Kommentar

Vi skal ikke stille kritiske spørgsmål til ofre for seksuel vold, men lytte til dem

Vi må ikke stille kritiske spørgsmål, når ofre for vold deler deres oplevelser. For offerbebrejdende spørgsmål og vurdering af sexisme gør det umuligt nogensinde at komme til at tale om vold som et generelt problem, skriver antropolog og stifter af foreningen Center for Magtanalyse Ditte Bjerregaard i dette debatindlæg.
»Siden den seneste bølge af #MeToo ramte Danmark i 2020, har vi set mange eksempler på, hvad personer på sociale medier og i nyhedsmedier mener, sexisme er. Senest med fyringen af Jes Dorph-Petersen, som skabte en heftig debat.« skriver Ditte Bjerregaard. Det er Jes Dorph-Pedersen der ses på billedet.

»Siden den seneste bølge af #MeToo ramte Danmark i 2020, har vi set mange eksempler på, hvad personer på sociale medier og i nyhedsmedier mener, sexisme er. Senest med fyringen af Jes Dorph-Petersen, som skabte en heftig debat.« skriver Ditte Bjerregaard. Det er Jes Dorph-Pedersen der ses på billedet.

Asger Ladefoged

Debat
18. januar 2021

Siden den seneste bølge af #MeToo ramte Danmark i 2020, har vi set mange eksempler på, hvad personer på sociale medier og i nyhedsmedier mener, sexisme er. Senest med fyringen af Jes Dorph-Petersen, som skabte en heftig debat.

For eksempel er der mange, som ikke mener, at en hånd på et lår er en krænkelse, eller at man bare skal se at komme videre, hvis man deler en grænseoverskridende handling, som er sket for længe siden.

Dette indlæg henvender sig til jer, der mener, at I kan vurdere, hvor andres grænser går. I skal vide, at vurderinger af personlige grænser er skadende for ofrene og den generelle samtale om sexisme og vold, samt at det gør et strukturelt problem til et individuelt problem.

I 2019 skrev jeg speciale i antropologi om sammenhængen mellem sexisme, vold og tavshed i Danmark. Jeg undersøgte, hvorfor så få talte om vold, da #MeToo kom til Danmark i 2017. Jeg er interesseret i emnet, fordi jeg selv har været udsat for vold, det var for mere end ti år siden, men jeg italesatte det først, da #MeToo opstod i 2017.

Mit speciale var baseret på interviews og fokusgrupper bestående af personer, der har været udsat for forskellige former for vold. I min undersøgelse kædede interviewpersonerne sexisme og vold sammen. Det vil sige, at i alle tilfælde gik der sexisme forud for volden. De færreste udsættes for spontan vold. Ofte indgår sproglige sexistiske overgreb før den fysiske vold.

Omvendt kan det derfor siges, at hvis sexistisk sprog og nedvurderinger af kvinder generelt blev anset som uacceptabel adfærd, ville der forekomme mindre fysisk vold mod kvinder.

Udskamning af offeret

I min undersøgelse viste det sig, at de fleste ikke italesatte volden, fordi de frygtede andres modtagelse – at de ville blive nedvurderet, at volden ville blive anset som deres egen skyld, eller at andre ikke ville betragte deres oplevelser som værende ’slemme nok’.

Sproglig vurdering og nedvurdering, som særligt ses i diverse medier, vidner om, at der er en forestilling om, at ofre bare skal tage sig sammen og komme videre. Dette fyldte meget hos de personer, jeg interviewede. Det afholdte de fleste fra at tale om vold, fordi de så, hvordan andre ofre var blevet modtaget og offerbebrejdet og ikke ønskede at blive gjort til et samtaleemne for andres bedømmelse af deres grænser.

Offerbebrejdelse kan for eksempel lyde: »Hvorfor forblev du ven med overgrebspersonen?« eller »Hvorfor fortæller du først om episoden nu?«

Disse spørgsmål skaber tvivl om ofrets troværdighed, de udskammer personen for ikke at have ’gjort det rigtige’ og placerer et medansvar hos den udsatte, fordi spørgsmålene indikerer, at personen bare kunne have gjort noget for at undgå volden.

Det er vigtigt at understrege, at den voldsudsatte ikke er medskyldig i volden, men at ansvaret og skylden alene ligger hos den voldsudøvende.

Ofte er det sådan, at det ikke er volden i sig selv, voldsudsatte har svært ved at sætte ord på, men folks offerbebrejdende spørgsmål.

Derfor er det vigtigt, at folk, der ikke har været udsat for nogen form for vold, følger denne opfordring: Stop med at vurdere, ’i hvilken grad’ noget er sexisme. Det gør, at vi ikke kan tale om vold som et generelt problem.

