Kommentar

Vækst er den grønne omstillings præmis i udviklingslande

Vi kan kun sikre udviklende landes forpligtigelse til den grønne omstilling, hvis den går hånd i hånd med økonomisk vækst. Derfor skal vi ikke droppe vores handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande, som Søren Søndergaard fra Enhedslisten foreslår. Det skriver medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind fra Socialdemokratiet i dette debatindlæg
Når det gælder beskyttelsen af regnskoven, er der sat en klar grænse for, hvor meget oksekød og soja Mercosur-landene kan eksportere toldfrit til EU, skriver MEP Marianne Vind (S).

Når det gælder beskyttelsen af regnskoven, er der sat en klar grænse for, hvor meget oksekød og soja Mercosur-landene kan eksportere toldfrit til EU, skriver MEP Marianne Vind (S).

Florence Goisnard / Ritzau Scanpix

Debat
14. januar 2021

Søren Søndergaard (EL) er galt afmarcheret, når han i Information den 6. januar skriver, at vi bør skrotte handelsaftalen med Mercosur-landene bestående af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, fordi den ikke er tilstrækkelig grøn.

I valget mellem vækst og den grønne omstilling vil de sydamerikanske Mercosur-lande nemlig altid vælge vækst. Årsagen er, at landene stadig er i gang med at udvikle deres økonomier og forbedre levevilkårene for deres borgere, hvoraf en stor del lever i dyb fattigdom, som vi i Danmark næppe kan forestille os.

Jeg vil derfor gerne invitere Søren Søndergaard til at overveje, hvad der mon er alternativet til aftalen.

Her er mit bud: Hvis EU skrotter aftalen, vil det tvinge Mercosur-landene til at kigge mod USA eller Kina for at få opfyldt deres helt legitime ønsker om mere international handel og større økonomisk vækst. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling, både for EU og for Mercosur-landene selv.

Den nuværende aftales hovedidé er at gøre handel mellem EU og Mercosur mere gnidningsfri og simpel, hvilket særligt vil gavne de små og mellemstore virksomheder på begge sider af Atlanterhavet.

Ingen lille bedrift

Men aftalen handler ikke kun om at udveksle varer. Den handler også om at sikre respekt for regler, patenter og geografisk beskyttede varer som for eksempel lammefjordsgulerødder og Danablu-ost, for at nævne et par fra vores egen baghave.

Men endnu vigtigere end det, så handler aftalen også om at forpligte hinanden til at tage klimakrisen alvorligt. Gennem aftalen har alle landene nemlig tilkendegivet, at de vil følge Parisaftalen og sænke deres udslip af drivhusgasser med 40 procent inden 2030.

Det var ikke givet på forhånd, at Mercosur-landene – og især ikke Brasilien med klimafornægteren Jair Bolsonaro i spidsen – ville følge Parisaftalen. Slet ikke, når man tænker på Trumps udtræden af aftalen og hans opfordring til andre lande om at gøre det samme.

Her har udsigten til øget samhandel med EU unægteligt vejet tungt på vægtskålen, når Bolsonaro og Brasilien har spekuleret i, om de burde følge Parisaftalen og indgå Mercosur-handelsaftalen. Det er ingen lille bedrift.

Adgang til grønne teknologier

I sit debatindlæg kritiserer Søren Søndergaard, at der ikke er stærke sanktionsmuligheder over for landene, hvis de overskrider Parisaftalen, og at større europæisk import af oksekød og soja vil føre til fældning af Amazonas regnskove.

Beskyttelsen af regnskoven ligger mig meget på sinde, men påstanden er simpelthen ikke rigtig. Sanktionsmulighederne i aftalen kunne være stærkere, men det har forhandlerne fra EU taget højde for, når det gælder beskyttelsen af regnskoven. Der er derfor sat en klar grænse for, hvor meget oksekød og soja Mercosur-landene kan eksportere toldfrit til EU. Hvis eksporten af disse varer overskrider denne grænse, vil de nuværende toldsatser træde i kraft.

Derudover fastsætter aftalen, at det er ulovligt at sælge træprodukter til EU, der ikke er produceret på en bæredygtig måde.

Søndergaard springer også let og elegant hen over, at aftalen giver Mercosur-landene adgang til nye grønne teknologier. I EU er innovationen og opfindelser af nye grønne teknologier gået rygende stærkt de seneste år. Vind- og solenergi er nu konkurrencedygtigt på markedet, og europæiske elbiler ser i 2025 ud til at blive billigere end konventionelle biler. Disse fremskridt får Mercosur-landene nu også glæde af – og det er godt for den grønne omstilling.

Med aftalen er det derfor mit klare håb, at vi ikke bare sikrer økonomisk vækst for EU og Mercosur-landene, men at vi også kan bidrage til den grønne omstilling af deres økonomier. Ikke kun ved idémæssigt at skubbe dem i den rigtige retning – men også ved at give dem en konkurrencedygtig adgang til grønne teknologier.

Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her