Kronik

Der er brug for et identitetspolitisk opgør fra Jylland

Når københavnere taler om Jylland, taler de i virkeligheden om, hvad de ikke selv er. Ligesom mange minoritetsgrupper i samfundet er jyder frataget retten til at definere sig selv som andet end københavnernes karikatur. Der er brug for en ny jydewokeness, skriver aalborgenser Morten Ingemann Pedersen i denne kronik
Når københavnere taler om Jylland, taler de i virkeligheden om, hvad de ikke selv er. Ligesom mange minoritetsgrupper i samfundet er jyder frataget retten til at definere sig selv som andet end københavnernes karikatur. Der er brug for en ny jydewokeness, skriver aalborgenser Morten Ingemann Pedersen i denne kronik
Debat
19. februar 2021

Den seneste tid har snakken om særligt Inger Støjbergs italesættelse af sin jyskhed og lede over det københavnske ramt flere medier. Det er ikke første gang, der opstår fnidder mellem landsdelene, men først nu er der en tidsånd, der kan give samtalen retning og kant. Denne tidsånd er wokeness: en moderne, amerikansk afart af det værdipolitiske venstre, hvori man bevisliggør sig om ulighed i anerkendelse, respekt og repræsentation.

Wokeness har allerede præget samtalen om køn, klasse og race, og nu er turen kommet til regionalitet. Så lad mig hermed introducere begrebet jydewoke.

I wokeness er skellet mellem de gode og de onde altid tegnet rimelig klart op, og i jydewokeness er de onde selvfølgelig København. Det bliver i diskussionen nødvendigt at repræsentere København gennem noget mere konkret end selve byen – og hvad er bedre her end Politiken.

Anne Mette Futtrup: Turen går til Jylland

Politikens Forlag
Politiken har nemlig begået en forside til bogen Turen går til Jylland, som på alle måder illustrerer vigtigheden af jydewokeness.

På denne forside ser vi en kernesund, lyshåret dreng i et klitlandskab på en sommeraften. Denne hyggefascistoide vikingeæstetik er jo naturligvis i sig selv komplet uproblematisk og et dejligt syn for både store og små, men den er dog unægtelig en kende besynderlig, når man tager det forhold i betragtning, at 50 procent af Jyllands befolkning bor i og omkring otte ud af Danmarks 11 største byer.

Hvis man ønskede, at billedet nogenlunde skulle afspejle det faktiske sted Jylland, ville det være en spektakulær fiasko. Men det skal det jo naturligvis heller ikke. Det skal i stedet bekræfte visse menneskers forestillinger om et geografisk område og dermed bekræfte dem i, hvem de selv er.

(Mis) repræsentation

Når københavnere taler om Jylland, taler de i virkeligheden om, hvad de ikke selv er – og dermed indirekte om sig selv. Dermed behøver forestillingerne om Jylland sådan set ikke være baseret på virkeligheden i Jylland. I stedet bliver Jylland og begrebet ’Jylland’ skilt fra hinanden. Førstnævnte er en geografisk realitet, mens sidstnævnte eksisterer helt uafhængigt af disse realiteter, som en slags evig ’Anden’ inde i hovedet på københavnere, der til stadighed får lov til at rekonstruere denne fantasi som et led i deres egen selvfortælling.

Når jeg nævner billedet på forsiden af Turen går til Jylland, er det, fordi billedet er symptomatisk på det, der udløser en del lede fra Jylland i retning af hovedstaden.

Det handler ikke om kroner og ører. Det handler om, at man ikke har retten til at definere sig selv, og at man som følge deraf bliver misrepræsenteret. Det handler om, at man er et sted, der bliver set på og talt til, men ikke et sted, der ser eller bliver talt fra. 

På film veksler Jyllands befolkning mellem at være statister og karikaturer. Når der alligevel en sjælden gang imellem afviges, og man ser jyder i hovedroller, kan vi være sikre på, at jyden ikke taler nogen jysk dialekt. Det nyeste eksempel herpå er filmen Erna i krig, hvor alle taler et bourgeois højkøbenhavnsk til trods for, at karaktererne er sønderjyder.

