Kommentar

Der er behov for, at vi er mere kildekritiske på sociale medier

Vi skal blive bedre til at tænke os om, når vi ser noget, der virker faktuelt forkert på sociale medier. Og så skal vi undervise kommende generationer i at være kildekritiske overfor TikTok, Facebook og Instagram, så de kan gennemskue, hvornår de misinformeres, skriver studerende Ditte Hedevang Nielsen i dette debatindlæg
Debat
15. februar 2021

På sociale medier følger jeg forskellige mennesker og deres hverdag. Den 1. februar så jeg på en af disses profiler et opslag, som konstaterede, at februar 2021 står helt symmetrisk visuelt i kalenderen, og påstod, at dette kun forekommer én gang hvert 200. år.

Senere samme dag indrømmede hun på en ny story, at sjældenheden i påstanden havde vist sig slet ikke at være sand.

Influenceren gjorde her selv opmærksom på, at hendes mangel på kildekritik i den givne situation var harmløs, men det er alligevel et udmærket eksempel på, hvordan brugere af de sociale medier let kan lade deres kritiske briller ligge i etuiet og lade sig synshæmmet overbevise af de overvældende mængder af information, som usorteret bliver delt på almindelige menneskers SoMe-platforme.

Hvis du er en generation Z’er som mig selv, kan du sikkert huske, hvordan dine folkeskolelærere altid afviste Wikipedia som en gyldig kilde. Hvorfor? Jo, Wikipedia er muligvis bugnende med artikler om alle tænkelige emner, men forfatteren bag hver enkelt artikel kan lige så vel være en anerkendt professor i faget, som det kan være din nabos 11-årige barn.

Internettet har udviklet sig en del, siden jeg gik i folkeskole, og på de sociale medier er det blevet stærkt normaliseret, at alle har en platform og en stemme, som er offentligt tilgængelig på et plan, der strækker sig videre, end jeg tror, vi helt begriber.

Hvem som helst i den mest bogstavelige forstand kan komme med en påstand, formulere den overbevisende, dele den på Facebook, Instagram, TikTok, listen fortsætter, og pludselig har samtlige følgere af denne delt det videre uden nærmere eftertanke.

Snart er et tilfældigt udsagn fra et tilfældigt menneske erklæret faktum, og ingen har løftet et øjenbryn. Jeg indrømmer gerne, at jeg selv har været forfalden til denne form for hurtig dømmekraft. Det er jo netop dét, sociale medier er: hurtige, effektfulde. Men SoMe-aktivisme med de kildekritiske briller i etuiet er doven og kan være meget skadelig.

Vi bør sænke farten og tænke os om. Vi bør undersøge og fodre vores egen nysgerrighed med fokus på læring frem for selviscenesættelse. Vi bør lære de kommende generationer at være kritiske over for det, de ser på sociale medier.

Vi bør læse reelle artikler på de sager, der forarger, glæder eller bekymrer os frem for hurtigt at dele et farverigt billede på vores Instagram, som fatter sig kort og ikke er informativt, men affektivt.

Ditte Hedevang Nielsen er studerende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her