Klumme

Rune Lykkeberg: Det kan Bernie Sanders’ vanter lære os om kapitalismen i dag

Bernie Sanders vanter til Bidens indsættelsesceremoni blev hurtigt gjort til velsælgende merchandise, og socialisten blev således en vare på markedet. Det er både udtryk for, at kapitalismen altid spiser sine modstandere, og at markedet kan facilitere oprør og progressive ideer
Billedet af Bernie Sanders, der sidder til indsættelsesceremonien for Joe Biden med benene over kors i en praktisk grøn vinterjakke og strikkede vanter, er blevet trykt på sweatshirts, der kan købes på nettet, og har nu indbragt over ti millioner kroner.

Billedet af Bernie Sanders, der sidder til indsættelsesceremonien for Joe Biden med benene over kors i en praktisk grøn vinterjakke og strikkede vanter, er blevet trykt på sweatshirts, der kan købes på nettet, og har nu indbragt over ti millioner kroner.

Brendan Smialowski

Debat
30. januar 2021

Bernie Sanders har i denne uge oplevet en opsigtsvækkende kommerciel succes. Det billede af ham, der sidder til indsættelsesceremonien for Joe Biden med benene over kors i en praktisk grøn vinterjakke og strikkede vanter, er blevet trykt på sweatshirts, der kan købes på nettet, og har nu indbragt over ti millioner kroner.

Socialisten er blevet til merchandise.

Sanders leverede det ikoniske moment til en seance, hvor der ellers var mange strålende stjerner. Lady Gaga, den popstjerne, som sang nationalsangen, sagde selv, at hun kom med fred. På sit bryst bar hun en stor due på en olivengren, som skulle symbolisere, at efter fire års kampe med Trump kommer forsoning og forening med Biden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Socialister har det svært når de vil konkretisere er marked uden kapitalisme. Det er fordi markedet bygger på en "survival of the fittest", aka darwinisme, hvor billigere varer overlever de dyrere af samme kvalitet m.v. Dette mønster gentager sig hele vejen til firmaer og forretningsimperier - Der kan nok findes mange anomalier, men disse bekræfter som undtagelser netop reglen, som er et udtryk for en perfektionering af produktionsvilkår m.h.t. muligvis alt andet end en miljø forhold og arbejders trivsel/ vilkår i sin rolle i fremstillingen, som ofte er netop det led som bliver fit/fittest og prisudslagsgivende. Da dette omkostningsled naturligvis ligger de fleste af os nært , som med-arbejdere, bliver det krumtappen i den politiske kamp for socialisterne.
Bernies luffe handsker bliver symbolsk til boksehandsker i grel modsætning til kirurgens handsker og finmotoriske operationssnit. Så måske ser vi på Tshirt Bernie med bokse/håndjern og dermed fyret og passifiseret.

Søren Kristensen

Helt anderledes var det med Clinton på Arlington forleden. Han havde glemt sine (handsker) og stod meget af tiden med hænderne i lommerne.

Michael Rasmussen

Strammer Rune den ikke? I gamle dage kaldte vi det for kapitalismens repressive tolerance... :-)

[Prøvede at plante en kommentar her lørdag nat. Linkede til Bernie-Sanders-kampagnens hjemmeside, så læserne med egne øjne kunne se, hvordan det kluns med Bernie med vanter på, som Rune Lykkeberg skrev om, ser ud og hvordan det sælges. Jeg angav nøjagtige priser på bluser og trøjer, så snakken, med udgangspunkt i artikelen om vanter og kapitalisme, kunne blive så konkret og korrekt (og sjov) som muligt. Artikelens omdrejningspunkt var jo handel og vandel.

Derved kom jeg imidlertid til at bryde med en af Informations debatregler. Et indlæg "må ikke indeholde kommercielle reklamebudskaber eller anden form for reklame". Det havde jeg ikke tænkt over, jeg ville netop ikke sælge noget. Mit hope against hope er, at ikke alt kan kommercialiseres.

Kommentaren var i hvert fald fjernet, jeg fik at vide hvorfor, og jeg prøver nu om igen, uden at reklamere]

Jeg henviste til disse organisationer bag kampagnen: 'Friends of Bernie Sanders, Vermont', 'Artists for Bernie' og 'The Art of a Political Revolution'. Kunne være relevant for den, der vil gå ind i kapitalisme/socialisme-diskussionen.

