Kommentar

Skolelæreres tid bliver ædt op af alt andet end undervisning – selvfølgelig falder niveauet

Siden en international undersøgelse har vist, at danske elevers matematikevner er faldet drastisk, har det ikke skortet på forklaringer på hvorfor. En oplagt forklaring er dog, at lærerne har fået markant flere opgaver uden medfølgende ressourcer de seneste år
Debat
6. januar 2021

For kort tid siden viste en international undersøgelse, at elever i 4. klasse – den første årgang, der udelukkende har gået i skole efter skolereformen – er blevet markant dårligere til matematik end før. Det har fået politikere og eksperter til tasterne, for hvordan kunne det ske, når ambitionerne med reformen har været det stik modsatte?

Nogle har peget på, at færre lektier nok var en dårlig idé. Andre, at børnene ofte er sultne i skolen. Vil man forklare faldet, skal man dog efter vores mening ikke kigge på børnenes hjem, hvor der laves lektier og smøres madpakker som altid, men i stedet på lærernes arbejdsvilkår.

Vi sidder netop nu og analyserer svar fra en undersøgelse af 100 nye folkeskolelærere, der ligesom de omtalte 4.-klasser er begyndt på skolerne efter reformen og ikke har prøvet at arbejde under andre forhold. Alligevel fortæller de, ganske som deres mere erfarne kolleger, at de har alt for travlt, især med det, som ligger uden for undervisningen.

De løser konflikter, udfylder skemaer, holder møder med og skriver til psykologer, vejledere, forældre og kolleger og så videre. Her minder vi om, at der ud over folkeskolereformen også blev lavet en inklusionsreform, som betød, at flere børn med særlige behov skulle gå i folkeskolen. Det giver en masse arbejde, der ofte er usynligt i et arbejdsskema og kommer bag på de nye lærere.

»Jeg anede ikke, at børn har det så dårligt«, fortæller en af lærerne. Dette arbejde spiser både af lærernes forberedelsestid og selve undervisningen, hvor der kan gå lang tid med overhovedet at få ro i klassen. Derfor er det ikke overraskende, at niveauet i matematik er faldet.

Der er en alvorlig ubalance mellem krav og ressourcer i lærerarbejdet. En bedre balance kan opnås ved at bevilge flere penge og personale til børn med særlige behov, så den opgave ikke bare glider over på den enkelte lærer, der også har resten af klassen at tage sig af. Det er også oplagt at forkorte skoledagen. Det vil give færre lektioner til hver enkelt lærer og gøre det nemmere at løfte opgaven tilfredsstillende.

Disse løsninger vil ud over at gøre noget ved det faglige niveau også fastholde både lærere og elever i folkeskolen, så vi begrænser den tiltagende flugt, vi ser, til fri- og privatskolerne. 

Nana Vaaben og Pia Rose Böwadt er docenter ved Københavns Professionshøjskole.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dan D. Jensen

Det er jo matematik for 2 klasse !!
Kærlig hilsen
Degnen

Hans Houmøller

Kort, præcist og indsigtsfuldt indspark i debatten om den såkaldte reform af Folkeskolen.
Gid det må blive læst og give anledning til selvransagelse i de i politikerkredse, der er ansvarlige for miseren..

Dan D. Jensen

@ Hans Houmøller
Ja, men det er det de omme i England kalder "Whisfull thinking" desværre.

Steffen Gliese

Det er stadig totalt uklart, hvad man skulle have en reform, der én gang for alle ødelagde alle elementer ved at strunte i tidligere indhøstede erfaringer.
Det er jo gået nedad bakke, siden man lavede reformen i 1992, så mon ikke man bare skulle føre skolen tilbage til de rammer - men indholdsmæssigt skal vi nok helt tilbage til den progressive lov fra 1984.