Kronik

Forskning viser, at overklassen simpelthen er mindre etisk end resten af samfundet

Folk i dyre biler gider ikke holde tilbage for fodgængere, og rige borgere gider ikke betale fly- og kødafgifter. Flere studier viser, at overklassen simpelthen er mindre etisk end resten af samfundet, og denne del af klassesamfundet skal vi kunne tale om, skriver gymnasielærer Jonas Paludan i denne kronik
Folk i dyre biler gider ikke holde tilbage for fodgængere, og rige borgere gider ikke betale fly- og kødafgifter. Flere studier viser, at overklassen simpelthen er mindre etisk end resten af samfundet, og denne del af klassesamfundet skal vi kunne tale om, skriver gymnasielærer Jonas Paludan i denne kronik

Mia Mottelson

Debat
3. februar 2021

Se dig for, når du krydser gaden. Det gode råd har de fleste forhåbentlig fået indprentet godt og grundigt af forældre eller pædagoger helt fra den tidlige barndom. Det er simpelthen børnelærdom.

Hvad der næppe er børnelærdom, er, at du ikke alene skal se dig for, når du krydser vejen, du bør også se nærmere på, hvilken bil der nærmer sig. Eller mere præcist, hvilken prisklasse er bilen i.

Er det en Fiat 127, så kan du trygt fortsætte over fodgængerovergangen. Er det en BMW eller en Porsche, der nærmer sig, bør du stoppe op, hvis du har livet kært.

Ovenstående opsummerer meget godt et studie fra University of Nevada, som blev udgivet i januar 2020. Forskerne bag sendte forsøgspersoner ud for at krydse fodgængerovergange, og så videooptog de situationen.

Resultaterne viste, at førerne af dyrere biler var mindre tilbøjelige til at bremse op, mens de, som sad bag rettet i billigere bilmærker, i højere grad holdt tilbage for fodgængerne.

Ikke alene det. Studiet viste også, at desto dyrere bilen var, desto mindre sandsynligt var det, at føreren holdt tilbage for fodgængerne.

Studiet fra Nevada står ikke alene. Det var en gentagelse af et forskningsarbejde udført af Berkeley University i Californien fra 2013. Her var konklusionen den samme. Førerne af dyre biler lod til at have mindre empati med fodgængerne end førerne af billigere biler. Så hvis det er en Porsche, Mercedes eller en BMW, som nærmer sig, så er det bare med at holde sig tilbage.

Succes er ens egen fortjeneste

Hvad betyder det så? Jo, alt tyder på, at der følger et bestemt værdisæt med, når man er rig nok til at købe de dyre biler. Et værdisæt, hvor fattigdom og det at være fodgænger er for tabere.

Studiet fra Berkeley med titlen »Højere social klasse forudset forøget uetisk adfærd« satte sig for at undersøge, hvorvidt det var de laveste sociale klasser eller de højeste sociale klasser i samfundet, som opfører sig mest uetisk. Resultatet var klart. De højeste sociale klasser opførte sig mest uetisk.

Men hvordan undersøger man det, og hvad betyder det?

Forskerne sendte ikke kun forsøgspersonerne ud til fodgængerovergange. De udførte også andre typer af forsøg for at bekræfte konklusionen. De satte blandt andet forsøgspersoner til at spille Matador.

Et godt spil Matador kan næsten også henregnes som børnelærdom, men forskerne satte en del benspænd op, som adskilte spillet fra, hvordan vi normalt kender det. Forsøgsperson A startede med dobbelt så mange penge som forsøgsperson B. A fik lov til at kaste to terninger, mens B måtte nøjes med en. Endelig indkasserede forsøgsperson A flere penge ved at passere start, end person B gjorde.

Spillet var sat op på en sådan måde, at det reelt kun var forsøgsperson A, som kunne vinde spillet.

