Kommentar

Man er ikke en ensom onanist, bare fordi man nyder at få sig et liderligt fix fra Pornhub

Bare ved at tænke på en pornoscene kan jeg blive helt liderlig. Men jeg skal alligevel leve med, at sexologer stempler os, der ser porno, som ensomme og depressive. De bør slappe af og forstå, at porno for de fleste af os er et supplement til fysisk sex, skriver Rikke Roelsgaard Paulsen i dette debatindlæg
Debat
2. februar 2021

Berøringer, blide kys, nøgenhed, en seng der knirker, en 69’er-stilling eller en halv missionær. Intense lyde, svedige kroppe, orgasme. Blot ved at beskrive rammerne for en seksuel scene fra et af internettets mange pornosider kan jeg gå hen og blive helt liderlig.

Men da jeg forleden lavede en Google-søgning på ordet »porno«, blev jeg blandt adskillige pornosider fanget af et interview fra Politiken, hvor sexolog Joan Ørting sammen med 38 andre sexologer anklager pornoen for at gøre os til »ensomme onanister«.

Det lyder ikke særlig sexet, og jeg synes også, det lyder usandsynligt, at der skulle være en sammenhæng mellem porno og ensomhed. Faktisk tænker jeg, at der skal meget tilfredsstillelse bag skærmen til, før det kan gøre os ensomme.

At Ørting og andre sexologer beskriver pornoen og det, at vi går på nettet og får stillet vores seksuelle lyster, som noget negativt, er jeg uforstående over for. For ligesom vi går på Netflix eller HBO for at få stillet vores lyst til underholdning, så skal det vel også være legitimt at gå på nettet for at få stillet lysten til det seksuelle?

Ifølge Ørting skal pornoen forbydes. Den påstand underbygger hun med et udsagn om, at især det mandlige køn rammes af depressive tanker og ensomhed, hvis de bruger for meget tid bag skærmen – på onani vel at mærke. Hun tager fejl.

Hverken ensom eller depressiv

I samme interview i Politiken udtaler hun om pornoen: »Resultatet af at se meget porno er en ensom seksualitet. Individualiseret og isoleret. På den måde kommer sexlivet til at afspejle den individualiserede tidsånd, vi lever i. Så sidder han der alene foran skærmen bevæbnet med køkkenrulle, og nogle minutter senere kommer han, slukker arkitektlampen og går i seng.«

Men bare fordi man ikke har sin kammerat siddende ved siden af som observatør, når man sidder og gokker den af til en MILF- eller old-man-young-girl-sexvideo, så er det altså ikke ensbetydende med, at man er ensom. Har vi glemt, at der er noget, der hedder privatliv?

For at være ærlig er det først for nylig, at jeg er begyndt at fortælle andre om mine seksuelle lyster, og at jeg gør brug af diverse pornosider. Særligt sidstnævnte er noget, jeg ofte oplever, at folk har svært ved at tale om – inklusive mig selv. Det er derfor ikke noget, jeg deler med alle mine bekendtskaber.

Men der er få mennesker i mit liv, over for hvem posen med det seksuelle får afløb. Det er i selskaber, hvor en orgasme kaldes for en orgasme, og en 69’er for en 69’er. Det er i selskaber, hvor man ikke sidder med en frygt for at blive dømt for sine lyster eller tilbøjelighed til at nyde en god omgang porno.

Faktum er, at alle har seksuelle lyster, og at de for flertallets vedkommende også bliver tilfredsstillet bag skærmen til en god omgang porno, er i virkeligheden ikke så unaturligt.

En undersøgelse lavet af pornosiden Pornhub tilbage i 2019 viste nemlig, at omkring 80 procent af alle mænd og 60 procent af alle kvinder ser porno. Så når Ørting og andre sexologer stempler os som ensomme og depressive grundet vores lyst til porno, tager de fejl.

Jeg er hverken ensom eller depressiv. Men jeg bruger porno som et supplement til mit seksuelle liv, og det er vi i øvrigt mange, der gør.

Slap af, sexologer

Forleden var jeg på en date, hvor jeg ikke kunne lade være med at tage emnet op. Jeg var nysgerrig på, hvordan et menneske, jeg ikke kendte, ville reagere, hvis jeg spurgte, om han så porno. Det gjorde han selvfølgelig, og det ville da også have overrasket mig, hvis han ikke gjorde.

Det, der dog overraskede mig, var min egen reaktion, da han stillede mig det selvsamme spørgsmål tilbage. Jeg fik fremstammet, at det godt kan hænde, men understregede også hurtigt, at det ikke sker på daglig basis. Jeg var bange for at blive dømt for min pornolyst. Men han dømte mig ikke – og slet ikke som en ensom onanist.

Ørting mener, at pornoen skaber afhængighed på lige fod med det at være heroinafhængig, og at vi derfor glemmer alt om den intime sex, der findes i den fysiske kontakt mellem to mennesker. Men bare fordi, at man krydrer sit seksuelle liv med en omgang porno, betyder det jo ikke, at man ikke godt kan have et fysisk seksuelt liv. Hvad er det for en forvrænget forestilling?

Da jeg i min søgning også blev opmærksom på, at Pornhub i starten af corona gav gratis medlemskab til alle, der var interesserede, fandt jeg det helt fantastisk. Noget, der åbnede en dør for, at folk, i en tid med manglende mulighed for seksuel minglen, ikke blev frarøvet sit liderlige fix.

