Kommentar

Min far praler med at have snydt velfærdsstaten. Statsborgerskab skal ikke gives uden krav

Det er en kæmpe fejl, at Venstres udlændingeudspil er blevet mødt med så hård kritik. For selvfølgelig skal dansk statsborgerskab kun gives til dem, som er blevet et med folket og ikke sidder udenfor fællesskabet i parallelsamfund, skriver studerende Adam El-Matari i dette debatindlæg
Debat
22. februar 2021

Forleden præsenterede Venstre sit seneste udlændingeudspil, som blandt andet indeholdt skærpede krav til opnåelsen af dansk statsborgerskab. Forslaget er blevet mødt med stærk kritik fra den yderste venstrefløj, som mener, at de eksisterende krav er for hårde.

Den yderste venstrefløj og de mange borgere, som er imod de skærpede krav, tager ganske enkelt fejl.

Øgede krav er tiltrængte og nødvendige for at fastholde, at statsborgerskabet bliver tildelt dem, som har taget Danmark og danskheden til sig.

Min far indvandrede til Danmark i starten af 90’erne og fik hurtigt tildelt dansk pas uden at tilegne sig det danske sprog, danske normer eller værdier.

Det danske pas er ikke en gave, men et bevis på, at man har taget Danmark og alt det, som det indebærer, til sig.

Jeg er født og opvokset i et belastet ghettoområde. Dansk kultur, sprog og traditioner var næsten ikkeeksisterende. Selv om Danmark ikke var til stede i parallelsamfundet, ændrede det ikke på, at et utal af ikkedansktalende beboer blev indlemmet i det rødbedefarvede selskab uden de store anstrengelser.

Fællesnævneren for mange med mellemøstlig indvandrerbaggrund var, at da de krydsede grænsen til Danmark, blev de ramt af depression, traumer, skizofreni eller noget helt fjerde. Nogle har fået mén for livet på grund af krig, men alt for mange har spillet på den danske goodwill.

Ofte har jeg hørt min far prale til familie og venner i hjemlandet om, hvordan han snød den danske stat til at give ham førtidspension og statsborgerskab, alt imens han nød en velfærdsfinansieret cigaret.

Som ung knægt troede jeg, det var almindelig kutyme at gå på førtidspension i en tidlig alder, de voksne viser jo vejen, så hvordan skulle jeg vide bedre?

Derfor er det vigtigt at understrege, at det danske statsborgerskab kun er til dem, som er blevet et med folket og ikke sidder uden for Danmark i parallelsamfundet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

21/feb/2021

Hej Adam El-Matari,
tak for et godt og super-
relevant indlæg :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Freddie Vindberg

Vågn nu op, Adam.

Det er jo DIG - og ikke nogle bedrevidende Venstre politikere,
der kan ændre på kulturen, i 'parallelsamfundet'

Du kunne jo starte med din far.

Dorte Sørensen

Ja det er ret "sjovt" med de parallelsamfund.
Mange danskere er meget glade, når de høre om hvordan dansker lever i "klumper" i fx. Spanien - ja her har de også fået bygger en kopi af en middelaldre kirke. Ligeledes er det "sjovt" at høre om danskerne bevare deres traditioner i USA, osv... MEN i Danmark skal alle udlændinge helst opføre sig og leve som "os" gammel danskere.
Det virker ret underligt.

Gert Friis Christiansen

Det er fint, Adam, du er allerede ved at ændre kulturen . Og der er brug for folk som dig, der er sit ansvar bevidst. Det er kun et mindretal, der som de to ovenstående, der tror at man kan bevare et velfærdssystem, hvis men systematisk udnytter det. Og det gælder såvel gammeldanskere som nye danskere. Så velkommen til det normale danske samfund, hvor 95% går på arbejede og betaler deres skat i håbet om ikke at blive snydt af andre.

Dorte Sørensen

Men den ovenstående glemmer ,at mange gl. danskere er også ret gode til at udnytte velfærden. Fx. hvor mange er ikke taget i snyd med hjælpen til nedlukningen og det ellers også efter at strafferammen mod snyd blev sat op .
Så man kan også sige at de udlændinge der udnytter systemet er godt integreret.

Lillian Larsen, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Dorte Sørensen. Der er stor forskel på at ville bevare sine traditioner og bevidst at snyde sit nye land og udnytte deres systemer.