Den mest tankevækkende iagttagelse kom efterfølgende. Dem, der havde spillet Matador i rollen som forsøgsperson A, blev spurgt om, i hvor høj grad de have fortjent at vinde. De rapporterede, at de havde fortjent sejren. Sejren blev altså tilskrevet egne evner, og forsøgspersonen så bort fra de strukturer, som havde betinget sejren.

Klasse og klimaafgifter

De øvrige dele af studiet pegede i samme retning, hvad enten det drejede sig om ærlig afrapportering af terningekast eller til spørgeskemaundersøgelser, hvor forsøgspersonerne direkte blev konfronteret med uetiske valg og spurgt, hvordan de ville forholde sig i en lignende situation.

Resultatet var det samme. De forsøgspersoner, som tilhørte de højeste sociale klasser (i Matadorspillet), var i stand til at overbevise sig selv om, at de havde fortjent sejren, og de var mindre ærlige. De abonnerede grundlæggende på det samme værdisæt, som gør nogle bilister mindre tilbøjelige til at holde tilbage for fodgængerne.

Konklusionen blev den, at med rigdom følger et bestemt værdisæt, hvor rigdommen i høj grad henføres til personlige evner og ikke til de strukturer, som giver de øverste sociale klasser fordele.

Forsøgspersonerne besad altså en stærk og udpræget egoistisk tendens, som sat på spidsen fik dem til at konkludere, at fattigdom er selvforskyldt, at fattigdom er for tabere.

De to nævnte studier er fra USA, og man kan derfor hævde, at de ikke kan overføres direkte til danske forhold. Alt andet lige er uligheden væsentlig større i USA, end den er i Danmark, hvilket helt sikkert er et rimeligt forbehold, men må tage.

Ikke desto mindre kan vi få et indblik i, hvordan de øverste sociale klasser i Danmark ser på sig selv og deres plads i verden, ved at gribe fat i Det Danske Valgprojekt som gennemføres af Aalborg Universitet. Den seneste undersøgelse er fra 2019 og her skal fremhæves to eksempler.

I en spørgeskemaundersøgelse blev respondenterne stillet over for udsagnet: »Der bør indføres en klimaafgift på oksekød.«. Ser vi på respondenternes svar og sammenligner dem med deres oplyste årsindkomst, tegner der sig et interessant mønster. Vi kan her sammenligne den fattigste gruppe (som tjener mellem 0-99.999 kr. om året) med den rigeste gruppe (som tjener over 1.000.000 om året).

I førstnævnte gruppe erklærede 39,5 procent sig enten »helt enig« eller »delvist enig« i udsagnet. Blandt de rigeste af respondenterne erklærede 15,5 procent sig »enige« eller »delvist enig«.

Blandt respondenterne med den laveste årsindkomst var der samlet set 31,8 procent, som erklærede sig helt eller delvist uenige i udsagnet, mens det blandt de rigeste samlet set var 63,4 procent, som var helt eller delvist uenige.

Kort sagt: De rigeste respondenter, som i sagens natur ville have bedst mulighed for at betale klimaafgiften, er stålsatte modstandere af at indføre den.

Er fattigdom for tabere?

Det samme gør sig gældende, hvis vi ser på afgifter på flyrejser. Respondenterne blev stillet overfor følgende udsagn, de skulle forholde sig til: »Der bør indføres klimaafgifter på flyrejser«.

21,5 procent af de fattigste respondenter erklærede sig helt eller delvist uenige i udsagnet, mens de rigeste respondenter var absolutte topscorere i uenighed. Hele 63,4 procent erklærede sig helt eller delvist uenige i, at der bør indføres klimaafgifter på flyrejser.

Det fortæller os en række ting. For det første at der er intet, som tyder på, at der er tale om et amerikansk fænomen. Det eksisterer også i det Danmark, hvor vi ofte priser os over at være præget af stor lighed. Det er bare ikke rigtigt. Også i Danmark er der markante klasseskel, og det har vi en tendens til at glemme eller for nogles vedkommende bevidst overse.

For det andet er det tydeligt, at vi bliver nødt til at tale om disse klasseskel. Hvad gør klasseskellene ved os, og hvordan kommer de til udtryk?