I stedet skal vi lytte til voldsudsattes fortællinger. Når vi begynder at lytte, flytter vi fokus fra de specifikke oplevelser og åbner op for, at vi sammen som samfund kan se det større problem: At danske kvinder i høj grad udsættes for vold, og at volden altid hænger sammen med magtforhold.

Brug for rådgivning og støtte

#MeToo og kvinders mod til at sætte ord på grænseoverskridende handlinger på den sexistiske kultur i Danmark har været med til at gøre os alle opmærksomme på, at der er et problem, som vi skal løse.

Dette kan blandt andet imødekommes og ændres gennem oplysning, rådgivning og støtte, hvilket vi tilbyder i foreningen Center for Magtanalyse. Vores forening er opstået på baggrund af et manglende fællesskab, hvor personer kan fortælle om den vold, de har været udsat for i et trygt og fortroligt rum, uden at de individuelle oplevelser bliver vurderet, men i stedet ses som et strukturelt problem. 

Vi tror på, at vi gennem oplysning om vold og sexisme kan være med til at sikre, at yngre generationer ikke står alene, som de tidligere generationer har gjort. Vi ved, at når vi taler om sexisme, så forebygger det vold.

Det skal normaliseres at tale om vold, og vi skal flytte fokus fra individuelle udfordringer til strukturelle problemstillinger, for det er helt urimeligt, at folk, der har været udsat for vold, skal sidde med ansvaret.

Ditte Bjerregaard er antropolog og stifter af foreningen Center for Magtanalyse, hjemmesiden talomvold.dk og podcastserien ’Hvad er vold?’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Thurah

Et voldsoffer skal ikke sidde med ansvaret, men på den anden side må det vel være i orden, at der bliver stillet kritiske spørgsmål til alvorlige anklager. Ellers bliver en anklage det samme som en dom, en retstilstand, man ellers kun kender fra diktaturers politiske skueprocesser og heksejagter.

Peter Mikkelsen, Morten Simonsen, Finn Bendixen, Flemming Skovbjerg , Mikkel Madsen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Troels Brøgger, Gustav Alexander, Frank Hansen, Christian Larsen, John S. Hansen, Bent Nørgaard, Therese Hagen, Janus Agerbo, Bjørn Pedersen, Poul Anders Thomsen, Erik Fuglsang, Peter Jensen, Torben S Rose, Lars Eriksson, Ulla Nygaard, Mogens Holme og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Christian De Thurah.
Vi skal vel ikke alle sammen være sagsbehandlere af alle de sager der kommer frem i medierne. For mig ser det ud til at det er det der foregår på de sociale medier.

Hanne Ribens, Rikke Nielsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg, June Beltoft og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Henning Kjær. Det er muligt at der foregår ting på de sociale medier som hverken du eller jeg bryder os om. På trods af dette spørger jeg både dig og Ditte Bjerregaard som har skrevet indlægget: Når vi nu har lyttet - hvad skal vi så? Dømme? Fordømme? Ryste fortvivlet på vores hoveder? Udskamme?Eller skal vi tage kritisk stilling til det vi hører og ser. Jeg er opdraget til det sidste.

Flemming Olsen, Troels Brøgger, Bent Nørgaard, Therese Hagen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

@jens christian jacobsen - Du kunne også vælge bare at anerkende personens oplevelse. Helt uden at vurdere, dømme, fordømme, udskamme, være kritisk...

Lyt og anerkend, at du lige nu står over for en som har haft en ubehagelig oplevelse - det er faktisk ofte bare dét en voldsramt person har brug for. Hverken mere eller mindre.

Inge Lehmann, Elisabeth Andersen, Viggo Okholm, Joy Nitav, Palle Yndal-Olsen, Estermarie Mandelquist, Carsten Søndergaard, Hanne Ribens, Susana Ritius, Margit Lund Christensen, Niels Roed, Jon Mangerel, Rikke Nielsen, erik pedersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, D. Andersen, Freddie Vindberg, Lise Lotte Rahbek og Irene Clausens anbefalede denne kommentar

Et indlæg for underminering af retssikkerhed. Tag den ene side og stol på alt hvad den siger og antag at den anden side lyver.

Igen ser vi at antropologer der hævder at have indgående forståelse for menneskeheden har meget meget dårlig forståelse for retssikkerhed. Et kig på deres ellers ret sparsomme Instagram og deres “brænd patriarkatet” arrangement giver et fint indblik på hvad det er for en gruppe man her har med at gøre.

