Læserbrev

Folk prioriterer også at slappe af – det glemmer skatteministeriets regnemaskine

Når skatteministeriet påstår, at en lavere skat på kapital- og aktieindkomster vil føre til 6.000 flere job, har de lukket øjnene for det faktum, at der er mange, der efter en indkomststigning vil prioritere at slappe af i stedet for at arbejde mere, skriver medlem af Enhedslistens Politisk Økonomisk Udvalg Per Bregengaard i dette debatindlæg.
Debat
5. februar 2021

Man diskuterer for tiden en sænkning af skatten på kapital- og aktieindkomster på baggrund af en udregning i skatteministeriet, der skønner, at dette kan føre til 6.000 flere job. Men dette skøn er ikke nødvendigvis retvisende.

Statens store regnemaskine bygger på den økonomiske ligevægtsteori: At et øget udbud af arbejdskraft altid vil føre til en øget efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed økonomisk vækst og flere skatteindtægter. På baggrund af denne teori samt nytteteorien – teorien om, at mennesker stræber efter at maksimere det, der er mest til nytte eller gavn for dem – regner man med, at en sænkning af skatten på kapital- og aktieindkomster vil føre til 6.000 nye job.

Der er ingen empirisk dokumentation for, at befolkningen arbejder mere, når man sænker skatten på kapital- og aktieindkomster, altså at arbejdsudbuddet øges. Det positive resultat, man forventer af skattelettelsen i form af et øget arbejdsudbud på næsten 6.000, hviler derfor ifølge Skatteministeriet udelukkende på regnemaskinens teoretiske forudsætninger.

Et er, at både ligevægtsteorien og nytteteorien kan anfægtes. Man skal jo have et teoretisk grundlag, når man ikke kan støtte sig på fakta om arbejdsudbudseffekten af en skattesænkning på kapital- og aktieindkomst. Noget andet er, at man i Skatteministeriet også lukker øjnene for de modsatvirkende konsekvenserne af sit teoretiske grundlag.

For som økonomerne William Gale og Adam Samwick skriver i en forskningsrapport fra 2014: »Nedskæringer på skatten indebærer en mulighed for at øge den økonomiske vækst, idet de forbedrer tilskyndelsen til at arbejde, spare op og investere. Men de skaber også en indkomsteffekt, der mindsker behovet for at være økonomisk aktiv.«

Man vælger ganske enkelt at se bort fra, at når indtjeningen efter skat vokser på grund af den lavere skat på kapital- og aktieindkomster, så kan det betyde, at man har mere gavn af at slappe end af at arbejde endnu mere for at få en højere indkomst efter skat og købe endnu flere værdipapirer.

Statens økonomer er derfor nu lige så meget på glatis, som dengang finansministeren var borgerlig, og en væsentlig del af indtægtstabet på nedskæring af afgifterne på dyre biler blev finansieret af formodede øgede skatteindtægter fra et øget arbejdsudbud som følge af den lavere bilafgift.

Af Per Bregengaard, medlem af Politisk Økonomisk Udvalg i Enhedslisten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her