Leden er således ikke udtryk for realpolitik, men identitetspolitik. Det er en lede over hele tiden at skulle være ’den Anden’ i stedet for at være sig selv. Dette foranlediger også et mindreværdskompleks, der blandt andet afføder, at mange jyder gør en af to ting: Enten internaliserer man karikaturen og nævner i tide og utide, hvordan ’wi siger og gør herude’ – som Inger Støjberg. Ellers tager man til hovedstaden, hvorefter man med stor ivrighed afsværger sit eget ophav for på den måde at blive den præcis modsatte karikatur.

Den sidstnævnte version af jyden ynder at nævne sin føderegion, men den optræder primært som led i eksiljydens forsøg på at rekonstruere sig selv som københavner. Af den årsag bliver stedet som oftest benævnt som et upersonligt ’Jylland’ og ikke som Hjørring, Esbjerg, eller hvor de nu rent faktisk kommer fra. Dette er en subtil retorisk finte, der har til formål at vise, hvor distancerede eksiljyden nu er blevet til sin egen hjemegn. Det er en opløsning og ofring af barndommens land, men det, man vinder, er evnen til at ryste karikaturen af sig og være et individ i øjnene på dem, der har definitionsretten.

En høtyv for struben

Alt dette er naturligvis fuldstændig uforståeligt for disse af os, der ikke er jydegjorte (for jyde er noget, man først bliver i kraft af en anråbelse som sådan fra københavnerne). Men jeg fornemmer nu alligevel, at der er flere københavnere, der er begyndt at mærke høtyven på struben. Jeg har således for første gang i mit liv, den seneste uge, hørt flere i det københavnske parnas underbetone forskellene mellem Jylland og København. 

Det ligner i sin tonalitet og retorik til forveksling den underbetoning af kønslige uligheder, som mænd kan bruge, når de helst ikke vil tale om ligestilling. Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus, lige indtil den dag, hvor det er et problem – så er vi alle ens igen.

Således også med jyden, der rent undtagelsesvist får lov til at optræde som ligeværdig dansker sammen med københavneren, hvis samtalen begynder at handle lige lovlig meget om anerkendelse og repræsentation.

Det er derfor nu milevidt fra tiden op til ’den gule bølge’ ved 2015-valget, hvor hovedstadens medier nedsteg i næsten uhæmmet provinsforagt, der spændte sig ud på et spektrum, hvor den ene ende repræsenterede en socialdarwinistisk indifference over for udkantens kollaps til en bizar form for ’hvid mands byrde’-agtig bekymring over samme kollaps.

Det var tiden, hvor man nedgjorde Randers, talte henkastet om den rådne banan, og hvor alle avisernes fotopraktikanter faldt over hinanden for at tage endnu et rystet billede af en faldefærdig rønne lidt uden for Tønder. Jeg husker sågar et læserbrev i Politiken, hvor en kvinde påstod, at der vest for Storebælt knap nok eksisterede kulturinstitutioner.

I dag ville ingen drømme om at skrive den slags, fordi man ved, at det ville være det samme som at argumentere for øget regional redistribuering.

Alles interesse

Tiden er skiftet, og vi vil fremover se københavnere underbetone forskelle mellem dem og de andre, for i the age of wokeness er forskelle lig med diskrimination og følgende krav om bedre vilkår. Derfor bliver det de privilegeredes lod at påvise, at påståede forskelle faktisk slet ikke er så store igen.

Desværre for det narrativ er løngabet mellem hovedstaden og resten af landet over de seneste 30 år vokset til nu at være på 50 procent. Og dette, vil jeg påstå, er også et problem for København.

Så vidt jeg kan fornemme, er der nemlig tre ting, københavnerne gerne vil have i deres by: en bevarelse af Amager Fælled, en by for alle indkomstgrupper og til sidst ikke at blive klemt af stadigt flere og større højhuse. Men hvis Københavns befolkningstilvækst gennem de seneste 30 år fortsætter de næste 30, så vil man med sikkerhed ende med at tabe på alle disse tre parametre.

Som jydewoke må jeg derfor appellere til, at mine københavnske medborgere ikke føler sig truede af jydewokeness.

Det bør være et fælles anliggende at gøre op med de regionale uligheder i anseelse og indkomst, og Jylland kan her fungere som Danmarks ’revolutionære subjekt’. Når vi varetager jydernes interesser, så varetager vi alles interesser. Eller sagt på en anden måde med en let omskrivning af en vending fra 00’erne: Hvad der er godt for Jylland, er godt for Danmark.