Peter Mikkelsen, Morten Simonsen, Mikkel Madsen, Flemming Olsen, Troels Brøgger, Gustav Alexander, Frank Hansen, Christian Larsen, Peter Engelbrecht, John S. Hansen, Jeppe Bundgaard, Bent Nørgaard, Therese Hagen, Erik Jensen, Poul Anders Thomsen, Erik Fuglsang, Finn Thøgersen, Søren Laursen, Torben S Rose, Asiya Andersen, Lars Eriksson og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Så vi skal ikke bedømme ofres udsagn, endsige om de overhoved er ofre, fordi de bare vil lyttes til, de vil bare starte en dialog.

Imens en masse mennesker bliver fyret.

Rikke Nielsen

Henning Kjær
"Vi skal vel ikke alle sammen være sagsbehandlere af alle de sager der kommer frem i medierne. For mig ser det ud til at det er det der foregår på de sociale medier."

Her synes jeg du rammer præcis ind i kernen af problemstillingen. Alle er eksperter på andres vegne - endda gerne uden at have et fundamentalt kendskab til sagens indhold. Jes Dorph er et rigtig godt eksempel på dette; den offentlige opinion er ganske enkelt ligeglad med, at der kun er en part i sagen der kan udtale sig.

Morten Simonsen, Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist, Hanne Ribens, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En antropologisk spørgeteknik kan jo være rigtig god, når man bedriver antropologi.

Mens de journalistiske spørgeteknikker bør vel gælde for de offentlige samtaler vi var i aviser og andre medier.

I øvrigt. I den offentlig samtale om grænseoverskridende handlinger, må debatten da netop handle om at finde grænser vi alle skal acceptere. Og dermed må vi komme udover, at krænkelse føles forskelligt fra person til person.

Eva Schwanenflügel

@ Mads Jakobsen

18. januar, 2021 - 16:52

"Så vi skal ikke bedømme ofres udsagn, endsige om de overhoved er ofre, fordi de bare vil lyttes til, de vil bare starte en dialog.

Imens en masse mennesker bliver fyret."

Ja,en masse mennesker bliver fyret.
Men det er oftest ofrene for sexchikane, der får en fyreseddel, fordi de bliver så syge, at de ikke kan vende tilbage til deres arbejdsplads.

www.a4arbejdsliv.dk/artikel/stort-set-ingen-sexchikane-sager-ender-i-retten

Og nej, 'vi' skal ikke bedømme ofrenes udsagn, fordi vi ikke er kvalificerede til det, og oftest reagerer på halve eller kvarte sandheder.

I JDP's tilfælde har han iøvrigt gjort sig selv til offeret, vi har slet ikke hørt kvindernes side af sagen.

Det er ganske normalt i Danmark, hvor ofre for sexchikane og voldtægt tit anses som utroværdige eller ligefrem hævnlystne og løgnagtige.

Inge Lehmann, Elisabeth Andersen, Joy Nitav, Estermarie Mandelquist, Carsten Søndergaard, Margit Lund Christensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Josephine Kaldan, Ruth Sørensen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Problemet med jeres Dorph Pedersen sagen er at vi netop ikke hører fra de krænkede. Så hvordan hulen skal vi så kunne lytte?

Og hvis vi ikke har nogen detaljer at lytte til så er det godt nok svært at dømme manden ud fra at TV2 har valgt at opsige ham - fordi man kan ikke konkludere om det var retfærdigt at afskedige eller ej - uden detaljer.

Flemming Olsen, Troels Brøgger og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Niki Dan Berthelsen
Du skriver som om, vi har ret til at vide alt. Det har vi ikke. Folkedomstolen har ingen rettigheder ift. personfølsomme data. Det må være op til hver enkelt menneske, at have bare en basal form for kildekritik (og selvrespekt)

Morten Simonsen, Viggo Okholm, Joy Nitav, Henning Kjær, Estermarie Mandelquist, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Niki Dan Berthelsen

Det er jo lige præcis derfor, man ikke skal løbe med en halv vind i JDP - sagen, eller i andre sager.
For vi ved ikke nok.

Men er man personligt bekendt med en person, som er udsat for sexchikane eller voldtægt, skal man lytte, undlade at bringe sine personlige fordomme på banen, og støtte så meget som muligt.

Inge Lehmann, Elisabeth Andersen, Viggo Okholm, Carsten Søndergaard, Margit Lund Christensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Poul Anders Thomsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Der bliver ikke lyttet? Ingen hører kvindernes side af sagen?

En overborgmester er fyret. En leder for et regeringsbærende parti. Adskillige journalister fra begge, store nyhedsstationer. Alt sammen på kvinders ord.

Ingen anden gruppe i Danmark har den slags indflydelse. Og det endda uden ansvar. For kvinderne ville jo bare "starte en dialog." De kan være lige så vage som de har lyst til, for så længe de er det, må de jo ikke bedømmes. Mens de fyrede mænd gerne må affejes som "havende gjort sig selv til offer."