Jeg kender ikke nogle der forventer at alle udlændinge skal opføre sig og leve som os gammel danskere. Tværtimod. At nogle danskere og udlændinge vælger at leve blandt samme folkeslag som dem selv er ganske naturligt. Læs historiebøgerne.

For at komme tilbage til emnet, Dorte. Syntes du at vi skal give statsborgerskab til folk der bevidst ikke vil integreres og udnytte vores velfærdsystem ? Jeg syntes det ikke.

Henrik Salling, Erik Fuglsang og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Adam El-Matari

Altid fint med deltagelse i debatten og alle ytringer er velkomne.
Jeg er ganske enig i at parallelsamfund/ghettoisering er skidt for alle parter.
Også for de mange Indvandrere/efterkommere der helt naturligt klarer sig ganske udmærket i det danske samfund. Disse bliver desværre også lagt til had og slået i hartkorn med dem du omtaler, af folk på den yderste højrefløj
Men jeg regner med at du forventer en del negative kommentarer fra kulturrelativister/eskapister fra den yderste venstrefløj.
Det hører med når man ytrer sin ærlige mening.

Dorte Sørensen

Godt ord igen Jens Christian Jensen. Hvor mange vil ikke integreres og udnytter vort velfærdssystem - mon de reelt kan tælles - problemet er mere, at der fortælles og fortælles historier så problemet ser MEGET større ud end det er.

Er det ikke et større problem at vort skattesystem blev nedbrudt under Fogh Rasmussen og centraliseringen fik turbo på med lukningen af politistationen, sygehuse, uddannelsessteder osv........

Carsten Munk, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Inger Marie Just, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja Carsten Hansen det er godt at deltage i debatten - men så skal andres ytringer ikke bare nedgøres som den yderste venstrefløj og der med "modbydelige" ytringer.
Mit spørgsmål er hvor mange vil ikke integreres og bevist udnytter vort velfærdssystem.
Er deres "bedrifter" værre end når det er gl. danskere der udnytter systemet - enten ved direkte snyd , skattely osv.....

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Politistationer, sygehuse, uddannelsessteder er en anden diskussion. Den kan vi tage i en anden tråd. Hold fokus på emnet.

Hvor stort problemet reelt er, er nok svært at sætte præcise tal på. Men min kone arbejder i systemet og kan nemt se en rød tråd i hvem der snyder, eller forsøger at snyde systemerne mest.

Carsten Hansen

Anbefalingen til Jens går mest på den med fokus.
Jeg vil ikke udtale mig om hvem der "snyder mest", men blot konstatere, at det at dreje tingene væk fra emnet, er et kulturrelativistisk greb der bruges konstant .

Dorte Sørensen

Ja centraliseringen og nedbruddet af skattesystemet er et andet emne - men derfor må der vel godt forsøges at se i helheder eller bliver hver emne vel alt for uoverskueligt og uden sammenhæng.
mvh.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Nogle gange kan man undre sig over at fuldt integrerede falder igennem til statsborgerskabsprøven.
Er den forkert sammensat ? "Fanger" den de rigtige ? Skal prøven skrues sammen på en helt anden facon?.

Der må være nogle med betydelig indsigt i emnet der kunne sætte sig ned og finde på noget brugbart?. Eller ?
For alle må vel være interesserede i at det er de der fortjener statsborgerskab der får det; Med mindre man mener at alle automatisk skal tildeles et sådant.

Bent Christensen

Sidst jeg læste om det: der er 3 mill. offentlig forsørgede i Danmark, 800000 er offentlige ansatte. Der er 5,8 mill. indbyggere i Danmark, hvilket medfører at 2,8 mill. forsørger 3 mill. Antallet af offentlige forsørgede vil nok stige i fremtiden. Professor Jørn Henrik Petersen som er tilhænger af velfærdsstaten har i mange år sagt at den desværre er brudt sammen. Coronaen har nok ikke gjort det nemmere for velfærdsstaten.

Dorte Sørensen

Bent Christensen
Du glemmer at de offentlige ansatte er samfundets "lim" der får opgaverne til at hænge sammen.
Fx. De uddanner, passer børn , ældre osv. -osv.

