Kommentar

Hvis sociale medier skal udøve censur, skal de demokratiseres

Det har skabt glæde, at Twitter har blokeret Donald Trump efter angrebet på Kongressen. Men det er helt uholdbart at lade private selskaber sætte rammerne for den offentlige debat og bekræfter igen behovet for demokratisering af techgiganterne, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Mange jublede, da Twitter i sidste uge besluttede at lukke Donald Trumps konto permanent efter stormen på USA’s kongres.

Mange jublede, da Twitter i sidste uge besluttede at lukke Donald Trumps konto permanent efter stormen på USA’s kongres.

Olivier Douliery

Debat
14. januar 2021

Mange – inklusive undertegnede – havde nok svært ved ikke at juble lidt indeni, da Twitter i sidste uge besluttede at lukke Donald Trumps konto permanent efter stormen på USA’s kongres. Beslutningen blev fulgt op af en række andre sociale medier, og Trump blev i løbet af få døgn reelt afkoblet fra de vigtigste sociale medieplatforme, som han ellers er en flittig bruger af, når han skal kommunikere direkte til sine millioner af følgere.

Samme sociale medier flød i dagene, der fulgte, over med indlæg, der roste Twitter og de øvrige sociale mediers beslutning, omend den i manges øjne burde været kommet langt tidligere.

Men der var også kritiske røster, der pegede på det problematiske i, at private sociale medier – ejet af en lille gruppe milliardærer, havde magten til at lukke ned for en folkevalgt præsident med opbakning fra næsten halvdelen af den amerikanske befolkning.

Redaktøren fra det amerikanske venstrefløjsmagasin Jacobin, Bhaskar Sunkara, skrev på Twitter: »Hvilken proces lå der bag denne vidtgående beslutning? Hvem tog beslutningen? Hvad betyder det for fremtiden?« og konstaterede: »Selv hvis du, som jeg, opfatter Trump som hadefuld og farlig, bør du spørge, hvorfor Twitters topledelse skal have denne magt over den offentlige debat.«

Herhjemme stemte blandt andet tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Jens Philip Yazdani i kritikken og kaldte Twitters beslutning »forrykt – og på lang sigt et større problem for demokratiet end umælende banditter i amokløb mod kongressen«.

Det nye Pravda

Det udløste flere reaktioner, hvoraf flere gik på, at private virksomheder da selv har ret til at bestemme, hvem der må ytre sig på deres platform, ligesom aviser bestemmer, hvilke læserbreve de bringer. Men sammenligningen holder ikke.

Sociale medier som Twitter og Facebook har en monopollignende magt over den offentlige debat, som intet dagblad nogensinde har været i nærheden af – på nær måske Pravda i Sovjetunionen.

Vi står med et reelt dilemma. På den ene side er det helt åbenlyst, at ingen – heller ikke en præsident – frit skal kunne anvende sine sociale medier til at anspore til vold eller til at sprede åbenlyse løgne. På den anden side er det helt uholdbart, at private selskaber, hvor beslutningerne træffes af mennesker uden noget demokratisk mandat, skal have en så afgørende magt over den offentligt debat.

So what to do? Løsningen er lige så enkel, som den er svært gennemførlig: De sociale medier må under demokratisk kontrol. Twitter og Facebook er det, som man inden for økonomi kalder naturlige monopoler. Præcis som det gælder andre naturlige monopoler som for eksempel vandforsyning, elektricitet og telefonnet, betyder såkaldte netværkseffekter, at konkurrenter ikke har reel mulighed for at etablere sig. Det giver en monopolmagt, som er økonomisk problematisk, og som i de sociale mediers tilfælde også er demokratisk uholdbar på grund af selskabernes enorme magt over den offentlige debat.

Nationalisér, eller regulér

Hvordan har vi historisk håndteret de naturlige monopoler? Dem har vi enten taget offentligt ejerskab over eller reguleret benhårdt for at beskytte forbrugerne mod misbrug.

I Danmark har vi også en lang tradition for, at monopolområderne er drevet som non-profit af demokratiske andelsselskaber. I en nylig rapport foreslår tænketanken Common Wealth da også netop at gøre den amerikanske føderale regering til majoritetsejer i de sociale mediemonopoler.

Udfordringen ved denne løsning, er åbenlys. Havde Twitter været statskontrolleret, havde Trump kunnet bestemme over indholdet. En uhyggelig tanke. For ikke at tale om hvilken geopolitisk magt det ville give den amerikanske regering over for resten af verden.

En anden mulighed er, at de enkelte stater – i Europas tilfælde formentlig EU – indfører samme stramme regulering for platformvirksomheder som for andre naturlige monopoler. Det vil sige, at de pågældende selskaber skal have en licens for at måtte operere inden for staternes grænser, og at de skal leve op til lovgivning, der for eksempel sikrer gennemsigtige, ikke-diskriminerende og objektive regler for, hvem der kan udelukkes, og for de algoritmer, som styrer, hvilket indhold brugerne får adgang til.

Endelig er der den bedste, men måske også mest utopiske løsning. Nemlig at forvandle de sociale medier til brugerejede kooperativer efter den danske andelsbevægelses forbillede. Med en ledelse valgt af alle brugere på tværs af verden, som demokratisk vedtager en redaktionel linje, der sikrer en balance mellem omfattende ytringsfrihed og indgreb mod ytringer, der ansporer til eksempelvis vold og racistiske overgreb.

