Kommentar

Brian Eno: Frygt for antisemitisme skaber ny mccarthyisme i det tyske kulturliv

En tysk parlamentsresolution, der sidestiller fredelig støtte til den palæstinensiske frihedskamp med antisemitisme, har fået lammende effekter for kunstnere og forskere, der har udtalt sig kritisk om Israels politikker, skriver musiker og billedkunstner Brian Eno i denne klumme
»Kunstnere må som alle borgere have frihed til at sige fra over for undertrykkelse og til at gribe til meningsfuld politisk handling,« skriver Brian Eno.

»Kunstnere må som alle borgere have frihed til at sige fra over for undertrykkelse og til at gribe til meningsfuld politisk handling,« skriver Brian Eno.

Ivan Riordan Boll

Debat
16. februar 2021

Jeg er en af de kunstnere, som er blevet ramt den nye mccarthyisme, der har grebet dagens Tyskland. Der er mange af os. Forfatteren Kamila Shamsie, digteren Kae Tempest, rapperen Talib Kweli og filosoffen Achille Mbembe blandt de adskillige kunstnere, forskere og kuratorer, som må se sig konfronteret med et system af politiske forhør, sortlistninger og udelukkelser.

For nylig fik jeg aflyst en planlagt udstilling af mine værker, fordi jeg offentligt har støttet den palæstinensisk ledede bevægelse BDS (Boycott, Divestment and Sanctions). Min historie er dog en bagatel ved siden af, hvad andre har været udsat for. Lad mig her berette om min gode ven, sangerinden og skuespilleren Nirit Sommerfeld.

Nirit blev født i Israel, men hun voksede op i Tyskland, hvor hun bor i dag. Hun har fastholdt en livslang tilknytning til begge lande og har i over 20 år engageret sig i at skabe større forståelse mellem tyskere, palæstinensere og israelere, også i sin kunst.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Irene Clausens

Godt gået af Brian Eno! Men overskriften er direkte misvisende. Det er ikke frygt for antisemitisme der får den tyske stat til at forfølge og blackliste kunstnere og intellektuelle der - som Brian Eno - udtrykker sympati for den hastigt voksende internationale boykot Israel-bevægelse BDS (Boykot, De-investering og Sanktioner) - som Israel betragter som “en strategisk trussel”. Det skyldes pres fra den israelske stat der forsøger at delegitimere BDS og andre Israel- kritiske bevægelser ved at beskylde dem for antisemitisme og sidestille Antizionisme med antisemitisme.
Læs
Mere om hele dette spørgsmål på
Www.boykotisrael.dk

Erik Winberg, Brian Nocis Jensen, Poul Erik Pedersen, Marianne Borgvardt, Per Klüver, Anders Lundkvist, Karen Grue, Thomas Tanghus og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Ja, det er et problem, at kritik af Israel automatisk kobles sammen med anti-semitisme, ligesom det er et problem, at man ikke frit kan diskutere en række andre emner, som fx racisme og køn, uden at blive “cancelled”.
Ytringsfriheden har trange kår.

Thomas Tanghus

Også i bl.a. UK bliver man bandlyst for at kritisere Israel. Så vidt jeg har forstået, er det efter et "regelsæt" fra lobbyorganisationen IHRA (International Holocaust Remembrance Alliance), som dømmer Israelkritik som værende antisemitisk.

Ja Brian, at det kan lade sig gøre skyldes en magtfuld international USA-supporteret zionistisk lobby samt en israelsk stat der med sin særstatus, fsv angår international ret, kan slippe uhindret igennem med sin progapagandamaskine der forvandler al kritik af Israel til antisemitisme og udskammer og bandlyser kritikere af Israel, som i tilfældet Corbyn, fra det offentlige politiske rum.

Brian Nocis Jensen, Poul Erik Pedersen, Thomas Tanghus og Karen Grue anbefalede denne kommentar