Mange på offentlig forsørgelse er ældre, folk der er nedslidte fra arbejdsmarkedet osv..... samt børn og folk under uddannelse.

Carsten Munk, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Bent Christensen.

Det er en alt for nem måde ar sætte tingene op på.

Der er brug for offentligt ansatte til at uddanne børn/voksne til senere at kunne fungere på arbejdsmarkedet og der der brug for offentligt ansatte til at sørge for at folk kan komme tilbage på arbejdsmarkedet efter f.eks. sygdom.

Danmark har en forbrugsøkonomi og ikke en decideret eksportøkonomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=35392

Men det er et helt andet emne.

Wow. Det minder lidt om den Starship Troopers, en sci-fi satire om det fascistiske samfund; man bliver først borger når man har gjort sig fortjent til det. Det er sådan man forvandler et demokratisk samfund til en fascistisk stat. Er det "danskhed"? Ja, åbenbart. Danskhed er åbenbart relativt. Den moderne danskhed repræsenter ihvertfald ikke de værdier, jeg voksede op med.

Som skribenten påpeger lider mange flygtninge af ptsd, traumer, depression osv. Hvis man skal blive et velfungerende individ, har man brug for hjælp, ofte længerevarende terapi. Og det er dyrt, og derfor svært at få. Vil en voksen mand fortælle sine venner at han ikke magter livet og derfor lever af offentlig støtte? Gu vil han ej. Sådan fungerer mennesker ofte ikke. De vil gerne fremstå som kompetente. Derfor fortællingen om at han er den "smarte", der snyder den dumme stat. Måske tror han endda selv på det.

Måske er han en samfundsnasser. Og hvis han er, skal han så fratages sit statsborgerskab? Hvad med lyserøde mennesker på offentlige ydelser? Skal de have frataget deres statsborgerskab? Alt andet ville vel være racistisk.

Er statsborgerskab virkelig noget, man skal gøre sig fortjent til?

Steen K Petersen, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

David Adam

jeg tror du har misforstået skribenten tanker om det med traumer osv.

Erik Fuglsang og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Hvis man ikke allerede er statsborger i danmark, ....så. øøøh "Ja"

Jens Christian Jensen

Er statsborgerskab virkelig noget, man skal gøre sig fortjent til?
Ja, det syntes jeg bestemt at det skal være, David.

Bent Christensen

Dorte Sørensen og Carsten Hansen
Naturligvis er der brug for offentlig ansatte, og der er pensionister efter et langt arbejdsliv. Men 3 mill. er et højt antal. Vi har vel pt. en ok økonomi takket være Schlutter, Nyrup, Lars Løkke og Thorning, men ikke Anders Fog. Men med corona og de forventninger som folk har kan det hurtigt ændres.

Dette er en tragisk historie om en søn der tilbyder at ofre sin egen far. Det handler om at sparke nedad for selv at komme op, væk fra underklassen, over arbejderklassen, gennem middelklassen og forhåbentligt at ende i overklassen.

Endnu en myte er skabt. En rigtig lækkerbisken for Centrum-Venstre - nærmest på bibelsk højde med profeten Abraham der ofrer sin egen søn. En historie, sand eller falsk, som skabt til lejligheden af partiet Venstre - hvis historien ikke eksisterede var partiet Venstre nødt til at opfinde den. Dette er historien om sønnen der ofrer sin egen far for at få anerkendelse fra partiet Venstre. Faderen, her angivet som social-svindler, ophøjes til symbol på alle førtidspensionister, på trods af som den studerende søn selv siger: "Fællesnævneren for mange med mellemøstlig indvandrerbaggrund var, at da de krydsede grænsen til Danmark, blev de ramt af depression, traumer, skizofreni eller noget helt fjerde. Nogle har fået mén for livet på grund af krig".

Så lykkedes det for Centrum-Venstre at finde sin maskot; det unge menneske som hæver sig op over sit udsprung. Men ved at angive sin egen far som socialsvindler har maskotten dømt alle indvandrere som potentielle svindlere og derved under mistanke, nu under angreb fra sagsbehandlere, med øget kontrol og øget fremmedhad i medierne. Næste skridt er Nye Borgerlige. Tillykke til den studerende der er blevet yderliggående højreorienteret. De 30 sølvpenge indhentes senere hvis studiet fuldføres og han får et arbejde, hvorefter han undslipper sin oprindelse; den seneste underklasse, indvandrerne. Den studerende sparker nedad, for at finde sin identitet længere oppe i samfundet.