Rune Lykkeberg indleder: "Bernie Sanders har i denne uge oplevet en opsigtsvækkende kommerciel succes. Det billede af ham, der sidder ... osv. ..., er blevet trykt på sweatshirts, der kan købes på nettet, og har nu indbragt over ti millioner kroner. [Nyt afsnit] Socialisten er blevet til merchandise."

Hårde ord? Måske en joke af en art.

Uden at gå ind i en diskussion om "kommerciel" i denne kontekst, konkret om tallene:

Hvis disse sweatshirts (udsolgt på nettet) har indbragt "over 10 millioner kroner", og det er helt i overensstemmelse med Informations kilde, så går måske 37.000 mennesker nu omkring i denne verden med sådan en svedeskjorte med Bernie med vanter på. 10 millioner lyder af meget, men 37.000 er i grunden ikke så mange.

Til anskueliggørende sammenligning har Information ifølge årsrapport for 2019 et oplagstal på 23.400, en ugentlig læserskare på 187.000 og en egenkapital på 36,5 mio. Jeg har ikke informeret mig nærmere om bøger, foredrag, kurser, plakater og muleposer og ved ikke, om kapitalismen på denne front æder avisen og os alle sammen.

Bernie-kampagne-pengene går imidlertid rub og stub til vermontsk velgørenhed. For T-shirtens vedkommende: "100% of proceeds will go to charities in Vermont, including Feeding Chittenden, Chill Foundation, and Vermont community action centers". Ved sweatshirten står der, at "100% of proceeds go toward Meals on Wheels Vermont".

Jeg kan nok til sidst få hamret ind i min knold, at alt i denne verden er kapitalisme. Men når der nu i Inf. just diskuteres kapitalisme/socialisme, vil man da kategorisere denne non-profit sweatshirthandel, der tjener til at promovere et politisk budskab og hvor overskuddet går til velgørenhed, som "kommerciel", ordet i ordbogen defineret: a) med det formål at tjene penge, b) udelukkende med henblik på at skabe omsætning og fortjeneste ?

Det med velgørenheden anføres også i Inf.artikelen: "Sanders har iøvrigt doneret hele overskuddet fra salget af merchandise til organisationer i sin hjemstat Vermont, der laver socialt arbejde og drager omsorg for udsatte". Sandt nok, men denne konstatering bringes kun i det allersidste lille afsnit og nærmest som en bibemærkning ("iøvrigt"), og den synes heller ikke, hvis jeg har forstået ret, at spille nogen rolle for klummens udrulning af den større tese om kapitalismen og kapitalismerne. (Den allersidste kommentar begriber jeg ikke: "Jeg er sikker på, at de [organisationerne? de udsatte?] sætter pris på, at merchandise er blevet præget af socialisme." Måske igen en joke?)

Tilbage til bevægelsen. Sådan nogle trykte bluser og trøjer er det ikke så nemt at lave selv. Men vanterne, venner!

Bernies vanter, produceret af genbrugt dit-og-dat, uld udvendig, flis < plastikflasker indvendig, er oprindelig begået af en vermontsk skolelærer, Jen Ellis, hvis datter er eller var i dagpleje hos Bernies svigerdatter, plus dennes partner. Det originale produkt, som Jen Ellis gav til nogle kolleger samt et enkelt par vanter til Bernie Sanders (gaver), var faktisk ikke strikket, men lavet af sammenflikkede sweaterstumper. Jen Ellis skal have givet sin egen opskrift videre til en markedsplads for kunsthåndværk.

Nogen i USA lagde straks efter præsidentindsættelsen en strikkeopskrift på nettet (gratis). Vil man her i DK strikke vanterne, altså både strikke og læse Information og måske se noget bold i fjernsynet samtidig, så bringes en fin opskrift i "Vi Unge", som også ligger på nettet. One size, men størrelsen kan man selv styre, med lidt snilde.

Vi befinder os kun 9 [nu 13] dage efter præsïdentindsættelsen. Det går stærkt! Nogle skriver. Nogle strikker.

I dette lærestykke om hvad Bernie Sanders’ vanter kan lære os om kapitalismen i dag, skriver Rune Lykkeberg: "Bernie Sanders er selv endt som en af de millionærer, han holder brandtaler imod, fordi hans bog om politisk revolution er blevet en bestseller". Sådan.

Og i det enkle regnestykke, som opstilles i underrubrikken, hvor ikke blot mandens vanter "hurtigt blev gjort til velsælgende merchandise", ryger sørme manden selv i kværnen, og med ham måske endda en hel isme, når Rune Lykkeberg konkluderer: "og socialisten blev således en vare på markedet".