Kronik

I Enhedslisten vil den hvide middelklasse helst selv stå for at bekæmpe racismen

Enhedslisten er udadtil imod racisme, men har en pinlig repræsentation af etniske minoriteter på sine egne magtposter. Hvis partiet vil gå forrest i kampen mod racisme, er der brug for at indføre kvoter for at skabe en bedre repræsentation af minoriteter, skriver Ali Hansen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten
»Vi snakker om at ændre kulturen, men vi viser ikke i vores valg og handlinger, at vi mener det,« skriver Ali Hansen om underrepræsentationen af etniske minoriteter i hans eget parti, Enhedslisten.

»Vi snakker om at ændre kulturen, men vi viser ikke i vores valg og handlinger, at vi mener det,« skriver Ali Hansen om underrepræsentationen af etniske minoriteter i hans eget parti, Enhedslisten.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
18. februar 2021

Jeg har aldrig ladet mig slå ud af diskrimination, og omvendt har jeg aldrig haft behov for at trække det etniske kort for at opnå en positiv forskelsbehandling. Det er alligevel lykkedes mig, i min egen ret, at blive ansat som lektor på universitetet og i spændende stillinger i højteknologiske virksomheder.

Men samtidig må jeg som et medlem af en stor minoritetsgruppe indrømme, at der i den grad er brug for en positiv forskelsbehandling af etniske minoriteter.

Vi har brug for positiv forskelsbehandling i forskellige hjørner af samfundet for at ændre på diskriminerende forhold. Det gik op for mig, hvor galt det står til, da jeg overværede diskussionerne på Enhedslisten Københavns generalforsamling forrige lørdag. Her forsøgte et lille mindretal forgæves at sætte fokus på etnisk ligestilling for de øverste 11 pladser på partiets kandidatliste.

For at undgå at blive beskyldt for at mele min egen kage vil jeg med det samme understrege, at dette indlæg ikke handler om mig. Det handler om en principiel diskussion.

Det er klart, at vi ikke har racisme i Enhedslisten. Men der er noget, der tyder på, at den hvide middelklasse selv vil føre kampen mod racisme og andre slags uligheder i samfundet. Den betragter sig selv som bedst egnet til denne kamp og ser derfor ingen grund til at lade etniske minoriteter være en del af kampledelsen.

Jo, bevares, de ikkeetniske danskere må selvfølgelig involvere sig, men de skal ikke tro, at bare fordi borgere med en anden etnisk baggrund udgør 25 procent af Københavns befolkning, så skal magtorganerne i partiet også afspejle denne fordeling. Nej, den hvide middelklasse ved udmærket, hvad byen har brug for, og den er stærk og kompetent nok til selv at kæmpe for alle underprivilegerede.

Den hvide middelklasse i Enhedslisten er tilsyneladende så optaget af selv at føre kampen, at den ikke ser det undertrykkende i fraværet af etniske minoriteter i den forreste række i kampen mod racismen, den såkaldte ghettoplan og lignende ting.

Dårlig repræsentation

Hvordan kunne vi ende her?

Vi har ellers i Enhedslisten været gode til at sætte ligestillingen mellem kønnene på dagsordenen, italesætte sexisme, bekæmpe homofobi og så videre. Vi har ændret opstillingslisterne og indført kvoteordninger, som har resulteret i, at der i dag er syv kvinder i top-11 på kandidatlisten til Borgerrepræsentation i København. Således har vi været dygtige til at sætte fokus på de undertrykkende forhold, som alle på tværs af partipolitiske tilhørsforhold er enige i at bekæmpe.

Men ingen har følt behov for eller indset, at vi skal gå den samme vej, når det drejer sig om etnisk ligestilling. Denne ignorance har resulteret i, at et venstreorienteret og socialistisk parti efter 30 års levetid endnu ikke har haft en ikkeetnisk dansker i Folketinget. På trods af utallige hensigtserklæringer gennem tiderne ser det ikke kønt ud, når vi kigger på den etniske ligestilling i Enhedslisten.

Blandt de 22 faste bestyrelsesmedlemmer i Enhedslisten København er der ingen med anden etnisk baggrund. Ud af de 21 folketingskandidater til det sidste folketingsvalg var der én med anden etnisk baggrund. Ud af 13 folketingsmedlemmer er der ingen med en anden etnisk baggrund, og der var heller ingen med anden etnisk baggrund blandt de fire EU-parlamentskandidater.

Blandt de ni faste og to supplerende bestyrelsesmedlemmer i Enhedslisten Århus er der ingen med anden etnisk baggrund. Ud af de 32 kandidater til sidste kommunalvalg i Århus var der én fra en etnisk minoritet.

Ud af otte forretningsudvalgsmedlemmer er der ingen med anden etnisk baggrund. Her skal det retfærdigvis tilføjes, at det lykkedes nogenlunde for hovedbestyrelsen, hvor tre medlemmer ud af 26 har anden etnisk baggrund, men som bekendt: En svale gør ingen sommer.

Som vi kan se af ovenstående, kan den manglende inddragelse af medlemmer med en anden etnisk baggrund ikke opfattes som en tilfældighed, men snarere en kedelig tendens.

Når man kigger på kendsgerningerne, så lyder det lidt hult at sige, at partiet aktivt arbejder med problemstillingen, og at vi kæmper for etniske minoriteters rettigheder.

