Kommentar

To års erfaring er ikke nok til at afsige dom over, om priserne på grøntsager skal fordobles

Det er ikke nemt at leve af sin grøntsagsproduktion, men det kan godt lade sig gøre, også på bæredygtig vis. Det beviser mange danske grøntsagsproducenter. Det kræver dog tid, ekspertise og nytænkning. Svaret er altså ikke at fordoble priserne, skriver Hans Pors Simonsen i dette debatindlæg
Debat
27. januar 2021

I Information den 22. januar skriver Nanna Clifforth og Tannie Nyboe, at de har købt et stykke jord, fordi de gerne vil dyrke »ordentlig mad«. Det lykkes ikke alt for godt, da udgifterne er store, indtægterne små og man ender op med en løn, man ikke kan leve af. Deres konklusion er, at fødevarepriserne skal sættes op til det dobbelte.

Jeg synes, det er godt forsøgt, men måske nok lidt tidligt efter to sæsoner at kunne afsige dommen over fødevareproduktion.

Som en, der har levet af at producere fødevarer i 45 år, har jeg et par kommentarer: Jeg er helt enig i, at det ikke er nemt at leve af landbrugsproduktion. Specielt ikke i lille skala. Der er hård konkurrence, ikke alene fra kolleger, men også fra udlandet, hvor kravene til, hvad man skal tjene, ikke er helt så store. Det kræver uddannelse og erfaring, vedholdenhed og ja, at man kan være tilfreds med en lavere indtægt end i andre erhverv.

Men der er mange grøntsagsproducenter i Danmark, der lever af deres produktion.

De har lært det fra bunden af, uddannet sig og fundet en speciel produktion, hvor de kan konkurrere – og så har de lært at bruge teknikken. Ikke voldsomme, store traktorer, men små specialmaskiner, der kan lette arbejdet.

Man kan faktisk nu få små elektriske plante- og lugemaskiner, der er styret af GPS. De forurener ikke, og de kræver ikke enorme marker uden læhegn. Det giver mulighed for en biodiversitet, man ellers ikke har troet mulig i moderne landbrug.

For eksempel kan afgrøder veksle med træbælter eller blomsterbælter. Det er der initiativrige folk, som er i gang med at eksperimentere med – både konventionelle og økologiske avlere. Det synes jeg er mere produktivt end at skælde ud på andre landbrug og beskylde dem for at lave dårlig mad.

Og hvad angår drømmen om at kunne sælge fødevarer til den dobbelte pris: Det må man nok opgive i et ikkekommunistisk samfund.

Af Hans Pors Simonsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den økonomiske side af bæredygtighedsdebatten er interessant. Når du skriver at det er for dyrt i forhold til udlandet, hvilke poster regner du så ind i ligningen. Jeg tænker her på landbrugets gæld, lønninger, tilskud, afgifter, moms osv.
Har du mulighed for at give os andre et overblik, så debatten kan kvalificeres?

Det rigtige spørgsmål er vel hvorfor de ikke har lavet en forretningsplan inden de gik igang?

Poul Erik Pedersen

Jette Bach:
Jeg har ikke det fulde overblik over alle de nævnte elementer, men det kan nævnes at medens alle varer er pålagt en ens moms på 25 % i Danmark så er momsen i Tyskland differentieret - lavere på fødevarer end andre varer. Blot nævnt som eksempel.
mvh. poul.