Venstrefløjen bliver her udråbt til dem som skal bekæmpes, til trods af at den ønsker at beskytte bunden af samfundet. Venstrefløjen er nødt til at se konsekvenserne for de mennesker der rammes, vi er nødt til at se det fra et perspektiv af nedefra, dem i bunden af samfundet har ikke nogle syndebukke. Der er mennesker der kæmper for deres overlevelse, men politikerne skyder skylden for alt på indvandrere og de fattige. Politikerne vil sætte en stopper for indvandringen som svar på alt, det er det man kan kalde en enkelt løsning, symbolpolitik, det er centrum-højre politik. De fremmede skal samles i fangelejre udenfor EU, lige undtagen naturligvis den studerende selv, det unge håb på den nye Venstre vælger.

I øjeblikket samles Socialdemokraterne sammen med Venstre, De Radikale og Liberal Alliance. En fremtidig pragmatisme på midten i dansk udlændingepolitik fremavles. Endnu en gang må borgerne i dette land se på mens politikerne bevæger sig imod det yderliggående højre. Venstrefløjen skal udelukkes fra indflydelse. Men venstrefløjen gør alt hvad den kan for at mennesker i bunden af samfundet kan få en chance, og hele bunden af samfundet kommer til at betale prisen for de sociale nedskæringer som sønnen sanktionerer, lefler for og beder om.

Allerede før folketingsvalget 2019 fusionerede centrum med højrefløjen for at sikre at uligheden fortsat kunne stige og at de fattige ikke kommer ud af håbløsheden. Socialdemokraterne bejlede til Dansk Folkeparti, vælgerne fandt hjem igen til S. Men S opdagede at en ny yderliggående trussel opstod; Nye Borgerlige, som med rige sponsorer fra overklassen rykkede dansk politik mod det ekstreme højre, og Socialdemokraterne måtte endnu en gang flytte sig længere mod højre. Dette havde den forrige Statsminister prøvet, men måtte til sidst opgive; der er ingen grænser for de yderliggående højre. S spiller dog stadigvæk med for at bevare de vundne stemmer fra højrefløjen. Partierne og magten er vigtigere end borgerne.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og David Adam anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Angående automatisk tildeling af statsborgerskab efter 10 års ophold i Danmark.
(Borgerforslag med over 50000 støtter 2020)

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b25/index.htm

0 Stemte for 90 imod. Ø stemte hverken for eller imod. Nogle fra Alternativet brokkede i den.

Ib Gram-Jensen

Man kan jo også se spørgsmålet om statsborgerskab i det perspektiv, at hvis man er fastboende i landet og dermed underlagt dansk lovgivning og danske samfundsmæssige forhold - hvilket man i så fald er, hvadenten man er selvforsørgende eller ej - må man også have ret til samme indflydelse på dem, som fødte statsborgere har. Eller mere overordnet, at se statsborgerskab og dertil hørende rettigheder som en demokratisk ret for dem, der faktisk lever i det pågældende samfund, ikke som en nådesbevisning - og heller ikke som noget, der kræver, at man hylder bestemte værdier, hvem der så end definerer dem. Man skal ikke dele samfundets medlemmer op i A- og B-hold på grundlag af sindelagskontrol.

Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen og David Adam anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Nu skal vi huske på at denne artikel er et partsindlæg.
Et indlæg fra en person der har en mening om noget han har oplevet på nært hold.

Hvor det ligger imellem virkeligheden og det rene opspind, er der ingen her der kan afgøre. Men hans oplevelse og ytring er selvfølgelig helt på sin plads.

Erik Fuglsang og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ib Gram-Jensen

I folketinget var der så 0 der var pro automatisk tildeling af statsborgerskab.

“ Det danske pas er ikke en gave, men et bevis på, at man har taget Danmark og alt det, som det indebærer, til sig”

..således også opfattelsen af gaveboden Danmark som et mekka for snyltende og svindlende førtidspensionister og andre modtagere af velfærdsydelser?

Hvilke værdier rummer din definition af “alt som det indebærer” ellers, Adam? Bare jeg også ved om jeg fortjener mit pas..