200 gode hensigtserklæringer

Nogle påstår, at vi med en kvoteordning vil risikere at få mindre kvalificerede personer til vigtige positioner. Jeg ser ellers mange kvalificerede ikkeetniske danskere rundt omkring i byen. Og er det mindre risikofyldt at give roret til en nyuddannet cand.mag. i kommunikation fra RUC? Desuden har vi ikke en kollektiv ledelse i Enhedslisten? Skulle sagen ikke bære personen og ikke omvendt?

På persisk siger man, at en korrekt gerning kan overgå 200 gode hensigtserklæringer. At vise samfundet, at minoriteter er synlige ved at lade dem besidde magtfulde positioner i Enhedslisten, er den bedste kamp mod racismen.

Prøv at spørge dig selv, om USA nogensinde kunne have fået en sort præsident, hvis Kennedy ikke havde tilskyndet til positiv forskelsbehandling af afroamerikanere i sin tid (her må vi se bort fra, at en sort præsident sagtens kan tjene den hvide over- og middelklasses interesser).

Vi er gode til at råbe vagt i gevær, når det handler om forskelsbehandling i samfundet, men i vores egne rækker er vi blevet ramt af en farveblindhed, der kun ser hvidt. Det giver ikke mening at begræde racismen og pege moralske fingre af andre, når man ikke formår at feje for egen dør.

Hvorfor er det kommet så vidt? Jeg hører mange grunde, som frem for alt lyder som dårlige undskyldninger. Nogle skyder skylden på de etniske gruppers manglende vilje og interesse i politik. Nogle siger, at vi måske drikker for meget øl til møderne. Nogle siger, det skyldes, at etniske minoritetsdanskere ikke har en fagforeningsmæssig baggrund. Nogle siger, at minoritetsdanskere er mistroiske over for systemet.

Lav en kvoteordning

Jeg skal ikke gøre mig klog på årsagerne, men man behøver ikke at bruge penge på konsulentvirksomheder for at komme frem til en handleplan. Som bekendt: Hvor der er vilje, er der altid en vej. Man kan starte med at lave en kvoteordning.

Vi snakker om at ændre kulturen, men vi viser ikke i vores valg og handlinger, at vi mener det. Det ville være ideelt, hvis en muslimsk socialist kunne blive valgt i egen ret, men erfaringerne viser, at kultur og uformelle normer ikke forandres af sig selv, da magt avler magt.

Det er måske på tide, at vi erkender problemet og laver en etnisk kvote. Så kan jeg love jer, at der vil komme flere med en anden etnisk baggrund i de forreste rækker. Når der bliver skabt plads til én, føler man sig også velkommen og træder med glæde ind i det gode selskab.

Kvoteordninger vil give de ikkeetniske danskere mulighed for at få et ben inden for i den hvide middelklasses partiapparat. Ved at tildele de etniske minoriteter særlige rettigheder til at blive valgt ind til forskellige poster vil man kompensere for den blinde og ubevidste forskelsbehandling.

Ved at lade de underrepræsenterede få en positiv forskelsbehandling i nogle år giver man den etniske ligestilling internt i partiet et skub bagi. Ved denne bevidstgørelse af den uhensigtsmæssige forskelsbehandling vil kulturen automatisk ændre sig efter nogle år. Problemet løses i hvert fald ikke ved at lukke øjne og ører.

Ali Hansen er medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Enhedslisten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er en af grundene til EL's holdning eftervirkningerne efter en meget brugt socialrådgiver boende i Vollsmose og med stræk fart til Folketinget blev helt ned ad brættet pga. den offentlige debat . Hun bar med stolthed sit tørklæde og det var nok til at beskylde hende og EL for alt muligt.
Hun havde ellers gjort alt der forlanges af flygtninge og indvandrer - lært flydende dansk, taget en uddannelse , var på arbejdsmarkedet , deltog i den offentlige debat osv...... Men hun skulle offentligt "stenes" - Kan det være, at det er en af årsagerne til EL-s tilbageholdenhed?

Søren Nielsen, Allan Wien, Jørgen Munksgaard, Alvin Jensen og John Scheibelein anbefalede denne kommentar

Engang var det opfattelsen, at arbejderklassens frigørelse var dens eget værk. Det kan ske i samarbejde med progressive intellektuelle, og de mellemlag, der har samme interesser.
Men frigørelse kommer aldrig fra en klasse, der er tæt forbunden med de kapitalistiske klasse.

Mangler Enhedslisten også input fra arbejderklassen ?

Henriette Bøhne, Flemming Berger, Alvin Jensen, Claus Nielsen, Jann Ringtved, Kurt Nielsen, Erik Winberg, Hanne Utoft, Søren Dahl og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

EL har tilsyneladende den rolle de Radikale havde i gamle dage. Som Aksel Larsen sagde: De vil afskaffe folkekirken og indføre kvindelige biskopper.
Kærligheden til egen godhed overskygger undertiden det meste. Nu skal Amager Fælled være fundamentet i EL's kommunevalg i København. Halvdårlig borgmesterarbejde kan på den måde skjules for denne populistiske dagsorden. Synd for et parti der undertiden gør en positiv forskel.

jan sørensen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Enhedslistens top-20 til kommunevalget i København har præcis de samme 15 % fra “resten af verden”, som Københavns befolkning.

