Information udgav med lørdagsavisen den 6. februar et tillæg om biomasse og dens betydning for klimaet. Tillægget er desværre gennemsyret af mistænksomhed over for biomasse generelt. Jeg vil her forklare, at det hele slet ikke er så indviklet, som det beskrives.
Allerførst vil jeg kort nævne, at våd biomasse – gylle, slagteriaffald og den slags – anvendes bedst til biogas, og det er der ikke uenighed om.
Derimod er anvendelse af træ, flis og træpiller som erstatning for kul og gas på vore kraftvarmeværker til heftig debat, men tillægget beskriver ingen steder, hvordan det helt konkret forholder sig med hensyn til CO2-neutralitet.
Træ og flis fra danske skove er meget tæt på at være CO2-neutrale. Deres lille udledning skyldes udelukkende, at fældning, bearbejdning og transport udsender CO2.
Og forklaringen er simpel: I Danmark har vi i årtier haft lige meget skov med træer i forskellige størrelser. Selv om man løbende fælder nogle træer, er der altså hele tiden samme mængde træer og lige meget træmasse i skovene. Derfor er der også hele tiden bundet samme mængde kulstof i skoven.
Sagt på en anden måde: Vi fælder cirka to procent af skovens træer hvert år. Der er derfor cirka 49 gange flere træer, der ikke bliver fældet, og de vokser videre og optager tilsammen præcis samme mængde CO2, som blev frigivet, da man brændte de fældede træer – der er altså kulstofbalance.
Derimod er importerede træpiller generelt mindre CO2-neutrale. Dels på grund af den længere transport, dels fordi nogle lande (dog ikke alle) fælder flere træer, end de genplanter, og derfor ikke kan levere bæredygtigt brændsel fra skovene.
Klimarådets fejl er, at det skriver, at det tager 30-50 år, før de nyplantede træer har optaget den udsendte CO2. Det har rådet ret i, men det er slet ikke de nyplantede træer, der skal optage særlig meget CO2, men alle de træer, der ikke fældes og som nævnt vokser videre.
Ved grundig læsning af tillægget kan man på de to sidste sider se kommentarer fra to klimasagkyndige – en fra Dansk Energi og en fra Klimarådet. De indrømmer, at det er klimavenligt at bruge bæredygtigt træ og flis, men de forklarer ikke præcis, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er.
Så det er ikke mærkeligt, at de fleste danske politikere – med Dan Jørgensen i spidsen – stadig tror, at dansk træ og flis ikke er CO2-neutralt og derfor heller ikke klimavenligt.
Af Holger Skjerning, lektor emeritus i fysik, energi og klima ved DTU
Holger Skjerming du negligerer fuldstændig værdien af biodiversitet . Tabet af habitater for dyr der lever i og af de skove vi fælder . Det er ikke kun (!) et spørgsmål om der plantes nye træer. De har, som du sikkert ved, ringe værdi for livet i skovene
Mvh Hanne Pedersen
Tak til Erik og Hanne! - Mit svar er, at der er rigtig mange, der i de seneste år har kastet sig over debatten om biodiversitet, mens min ekspertise ligger på energi- og klimaområdet, hvor jeg har konstateret, at både Klimarådet og de fleste politikere er på bar bund!
Dog har jeg tit påpeget, at "urørt skov", hvor træer og grene for lov til at ligge og rådne, måske er gavnligt for biodiversiteten, men skadeligt for klimaet. Af to grunde: Der udsendes samme mængde CO2 (men langsommere) som ved forbrænding, og den tabte energi skal så findes på anden måde. Og værre endnu: Når grene ligger fugtigt, kan der foruden CO2 dannes metan, der er 25-30 gange værre for klimaet end CO2. - Så her har politikerne et dobbelt problem !!!
Så længe der er tilstrækkeligt med mikroorganismer og nedbryder-smådyr og ilt, så vil træmassens energi blive nedbrudt og genbrugt af disse dyr og føres videre til de dyr, som spiser mikroorganismer og nedbryderdyr.
X-faktorerne er ilt og tilstrækkeligt med livlighed i omgivelserne.
Hvis træmassen brændes af, er der ingen nytteværdi til biologien. Tværtimod. men der er energi til menneskene og det skal jo også til.
Jeg tror der findes en måde at balancere tingene på. Måske skal nogle skove stå urørte og andre beplantninger til skovning arrangeres på en måde, så der også er plads til bio-liv i skovdriften.
Stor tak til Holger Skjerning for et seriøst indlæg i debatten om biomasse.
Hilsen skov og landskabs teknikker. Poul Anker Juul.
Lise Lotte: Enig i, at vi skal "balancere" tingene. Hvis man laver "urørt skov" mere intelligent, og bruger fældede træer til gavntræ og brændsel, men lader grene og blade blive liggende, så mener jeg at alle krav er opfyldt.
Så får vi vel ca. 90 % af den nuværende energi og tilgodeser biodiversiteten 100 %.
Men jeg har ikke set et eneste indlæg, der foreslår dette.
Tak Holger, for at forsøge at forklare det med biomasse. Hvis en række betingelser er opfyldt, så har du måske ret i din vurdering. Jeg tænker det ikke er helt så enkelt som du påstår, feks giver vores moderne skovbrug, hvor man dræner skovens vådområder og skygger livet på skovbunden helt væk en del problemer. Tænk feks på sidste års store og helt usædvanlige skovbrande i nabolandet Sverige. Det siges at de mange træer i ens alder og med lille variation i arterne, de gjorde brandene meget værre end "normalt"... Det er heller ikke godt at rydde skovbunden helt for stammer og træaffald. Svampeliv og anden biodiversitet lider kraftigt under den praksis. På den anden side så tænker jeg at du overvurderer hvor meget kulstof der fjernes fra skoven. I visse tilfælde er den mængde der er tilbage i jorden, bl.a. i rødderne meget længe om at blive omsat. I nogen tilfælde årtier eller århundreder.... Et stort plus for klimaet...