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er immervæk sket mere end en hel del på udlændingeområdet siden Adam El-Mataris far indvandrede i starten af 1990'erne.

Det er blevet til noget af en spidsrod at opnå statsborgerskab, og færre og færre kan putte det rødbedefarvede i lommen.

Det værste er faktisk, at børn født og opvokset her i landet ikke kan få statsborgerskab før efter de fylder 18 år.

Mange 'genopdragelsesrejser' kunne have været forhindret, eller Udenrigsministeriet havde kunnet hjælpe barnet/den unge hjem igen, havde statsborgerskabet været på plads.

Det fremgår ikke af debatindlægget, om Adam selv har fået statsborgerskab..?

Dorte Sørensen

"Er deres "bedrifter" værre end når det er gl. danskere der udnytter systemet - enten ved direkte snyd , skattely osv....."

Jeg kan læse mig frem til den konklusion, at snyd og bedrag foretaget af gl. danskere er mere valid snyd og bedrag, end den foretaget af mørklødede mennesker fra Mellemøsten.

At udstille sin gamle far i et offentligt partsindlæg virker godt nok voldsomt usympatisk på mig. Hvad forventer forfatteren at få ud af dette - andet end at udstille sin egen illoyalitet.

Hvor har jeg stor sympati for, at Information lader Adam El-Matari komme til orde i dette debatindlæg. Det er velgørende med et vidnesbyrd fra én, som fra nærmeste hold har gjort sig erfaringer inde fra miljøet og derfor kan udtale sig med en anderledes tyngde, end vi, der står uden for miljøet.

At dine iagttagelser ikke huer den yderste venstrefløjs sympatisører i kommentarsporet, er der intet som helst nyt i, Adam El-Matari . Denne skare - hvor mange de egentlig udgør af vælgerbefolkningen, ved jeg ikke, men de er her - lader til snarere fuldstændig kritikløst, og uden skyggen af det fjerneste forbehold, at ville stange et dansk statsborgerskab ud til alle indvandrere, som måtte ønske det! Eller tager jeg fejl?

Hvilke krav - om nogle overhovedet ? - stiller Enhedslisten og andre fra den yderste venstrefløj til de indvandrere, som ønsker et dansk statsborgerskab ?

Kom nu ud af busken !

Henrik Salling, Jens Christian Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeg har først lige set dette fra Dorte Sørensens hånd.

"Ja Carsten Hansen det er godt at deltage i debatten - men så skal andres ytringer ikke bare nedgøres som den yderste venstrefløj og der med "modbydelige" ytringer." Citat slut.

Det er dog utroligt !

Når man tænker på at folk fra den yderste venstrefløj gang på gang og uden blusel drager paralleller til de der mener noget and dem selv, til nazister og racister, så burde de nok kunne tåle noget mildere betegnelser selv.
Jeg har svært ved at forestille mig at gamle ordsprog: " Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus,", rammer mere plet end her.

Stop nu det Klynkeri og brug lidt kræfter på at bespare rationelle spørgsmål, som f.eks. stillet af Erik Fuglsang herover.

Henrik Salling, Jens Christian Jensen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

"besvare" skulle der naturligvis stå !

Ja, Adam El-Matari. Din far burde skamme sig, når han på den måde bevidst har snydt sig til ydelser, han ikke er berettiget til, og samtidig har vægret sig mod at bidrage til samfundshusholdningen. I stedet har han været med til at give vind i sejlede til de politiske strømninger, der vil beskære eller afskaffe velfærdssamfundet, enten for alle eller specielt for indvandrergrupperne. Han har på den måde været med til at levere argumenter for forringelser af vilkårene for allersvageste i samfundet, nemlig dem, der er afhænge af offentlige ydelser på grund af fysisk eller psykisk sygdom, følger efter krig og tortur, manglende evner eller førlighed.

Når Dorte Sørensen spørger: "Er deres "bedrifter" værre end når det er gl. danskere der udnytter systemet - enten ved direkte snyd , skattely osv.....", er svaret naturligvis ”nej”, men heller ikke mere undskyldeligt. Derfor er spørgsmålet heller ikke særligt relevant. At én gruppe snyder og bedrager, undskylder ikke at andre grupper gør det samme. Vi ville ikke have et samfund, hvis alle tænkte sådan og handlede derefter.