Det måtte gerne være mere, men er altså repræsentativt for befolkningen.

Og Sinem Demir er langt højere placeret på listen denne gang som nr. 6.

Det vi ikke har, er de 10 % fra “resten af Vesten”.
Der i høj grad også er “hvid middelklasse”, og hvoraf der slet ikke var opstillet nogen til urafstemningen.

Når den alternative liste ikke vandt, hang det nok sammen med at den var skæv på andre måder, fordi repræsentanter for andre minoriteter og rettighedskampe blev rykket ekstra meget ned i forhold til medlemmernes vejledende urafstemning.
Og vi, der bor og er aktive i de store almene boligområder er for eksempel også allerbedst til at repræsentere os selv og hinanden.

Det kan sagtens være, at vi skal have en “etnisk kvote”, procenten skal måske være højere end ude i samfundet for at batte.
Men i år i København har vi allerede de tre gode kandidater på listen med baggrund fra “resten af verden”.

Først og fremmest skal vi fortsætte med at sikre, at alle får lov til og opmuntres til at være med, også i toppen eller tæt på, uden at blive presset til ting, eller møvet ud, som det desværre sker i andre partier.

Alvin Jensen, Carl Chr Søndergård, Marianne Stockmarr og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

"Nogle påstår, at vi med en kvoteordning vil risikere at få mindre kvalificerede personer til vigtige positioner. Jeg ser ellers mange kvalificerede ikkeetniske danskere rundt omkring i byen. Og er det mindre risikofyldt at give roret til en nyuddannet cand.mag. i kommunikation fra RUC?"
Så hvad skal så 'kvotes' mest:: Etnicitet eller faglig baggrund? Mon en brun cand..mag er en mere relevant repræsentant for kampen mod racisme end en hvid cand. mag?

Positiv særbehandling af etniske minoriteter er også racisme.

Etniske minoriteter har samme ret og mulighed for at deltage i partier og stifte nye som alle andre - og så vil borgerne vælge dem, de finder mest egnede.

At manipulere med tilgængeligheden af etnicitet i partierne er en antidemokratisk glidebane.

Jan August, Klaus Lundahl Engelholt, Jesper Frimann Ljungberg, Niels K. Nielsen, Anders Reinholdt, Rasmus Knus, nils valla, Jørgen Munksgaard, Poul Erik Pedersen, Kim Larsen, Gustav Alexander, David Adam og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Måske har Enhedslisten selv bedt om at blive pryglet med identitetspolitisk rethaveriskhed; det kan være at det bliver lærerigt for nogle af kræfterne i listen at det politiske kursskifte, som skulle gøre partiet folkeligt stuerent og skaffe vælgere. Nu hænger man på småborgerligheden i det offentlige Danmark - og det følger jo med, når man gerne vil gøre sig på det etablerede politiske systems borgerlige præmisser, fremfor at modarbejde dem.

Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Gustav Alexander, Kurt Nielsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Hov, det kan være at det bliver lærerigt for nogle af kræfterne i listen at det politiske kursskifte, som skulle gøre partiet folkeligt stuerent og skaffe vælgere, gør at man nu hænger på småborgerligheden i det offentlige Danmark, skulle der stå.

Enhedslisten er og har altid været (også længe før den hed Enhedslisten) ualmindelig dygtig (elitær som den/de/vi jo er) til at spænde ben for sig selv.

Den har en nærmest hellig tilgang til at gøre det moralske og elitært rigtige - så at sige, at opføre sig som om de befinder sig i et samfund ledet af Enhedslisten. Det presser formentlig i høj grad mange potentielle vælgere: Ikke at måtte flyve når alle andre må, ikke at køre i bil når alle andre må, kun at spise - den dyrere - økologiske mad etc.etc.

Et af de mest oplagte eksempler handler om deres interne håndtering af magt: De er jo - måske med god grund - fuldstændig paralyseret af den og dermed ude af stand til at håndtere den og finde fornuftige svar på hvordan den kan håndteres så det bliver til Enhedslistens fordel.

De har i årevis parkeret dygtige parlamentarikere af frygt for magtkorruptionen (det er jo reelt nok) i stedet for at bruge deres intellektuelle og intelligente kompetencer til at finde andre muligheder, så de ikke efter hvert valg skal til at begynde med novicer.

Og ja, den intellektuelle og elitære selvforståelse forhindrer dem helt åbenlyst i at kunne komme i kontakt med den del af vælgerskaren de er mest optaget af at 'hjælpe' ud af elendigheden.

Om de nogensinde kommer videre (ud af deres ekkokammer) er uvist og håbet er som bekendt lysegrønt. SUK!!!

Gustav Alexander

Det vigtige er ikke at der er folk af bestemt køn eller etnisk herkomst i hovedbestyrelsen. Det vigtige er, at der er røde mennesker - og gerne kommunister! - i bestyrelsen.

Hvis vi virkelig vil myrde de sidste rester af det socialistiske projekt, ja, så kan vi jo gøre som forfatteren plæderer for og reducere Enhedslisten til en sekterisk kamp på, hvem der har de største minoritets credentials. Det har imidlertid intet med socialisme eller med arbejderkamp at gøre - hvis det skal være hobbyen, så skal man måske smutte til Radikale Venstre i stedet. Her har de praktisk talt ikke andre interesser end at diskutere køn og etnicitet, samt at stemme for ghettopakker og forsøge at skære i offentlige ydelser.