Morten Simonsen, Troels Brøgger, Gustav Alexander, jan sørensen, John S. Hansen, Erik Fuglsang, ulrik mortensen, Lars Eriksson og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Mads Jakobsen

Det er spøjst, du i flæng nævner Frank Jensen og Morten Østergaard - Ja, jeg går da ud fra, det er disse mænd, du hentyder til uden at sige det direkte..?

For begge disse mænd har selv indrømmet at have opført sig grænseoverskridende igennem mange år, og der er talrige vidner til deres sjofle opførsel.

Alle har vidst, hvad der skete.
Alligevel er det først nu, de blev nødsaget til at drage konsekvenserne af deres magtmisbrug.
Efter # meetoo, anden bølge.

Inge Lehmann, Jesper Edinger Andersson, Joy Nitav, Henning Kjær, Nike Forsander Lorentsen, Estermarie Mandelquist, Margit Lund Christensen, Lise Lotte Rahbek og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"Det er spøjst, du i flæng nævner Frank Jensen og Morten Østergaard - Ja, jeg går da ud fra, det er disse mænd, du hentyder til uden at sige det direkte..?"

No shit, Sherlock.

Niels Erlinger

Var der ikke også en borgmesterkollega, som anklagede en bekendt for voldtægt??

Som senere blev frikendt.

Det har åbenbart ingen konsekvens, - det er åbenbart en risiko mænd må tage med.

Rikke Nielsen

Niels Erlinger
Risikoen for at blive frikendt?

Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

@Rikke
Nej, vi har ikke ret til at vide alt. Men vi kan heller ikke danne os en valid mening på baggrund af det oplyste, så man kan hverken fordømme dem eller ham på baggrund af det oplyste. Altså kan man hverken hænge ham eller dem ud.

Man kan konstatere at han er opsagt.

At bruge Jes Dorph-sagen som eksempel på at man skal lytte til alle kvinder eller mænd for den sags skyld, det dur heller ikke. Fordi vi ved ikke hvem vi skal tro, når vi dybest set ikke ved hvem vi skal tro på.

Dertil bør man anvende andre eksempler.

Men ja, selvfølgelig skal man lytte når nogen vil fortælle om en krænkelse. Uanset om personen er blevet udsat for noget strafbart eller ej, eller om det var berettiget eller ej - så skal der være plads til at folk kan give udtryk for deres følelser. Så de ikke står alene med noget svært.

Og vigtigere end noget andet er at vedkommende får hjælp til at rejse sig igen. Deriblandt at kunne sige fra overfor en eventuel krænker og for mange vil det også betyde at man kan få krænkeren til at forstå hvilken grænse der er overskredet, opleve en reel anger fra krænkeren og se at vedkommende har rettet op på sin adfærd for at vise respekt hvor der tidligere ikke har været det.

Får fortællingen konsekvenser for andres job, frihed, økonomi eller ja, rygte - så i tilfælde af at vedkommende bliver "uskyldigt dømt" - er det jo uretfærdigt.

Den spænding der er imellem de to bekymringer, der hver har sin lejr - den kunne måske mindskes ved at snakke om grænsesætning. Hvilket jeg lidt savner i den her #metoo-tid.

Både hvad der er god opførsel overfor de krænkende, men også hvad der er god opførsel overfor eventuelle krænkere. Hvad der ville sikre at de krænkede respekt, men også hvordan man respektfuldt irettesætter og sætter grænser for en krænker.

Man bliver nødt til at opsøge en eller anden form for konsensus, ellers ender vi splittedei hver vores skyttegrav.

Rikke Nielsen

Niki Dan Berthelsen

"Nej, vi har ikke ret til at vide alt. Men vi kan heller ikke danne os en valid mening på baggrund af det oplyste, så man kan hverken fordømme dem eller ham på baggrund af det oplyste. Altså kan man hverken hænge ham eller dem ud.

Man kan konstatere at han er opsagt."

Fuldstændig enig...

Inge Lehmann og Margit Lund Christensen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"Risikoen for at blive frikendt?"

Han blev også fyret.

En anklage er jo gratis så der kan være masser af uafklarede motiver, herunder hævn der lurer lige under overfladen. Hvis nu falsk anklage rent faktisk havde en konsekvens, ud over at man bare kan skynde sig at trække den tilbage hvis politiet stiller spørgsmål ved ens usammenhængende fortælling, ville der nok være langt færre anmeldelser generelt.

Vi kan jo konstaterer at der altid er mindst én der lyver når det ikke er en tilståelsessag så enhver anklage burde da ende med straf. Enten til den anklagede eller til anklageren.

