Klumme

Der er brug for en protest mod de danske filmpriser. De er stadig #SoWhite

I USA har der længe været kritik af, at oscarnomineringerne er domineret af hvide, heteroseksuelle mænd. Herhjemme har vi de samme problemer med filmpriserne, og det er et problem, da det afspejler magtforhold og uligheder i samfundet omkring dem, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme
Vintermånederne er sæson for prisuddelinger, og mens vi venter på Bodil-prisuddelingen i marts, blev Robert-priserne, som nogle kalder den danske Oscar, uddelt i lørdags. Her vandt Özlem Saglanmak prisen som årets kvindelige birolle, men ud over hende er der nærmest ingen minoritetsetniske navne på listen over vinderne.

Vintermånederne er sæson for prisuddelinger, og mens vi venter på Bodil-prisuddelingen i marts, blev Robert-priserne, som nogle kalder den danske Oscar, uddelt i lørdags. Her vandt Özlem Saglanmak prisen som årets kvindelige birolle, men ud over hende er der nærmest ingen minoritetsetniske navne på listen over vinderne.

Søren Bidstrup

Debat
11. februar 2021

Havde vi levet i en pandemifri verden, havde vintermånederne budt på det, man i USA populært kalder for award season. Det er nemlig sæson for uddeling af filmpriser.

Men intet er som det plejer at være, og mens Oscarkomiteen har valgt at udskyde sin prisuddeling til april i håb om at kunne afholde en rigtig prisuddeling, gennemføres Golden Globes i februar digitalt som et slags udvidet zoommøde, hvor både stjerner og værter mødes over et stort rungende Can you hear me now?

Men en ting er dog, som det har været i mange år. Også dette år er award-sæsonen præget af manglende diversitet og en overrepræsentation af hvide, heteroseksuelle mænd som potentielle prismodtagere.

Debatten om, hvem der løber med priserne til award-shows, er efterhånden et par år gammel. Måske du allerede kender #OscarsSoWhite? Hashtagget, der trendede på Twitter for år tilbage og fungerede som opråbet fra den lille dreng i eventyret, der påpeger det, alle vi andre stiltiende godt vidste om de amerikanske prisuddelinger: »De har jo slet ikke noget tøj på.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Der er intet der hedder "mangel på diversitet", eller rettere det er intet problem at der findes denne mangel på - såkaldt - diversitet. Det er kunstigt, importeret ikke-problem. At gøre et problem ud af at der findes flere med lys hud i Danmark er ligeså fuldstændig absurd, som det ville være hvis jeg tog til Vestafrika, det sydlige Indien eller Eritrea og klagede over at deres kulturelle begivenheder var #SoDark. Det er dog antagelsen bag, der bekymrer mig mest, særligt i kraft af hvem det kommer fra.

Det du har gjort, Fahad Saeed, er at du har taget en amerikansk virkelighed til dig, enten fordi du har færdes for meget i amerikanske onlinemiljøer, eller har set for meget amerikansk TV, film og hørt for meget amerikansk musik. Hvad i sig selv ikke burde være et problem, men når jeg siger at du har set og hørt for "meget", er det fordi du er begyndt at tro at det amerikanske er Normalen, med stort N. At amerikanernes racefiksering, er udtryk for en universel sandhed - alene fordi den er populær i dit twitterfeed, blandt dine online venner. Og dette siger jeg ikke for, at gøre dig til skamme. Det er noget ALLE, i hele verden, til evig tid, og til evig fremtid vil fortsætte med: At man tager de værdier til sig, fra dem man selv ser som mere "prestigefyldte", dem som man antager - underbevidst - som at have mere status end én selv. Herhjemme er Holberg-komedien "Jean de France", nok det bedste eksempel på dette fænomen. Og netop dette er mit største problem med hvad du har taget til dig. Fordi det netop er vejen til det man kalder for internaliseret racisme. Det kommer jeg tilbage til.

Jeg synes du burde prøve at forholde dig til at du lever i Danmark, i Europa, i stedet. Europa er allerede helt ufatteligt mangfoldigt. Her lever både danskere, tyskere, polakker, finner, baskere, albanere, grækere, armenere, russere, bulgarer, maltesere, rumænere, både protestanter, katolikker, ortodokse og muslimer. Og intet af det har flyvende fis med hudfarve at gøre. Akkurat ligesom alle "mørke" mænd og kvinder ikke deler kultur, historie, værdier og relationer, gælder det samme som mennesker med lys hud. Og at man hader "Den Fremmede" har historisk set ikke taget hensyn til hudfarve i Europa, heller. Se på jødeudryddelserne, på folkemordet/folkemordene i eks-Jugoslavien, folkemordet på armerne, tvangssteriliseringen af samer?

Det der "hvide" mennesker-vrøvl fra det vildt kulturelt set fremmede USA hører ikke hjemme i Danmark, ikke hjemme i Europa, ikke hjemme i Afrika, ikke hjemme i Asien, ikke engang hjemme i USA hvis de faktisk en dag vil tage sig sammen og indse at de kun kan overleve som nation ved faktisk at leve som en nation, i stedet for at hænge fast i gammel pseudovidenskabelig overtro om "racer".