Estermarie Mandelquist, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Jeppe Bundgaard, Finn Jakobsen, Carl Chr Søndergård, jens christian jacobsen, Hanne Utoft, Rasmus Knus, Kurt Nielsen, Poul Erik Pedersen, Alvin Jensen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen:
Du nævner lige Asmaa og kom mig i forkøbet og jeg tror du har meget ret i det at vore nye medborgere ikke blander sig mere, kan skyldes manglende tro på at de accepteres og at de kulturer de stadig har som baggrund ikke har tradition for det.
Hvor mange år gik der fra grundloven til kvinderes stemmeret? Bare lige til eftertanke.
Dernæst behøver man jo nødvendigvis ikke være "rød" for at stille op.
Vi har jo trods alt nogen stykker i folketinget med men anden etnisk baggrund.
Men Asmaa får forhåbentlig roen og troen igen, men om hun er medlem ved jeg ikke.

Dorte Sørensen, Lene Timmermann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen

>Men hun skulle offentligt "stenes"

Sjov beskrivelse. Var det ikke netop hende der IKKE ville tage afstand fra Stening? Jeg kan godt forstå at EL helst ikke vil have folk med den indstilling til at tegne partiet.

>Lav en kvoteordning

Helt forkert og i øvrigt helt umulig ide. Så skal der vel også være kvoter for homoseksuelle og transpersoner. Og hvordan udvælger vi i øvrigt de 'etniske'. Skal der være lige mange asiater og afrikanere? Hvad med det religiøse? Lige mange kristne, muslimer, hinduer, buddister, ateister og shinotroende. Og hvorfor stoppe der? kan man som shia muslim have tiltro til at en sunni repræsentere en selv? Kan en suffi? Det samme må vel gælde for de kristne (katolikker, orthodokse, protestanter). Og dem kan vi vel også underopdele; lige mange lutheranere som calvinister? Og hvad med babtister, presbytanere, jehovas vidner, 7. dags adventister, for da slet ikke at tale om alle de amerikanske frikristne. Med kun 20 i El's ledels bliver det noget af et puslespil.

Jacob Mathiasen, Morten Pedersen, Claus Nielsen, Carsten Hansen, Jesper Frimann Ljungberg, Estermarie Mandelquist, Finn Jakobsen, Carl Chr Søndergård, Rasmus Knus, Jørgen Munksgaard og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Kim Larsen
Netop pga af al den snak og krav om at hun skulle tage afstand for dit og dat ved hver given lejlighed , så skrev jeg netop sådan- da hun verbalt blev offentligt stenet.

@Dorte Sørensen

Jeg skal ikke gøre mig klog på om hun blev behandlet fair, men stening er vel noget de fleste af os kan tage afstand fra?

Dorte Sørensen

Kim Larsen
Men stening er også med i Biblen og det skal kristne vel ikke benægte at det stå omtalt flere steder. Så hvorfor skal muslimer så benægte at stening er omtalt i Koranen. Det var på det plan at spørgsmålene og kravet til hende lød.

@Dorte Sørensen

>Men stening er også med i Biblen og det skal kristne vel ikke benægte at det stå omtalt flere steder.

Njaa, tag nu ikke fejl af at det gamle testament godt nok er en del af biblen, men IKKE er en del af den kristne tro. Jesus tog jo netop afstand fra stening og den kristne holdning er vel mere "Lad den her der er ren, kaste den første sten".

> Så hvorfor skal muslimer så benægte at stening er omtalt i Koranen.

De skal vel heller ikke tage afstand fra at det STåR der. Asma ville ikke tage afstand fra stening som STRAF, og det er vel noget helt andet. Jeg ville nødigt have en med det synspunkt til at repræsentere mig - lige så lidt som jeg ville have en mand, der mente at vi skulle leve efter Mein kampf, eller Maos Lille røde bog.

Morten Pedersen, Henriette Bøhne, Claus Nielsen, Carsten Hansen, Nanna Kinch og Peter Møllgaard anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Jeg synes faktisk også at det er problematisk at borger med anden etniske baggrund end dansk er så lidt repræsenteret.
Det er sandt set ikke kun i Ø at det er sådan.
I SF skal man helst tage afstand fra sin muslimske baggrund for at blive hørt.
Det kan være svært at engageret sig politisk når man er udlænding eller har et udlænske baggrund, det er svært at gennemskue hele politisk system, det er noget så kulturel indforstået i partierne.
Jeg tror at mange udlændinger med ikke vestlige baggrund føler sig ikke repræsenteret af partierne og med god grund når det handler om DF, V, NB, S, selv SF.
Det største svigte venstrefløjen og fagforeningerne har begået i forhold til indvandrer miljøer er at ikke kunne omfavne disse miljøer i en klasse fortælling, at ikke kunne anarkende at de var en del af de laveste lønnede på lige fod med etniske danske lavlønnede.
SF og Ø er middelklassen s partier, selv S er et middelklassen parti.
Det undrer mig at disse partier ikke tage den potential der findes i indvandrer miljøer seriøs og er ikke bedre i stand til at give dem ord,