Troels Brøgger, Per Christensen, Bent Nørgaard, Jens Christensen og Lars Eriksson anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Ulrik Nygaard skriver:

"Vi kan jo konstaterer [sic] at der altid er mindst én der lyver når det ikke er en tilståelsessag så enhver anklage burde da ende med straf. Enten til den anklagede eller til anklageren."

Den 'konstatering' bør du nok lige sove på, mon ikke? ;)

Ellers udbydes der sikkert aftenskole-kurser, der sådan til husbehov tydeliggør for selv stålsatte internetkrigere, hvad Jura egentlig er for en størrelse.. ;)

Inge Lehmann, Elisabeth Andersen, Asiya Andersen, Carsten Søndergaard, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Rikke Nielsen, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Ellers udbydes der sikkert aftenskole-kurser, der sådan til husbehov tydeliggør for selv stålsatte internetkrigere, hvad Jura egentlig er for en størrelse@

Tja du kan sige dét. Eller du kan komme med en god grund til at an anklage bare kan trækkes tilbage uden konsekvenser? Men det har du nok ikke.

Troels Brøgger, Lars Eriksson og Per Christensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Der er forskel på kritiske spørgsmål og spørgsmål, der sår tvivl om hvorvidt noget man er blevet udsat for er selvforskyldt eller ej. Der er forskel på at spørge: "Ham du siger begik overgreb mod dig, siger at han faktisk slet ikke gik hjem med dig den aften, så har du beviser eller vidner på at du taler sandt?", modsat et spørgsmål som: "Jamen du kæmpede jo ikke imod, så hvordan skulle manden dog vide, at du ikke ville have sex med ham?".

Vi bør afholde os fra at acceptere "alternative fakta" ud fra et misforstået "hensyn", til den der påstår en forbrydelse. Det antages desuden at fornuft og sympati udelukker hinanden. Hvad kun er tilfældet hvis man vælger at det skal være sådan. Det er en falsk konflikt.

Lise Lotte Rahbek

Hvis man/jeg bliver fortalt en oplevelse, en anden person har haft,
og den beretning foregår i private rammer,
er den første reaktion sgi da ikke: "Det er nok løgn", "hun er bare ude på at blive berømt" eller #klynker ??! I så fald ville jeg have store vanskeligheder i mit sociale liv og skulle nok lige bruge en halvtimestid på at undersøge og redigere mit menneskesyn.

Hvad Jes Dorff angår, er det en mediesag. Alle ved - eller bør vide - at mediesager er langt udenfor almindelige ikke-mediemenneskers gennemskuelse, netop fordi sagerne er medieformidlede og nogen tjener penge på formidlingen.

Inge Lehmann, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Carsten Søndergaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

Det er åbenlyst at det er voldsomt ubehageligt for et offer at skulle udsættes for kritiske spørgsmål, specielt hvis det er noget så skam fremkaldende som voldtægt, men det er ikke "urimeligt". Det kan helt sikkert, hvis det gøres forkert, være re-traumatiserende, hvorfor det ikke er underligt at nogen tænker at det er "nemmere" eller "mere sikkert" at glemme det hele, end at udsætte sig selv for kritiske spørgsmål. Men løsningen på dette ubehagelige og komplicerede dilemma kan ikke meningsfuldt være at droppe den individuelle vurdering, med henvisning til at det er et strukturelt problem. Det burde Center for Magtanalyse, kunne analysere sig frem til på et spilt sekund. Var der nogen er sagde Barnebrude.

Vi får, forhåbenligt, aldrig skabt det neo-puritanske paradis, nogen forestiller sig som løsningen på alverdens problemer, så vi er bedre tjent med at forberede vores unge på at verden, ikke altid vil respektere deres integritet. Hvis forældrene og folkeskolen ikke allerede gør det, bør de, f.eks ifbm sexual undervisningen, træne de unge i at sige nej og i at blive mødt af et nej, uden at blive ramt af skam eller paralyseret af angst for konsekvenserne. Introducer f.eks de unge for Bhagavad Gita, den ruster dem langt bedre til en verden hvor integriteten konstant er under angreb, fra venner og fjender, end den kristne etik, som ikke fungere i den moderne individualiserede verden.

Hvis man ønsker sin historie ud i massemedier har andre lov til at have en mening omkring den. Længere er den ikke.

Inge Lehmann, Ulla Nygaard, Troels Brøgger og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Mads Jakobsen
Alternativet er jo at vi forbyder kvinder at melde en potentiel voldtægt. Er det hvad du ønsker?

Desuden fortsætter borgmesteren ikke på sin post, så mon ikke denne sag har haft store konsekvenser for alle implicerede - ikke mindst hende, der åbenbart gav samtykke fordi hun kyssede med manden tidligere på aftenen...og derfor lagde krop til...

