Det er oplagt at gøre status, når et år ender, og et andet begynder. Det kan blandt andet ske ved at anvende den tyske filosof Immanuel Kants tre fundamentale spørgsmål, som han selv stillede i Kritik af den rene fornuft: Hvad kan jeg vide? Hvad bør jeg gøre? Hvad kan jeg håbe på?
Jeg kan vide, at Danmark mangler moralsk dannelse. Udover pandemien har det været et år præget af magtmisbrug, diskrimination og seksuelle krænkelser.
Og hvad bør vi som samfund gøre ved det? Jeg mener, at vi må vaccinere mod den moralske fordærvelse ved at sætte filosofi på skoleskemaet.
På samme måde, som sundhedsvæsenets mangeårige nedskæringer nu sætter hospitalerne under pres, er det moralske fordærv et resultat af et uddannelsessystem, der har fokuseret mere på at producere fremtidige lønarbejdere end gode og retfærdige borgere.
De mange eksempler på magtmisbrug og lovbrud er så talrige, at de ikke kan reduceres til enkelte syge menneskers adfærd, men snarere bør ses som resultatet af, at det danske uddannelsessystem har fejlet.
Her kommer filosofien ind. Den amerikanske filosof Martha Nussbaum har i sine værker påpeget, at filosofien i det antikke Grækenland og Rom blev betragtet som et hjælpemiddel i kampen mod livets problematikker, der altid befinder sig i grænselandet mellem, hvad der er passende og upassende.
Eksempelvis kan filosofien anvendes, når de studerende skal forholde sig til, hvorvidt det er passende at snyde til eksamen, lyve for venner, adlyde undervisere eller smugkigge på kærestens telefon. Sokrates ville tale om retfærdighed. Kant ville sige, at det var vores pligt ikke at lyve. Flere andre filosoffer ville påpege, at det nogle gange kan være mere retfærdigt og nyttigt at lyve. Levinas ville påpege, at det at smugkigge på kærestens telefon er et eksempel på kontrol, hvorved vi reducerer den andens frihed.
Pointen er, at filosofien ikke fortæller, hvad den enkelte partout skal tænke, men hvordan vedkommende kan tænke. For som Hannah Arendt påpegede, er ondskab et resultat af et fravær af tænkning.
Jeg håber derfor på – for nu at svare på Kants tredje spørgsmål – at filosofi kommer på skoleskemaet. Den kan ikke forhindre en ny pandemi, men måske kan den forhindre flere sager om magtmisbrug og #MeToo.
af Finn Janning, filosof
Jeg er helt enig. Kan i øvrigt huske, at da mine egne børn var små, var en af børnebøgerne, som jeg læste højt for mine tre drenge : "Sokrates fra Athen" skrevet af Johannes Møllehave.
Et velskrevet indlæg som jeg er ganske enig i. Argumenterne for at gøre noget radikalt i vores syn på uddannelse lyser i neon., Stigninger i antallet af psykisk diagnoser, stigende ensomhed, følelsen af at være utilstrækkelig, at flere lever i parallel samfund er blot et udpluk af årsagene. Uddannelse er vigtig, og behovet for almen dannelse skal prioriteres.
Finn Jannings indlæg er lige så vedkommende som interviewet med Søren Gosvig Olesen et andet sted i nærværende blad.
Filosofi er i mine øjne humanioras centrale fag. At stille kritiske spørgsmål er begyndelsen på al mod-magt. Det er mening-skabende.