Anders Sørensen

Hvid
Middelklasse
Racisme
Kvote
Minoriteter
Magtposter
Lidt
Flere
Buzzwords
Please

Poul Erik Pedersen

Dorte Sørensen 6.27.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der motiverede Asmaa Hamid til at søge optagelse i Enhedslisten. Men - jeg skal da indrømme at jeg, på daværende tidspunkt, havde svært ved at forstå at hun søgte om optagelse netop i Enhedslisten.
Min begrundelse: jeg opfatter det venstreorienterede/socialistiske projekt som et projekt, der faktisk går imod en religiøst defineret opfattelse af verden. Stik imod dette ligger fokus, så vidt jeg ser det, på at det samfund vi virker i er menneskeskabt og derfor også lader sig ændre af menneskelig politisk handling. Deraf følger så også at al lovgivning grundes i menneskelige overvejelser over ret og rimeligt, rigtigt og forkert. Altså: lovgivning begrundet i et sekulært verdensbilede.
På den bagrund kan jeg sådan set godt forstå at Abdol Hamid bliver spurgt, om hun politisk bekender sig til en religiøst defineret strafferetspraksis. For på det punkt vil jeg mene, at der må være nogen afstand til partiets officielle politik.

For god ordens skyld: jeg forholder mig ikke, generelt, til om det så er en god ide, at Abdol Hamid har lyst til at engagere sig i dansk politik. Det er hun i sin gode ret til. Men det gælder for hende som for alle andre, at når man melder sig ind i et politisk parti og gerne vil deltage i dets politiske fællesskab så forpligter man sig jo også på de grundlæggende ideer partiet bygger på. Her forstår jeg godt at enkelte undrede sig over, hvordan hun kunne få den religiøse strafferet og socialisme til at passe ind i et og samme verdensbillede.
mvh. poul.

Lotte Tvede, Martin Sørensen, Carsten Hansen, jan sørensen, Finn Jakobsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Mon hun gik ind for stening - hvorfor skulle hun det og hvorfor skal muslimer tage afstand for dit og dat, når kristne ikke skal tage afstand for noget. Skal vi til at sige, at vi tager afstand fra dit og dat før vi ellers kan få lov at mene noget politisk.

Det er i mine øjne sådan en fjollet debat der var dengang - men som blev udlagt af nogle at hun ønskede stening som straf.

Håber at hun er kommet godt igennem og fået et godt liv uden for politik.
mvh.

Alvin Jensen, Ruth Sørensen, Tina Peirano og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Det ville måske være en idé at undersøge hvorfor de ikke etniske danskere fravælger EL. Trods alt fravælger ca 95 % af de danske vælgere og så EL.

Kim Larsen:
Jeg kan godt huske diskussionen om det der stening ,som hun skulle tage afstand fra for at blive anerkendt. Jeg huske nu at hun meget klart altid har taget afstand fra vold, men samtidig ville hun ikke afsværge sin tro og principperne i sin tro.
Asmaa har da vist også forandret sig over tid helt som den anden "store" Ôzlem, som vælger at yde en anderledes indsats som der måske har større værdi menneskeligt end Enhedslisten.
Men reelt set så længe der ikke er forbud mod vold mod mennesker og stater generelt er stening vel i sig selv vel ikke værre end andet tortur. De grusomme skal bare være beordret af staten, så er det ok- Men jeg går ikke ind for stening som jeg ikke går ind for våben m.v. til konfliktløsning og straf.

Asmaa blev bl.a. beskyldt for at tro på at 9/11 blev udført af jøder, endda fra medlemmer af Enhedslisten. I virkeligheden havde hun i interviews tilladt sig at nivellere al virakken om 9/11, bl.a. ved at henvise til at verden jævnligt så større ulykker - og dén slags var (heller ikke dengang) ikke god publicity.

Ballade blev der også, da Asmaaa offentligt støttede irakernes selvstændighedskamp mod den amerikanske invasion, selv i Enhedslisten følte man de danske Jens'er gået for nær; Asmaa burde vise en mere kritisk interesse for de irakiske modstandsgrupper.

Asmaa, som givet selv kan være stejl og skabe diskussion, og vistnok også brillierede med et begrænset kendskab til partiprogrammet + andre bommerter, gav anledning til mange interessante hændelser i det politiske Danmark; hun blev kaldt landsforræder, hendes tørklæde blev kaldt et nazisymbol og talrige var de fra alle sider mistænkeliggørende interviews af - og påstande om - hende.

Og så skal det huskes at Asmaa havde en række stærkt vestligt-kritiske holdninger og begik sig i Enhedslisten i en epoke, hvor folketingsgruppen havde diskussioner med hovedbestyrelsen, fordi førstnævnte bl.a. havde stemt for dansk deltagelse i NATO-missioner v. Afrikas Horn - før partiet siden gik hele planken ud og stemte for dansk deltagelse i NATOs regimeskiftekrig i Libyen.

Carsten Hansen

Enhedslisten var ved at gå i opløsning p.g.a. Asmaa.
Og den hårdeste kritik kom fra Enhedslisten selv.

Flere afdelinger kritiserede Asmaa´s opstilling voldsomt hvilket betød at både hun og Pernille R. Theill forsvandt fra partiet.