Vi kan glæde os over, at Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden. Vi kan kun bevare tilliden til velfærdssamfundet, hvis Danmark også er et af de lande, hvor der snydes mindst med offentlige ydelser. Derfor må vi tage afstand fra enhver form for undskyldning eller heroisering af svindel og snyd, som det beskrevne.

Henrik Salling, Jens Christian Jensen, Erik Fuglsang og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Det er forunderligt, som sådan et kommentarspor kan udvikle sig til en blanding mellem en fristil og et melodrama, hvor der digtes motiver og skjulte hensigter til. Manden er træt af den dobbelmoral han har mødt i sit nærmiljø og vil gerne væk fra det. Jeg ser ham ikke skrive noget om:
-Anders Fog Rasmussens latterlige erodering af et velfungerende skattesystem!
-at det skulle være bedre, når gammeldanskere snyder systemet, end når nydanskere gør det; som f.eks at snyde med coronabidrag eller 30 sølvpenge.
Jeg ved ikke, hvorfor det skal gøres til noget underligt, at man helst vil lukke mennesker ind i fælleskabet, der vil fællesskabet noget godt. Der er sku da ingen af jer, der vil gifte jer med en mand/ kvinde der ikke respektere jer. Et statsborgerskab er ikke et ægteskab, men der er lighedspunkter.

Henrik Salling, Jens Christian Jensen, Mette Møhl og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Gert Friis Christiansen
Den med ægteskabet har jeg det lidt svært med, men ellers er helt enig i dit indlæg.

Dorte Sørensen

Carsten Hansen du skriver at du er træt af at der bliver lagt had osv ud fra den yderste venstrefløj. Mener du at folk ikke må sige fra for hetz mod flygtninge og indvandre.
Den med sammenligningerne med tidligere udviklinger drages da for at "verden" helst skal undgå en sådan udvikling igen. Hvor meget er tyskerne ikke skældt for ikke at sige fra i tilstrækkelig grad.
mvh.

PS: Er glad for at flere mener at snyd og bedrag er lige slemt lige meget hvem der foretager den. Så må "vi" bare håbe at det bliver lige så oplagt at fortælle alle de historier, hvor det er gået godt med livet i Danmark. Mon ikke der er flere af dem end hvor det er gået dårligt.

Eva Schwanenflügel, Søren Dahl og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er mig komplet uforståeligt hvis nogen tror jeg mener at et flertal af vores indvandrere klarer sig dårligt.
I denne tråd behøver man blot at læse mit første indlæg for at se dette ikke er tilfældet. Det kræver dog at man er i stand til at se mere end sort/hvidt

Og så lige et godt råd til de der igen og igen drager paralleller til nazitiden og betegner andre som værende racister.
Far med lempe desangående hvis I tænker at bredde sådanne uhyrligheder ud i bredere offentlig sammenhæng.
Man risikerer at stå med sagsanlæg angående æreskrænkelse, på halsen hvis man sammenliger f.eks Tesfaye med Josef Goebbels.
Ligeledes når man kalder f.eks ghettoplaner for rene racisme -love ida man hermed kriminaliserer de lovgivere der vedtager sådanne love, samt groft nedgør de mennesker der er enige i dem.

Herinde vil jeg ubønhørligt kalde folk diverse ukvemsord hver gang de nedlader sig til ovenstående.
Jeg har svært ved at finde ord der er stærke nok til at beskrive min holdning desangående , som samtidig får lov til at blive stående.

Summa-sumarum.
Man må kunne tåle fra samme skuffe .

Dorte Sørensen

Carsten Hansen
Du har tidligere i andre debatter skrevet om gode argumenter - hvorfor vil du så ikke selv høre på argumenterne.
Fx. (ved ikke hvor du har taget eksemplerne fra ) når folk skriver at Ghetto-loven virker racistisk - er det så ikke fordi et af kriterierne er at der ikke må være over 50 pct. ikke vestlige indvandre i bebyggelsen - hvis er er det så er det en ghetto.

Fx. sammenligningen mellem Tesfaye og Josef Goebbels. er vel fordi der bruges sammenlignende metoder i beskrivelsen af dengang jøder mv. - i dagens Danmark af ikke vestlige indvandre.