Morten Ingemann Pedersen er cand.scient.pol. og fra Aalborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Men siden Anders Fogh Rasmussens tid har resten af landet jo nærmest været okkuperet af jyskhed - noget, vi nu langsomt med hjælp fra en aalborgenser er ved at kaste af os igen.

jens christian jacobsen, Alvin Jensen, Hans Larsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Hvordan kan man føle sig truet over bagudskuede borgere i muskelbiler. Undskyld mit sprog men jeg er nu fynbo med en nylig blodprod i prombrænderen. Det skete den 21/1 i det herrens år 2021 at jeg fik denne nærdøds oplevelse. Hukommelsen er skadet, jeg husker dårlige og jeg taler som jeg har en kartoffel i munden.

Kvotekonger: Jeg mindes at jeg var i Bilka ved Aalborg i starten af nullerne. I havde 1 hyldemeter med økologiske mælkeprodukter. Fucking 1 meter. Jeg var lamslået over hvor langt Nordjyder var tilbagestående. Jeg boede i Århus dengang og vi var Verdens navle.

I er glade for moterveje og minimalistisk teater og lægger i ikke også hus til Jægersoldaterne. Man kan også besøge en blomsterpark og Fårup. Og så har i uendelige kilometer strand med forurenet havvand.

Jeg voksede op i Aalborg og samlede flasker, gik til roning og var børne-skuespiller og vi endte i Hasseris. Spark til bøtten, action-man, kemisæt og cykel med skralle. Senere blev byen kendt for to rivaliserende rockerbander. Den ene dræbte de andre og så var der en. Første gang jeg så en maskinpistol var foran Hotel Hvide Hus. Der var Nato topmøde og i har jo også langt hus til en ekspræsident.

Linedance og western tøj. I har taget Vesten til jer! Mere end os andre!

Her på Ærø snakker de midaldrene nu om, hvordan de skal forgifte deres ukrudt. Sådan nogen, findes over alt.

Ove Skildal Nielsen

Jydske tranlamper og jydetampe har jeg hørt om.
Jeg har også hør denne reaktion på bestillingen af en sodavand: Du er fra københavn, du skal ikke komme her og tro du er noget.
Folk med fordomme og nedvurdering af andre findes overalt.

Artiklens interessante indhold er imidlertid den korrekte konstatering af indkomstforskellene imellem landsdelene. Det fortjener en nærmere gennemgang, for det er et problem.

Eva Schwanenflügel

I en glimrende analyse i Altinget skriver Esben Schjørring i artiklen
"Det evige spørgsmål: Er politikerne jyder eller københavnere" bl.a :

"Populismens påstand er, at bare ’københavnerne’ forsvandt, ville folket, altså ’jyderne’, få deres demokrati tilbage. At politisk uenighed – for eksempel om udlændingepolitik – på en måde er falsk, fordi den i virkeligheden er en konfrontation mellem jyderne (det legitime folk) og københavnere (den illegitime elite).  
 
Men ultimativt er grunden til, at vi er politisk uenige, at vores værdier ikke går op i en højere enhed.  Ikke alene er vi uenige om, hvad demokratiets hellige begreber – frihed, lighed, sikkerhed og retfærdighed – egentlig betyder. De skurrer mod hinanden, og skruer man op for det ene, går det udover de andre. Hvis corona har mindet os om noget, er det det."

https://www.altinget.dk/artikel/det-er-evige-spoergsmaal-er-politikerne-...

Hvis jyder har et særskilt behov for en identitespolitik, må fynboer føle sig endnu mere truet fra begge bælter.

Det gør de nok også at dømme efter programudvalget på TV2 Fyn. Nyheder er her kun relevante, hvis de på et sæt eller andet forbinder sig til Fyn. Stort, småt eller meget småt men fynsk!

Regionalstationen deler som Lorry ikke programmer med de øvrige regioner. Hovedstaden er og bliver noget særskilt. Fyn reklamerer med at Odense ikke længere er noget man blot kører igennem. Stationen afslører vist meget godt et noget selvsnoet behov for identitet i en tid, hvor virus fyger over grænserne.