Så kære sexologer, slap nu af med al den snak om pornoens dårligdomme, og lad os nyde vores liderlige fix bag skærmen uden at blive stemplet som ensomme og depressive onanister.

Rikke Roelsgaard Paulsen er journaliststuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Hvis man holder blot et relativt vågent øje med de danske medier, vil man utvivlsomt have bemærket, at stadig mere af 'holdningsstoffet' - det vil sige de fordringsløse meningstilkendegivelser - anrettes af journalisterne selv.

Alene på den baggrund tør jeg nok spå Rikke Roelsgaard Paulsen en gloværdig karriere. Tillykke med det!

Når man ser på den snart sagt eksponentielt stigende mængde af 'holdningsstof' produceret af journalisterne selv, kan man jo nemt fristes til at bilde sig selv ind, at journaliststanden uddannes til at besidde en særlig indsigt i livets mange forhold..

Det er dog på ingen måde tilfældet!

Journalister er ikke uddannet til i særlig grad at forstå noget som helst. Journalister uddannes til at finde den gode historie - hvad det så end er for en størrelse - og til at formidle den effektivt.

Journalister er på den måde lidt at ligne med håndboldspillere: De er gode til én bestemt ting, og så er det ellers rystende ligegyldigt, hvad de måtte mene om alt muligt andet..

Det er bemærkelsesværdigt - og særdeles lovende for hendes karriere i det nuværende og fremtidige medielandskab, at Rikke Roelsgaard Paulsen giver sine egne subjektive overvejelser forrang for såkaldte eksperters meningstilkendegivelser..

Hvad er i grunden sexologers faglige overvejelser værd, i mødet med en ung journaliststuderendes egne erfaringer?

'For øvrigt mener jeg'..

For øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges..

Hverken mere eller mindre..

hannah bro, Bjørn Pedersen, Jørgen Winther, Jørgen Rink, Estermarie Mandelquist, Emil Davidsen, Erik Jensen, Niels Johannesen, Ruth Sørensen, Jeppe Bundgaard, Hanne Ribens, Ninna Maria Slott Andersen, Rosa Maluna Dahl, Jacob Johansen, Asiya Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Rasmussen

Jeg forstår ikke Torstens kommentar til en kommentar!

Ninna Maria Slott Andersen

-teksten minder mig om min studietid, hvor nogen havde svært ved adskille deres egne personlige oplevelser og 'synesninger' med reel, specifik faglighed og underbygget forskning...
"Nej, fordi jeg havde faktisk en tante, som engang..."
Det handler vist mere om skribentens personlige seksualitet og opgør med selvoplevede tabuer.

Jeppe Lindholm

Det kan jo være en social begivenhed. At onanere sammen med pornhub kørende i baggrunden akkompagneret med Fie Laursen. Masse onani uden samtykke online. Fagre nye verden med muligheder.

Absurd, men virkelig.

Det er vel klassisk mig mig og mig, mon k det er mere udbredt i storbyen hvor kvinden gnubber mis som supplement til dates med karrierer rytterne, jeg tror ikke pornhub er så udbredt i vestjylland, der bliver folk forlovet når de er 17 får hus når de er 20, og så står den ellers på goaften Danmark og Danmarks indsamling for fuld skrald.

Jørgen Winther

Torsten Jacobsen - jamen, du har jo ret. I sidste ende handler det om klik. Sex sælger, og jeg var da også dum nok til at klikke ind på artiklen. Dette faktum, at jeg fandt artiklen absolut intetsigende, kommer ikke til at fremgå af statistikkerne!

En anden observation, der underbygger din pointe. Den to måneder gamle DR artikel "For 10 år siden arbejdede Emil for en pusher og røg i fængsel - i dag er han succesfuld iværksætter" fremgår som journalistik på deres hjemmeside.

Men sjovt figurerer artiklen i dag også på Politikens netavis, men nu som annoncørbetalt indhold. DR har reageret ved at afvise enhver form for kritik af deres "journalistik".

Underholdning, salg, politik og journalistik flyder i dag sammen i en kolossal uskelnelighedszone.

Jacob Johansen

Jeg synes man skal tænke på de forhold som prostituerede i pornofilm har. Jeg tror det er det sted der er mest brug for en meetoo kampagne, for at hjælpe de prostituerede. Derudover tænk på, at det ofte er helt unge på 18 der arbejder som prostituerede i porno, og der er historier om, at de tit bliver narret til det på forskellige måder. Jeg synes vi har en dobbeltmoralsk holdning til porno, på den ene side virker det som om mange synes porno er ok, og i medierne er der nogle gange historier om, at porno kan hjælpe på forskellige ting, og de folk der skriver om det synes det er helt fint. På den anden side ville nok så godt som alle synes det vil være forfærdeligt, hvis en de kender på 18 vælger at blive prostitueret. Derudover kan det nok også være forfærdeligt for mange prostituerede der har lavet pornofilm, hvor deres film ligger på nettet for altid, resten af deres liv vil de ikke kunne undslippe det, og hele deres bekendtskabskreds, arbejdskolleger og kommende partnere vil kunne se det, hvilket nok kan give en skam for den prostituerede.

Jeg forstår ikk, at nogle synes Pornhub siden er en ok side, den har voldsomme beskyldninger hængende over sig:
https://www.nytimes.com/2020/12/04/opinion/sunday/pornhub-rape-trafficki...

En anden trist artikel om pornoområdet:
https://fightthenewdrug.org/tricked-into-porn-countless-japanese-actress...