Rikke Nielsen

Maria Lipke

"Hvis man ønsker sin historie ud i massemedier har andre lov til at have en mening omkring den. Længere er den ikke."
Selvfølgelig. Især hvis man gør sig selv og andre den tjeneste at have bare en smule kildekritik med. Og f.eks. undre sig over, at når der kun er én part i sagen, der udtaler sig, at der så kun bliver vist én side af sagen.

Inge Lehmann, Elisabeth Andersen, Jesper Edinger Andersson, Henning Kjær, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Per Christensen

Jeg er fuldstændig enig med skribenten i at der skal lyttes til ofre og man skal stille spørgsmål på en måde så forudindtagede vurderinger ikke er en del af spørgsmålene. Formålet med dette bør være at sikre en objektiv og faktabaseret forståelse af hvad der er sket.

Men det kammer over når formålet med det skribenten fremfører er: "at vi sammen som samfund kan se det større problem: At danske kvinder i høj grad udsættes for vold, og at volden altid hænger sammen med magtforhold."

"danske kvinder i høj grad udsættes for vold" Virkelig? Hvorpå baseres denne påstand?

At mænd også udsættes for vold, ser ud til at have undgået skribentens opmærksomhed og muligvis undersøgelse.

Steffen Gliese

Såvidt jeg har forstået, hører vi ikke den anden side af sagen, fordi TV2 fik den malplacerede idé at afbryde sit dokumentarprojekt, fordi man mente sig ude af stand til at undersøge sig selv kritisk.
Men hvis man nu ser bort fra hele straffedelen, sådan som det jo i praksis foregår, så er det vel mest et spørgsmål om, hvis oplevelse der lægges mest vægt på. Hidtil har det været mændenes, nu er det så en lille smule mere kvindernes.

Inge Lehmann, Elisabeth Andersen, Jesper Edinger Andersson, Carsten Søndergaard, Margit Lund Christensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Per Christensen
"danske kvinder i høj grad udsættes for vold" Virkelig? Hvorpå baseres denne påstand?"

"I en undersøgelse fra 2018 lavet af Statens Institut for Folkesundhed skønnes det, at ca. 38.000 kvinder i 2017 blev udsat for fysisk partnervold."

www.socialstyrelsen.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/viden-om-vold/hvem...

Inge Lehmann, Anne Katrine G. Gelting, Estermarie Mandelquist, Carsten Søndergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Danske kvinder er i særligt høj grad udsat for partnervold, stalking, psykisk vold og sexchikane. Det viser en europæisk undersøgelse blandt 42.000 kvinder i de 28 EU-lande, skriver Jyllands-Posten.

Undersøgelsen, der bliver offentliggjort af EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) onsdag, viser, at Danmark målt på stort set alle parametre havner helt i toppen, når det handler om vold mod kvinder.

52 procent af de danske kvinder i undersøgelsen angiver, at de har været udsat for enten fysisk eller seksuel vold eller begge dele. Dermed ligger Danmark et godt stykke over EU-gennemsnittet på 33 procent.

37 procent af de danske kvinder i undersøgelsen angiver desuden, at de inden for det seneste år har oplevet sexchikane, mens 32 procent af dem angiver, at de har været udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partner.

Samtidig er der også flest danske kvinder, der har oplevet psykisk vold fra deres partner, ligesom andelen af danske kvinder, der er blevet stalket, er meget højt.

Agenturet konkluderer i undersøgelsen også, at jo »mere en dominant alkoholkultur landet har, jo højere grad af vold mod kvinder er der".

www.berlingske.dk/samfund/vold-chikane-og-stalking-mod-kvinder-i-danmark...

Inge Lehmann, Anne Katrine G. Gelting, Estermarie Mandelquist, Carsten Søndergaard, Rikke Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

Jeg tror faktisk at det at man har trukket 20 år gamle sager (krænkelser) op af hatten har gjort det sværere for nogle mennesker (+40 år) at have sympati for hele den bevægelse der er i gang. Det bliver meget dem mod os og i stedet for en gensidig forståelse og accept af at vi alle har forskellige grænser og derfor er nød til at lære de fælles spilleregler at kende for at kunne få samfundet til at fungere.

Vi skal opdrages (uddannes) til at være sociale væsner, det har vi nok glemt at tænke på de sidste 20-30 år. Der har er vi blevet opdraget til at være selvrealiserende

Mads Jakobsen

Rikke Nielsen skrev: "Alternativet er jo at vi forbyder kvinder at melde en potentiel voldtægt. Er det hvad du ønsker?"

Nej, det er ikke alternativet. Det er der ikke nogen der har forslået. Altså andre end dig.