Steffen Gliese

Prøv at bestille en københavnerøl i Oense - ! Så får man onde øjne.

Thomas Tanghus

Vi må holde op med at kalde det "jyde". "Jydegjort" kan vel ikke såre nogen?

Jesper Frimann Ljungberg

Sikke noget ævl. Når Jyden snakker om Kjøvenhavneriet/Københavnerdiktaturet, snakker han/hun egentligt om centraladministrationen. Når Københavneren snakker om, den Jyske besættelse af Københavns snakker han/hun om centraladministrationen. Det sørgelige er, at man ikke forstår, at forskellen mellem Jyden, Fynboen, Bornholmeren, Kjøvenhavneren ikke er særlig stort.
Cluet her er nok nærmere manglen på nærdemokrati.
Hvis man endelig vil tælle hvor folketingspolitikerne kommer fra geografisk, så er der ikke mange københavnere på tinge. Folk forstår heller ikke at en stemme ikke er en stemme i det danske valgsystem, men at det f.eks. kræver en del færre stemmer f.eks. at få et folketingsmandat på Bornholm.
Det der derimod springer i øjnene er at folketinget, hovedsagligt består af folk med samme uddannelse som forfatteren, hvad man måske kan fristes til at kalde den herskende klasse. Måske er denne klasses fokuseren på geografi, bare endnu en måde at få en vinkel på. Tro mig magt toppen kan ikke være mere ligeglade med geografi, med mindre det kan 'bruges til noget'

Jeg sidder lige nu, som barn fra Københavns vestegn (ja jeg har en "Aldrig Alene Brøndby" trøje på lige nu), med en ungdom fra Nørre Bro (hvor min fars familie kommer fra og jeg har en dyb hjemmefølelse #1 af 3), i Vestjylland #2 af 3 af de steder i Danmark jeg også føler mig rigtig hjemme. Få kilometre fra hvor mine 2 mostre er født. Når vi går tilbage i vores stamtræer, så finder vi ud af, at langt langt de fleste af os er Kjøjyfynlolfamøgrønfærholmere.

Og hvis man virkelig vil se på lønninger og flow af penge. Så tag et kig på rådighedsbeløb i de forskellige kommuner. Magasinet Penge plejer at lave en rimelig objektiv en. Ellers så kan man bare tage et kig på kommune budgettet i f.eks. Herning.
Det burde forstumme enhver snak om forfordeling.

// Jesper

PS. Tredje sted jeg rigtig føler mig hjemme er en Dansk klippeø mod øst :)

Flemming Berger, Inge Lehmann, Mette Johansson, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Altså, nu må jeg protestere. Jydewokeness!! Jyder behøver ikke benytte sig af kulturelt tyveri fra USA’s sorte for at vide, hvem eller hvad de er. Var det ikke Niels Hausgaard, som sagde noget i retning af: ”Om jeg er stolt af at være vendelbo? Nej da, det er ikke noget, jeg sådan går og praler af. Jeg nøjes med at takke min gud for det i det stille”.

Anders Reinholdt, Flemming Berger, Christian Mondrup, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Åse Lindau, Thomas Tanghus, Jesper Frimann Ljungberg og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Niels Hausgaard

Debatten jyder/københavnere er endeløs. Den skal klares med humor fra mennesker, der er glade for at være dem, de er.
København er vores hovedstad, og det er, som det skal være. Hvor er den flot og betagende på mange måder, og den er vores.
Debatten om forskellene på os som mennesker handler om, hvorvidt vi er vokset op i tæt eller tyndt befolkede områder. Det præger os resten af livet. Ikke om det hedder Jylland, Fyn eller Sjælland.
De forskelle skal vi glæde os over, hæge om og behandle med kærlig humor. De er en rigdom.
Dårligt selvværd findes overalt. Her har bla. Folkeskolen svigtet i såvel tyndt som tæt befolkede områder.