Her er lidt hvad Listen kæmpede med.

https://www.information.dk/indland/2007/09/enhedslisten-leder-vej-krisen

Carsten Hansen

Derudover kan man jo komme med mange sjove påstande:

Enhedslistens folkevalgte er stort set alle uddannede akademikere der aldrig rigtigt har været på arbejdsmarkedet.
De der flest stemmer på Enhedslisten er ikke de underprivilegerede; De stemmer flest på DF og NB.
Dermed er de mennesker Enhedslisten kæmper mest for de der kan betragtes som de tilnærmelsesvise racister.
Derudover stemmer en del stærk religiøse mennesker, der tror på en patriarkalsk religion med fascistoide træk , på Enhedslisten som selv indeholder en stor del ateister.
Faktisk er socialister/kommunister/ateister nogle af de første islamister slår ihjel, når disse islamister får magt som de har agt. (Langt fra alle muslimer er islamister).

En masse fine paradokser i fald de holder vand.
Kunne være sjovt hvis nogen havde et link angående ovenstående.

Morten Pedersen, Martin Sørensen, Claus Nielsen og Kim Larsen anbefalede denne kommentar
Esben Christiansen

Historien er som et menneskeskabt fænomen ofte en fremragende læremester i livet, især hvis man forstår at fortolke den frugtbart ind i en samtidsforståelse og de fremtidsforventninger, man på det grundlag giver udtryk for. Det er et grundvilkår, at mennesker lever og virker i nutiden, men det er også uomgængeligt, at fortiden som erindring og fortidsforståelse er nærværende i nutiden, og at fremtiden vil manifestere sig som en række forventninger. Omvendt er det sådan, at ændringer i samtidsforståelsen og fremtidsforventninger virker tilbage på fortidsfortolkningen. Der er tale om en dialektisk videns- og erkendelsesproces, hvilket også kommer til udryk i den materialistiske historieopfattelse, den idé, at de materielle forhold og ikke den menneskelige tanke bestemmer grundlaget og grænserne for historien. Det er samtidig en anskuelse, hvor især klassekampen spiller en afgørende rolle for samfundsudviklingen.

Helt tilbage i 1880’erne var der en rivende udvikling i samfundsudviklingen på mange fronter, og stærkt modstridende interesser skærpede de sociale, økonomiske og kulturelle modsætningsforhold. Provisorietiden med godsejervældets nærmest militærdiktatoriske regime nåede sit højdepunkt, andelsbevægelsen i landbruget greb om sig bl.a. som svar herpå, industrialiseringen satte ind med magtfulde magnaters storskalaprojekter, der fremskyndede den overskydende landarbejderbefolknings flytning ind til byerne, ikke mindst København, Sædelighedsfejden blotlagde for offentligheden den forløjede og hykleriske seksualmoral i de skandinaviske lande. Alt dette afstedkom en stigende skærpelse af den offentlige politiske debat, der medførte grundlæggelsen af dagbladet Politiken, som talerør for de progressive samfundskræfter. En af bladets stiftere, den kendte politiker og debattør Viggo Hørup plæderede for, at det i et folkestyre er nødvendigt at dele sig efter anskuelser og holdninger, en indstilling som er blevet kendetegnende for det politiske landskab her i landet. Derfor har vi også mange partier, for befolkningen er opdraget til at dele sig efter anskuelser og holdninger, og det gælder den dag i dag.

At dele sig efter anskuelse og holdninger burde jo være en helt universel værdi, og ikke kun en dansk eller nordisk. Men hvad er så en anskuelse? Ifølge Den Danske Begrebsordbog er det en mening, holdning eller en formodning, tro. Er etnicitet en anskuelse, er hudfarve, race, køn, seksuel orientering, nationalitet, alder, handicap, social oprindelse? Ingen af disse falder ind under begrebet anskuelse eller holdning, så det ville ikke være i overensstemmelse med dansk tradition at opdele befolkningen politisk efter sådanne kategorier. Der er her i landet et parti, Slesvigsk Parti, der repræsenterede det tyske mindretal, altså ud fra et nationalitetskriterium, og et andet parti, Kristendemokraterne, baserer sig i hovedsagen på et konfessionelt grundlag. Men der er intet ateistisk parti. De øvrige partier er holdningspartier, både i selvopfattelse og i almen forståelse. Der er ikke som i flere nordiske lande et feministparti, i hvert fald ikke opstillingsberettiget. Der er mig bekendt heller ingen partier specielt for f.eks. indvandrere, seksuelle mindretal, farvede, bestemte aldersgrupper, handicappede, fattige, rige. Der har været grupperinger som eksempelvis Børnemagt og Bøssernes Befrielsesfront, som har være ret aktive og tydelige i mediebilledet, men ikke som partier.