Én ting er sikkert. Vi er kun lige begyndt på debatten om, hvordan vores sociale medier skal ejes og styres i fremtiden.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

"..hvordan vores sociale medier..." jamen, de er jo netop ikke "vores", men noget uden for "os". Obs. ordvalget.

Espen Bøgh, Kurt Nielsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Men der var også kritiske røster, der pegede på det problematiske i, at private sociale medier – ejet af en lille gruppe milliardærer, havde magten til at lukke ned for en folkevalgt præsident med opbakning fra næsten halvdelen af den amerikanske befolkning."

Selv med den mest trumpist-venlige fortolkning, er det en overdrivelse af dimensioner at insinuere, at Trump har opbakning fra den halve amerikanske befolkning.

Der var godt 74 millioner, som stemte på Trump ved valget, fordi de er republikanere.
Hele den amerikanske befolkning udgør omkring 334 millioner mennesker.
Men af de republikanere, der stemte på Trump, er det langtfra alle, som i virkeligheden støtter ham 'all the way'.

Efter valget er det blevet mere end synligt, at selv de dommere, Trump indsatte på føderale poster, ja ovenikøbet i Supreme Court, vil have noget at gøre med hans vanvittige påstande i deres retslokaler.

Lokale valgforordnede, indnrigsministre og guvernører har taget afstand fra Trumps forsøg på mafiøse bøllemetoder, selvom de er republikanere.

Og sidst men ikke mindst,der er ingen, der har 'lukket ned' for Trump.
Han har verdens mægtigste embede, og dermed adgang til presserum og pressekorps, og han kan holde taler på TV herfra og til køerne kommer hjem.

Men det gør han ikke.

Twitter var Trumps mægtigste våben.
Fordi ingen stoppede hans løgnehistorier.
Fordi han kunne nå millioner af mennesker udenom "fake news media".
Fordi et enkelt tweet kunne ødelægge en anden folkevalgts udsigt til nogensinde at blive genvalgt.
Fordi hvis Trump ikke kunne lide nogen, fik de dødstrusler.

Husk Gretchen Whitmer, Guvernør i Michigan, som Trump kaldte "a nasty woman".

Kort tid efter blev Michigans regeringsbygning invaderet af bevæbnede militser.
Senere afslørede FBI en plan om at kidnappe og henrette Guvernør Whitmer.

Ja, længe leve Trumps 'ytringsfrihed'..!!

Eva Schwanenflügel

"Men der var også kritiske røster, der pegede på det problematiske i, at private sociale medier – ejet af en lille gruppe milliardærer, havde magten til at lukke ned for en folkevalgt præsident med opbakning fra næsten halvdelen af den amerikanske befolkning."

Selv med den mest trumpist-venlige fortolkning, er det en overdrivelse af dimensioner at insinuere, at Trump har opbakning fra den halve amerikanske befolkning.

Der var godt 74 millioner, som stemte på Trump ved valget, fordi de er republikanere.
Hele den amerikanske befolkning udgør omkring 334 millioner mennesker.
Men af de republikanere, der stemte på Trump, er det langtfra alle, som i virkeligheden støtter ham 'all the way'.

Efter valget er det blevet mere end synligt, at selv de dommere, Trump indsatte på føderale poster, ja ovenikøbet i Supreme Court, vil have noget at gøre med hans vanvittige påstande i deres retslokaler.

Lokale valgforordnede, indnrigsministre og guvernører har taget afstand fra Trumps forsøg på mafiøse bøllemetoder, selvom de er republikanere.

Og sidst men ikke mindst,der er ingen, der har 'lukket ned' for Trump.
Han har verdens mægtigste embede, og dermed adgang til presserum og pressekorps, og han kan holde taler på TV herfra og til køerne kommer hjem.

Men det gør han ikke.

Twitter var Trumps mægtigste våben.
Fordi ingen stoppede hans løgnehistorier.
Fordi han kunne nå millioner af mennesker udenom "fake news media".
Fordi et enkelt tweet kunne ødelægge en anden folkevalgts udsigt til nogensinde at blive genvalgt.
Fordi hvis Trump ikke kunne lide nogen, fik de dødstrusler.

Husk Gretchen Whitmer, Guvernør i Michigan, som Trump kaldte "a nasty woman".

Kort tid efter blev Michigans regeringsbygning invaderet af bevæbnede militser.
Senere afslørede FBI en plan om at kidnappe og henrette Guvernør Whitmer.

Ja, længe leve Trumps 'ytringsfrihed'..!!

Thomas Tanghus

I modsætning til Rune Lykkebergs leder, kommer Pelle Dragsted med reelle forslag til, hvordan de sociale medier kan reguleres. Og jeg er helt enig.
I nuværende situation var beslutningen fra selskabernes side den mindst ringe ;) Og som skrevet, skulle den have været taget meget tidligere.
Ifølge Jack Dorsey fra Twitter, er de i gang med et projekt [1], som kan decentralisere platformene, hvilket også ville give større mulighed for at demokratisere dem, da de enkelte enheder vil kunne ligge i forskellige jurisdiktioner. Det er dog langt hen af vejen at genopfinde den dybe tallerken, da løsningen allerede findes i f.eks. AcivityPub[2], som bl.a. Mastodon bruger[3].

[1] twitter.com/jack/status/1349510780043988992
[2] www.w3.org/TR/activitypub/
[3] joinmastodon.org/

Thomas Tanghus

Beklager de ikke klikbare links, men dem må man åbenbart(?) ikke bruge mere.