Fødsler

27 danske fødegangslæger siger fra: Der er ikke en overgrebskultur på fødegangen

Alt for mange kvinder har haft traumatiske oplevelser i forbindelse med en fødsel. Dette skyldes travlhed og ressourcemangel, ikke en sexistisk kultur opretholdt af fødselslæger og jordemødre, som det for nylig blev påstået i Information, skriver 27 læger fra de danske fødegange i dette debatindlæg
Påstanden om, at der er en sexistisk kultur opretholdt af danske fødegangslæger og jordemødre på de danske fødegange, kan de 27 fødselslæger i dette debatindlæg på ingen måde genkende.

Påstanden om, at der er en sexistisk kultur opretholdt af danske fødegangslæger og jordemødre på de danske fødegange, kan de 27 fødselslæger i dette debatindlæg på ingen måde genkende.

Debat
11. februar 2021

I et debatindlæg i Information den 25. januar giver forkvinden for Forældre og Fødsel, Birgitte Halkjær Storgaard, en stemme til de mange kvinder, der har oplevet traumatiske og uhensigtsmæssige hændelser i forbindelse med fødsler. 

Som læger inden for fødselsområdet er vi klar over, at mange kvinder ikke får tilstrækkelig hjælp fra det offentlige i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Vi ser og mærker det i vores arbejde. Da tidligere klinikchef på Rigshospitalets fødeafdeling Morten Hedegaard i 2016 fratrådte sin stilling, var det netop, fordi han ikke kunne stå inde for kvaliteten og sikkerheden længere, og han råbte vagt i gevær.

Siden 2016 er forholdene på fødegangene desværre ikke blevet mærkbart forbedrede. Derfor er vi glade for, at organisationer som Forældre og Fødsel og Mødrehjælpen har sat gang i en bevægelse for bedre fødsler.

Men Birgitte Halkjær Storgaards påstand om, at der er en sexistisk kultur opretholdt af danske fødselslæger og jordemødre på de danske fødegange, kan vi hverken genkende eller acceptere.

Brænder for faget

Vi kan slet ikke genkende beskrivelsen af en voldtægtslignende overgrebskultur, som systematisk tilsidesætter gravide kvinders ønsker og ret til at bestemme over egen krop. 

I ethvert overgreb er der en krænker, og overgrebet begås for at tilfredsstille krænkerens behov. Vi har rigtig svært ved at se vores dygtige jordemoder- og lægekolleger i den beskrivelse. Birgitte Halkjær Storgaard mener, at krænkere og overgrebspersoner findes blandt hendes og vores kolleger på de danske fødeafdelinger.

Dette er en helt urimelig karakteristik af de hårdtarbejdende jordemødre og fødselslæger, der dagligt løber hurtigt for at sikre, at hver enkelt kvinde får en så god og sikker en fødsel som muligt. Jordemødre og læger gør intet uden informeret samtykke. Af og til er vi på grund af overhængende fare for morens eller barnets liv nødt til at indhente samtykket hurtigt, og vi ved, at disse akutte situationer kan være traumatiske for den fødende.

Mange giver efterfølgende udtryk for, at de i disse situationer har følt sig magtesløse og komplet afhængige af, at vi som personale træffer de rigtige beslutninger. Efter sådanne fødsler tilbyder vi derfor samtaler hos både jordemoder og læge for grundigt at gennemgå forløbet, svare på spørgsmål og hjælpe familien med at bearbejde den voldsomme hændelse.

Vi arbejder i faget, fordi vi brænder for at hjælpe gravide med at bringe børn sikkert til verden i overensstemmelse med deres ønsker. Birgitte Halkjær Storgaard har ret, når hun skriver: »Jeg er overbevist om, at sundhedsprofessionelle ønsker at respektere den gravide kvindes selvbestemmelse.« Det er der ikke meget overgrebskultur over. 

Splittende retorik

Problemet er manglen på ressourcer, ikke kulturen. At fødselsområdet mangler ressourcer trods utallige politikeres gentagne løfter om at prioritere området, er de færreste inden for branchen i tvivl om.