Det er en helt rigtig iagttagelse, at Enhedslisten er blevet til et udpræget middelklasseparti, og kronikøren synes også selv at mene, at han tilhører middelklassen; han er vel den nyuddannede RUC-akademiker i kommunikation, partiet skal ”give roret til”. Selvtilliden mangler tilsyneladende ikke noget. Han ser endda ”mange kvalificerede ikkeetniske danskere rundt omkring i byen”, som åbenbart sagtens kunne komme på tale til at indtage ”magtfulde positioner i Enhedslisten” – mon det her er magten, der trækker mere end indflydelsen? Jeg ved ikke helt, hvordan man ser på folk, om de er kvalificerede til en folkevalgt position i et politisk parti. Man skal vel være medlem af partiet, og det kan man nok ikke se på folk, om de er, og hvad kvalifikationerne angår, må de jo demonstreres i den konkrete virkelighed. Det er ikke nok med en universitetseksamen. At blive valgt til en position i et parti kræver ingen særlig uddannelse, og man skal heller ikke til en ansættelsessamtale, som det tilsyneladende foresvæver kronikøren. Enhedslisten har netop valgt ny politisk ordfører i Folketinget, og det er en ung kvinde uden formelle kompetencegivende uddannelsesmæssige kvalifikationer. Hun er altså ikke akademiker eller studerende, som partiet ellers er fyldt med. Men hun er trods alt middelklasse, endda fra udkantsdanmark. Det kan man da kalde en form for positiv forskelsbehandling, som kronikøren efterlyser. Ikke mindst i et stærkt akademiseret parti, hvor Dansk Magisterforening er den faglige organisation, der har flest medlemmer i partiet. Havde den nye politiske ordfører tillige tilhørt arbejderklassen, hvis interesser partiet jo ellers hævder at kæmpe for, ville den positive forskelsbehandling have været perfekt. En sådan forskelsbehandling har åbenbart taget overhånd i København, siden der er ”syv kvinder i top-11 på kandidatlisten til Borgerrepræsentationen i København”. Enhedslisten bryster sig ellers af have indført kønsligestilling, men det gælder nok ikke i hovedstaden. Ifølge partiets vedtægter § 8, stk. 6 og 7, skal der ske kønskvotering med ligelig repræsentation af de to køn, men måske er nogle af kandidaterne i virkeligheden transkønnede, så balancen mellem mænd og kvinder opretholdes. Vedtægterne opererer nemlig med kun to køn, ikke flere køn som ved årsmøderne. Eller måske er kvinder særligt undertrykte i København end i resten af landet, er mere udsatte for ”den blinde og ubevidste forskelsbehandling”, og som derfor skal indrømmes ekstra positiv forskelsbehandling. Det kunne måske hænge sammen med, at byen har endnu flere fremmede fra ikke-vestlige samfund end andre steder i landet, der ikke svinger så godt med kønsligestilling.

Kronikøren definerer Enhedslisten som et ”venstreorienteret og socialistisk parti”. Sandt nok er partiet orienteret mod venstre på reelt set samme måde og lige så meget som højre hånds tommelfinger. At kronikørens hvide middelklasseparti også skulle være socialistisk må siges at være en politisk udgave af cirklens kvadratur med passer og lineal ifølge Euklids Elementer. Det er korrekt, at Enhedslisten i sin tid, da den blev dannet, optog socialistiske elementer i sin organisation. Partiet blev jo dannet af tre meget forskellige partier, et kommunistisk, et venstresocialistisk og et anarkistisk. Det kommunistiske parti var et ægte arbejderparti, de to andre snarere studenterpartier som legepladser for bourgeoisiets afkom.

De tre strømninger eksisterer stadig, den kommunistiske er dog ret så nødlidende og ved at uddø, dens tre medlemmer af Folketinget forsvinder ved næste valg, og så er det bal forbi. Det overlader hele scenen til de vildfarne mennesker fra åndeligt invaliderende bedsteborgerlag, som i stadig større grad befolker partiet. De har engageret sig i de fortsat omsiggribende identitets- og krænkelsesbevægelser og fremstår som ret så livsuerfarne og idéfattige individer med et så begrænset teoretisk udsyn, at hele deres pauvre og enkle tankevirksomhed kun formår at centrere sig om deres egen identitet. De ville slet ikke evne at erhverve og beherske en sammenhængende idémæssig tankegang som den dialektiske og historiske materialisme. Vi har i de seneste år set dem føre sig frem overalt, selv og nok især på de højere læreanstalter trods deres åbenlyse intellektuelle armod, som derfor kompenseres desto mere i udfoldelsen af bigot snæversynet, militant fremfærd, der alene har til formål at retfærdiggøre og hævde deres egen ynkelige filosofiske elendighed – eller rettere den proudhonske elendighedens filosofi – og gøre den til absolut målestok for de grundlæggende værdier i samfundet. Disse bevægelsers fremmeste politiske talerør finder vi ubegribeligt nok, men egentlig ikke særlig overraskende, hos Enhedslisten, der gerne vil fremstå som et socialistisk arbejderparti trods den åbenlyse mangel på arbejdere og socialistisk tankegang, men som er blevet til et ideologisk uhelligt sammenrend af spidsborgerlige, anarkistiske, ofte deklasserede afskallinger fra de sociale mellemlag. Villet eller ej, bidrager Enhedslisten, ved så stærkt som tilfældet er at identificere sig med de samfundsnedbrydende identitets- og krænkelsesbevægelser, objektivt til langsomt at udhule værdigrundlaget for samfundets sammenhold i et demokrati som vores, som jo netop sikrer og garanterer friheden til at ytre sig frit, således at også partiet og dets medlemmer kan ytre deres meninger frit, selv de mere ubegribelige og anstødelige, som dominerer hos de ekstreme grupperinger, der som SAP, KAP, IS osv. har fundet ly i dette identitære og libertære parti, som Enhedslisten har udviklet sig til.