I øvrigt, nu vi taler om at anmelde forbrydelser, under et indlæg om voldsofre pyntet med et billede af Jes Dorph-Pedersen...

... I bliver ved med at påstå at vi ikke ved nok om sagen til at udtale os. Men vi ved dog at der ikke er indgivet en politianmeldelse, at der ikke versere en straffesag. Så "ofrene" har ikke rigtigt haft travlt med at bringe sig i en position hvor de med navns nævnelse skulle bevise noget... eller også synes de bare at der var fuldt samtykke til hvad end der skete.

Lidt lige som Sofie Lindes berømte udtalelse. Hun påstår at være udsat for et klokkeklart forsøg på afpresning, men hun skal ikke nyde noget af at anmelde forbryderen til politiet...

Ulla Nygaard, Bent Nørgaard og Maria Lipke anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Mads Jakobsen
Jes Dorph er jo heller ikke anklaget for voldtægt efter straffeloven, Han er blevet opsagt ifm en personalesag.

Inge Lehmann, Elisabeth Andersen, Morten Andreasen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Steffen Gliese

"Såvidt jeg har forstået, hører vi ikke den anden side af sagen, fordi TV2 fik den malplacerede idé at afbryde sit dokumentarprojekt, fordi man mente sig ude af stand til at undersøge sig selv kritisk."

Fordi Jes Dorph valgte ikke at underskrive en tavshedsklausul (det ville jeg heller aldrig gøre, skal det siges), er han den eneste, der må udtale sig om sagen. En arbejdsgiver må selvfølgelig ikke stille sig op offentligt og komme med personfølsomme informationer om deres ansatte/tidligere ansatte.

I teorien kan der være mange flere sager i Jes Dorphs personalesag end dem, han har valgt at offentliggøre, men det er der ingen, der kan få at vide. Hans tidligere arbejdsgiver må ikke fortælle mere end Jes Dorphs selv har valgt at fortælle, og måske endda mindre.

Mads Jakobsen

"Jes Dorph er jo heller ikke anklaget for voldtægt efter straffeloven, Han er blevet opsagt ifm en personalesag."

No shit, Sherlock. Hvilket betyder at hans "ofre" ikke rigtigt er ofre, vel?

Og så betyder det at de har magten til at få folk fyret, uden at skulle stå frem, uden at skulle bevise noget, uden noget mandat. Blot ved at påstå at de er ofre.

"Hans tidligere arbejdsgiver må ikke fortælle mere end Jes Dorphs selv har valgt at fortælle, og måske endda mindre"

Men hans, og andres, "ofre" kan frit stå frem og fortælle deres version. Men de fortrækker den anonyme magt.

Ulla Nygaard, Troels Brøgger, Lars Eriksson, Bent Nørgaard og Maria Lipke anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Mads Jakobsen

No shit, Sherklock, tilbage,

Jes Dorph blev opsagt ifm. en personalesag. Ikke en straffesag. Hvis han føler sig dårligt behandlet, kan han anklage sin tidligere arbejdsgiver for uberettiget fyring. Det forventer jeg da også, at han gør, hvis der skal være den mindste seriøsitet i hans ensidige fremlæggelse af en personalesag.

Nå nej, for pokker, han har jo underskrevet en opsigelsesaftale, hvorfor han har accepteret vilkårene for hans opsigelse. Hvorfor han ikke kan påkalde sig uberettiget fyring.

Inge Lehmann, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Rikke Nielsen

"Siden TV 2’s direktør i september sidste år søsatte en advokatundersøgelse af mulig sexisme på TV 2, har det trukket overskrifter, at Jens Gaardbo er fratrådt fra TV 2, og at Jes Dorph-Petersen er taget af skærmen.

Men de to sager er ikke de eneste, hvor advokatundersøgelsen har haft konsekvenser. I alt fem sager har ført til sanktioner over for de ansatte – enten i form af afskedigelse eller skriftlige advarsler. Det oplyser TV 2-direktør Anne Stig Engdal Christensen til Berlingske.

I alt har undersøgelsen ført til 14 sager, som har været behandlet af advokatfirmaet Norrbom Vinding, fortæller hun."

www.journalisten.dk/tv2s-sexisme-undersoegelse-har-faaet-konsekvenser-fo...

Mads Jakobsen

"Hvis han føler sig dårligt behandlet, kan han anklage sin tidligere arbejdsgiver for uberettiget fyring. Det forventer jeg da også, at han gør, hvis der skal være den mindste seriøsitet i hans ensidige fremlæggelse af en personalesag."

Aha. Så man er useriøs hvis man ikke er klar til a bakke sine påstande op i en retssag? Så er man ensidig, måske på grænsen til en løgner? En lidt forsmået størrelse der bare FØLER sig uretfærdigt behandlet?

