Kommentar

Selvfølgelig kan gymnasieelever gå til eksamen, de skal bare have tillid til deres lærere

Gymnasieeleverne skal stole på, at deres lærere i samarbejde med Undervisningsministeriet sagtens kan finde en fair og faglig løsning på, hvordan man går til eksamen – også efter et år med onlineundervisning, skriver gymnasielærer Michael Bowden i dette debatindlæg
Debat
27. januar 2021

Over 50.000 gymnasieelever og VUC-elever landet over har skrevet under på et borgerforslag, om at deres afsluttende eksamener skal aflyses.

Deres begrundelse er, at meget af pensum er gennemgået virtuelt, hvilket har sænket niveauet på vigtige områder samt hæmmet elevernes motivation og faglige niveau.

Som gymnasielærer kan jeg sagtens forstå elevernes bekymring. Undervisningen har lidt en smule, og de sociale aspekter af at gå i skole lider de især under. Men jeg er ikke enig i, at eksamener skal aflyses.

Jeg føler ikke, at kvaliteten af undervisningen er så ringe, at det er umuligt at få noget ud af den, som man kan bruge til en eksamen.

Selv om elevernes faglige bekymringer er forståelige, føles det som lidt af en overdrivelse, at det, de har lært under lockdown, ikke kan bruges. Som engelsklærer har jeg skruet ned for tekstmængden, men sikret mig, at fagets metode stadig er i centrum, fordi det er det, eleverne i høj grad bliver testet på til eksamen.

Det vil sige, at den undervisning, mine elever får nu, er rettet mod at give dem de nødvendige værktøjer til at kunne sidde ved det grønne bord til sommer. Og det står jeg på mål for. Jeg er sikker på, at mange af mine kolleger på tværs af fagene har det på samme måde. Vi kan sagtens finde ud af at give dem en eksamen under de korrekte, faglige forhold.

Et løsningsforslag kunne for eksempel være at skrue ned for mængden af pensum, eleverne skal op i. I engelsk B skal elever op i mindst seks forløb. Det kunne reduceres til tre eller fire forløb. Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om andre fag, men jeg er sikker på, at en lignende løsning kan lade sig gøre.

Når man er gymnasielærer, agerer man også som censor. Og vi forstår, at elevernes faglighed har lidt. Vi kan sagtens vise rummelighed i forhold til karaktergivning. Ikke for at sige at vi kommer til at lade alle bestå uanset præstation, og heller ikke at vi vil give 12-taller ud som slik, men vi kan lade enhver tvivl komme eleven til gode.

Eleverne skal bare have tillid til, at vi vil dem det bedste, og at hverken deres lærer eller den siddende censor ønsker at straffe dem. Og ikke mindst at vi er fagligt kompetente.

Jeg synes, eleverne skal tage en dyb indånding og stole på, at vi sagtens, i samarbejde med Undervisningsministeriet, kan finde en fair, rimelig og ikke mindst faglig løsning på problemerne, og at vi er de bedst egnede til at vurdere dem og hjælpe dem med at fremhæve alt det, de har lært de seneste to til tre år, så deres karakterer bliver en sand afspejling af deres niveau.

Af Michael Bowden, gymnasielærer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg plejer at sige, at viden henter man ned i lokalet. Det er der den findes. Ved at lytte, agere, tænke efter, besvare, markere, dialogisere, rationalisere, ordne, gruppere, interagere, løse, tænke igennem, filosofere og vurdere.
Den viden findes, når der er ro og dynamik i et klasselokale. Den viden fokuserer på at turde, ville, prøve, tænke og er grundlæggende en intellektuel proces.
Den viden kan ikke hentes ind via virtuel undervisning - og i øvrigt heller via lokaleundervisning, der fokuserer på målopfyldelse og karakterer.
Derfor er året en ommer - fra bh.kls. til og med afslutning af ungdomsuddannelse - og også på de videregående uddannelser. Ingen eksamen - ingenting - blot forfra igen.