Ole Trabjerg, Kenneth Graakjær, Frederikke Nielsen, Søren Dahl, ingemaje lange, Tino Rozzo, Fam. Tejsner, Jonna Jensen, Estermarie Mandelquist, Nille Torsen, Maj-Britt Kent Hansen, Anders Reinholdt, Rikke Petersen, Flemming Berger, Svend Jespersen, Jesper Eskelund, Christian Mondrup, Brian W. Andersen, Lise Lotte Rahbek, Mette Johansson, Erik Fuglsang, Elise Berg, Carsten Munk, Steffen Gliese, Jesper Frimann Ljungberg, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og David Adam anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Åh ja og nej. Jeg synes nu at det var et velskrevet indspark fra Morten Ingemann Pedersens side. Det der med at man sige at man er jyde og ikke fra Ålborg, Randers eller Esbjerg er måske rigtigt, men en assimileret jyde som jeg siger at jeg bor i København (hvad jeg faktisk også gør selv om det lige her hedder Brønshøj) også dengang jeg boede i Albertslund, på Frederiksberg og i Virum. Det kunne en person fra fx Virum aldrig finde på.

Nicolaj Ottsen

Med fordomme skal fordomme bekæmpes.

Klassisk lillebror problematik. Lillebroderen ser så meget op til sin storebror, at han glemmer sig selv i bestræbelserne på, at vinde hans andekendelse og så kommer han på universitetet og bliver Woke, offergjort, via et narrativ, som gør hans lidelse, hans uselvstændighed, til storbroreren skyld/ansvar. Jeg troede i læste biblen i Jylland ? Man skal være villig til at ofre Isack, før man kan finde sig selv.

»Det er en lede over heletiden at skulle være “den anden” i stedet for at være sig selv. Dette foranlediger et mindreværds kompleks … « Det forholder sig lige omvendt, det er mindreværds komplekset der foranlediger, at man heletiden føler man skal være ‘den anden’. Dermed ikke sagt at det er nemt, selvstændigheds kampen er lang og hård, og involvere mange kompromisser og ubehagelige selverkendelser, men man kan ikke opnå selvstændighed ved, at bede de andre om at forandre sig. Det er narcissisme. Men, man kan forandre de andre ved at stå ved sig selv.

»… i the age of wokeness er forskelle lig med diskrimination ….« Her i ligger problemet med wokeness. Det er en ideologisk tilgang til verden, der arbejder ud fra et “ought”, en apriori forestilling om hvad der er rigtigt eller retfærdigt. Facit er givet på forhånd. Wokeness sniger en universel autoritet ind af bagdøren, underminere den personlige frihed, og bilder sig ind, via troen på denne, at have fundet fejl, uretfærdigheder, etc, når verdens “is”, ikke matcher til dens apriori “ought”. Wokeness er en uansvarligheds sekt, der tror på, at forskelle er lig med diskrimination, og som derfor har måtte blindgøre sig selv for alternative forklaringer.

Afsnit 8 » Det handler ikke om kroner og øre« Sidste afsnit »Det bør være et fælles anliggende at gøre op med de regionale ulighedder i anseelse og indkomst …« ?

Om ca. 100 år behøver København ikke længere bekymre sig om jylland.

Så mange ord om så lidt....

Erik Fuglsang, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Er folkeskolen nu også skyld i manglen på kærlig humor, Niels Hausgaard ? men som du selv udtalte engang: Hvis man er løbet helt tør for humor på scenen, så skal man bare trække skolen og lærerne frem, så griner alle. Den virker hver gang. Lige nu er de sjoveste stand upperne der vil have åbnet landet så de kan fyre deres sjældent morsomme ævl af. Her er en virkelig opgave for skolen, som i den grad har svigtet...

Lise Lotte Rahbek

Kan detder 'wok'-begreb mon ikke oversættes til dansk...

Inge Lehmann, Nille Torsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Woke =》Våwen ;-)

Lise Lotte Rahbek

Tak Eva.
Det ku han jo bare ha skrevn istedet for det dansk-sindet ekskluderende nysprog

Eva Schwanenflügel

Nemlig, Lise Lotte ;-)

Nicolaj Ottsen

@Lise Lotte Rahbek . Jeg syntes ikke at vågen, som Eva også indikere (=>>), fanger hele betydningen. Vækket eller vagt er tættere, der ligger en "religiøs" konnotation under det engelske woke. En woke person er er en der er blevet trænet, indført eller indviet i en ny måde, at betragte verden på, det intersektionelle perspektiv. En woke person har læst Kimberlé Crenshaw, som har gjort den teoretiske postmodernisme fra 70'erne, handlingsorienteret og Robin DiAngelo, som har skrevet "white fragility" (Hvid sårbarhed), som påstår at alle hvide er racister og opfordre til at man spørger sig selv, ikke om, men hvordan man var racistisk i en given situation. De intersektionelle perspektiver er typisk race, køn, sexualitet og postkolonialitet (Postcolonialism), som "busten i havnen" eventen var inspireret af og nu åbenbart også regionalitet (Københavnerne undertrykker jyderne og skal ned fra piedestalen og en tur i havnen).