Det er vel legalt at påpege sådan sammenligninger. I mine øjne er det forfærdeligt at folk bliver nød til at påpege sådan en udvikling.

Carsten Hansen

Dorte Sørensen

Det er helt ude af proportioner at sammenlignede Tesfaye med Goebbels og sandsynligvis ulovligt at anklage andre for at være racister.

Så igen.
Jeg vil råde dig til ikke at udbrede disse tåbeligheder til et bredere offentligt publikum.
Det er dog din helt klare ret at bringe omtalte lov foran en domstol. Det er ikke din ret at kriminalisere andre offentligt. Det hedder injurie og man kan dømmes for æreskrænkelse.
Det samme kunne nok også være tilfældet når det gælder sammenligninger med nazistiske massemordere,

PS: Og så vil jeg ikke bruge mere tid på det emne i denne tråd.
Men vil hver gang jeg oplever totalt sort/hvid-syn og total fornægtelse af reelle problemer blandt en del af vores nye medborgere, via "whataboutísm" , vurdere det til at være kulturrelativistisk eskapisme.

Det er helt lovligt.

Dorte Sørensen

Ja Carsten Hansen det er altså hvad du har at sige.

Ha' en god dag - mvh.

Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nu er det altså gået helt agurk med anbefalinger..
Når man anbefaler et indlæg, ryger man nu helt op i toppen af tråden, og skal scrolle ned igen for at genfinde sit udgangspunkt.
Desuden skal man trykke på tilbageknappen ligeså mange gange man har anbefalet for at vende tilbage til forsiden.
Der er altså stadig et stykke vej, før buggen er fjernet..

Eva Schwanenflügel

Carsten Hansen, det er fuldstændig legalt at påpege, at en lov kan være racistisk.

Såvidt jeg kan læse hvad Dorte Sørensen har skrevet, har hun overhovedet ikke anklaget enkeltpersoner for at være racister.

Derfor er din kommentar upræcis og upassende.

Carsten Hansen

Vås !

Kun racistiske politikere vedtager racistiske love.

PS: Jeg forventer adskillige pr. Automatikanbefalinger fra de sædvanlige rygklappere til de sædvanlige racsimekortsvingere.

Carsten Hansen

Til eventuelt nye læsere.
Det er ikke i denne debattråd der smides diverse racisme- og nazismekort.
Emnet er kommet på banen da der klynkes over at blive betegnet som "Eskapistisk kulturrelativist", mens man selv i andre sammenhæng sammenligner andre med nazister samt racister. Eller anbefaler indlæg der gør dette.

Eva Schwanenflügel

Det kan godt være, din mavefornemmelse fortæller dig det er vås, Carsten Hansen, men ikke desto mindre er det sådan det fungerer juridisk.

Man kan ikke blive anklaget for injurier ved at mene en lov bygger på racisme.

Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel

Nå ; du går ind for kyllingens taktik.

Over en bred kam betegnes alle de politikere der vedtager en bestemt lov som racister, men da man ikke nævner nogen ved navn så har man ikke betegnet nogen som racister !!

Og oven i købet kan man tillade sig at klynke og ynke over selv at blive betegnet som kultur .........osv.

Hvor herre til hest hvor ynkeligt.

Carsten Hansen

Og nu skal man lige huske på at det at udøve racisme er en kriminel handling.
Så man beskylder samtidigt folkevalgte for at være kriminelle.
(Og vel alle de jurister der gennemser lovene)

Men igen; det er jo ikke nær så slemt som at blive betegnet som kultur....osv.

;-)

Eva Schwanenflügel

Er du ikke selv lidt ked af, at dit argument faldt til jorden, Carsten Hansen ? ;-)

Carsten Hansen

Nu er der jo ingen politikere der gider beskæftige sig med de fladpander (jeg nævner ingen navne) der ideligt beskylder dem for at være racister.

Derfor er der nok ikke enkeltpersoner der vil bruge tid på disse folks barnagtigheder (stadig ingen navne).

Sådanne pivefise der ikke evner at anklage politikere for racisme men forsøger at gemme sig bag busken og råbe ad andre, kan ingen da tage alvorligt. (hvem disse pivefise så end er)

Nå; På tide at vende tilbage til den seriøse debat hvor en ung mand beklager sig over faderens og andres snyd og bedrag.

Sider