Rigshospitalet må spare på barselstilbuddet til ukompliceret gravide for at have råd til at behandle de svært syge gravide. Når en jordemoder må passe to kvinder i aktiv fødsel samtidig eller sende kvinder i fødsel ud på landevejene med en taxabon i hånden, er det, fordi der ikke er senge eller hænder nok.

Vi ærgrer os gevaldigt over retorikken i Birgitte Halkjær Storgaards indlæg. Vi frygter, at den skaber unødig frygt hos kommende fødende, og at den bidrager til splittelse i stedet for det løft, som fødeområdet i den grad har behov for.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk Jordemoderfagligt Selskab og Jordemoderforeningen har offentligt taget afstand fra den skarpe retorik og opfordret til et anerkendende, konstruktivt og respektfuldt samarbejde mellem faggrupperne. Den opfordring kan vi kun bakke op om.

Derfor er vores budskab: Drop den splittende retorik og indled en konstruktiv dialog med jordemødrene, fødselslægerne og ikke mindst med de ansvarlige politikere for at skabe bedre forhold på fødeafdelingerne.

Indlægget er underskrevet af følgende 27 kommende eller færdiguddannede speciallæger i kvindesygdomme og fødsler: 

  1. Lisa Grange Persson, reservelæge, ph.d.-studerende
  2. Louise Inkeri Hennings, 1. reservelæge
  3. Malene Merete Forstholm, afdelingslæge
  4. Bente Braad Sander, 1. reservelæge
  5. Hrefna Bóel Sigurdardóttir, reservelæge
  6. Cathrine Munk Scheuer, reservelæge, ph.d.-studerende
  7. Fjóla Jónsdóttir, afdelingslæge
  8. Vibeke Schaffalitzky de Muckadell, reservelæge
  9. Julie Helmer Nielsen, reservelæge
  10. Morten Rosenberg Eskildsen, reservelæge, ph.d.-studerende
  11. Malou Barbosa, afdelingslæge, ph.d.
  12. Julie Buchholt Hebnes, 1. reservelæge, ph.d.
  13. Gitte Øskov Skajaa, reservelæge, ph.d.
  14. Clarissa Lima Brown Frandsen, reservelæge
  15. Hanne Trap Wolf, reservelæge, ph.d.
  16. Sigrid Marie Kasper, reservelæge
  17. Mette Smith Bisgaard, reservelæge
  18. Anne Ostenfeld, reservelæge
  19. Nathalie Sarup Panduro, reservelæge
  20. Amalie Bøggild Schmidt, reservelæge, ph.d.
  21. Yasmine Khayyami, reservelæge
  22. Jesper Friis Petersen, reservelæge, ph.d.
  23. Camilla Skovvang Borg, afdelingslæge
  24. Zenia Funch Jensen, reservelæge
  25. Line Holdgaard Thomsen, reservelæge, ph.d.-studerende
  26. Malin Zejlon Nylander, reservelæge
  27. Maria Cathrine Schmidt, afdelingslæge
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gudskelov & tak for ovenstående indlæg - jeg var begyndt at tro, at det var mig, der qua min rolle som heteronormativ, privilegieblind, midaldrende, hvid mand bare ikke var woke nok til at fatte det åbenlyst sexistiske i, at de (fortrinsvis kvindelige) sundhedsmedarbejdere ikke altid kunne give en optimal behandling til fødende kvinder.

Så nu tør jeg godt ytre, at det er utroligt ærgerligt, at en lang række personer på den måde hijacker og udvander sexismebegrebet til afledt skade for dem, der vitterligt er ofre for reel sexisme.

Ditte Jensen, Niels Johannesen, Sine Jacobsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

"Problemet er manglen på ressourcer, ikke kulturen" - det er interessant og påfaldende at ingen af disse 27 læger åbenbart fatter, at det i gennemgribende grad influerer på kulturen i en organisation, hvis/når der er mangel på ressourcer.

Medierne er gået lidt i selvsving. Politiken forsøger febrilsk at komme ind i Metoo-kampen, som Information har siddet på. Resultatet er en masse forudsigelige artikler om kønsbehåringer. Gad vide om journalisterne er blevet dovne og bare vil sælge links, hvorfor de også vælger populære emner, mens sjældent fra en undersøgende vinkel.
Godt at en flok læger svaer igen.