Artiklens definition »wokeness: en moderne, amerikansk afart af det værdipolitiske venstre, hvori man bevisliggør sig om ulighed i anerkendelse, respekt og repræsentation.« syntes jeg er udemærket, hvis man kobler den med det der senere sige om at »forskelle er lig diskrimination« men det giver ingen indsigt i den bevægelse der ligger bag Woke begrebet. Information kunne eller brude have tilknyttet en infoboks til artiklen, woke er nyt i dansk sammenhæng og dækker over rigtig meget.

Wokeness i forståelsen frelste/hellig er derudover også beskyldt for at have skabt store problemer på amerikanske og britiske universiteter, når de studerende ukritisk har taget ideerne til sig som var de evangelier, og anvender dem meget konkret, hvilket resultere i den såkaldte cancel-culture (aflysnings-kultur). På et universitet (Evergreen) var dette årsag universitets totale sammenbrud. Søg eventuelt på Evergreen på youtube, det er ret fascinerende.

Lise Lotte Rahbek

Aha, Ottsen, vi er altså ovre i noget, der på dansk kan associeres med 'oplyst'.
(lyset kommer jo oftes fra bestemte vinkler, medmindre man hele tiden selv flytter sig)

Jaja, jeg foretrækker nu, at lokalkoloristiske betragtninger angående sym- og antipatier i Danmark kan foregå på... dansk.

Nicolaj Ottsen

@Lise Lotte Rahbek. Oplyst ja, men det er lidt prætentiøst, at foregive at være det, men måske nogle woke personer oplever sig som oplyste. Alle ideologier, er som jeg ser dem, lygter der kaster hver deres lys over verden, hvis bare lygteholderne ikke heletiden glemte, at man ikke kan kaste lys uden at kaste skygge.

Jens Thaarup Nyberg

@Nikolej Ottesen
Definitionen af wokeness
»wokeness: en moderne, amerikansk afart af det værdipolitiske venstre, hvori man bevisliggør sig om ulighed i anerkendelse, respekt og repræsentation.«
savner lissom forstillelsen og simulationen, i den udviste interesse for sociale problemer - altså, det falske væsen i borgerdyret.

Nicolaj Ottsen

@Jens Thaarup Nyberg Jeg taler desværre ikke - Baudrillardsk (?) :) ... og føler mig derfor ikke klædt på til at kommentere din (postmodernistiske) tilføjelse, til artiklens wokeness definition, men jeg ville gerne forstå det. Håber jeg en dag får tid til og evner, at læse de gamle postmodernister.

Bjørn Pedersen

"Det handler ikke om kroner og ører. Det handler om, at man ikke har retten til at definere sig selv, og at man som følge deraf bliver misrepræsenteret. Det handler om, at man er et sted, der bliver set på og talt til, men ikke et sted, der ser eller bliver talt fra. "

Der er masser af repræsentation af Jylland fra jyder og der er også turistbrochurer fra Sjælland med naturmotiver. Misrepræsentation sker skam, og såkaldte kognitive "bobler" er jo ikke kun et internetfænomen. Men problemet er jo også at skribenten tillægger københavnere, en meget stor grad af kulturel prestige eller social status. Altså roden til den internalisering skribenten selv påpeger flere steder i brevet.

Hvad netop er problemet med wokeness-tanken. Det er en internalisering, der får den "troende" til at kritisere en tankegang.... ved at argumentere FOR tankegangen, ved at gå udfra at tankegangen i et eller andet omfang har ret.

Der er ikke brug for wokeness når et simpelt: "Det passer ikke, og du er jo iøvrigt simpelthen dum at høre på", rækker fint.