Gustav Alexander, Ulla Nygaard, Lars Eriksson, Bjørn Pedersen, Maria Lipke og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Der ligger nærmest en slet skjult skadefryd i den evige henvisning til, at han jo selv tilsyneladende har underskrevet en opsigelsesaftale, og at processens form dermed skulle forestille at være ligegyldig.

Det svarer lidt til, hvis man sarkastisk henviste til, at kvinderne, som klager, skam selv har skrevet under på noget, som forpligter dem til tavshed og vel typisk med godtgørelse. Endog nu, hvor det konstant påpeges, at kun JDP skulle have ytret sig (udover selvfølgelig lige bl.a. visse direktører i TV2), og dækningen dermed skulle være ensidig.

I andre sager er det påfaldende nok en ren fornøjelse, når tingene trækkes frem i mediernes lys, eksempelvis symfoniorkestersagen i efteråret.

Det hele virker meget suspekt. Personalesager er åbenbart det nye sort når man vil skaffe sig af med kollegaer man ikke kan med. Man kan jo altid misforstå noget og sige at man føle sig krænket, truet, seksualiseret eller bare trist fordi nogen brugte et ord der muligvis kunne henlede en tanke på noget der kunne forstås som værende lummert.

Troels Brøgger, Ulla Nygaard, Lars Eriksson, Bent Nørgaard, jan sørensen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Maria Lipke
Heldigvis har man som afskediget medarbejder mulighed for at bruge sin fagforening eller sin advokat til at få kørt en sag om uberettiget afskedigelse og få krav på en erstatning, hvis retten er enig, Det er standard procedure i arbejdsretlige sager. Med mindre man selvfølgelig underskriver en opsigelsesaftale, som Jes Dorph har gjort, hvilket man så typisk gør, fordi man får en god sum penge i kompensation.

Inge Lehmann, Ruth Sørensen, Henning Kjær, Steffen Gliese, Carsten Søndergaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Aanæs

- og man må heller ikke spørge, hvorfor "offeret" ikke bare henvendte sig til sin arbejdsmiljørepræsentant og fik håndteret problemet, her og nu og hvor det hørte hjemme?

Gustav Alexander, ulrik mortensen, Ulla Nygaard og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

@Rikke
En opsigelsesaftale kan man også være nødsaget til at tage af forskellige grunde. Fx økonomi eller andre forhold. Og ofte underskriver folk for at få et garanteret beløb og undgå en kamp man måske ikke har overskud til.

Det man giver køb på uanset, er en mulighed for at lægge sag an.

Det er da klart at det at have lange ører og misforstå hvad der kan misforstås er karrierefremmende i disse tider. For én gruppe i hvert fald. For den anden... not so much.

Rikke Nielsen

Niki Dan Berthelsen
De fleste mennesker har et opsigelsesvarsel selvom de ikke underskriver en opsigelsesaftale...

Er der nogen her der i fuld alvor mener at der er et mange kvinder der lokker med sex for derefter at
at anklage manden for overgreb?
Vi mænd ved sgu godt om kvinden reelt har lyst uanset om de er berusede eller i et begyndende parforhold, hvor man skal se hinanden an.
Der hvor det kan være et springende punkt kan være omkring flirten og en berøring som ikke lige er "aftalt" og vi kan vel diskutere om det at få en hånd på et lår eller et kys og evt berøring af et bryst burde kunne give anledning til store traumer.
Vi mænds lyst/begær kan jo så ind imellem give tydelige tegn og det kan i sig selv måske være ubehageligt for en kvinde, hvis den begejstring ikke lige er velkommen.
Men vi er vel kommet så langt at både mænd og kvinder ved bare en smule om reaktioner og lyst og så skal den lyst harmonere,,gør den ikke skal manden stoppe og kvinden lige så.
Det nytter ikke at mandens selvværd er så høj at han tror at alle kvinder bare får lyst!

Mads Jakobsen

"Er der nogen her der i fuld alvor mener at der er et mange kvinder der lokker med sex for derefter at at anklage manden for overgreb?"

Det er der vist ikke nogen der har påstået.

Men det ser godt nok ud som om en gruppe friske 20-årige er hoppet i seng med nogle højstatus mænd, for så, som bitre 30-årige at fortryde det, da de endelig indså at højstatus ikke rigtigt smitter gennem sex.

Og det ser også ud til at der er kvinder der oprigtigt føler at det er stærkt traumatiserende at en magtfuld mand tog dem på låret for 10 år siden.

Derfor er det så vigtigt for #Metoo at vi ikke må stille spørgsmål ved kvinders følelser. For gjorde vi det, ville vi nok ikke komme frem til at de ovennævnte følelser berettiger til helt så meget.

Sider