(Og i øvrigt, hvad angår de anførte 26 ud af 200 nominerede til de amerikanske Oscars... 26 ud af 200 er godt 13%. De sorte i USA udgør 13,4% af den samlede amerikanske befolkning.)

Hvis der mangler proportionalitet i forhold til repræsentation i danske film, ja, så er dét et problem. Men så skal det der repræsenteres også være en dansk virkelighed, ikke en amerikansk eller rettere, en danskers forestilling om hvordan en dansk virkelighed "bør" se ud for at være... "mangfoldig". Svar mig trods alt på dette simple spørgsmål: Hvor tilfreds ville du være med "diversiteten" i danske film og tv, hvis der blev vist, lad os sige en overrepræsentativt 25% af alle rolle med såkaldt "ikke-hvide", f.eks. mellemøstlig eller østafrikansk udseende folk, MEN de alle - hver og én - havde karakterer med navne som Lars, Torben og Henrik, de alle var enten protestanter eller ateister og alle drak sig fulde i weekenden og spiste svin jævnligt? Altså at de alle var fuldstændigt, komplet danske, men ikke "hvide"? Er det stadig "diversitet"

Når du sætter dig selv ind i et forhold hvor du racialiserer dig selv som hørende til blandt "de sorte" eller "brune" om man vil, placerer du dig selv i et race-narrativ opfundet af europæiske racister, som kun overlever i en bastardiseret form i lande som USA eller Canada og andre gamle kolonilande. Når du gør dét simpelthen at være hvid i huden, til et udtryk for dominans, til overmagt, særligt i konteksten af at de "hvide" du taler om, faktisk er de indfødte i det område du problematiserer, så legitimerer du, så antager du, så internaliserer du et gammelracistisk hieraki. Et hieraki der er usandt, der er en løgn. Et hieraki hvor simpelthen det at være såkaldt "hvid" er de facto den bestemmer...fordi han er hvid. At hvidheden simpelthen ER dominans, og at mørkheden er den dominerede. Hvad både historisk og eviggyldigt set, er noget vrøvl og det ved du godt. Dine forfædre i det der engang var det mughalske imperie, var jo ikke just pacifistiske, frihedselskende, ligestillingsforkæmpere, ligeledes kejserriget i Mali i Vestafrika ikke var et fattigt, underkuet imperie under europæisk herredømme, osv. "Hvidhed" og "Brunhed" er fordummende amerikansk tankegang du ikke kan lære andet af end racisme eller internaliseret racisme.

Og nej, her er ikke tale om at affærdige at der findes racisme i Danmark, i Europa, eller at særligt afrikanere udsættes for åbenlys racisme, eller at der findes racistiske antagelser om afrikanere (men også arabere, folk fra det indiske subkontinent, øst-Asien, etc.). Men for at komme disse racistiske antagelser til livs, er man netop nødt til BÅDE at acceptere at racisme eksisterer, OG affærdige at race-tænkningens logik er sand idét det er dén der er ÅRSAG til racismen. At problematisere "manglen" på såkaldt diversitet (du kan også bare sige mangfoldighed), i den danske filmindustri, er at skrive folk med mørk hud ind i en raciel "rolle" som var de - simpelthen i kraft af hudfarve - den personificerede "mangfoldighed". Altså at der i selve antagelsen ligger, at man AF NATUR, må være så forskellig fra hinanden, i kraft af hudfarve *alene*, at det skulle være nok til at man nu har fået en mere "mangfoldig" film, tv-serie, etc. Antiracisme er netop italesættelse og diskussion af disse gamle antagelser om "race", nedbrydningen af antagelserne.

Så, kære Fahad, lad vær med at se dig selv som, eller lade andre italesætte dig som "mangfoldighed" simpelthen i kraft af hudfarve. Det er intet andet end race-tænkning på knapt nok nye flasker. Og ligesom de fleste danskes forfædre lod sig internalisere til at tro at de var mindre værd end adelen som bønder og håndværkere, så skal ingen lade sig internalisere til at tro at fordi nogle mennesker med magt er lyse i huden, at det er selve "lysheden", eller "hvidheden", der er årsag til deres magt. Det fører kun til usaglige og ulykkelige mindreværdskomplekser. Værst af alt så cementere det kun den racistiske antagelse/formodning og overtro om race som en objektiv sandhed (kontra en nedarvet, ondsindet overtro) , og endnu værrere end det, at der findes et race-hieraki.

Bjørn Pedersen

Hmm, det blev lidt langt og "overredigeret" lidt for meget, da jeg skrev det over en del tid og rettede hist og her, og følte jeg skulle uddybe ting der måske ikke behøver at blive uddybet eller gentaget. Og nok også nogle lidt lange sætninger, der grammatisk set burde være splittet bedre op. Håber det alligevel er læsbart... og man har tid nok til at læse det.