Kommentar

Hvad AGF kan lære os om coronapandemien

Det, der får mig til at bruge to timer af mit korte liv på at se AGF spille chancefattige pløjemarkskampe uden tilskuere, er det samme, som kan bringe os ud af coronanedlukningen
Hvis man forstår, hvad der får en venstreback til at kaste sig hovedkulds ind i en glat metalstolpe for at redde sit hold, forstår man måske også, hvad der får os helskindet igennem coronakrisen, skriver korrespondent Christian Bennike.

Hvis man forstår, hvad der får en venstreback til at kaste sig hovedkulds ind i en glat metalstolpe for at redde sit hold, forstår man måske også, hvad der får os helskindet igennem coronakrisen, skriver korrespondent Christian Bennike.

Henning Bagger

Debat
10. februar 2021

Efter en iskold og chancefattig superligakamp mellem AGF og Lyngby blev århusianernes anfører, Patrick Mortensen, søndag aften interviewet direkte på TV3 om opgørets afgørende øjeblik: Da AGF’s venstreback, Casper Højer Nielsen, heroisk kastede sin stakkels krop i græsset for at blokere en bold, som de fleste allerede havde set i mål. Han reddede den på målstregen og kolliderede så frontalt med den frosne målstolpe.

»Jeg står oppe på midterlinjen og får nærmest stiv pik over, hvor vanvittig en redning det er,« sagde Mortensen.

AGF vandt 1-0. Jeg sad i min stue i Bruxelles og så kampen, selvfølgelig så jeg kampen, for jeg ser alle AGF-kampe, det har jeg gjort i årevis. Men under pandemien er det alligevel eskaleret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her