Fremragende. Analytisk skarpt. Indholdmæssigt helt igennem præcist.

Forsiden på "Turen går til Jylland" siger det hele. Der hævdes at eksistere en national enhed, der hedder Danmark, men denne enhed defineres af en offentlighed, der udelukkende er københavnsk. Alt, hvad der ikke er København, må derfor enten se sig reduceret til karikatur, eller finde sig i at få frataget sin identitet under henvisning til at "vi jo alle er ens".

Efter at have læst indlægget og kommentarerne til det, glæder jeg mig over at leve i et land, der bruger så meget tid på luksusproblemer. Nu vil jeg bruge resten af dagen med at gå rundt her i NV og føle med de stakkels jyder, medens jeg ser på de frygtelige udlændinge, der er flygtet fra sønder bombede lande og bliver omtalt på mindre pæne måder end de stakkels jyder.

Frederikke Nielsen, Søren Dahl, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Asger Brandt
Det er simpelt hen ikke rigtigt. Lige nu hører vi åååååhhh Kjøvenhavner regering... der ikke forstår os jyder!
Problemet er bare at selv i den nuværende regering er København underrepræsenteret, hvis du ser på hvor folk ‘kommer fra’:

Mette Frederiksen - Nordjylland Ålborg
Wammen - Østjylland Århus
Jeppe Kofod - Bornholm
Nick Hækkerup - Nordsjælland Hillerød
Astrid Kragh - Midtjylland Vejle
Morten Bødskov - Midtjylland Karup
Dan Jørgensen - Fyn Odense omegn.
Magnus Heunicke - Syd Sjælland og øerne Næstved
Benny Engelbrecht - Amager og Sønderjylland
Rasmus Prehn - Vestegnen og Nordjylland
Pernille Rosenkrantz-Theil Vestsjælland Korsør og København
Trine Bramsen - Svendborg Fyn
Ane Halsboe-Jørgensen - Fjerritslev Nordjylland
Simon Kollerup - Thisted Nordjylland
Mattias Tesfaye - Århus Østjylland
Peter Hummelgaard - Tårnby København
Kaare Dybvad Bek - Vestsjælland Holbæk egnen.
Lea Wermelin - Rønne Bornholm
Joy Mogensen - Roskilde Sjælland
Flemming Møller Mortensen - Himmerland Nordjylland

// Jesper

Kenneth Graakjær, Frederikke Nielsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Nikolak Ottesen
Den havde jeg ikke set komme.

“ Baudrillardsk” - hvad,/hvem er det ?

Og “postmodernist” sådan kender jeg ikke mig selv - og heller ikke hvis du måtte mene postmaterialist.

Men så mener jeg også, “værdipolitik” er falsk varebetegnelse..

Nicolaj Ottsen

@Jens Thaarup Nyberg. My bad - Jean Baudrillard, har skrevet Simulacra and Simulation, som jeg fejlagtigt tænkte du "refererede" til.

Tusind tak, længe siden jeg har grint så meget. Og her skulle der så komme en masse hjerter!

Jens Thaarup Nyberg

@Nicolaj Ottesen
Baudrillard, hm hm ,skulle vel ikke være en efterfølger til Bernard-Henry Levy, som jeg dog engang har set en lille smule på, Barbari med et menneskeligt ansigt, men fandt for - tja - banal, er nok ikke en retfærdigt dom,. Forsåvidt jeg kender mit selv.

Jens Thaarup Nyberg

@Nicilaj Ottesen
Well, nu fik jeg set på Baudrillard , og jeg må le.
:-)

Det står stadig uklart for mig, hvad det er for en 'jydewokeness' og et 'identitetspolitisk opgør', skribenten skriver om.
Og hvad den dybere visdom er i betragtningen, at 'Jylland kan her fungere som Danmarks ’revolutionære subjekt'', kan jeg heller ikke lige greje.....

Frederikke Nielsen

Interessant tilrettelagt indlæg. Ligegyldig hvordan jeg kommenterer på det, vil jeg enten foragte "jyden" eller nedtone, at jeg foragter dem. Men det gør ikke indholdet mere korrekt. Måske er det "jyden" - eller kunne man antage, at det var forfatteren selv - der lider af en (mild) form for konspirationsangst.