Kommentar

Danmark har et globalt ansvar for at hjælpe polske kvinder med at få ret til fri abort

Den danske regering bør markere sig politisk, gribe hastigt ind og presse den polske regering til at trække abortforbuddet tilbage samt tilbyde alle polske kvinder mulighed for gratis abort i Danmark, hvis Polen ikke trækker forbuddet tilbage, skriver intersektionel klimaaktivist og feminist Isabelle Suvatne Ben-Hamadou i dette debatindlæg
Debat
15. februar 2021

2020 har i den grad været et år præget af oprør og protester.

Mennesker i alle kroge af samfundet har fået øjnene op for systemets strukturelle ulighed. Dog rammes vi i Danmark ikke hårdest af den bragende uretfærdighed, og det bliver især tydeligt, når vi gang på gang vender ryggen til de globale problematikker.

Polske kvinder har i øjeblikket fået frataget muligheder og rettigheder på groft plan, i form af et abortforbud. Aktivister fra Polen demonstrerer derfor lige nu imod den forfærdelige beslutning.

Selv om vi danskere er oplyste nok til at vide, hvad der foregår i Polen, tør vi ikke handle på krisen. Vi har nemlig en tendens til at vende ryggen til det, der ikke har noget med os at gøre.

Men som vestligt land har vi et kæmpe globalt ansvar, og vi skal derfor handle målrettet og hjælpe de polske kvinder.

Jeg mener, at den danske regering skal markere sig politisk, gribe hastigt ind og presse den polske regering til at trække abortforbuddet tilbage.

Det er nødvendigt, da vi skal bruge vores privilegier konstruktivt. Det er på tide at se ud over egen næsetip og ikke mindst huske på, at danske kvinder før den frie abort i 1973 drog til Polen for at få foretaget abort.

Der kan være mange personlige grunde til, at en kvinde ønsker abort, men de er alle lige værdige. Det gælder på tværs af landegrænser, uden undtagelser.

Vi skal ikke mindst offentliggøre, at vi vil tilbyde alle polske kvinder mulighed for gratis abort i Danmark, hvis Polen ikke trækker forbuddet tilbage. Disse to konkrete forslag skader ikke den danske regering eller befolkning.

Tværtimod er det Danmarks chance for at vise det samfundssind, vi så glædeligt identificerer os selv med. For med privilegier følger ansvar.

Vi skal derfor handle i solidaritet og respekt for polske kvinder, da alle har ret til egen krop, eget liv og egne beslutninger. Basale menneskerettigheder skal altid prioriteres.

Isabelle Suvatne Ben-Hamadou, intersektionel klimaaktivist og feminist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Frederik Drivsholm

>>huske på, at danske kvinder før den frie abort i 1973 drog til Polen for at få foretaget abort.<<
Det var jeg faktisk ikke klar over. Tak for den oplysning

>>Vi skal ikke mindst offentliggøre, at vi vil tilbyde alle polske kvinder mulighed for gratis abort i Danmark<< .
Var det gratis dengang for danske kvinder, der tog til Polen? Eller var det pga sort veksling en overkommelig pris. Dèr virker prisforholdet jo omvendt for polske kvinder, der tager til Danmark. Men vi kunne jo slå os sammen med Sverige....
Såh mangler vi bare at det bliver optaget som "et anerkendelsesværdigt formål", således, at krydsning af Østersøen overhovedet er muligt.

Vigtigt indlæg ovenpå NGO'en Sex & Samfunds "Uge sex", der i år har dobbelt-finale med såvel Valentins Dag og Fastelavns Søndag.

Jo, dengang havde Polen og flere andre kommunistiske lande fri abort. Aktivister arrangerede derfor abortrejser til Polen og andre lande med fri abort. Der var også nogle, som rejste til England og Sverige, hvor abortlovgivningen var mere liberalt end i Danmark. Det var noget "alle" vidste dengang, men hvor mange der reelt gjorde brug af disse muligheder ved jeg ikke. Så vidt jeg husker var det bestemt ikke gratis.
Men man skulle næsten tro, at der allerede er nogen, som har skrevet ”Abortens historie i Danmark”. Ellers var det da et interessant emne at tage fat på. Det var jo et af de hedeste debatspørgsmål i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne.
Allerede før den fri abort i 1973 kunne man ane, at abortmodstanderne ville tabe, for presset for fri abort var så stærkt, at abortlovgivningen gradvist blev liberaliseret fra 60’ernes slutning. I 1972 havde vi således over 10.000 legale aborter om året mod omkring 15.000 i dag. Men vi har været oppe over 25.000 årligt.
Det var alligevel en overraskelse, at det blev en rigtig konservativ justitsminister, som stod fadder til den fri abort fra 1973.