Hanne Utoft, Claus Nielsen og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

Fri os for kvoter, som skønmaler virkeligheden, så samfundets skævheder ikke kan ses.

Problemet handler ikke om én gruppe som folk med indvandrerbaggrund. Begynder man på kvoter, bliver man aldrig færdig, for der findes altid endnu en undertrykt gruppe.

Nej, venstrefløjen skal erkende mere grundliggende, at klassesorteringen fungerer lige så effektivt i venstrefløjens organisationer, som i resten af samfundet.

Og det er paradoksalt, når venstrefløjen med Enhedslisten og Enhedslistens moderpartier i gamle dage pegede fingre og prædikede dunder om kapitalismens klassesortering.

Peter Engelbrecht, Hanne Utoft, Kim Larsen og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar

EL og Rad var de to eneste partier som imamer officielt anbefalede at stemme på. Det er mit indtryk at Radikale har gjort en ekstra indsats for at leve op til denne anbefaling og det faktisk på en for mig overdrevet og noget forkrampet måde.
EL har større mulighed for at fastholde disse vælgere men desværre for EL vil de næppe stemme på et parti for hvem religion spiller så lille rolle. Og som er socialistisk.

Et parti som EL skal have en klog og inkluderende politik, der både er kærlig og stiller krav. Men at indføre kvoter for repræsentanter er langt fra vejen. Den enkelte på præstere for at blive opstillet i partiet.

EL og Rad var de to eneste partier som imamer officielt anbefalede at stemme på. Det er mit indtryk at Radikale har gjort en ekstra indsats for at leve op til denne anbefaling og det faktisk på en for mig overdrevet og noget forkrampet måde.
EL har større mulighed for at fastholde disse vælgere men desværre for EL vil de næppe stemme på et parti for hvem religion spiller så lille rolle. Og som er socialistisk.

Et parti som EL skal have en klog og inkluderende politik, der både er kærlig og stiller krav. Men at indføre kvoter for repræsentanter er langt fra vejen. Den enkelte må præstere for at blive opstillet i partiet.

@Dorte Sørensen, Det kan godt være at Asmaa bærer sit tørklæde med stolthed, det er ikke relevant. Med enhedslisten kan ikke opstille en kandidat der er imod partiets politik. Og slet ikke en kandidat der går ind for dødstraf og mod fri abort. Lad nu den hund hvile i fred. Der er faktisk flere etniske kandidater som ikke ønsker at blive løftet op pga. deres etnicitet, de anser det for en særlig udspekuleret form for racisme. Enhedslisten gør en kæmpe indsats for at repræsenterer så bredt som muligt, men det er jo ikke ensbetydende med at alle kan få deres vilje.

Poul Erik Pedersen og Peter Engelbrecht anbefalede denne kommentar

Stig Larsen:
Nu er jeg ikke medlem af partiet og stemme ikke så tit på dem, trods stor sympati for dem.
men at være imod fri abort er vel et etisk dilemma, som reelt ikke har noget med partipolitik at gøre? Er du sikker på hun går ind for dødsstraf?
Mennesker ændrer sig også undervejs og som alt andet er intet nødvendigvis altid sandheden- den ændrer sig også.

Peter Engelbrecht

Enhedslisten er blevet et parti der er gået fra at tale de svages sag, de ledige, ufaglærte, de hjemløse og flygtninge til at repræsentere den bedre stillede akademiker bosiddende på indre Nørrebro eller i Kartoffelrækkerne, dem der tidligere stemte radikal venstre.

Medlemmerne er blevet voksne og har fået ejerbolig og har mistet forbindelsen med de mennesker de tidligere var talerør for. Partiet fandt ud af at der ikke er stemmer i de svage, for de stemmer ikke.

Så fokus er nu på de samme værdier som alle andre midtersøgende partier dog med en twist af det revolutionære.

Enhedslisten har rettet deres fokus mod de unge kvinder, veganerne, dem med ambitioner om at få magt og leve et liv på altanen med rose i Sankt Hans Gade, yoga i Fælledparken og bilerne ud af byen.

Så må alle arbejdere fra provinsen gå til arbejde i København når de skal passe Enhedslistens medlemmers børn i privatskolerne.

Carsten Hansen

Peter Engelbrecht

Jeg tror såmænd at Enhedslistens vælgere har et ønske om at skabe bedre forhold for de der er underprivilegerede og dermed repræsenterer partiet deres vælgere.
At de underprivilegerede så ikke stemmer på Enhedslisten er et sjovt paradoks men ikke så underligt endda.
Vi er rigtigt mange der stemmer ud fra hvilket samfund vi gerne vil have; Ikke ud fra hvad der gavner lige præcis en selv.
Derfor stemmer jeg SF:
Som boligejer , rimelig pensionsopsparing og som betaler for at have penge i banken, ser jeg gerne så lige et samfund som muligt da dette er et tryggere samfund og et mere retfærdigt samfund.
Men jeg er ikke virkelighedsfornægter, kulturrelativist eller så ideologisk bundet at jeg kan sætte mit X længerer ude til venstre.