For det tredje: Hvordan kan vi gøre op med overklassens egoisme og skabe et samfund, som i højere grad er præget af lighed?

For det fjerde, som en direkte konsekvens af undersøglesen i valgprojeket, så er det tydeligt, at eksempelvis klimaproblematikken ikke løses af de rigeste i vores samfund. Det er en kollektiv opgave, som overklassen ikke lader til at ville byde ind på. Er fattigdom for tabere? Det kommer helt an på hvem du spørger, og hvor meget de selv har stående på deres bankkonto.

Jonas Paludan er gymnasielærer og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Christian Jensen

Det står dig frit for at fortolke det sådan, Søren. Jeg mener ikke at det er udskamning at bede folk om at opføre sig ordentligt så vi kan få en bedre verden.

Per Torbensen, Bent Nørgaard og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Niels Johannesen

Ja, det ville da have været bedre, hvis Morten Balling havde noteret den præcise henvisning i stedet for at skrive, at han engang har læst…

Men sådan går det nok en gang imellem for de fleste af os: vi får ikke lige noteret kilden. Eller også kan vi ikke finde den igen, når vi skal bruge den. Jeg ved ikke, hvad er det er for en undersøgelse, Balling refererer til, men jeg er bekendt med andre resultater, der peger i samme retning. Det er f.eks. artiklen af Frank et al., Does Studying Economics Inhibit Cooperation?, The Journal of Economic Perspectives, Vol. 7, No. 2 (Spring, 1993), pp. 159-171.

Og det er ikke den eneste undersøgelse, der peger på resultater af denne type. Ifølge google scholar er artiklen citeret mere er end 2.000 gange, så den har vakt en vis interesse. Jeg har, om jeg husker ret, også tidligere set den refereret i dansk sammenhæng.

Steen K Petersen

Endnu en nyhed, der bekræfter tendensen, nemlig at overklassen og den øvre middelklasse simpelthen har store menneskelige mangler, etisk og er mere moralsk anløben, end resten af samfundet.

"Hensynet til bundlinjen tester elitens samfundssind. Anderledes kan man ikke udlægge den pinagtige linedans på Rådhuspladsen, hvor pæne mennesker i Politiken-Fondens bestyrelse, herunder ATP-formand Torben M. Andersen og Red Barnet-chef Anita Bay Bundegaard, skal leve med indtjeningen fra Ekstra Bladets sexannoncer. Bestyrelsen må gøre op med mediehusets kortsigtede fokus på profit"

Kilde: b.dk

Steffen Gliese

Her er ihvertfald matadorspilsforsøget udpennet: https://www.ted.com/talks/paul_piff_does_money_make_you_mean/transcript?...

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Alvin Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

René Arestrup

"Der burde vel ikke være en forskel mellem ’gammel-rige’ og ’ny-rige’ al den stund at postulatet er, at der er en direkte korrelation mellem rigdom og uetisk/egoistisk opførsel."

Ja, du er fattig som en kirkerotte og vinder 25 mill. i Lotto. Pludselig går du fra at være etisk til at være uetisk....

Du har knoklet på dit lavindkomstjob for at sikre dine børn en god uddannelse. Dine børn tilhører samme socialklasse som dig. Fordi dine børn får en god uddannelse og højt betalt job, bevæger de sig fra at være etiske til at være uetiske - de er pludselig en del af overklassen (sådan nogle svin). Det kan vi jo ikke ønske for vores børn, så hellere lade være med at uddanne dem, så de hopper socialklasse.

Og ja, hvis man køber præmissen...

Torkil Forman

"Rikke måske du skulle tænke over, hvorfor der er så mange ikke særlige fattige revisorer. Måske du skulle overveje at skifte revisor."

Måse ER jeg revisor. Står du lige og mangler en?

Steffen Gliese, olivier goulin, Bent Nørgaard, Ole Svendsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Måske=Måske

@Eva Schwanenflügel
"Og endnu sjovere: De spiste over dobbelt så mange af de saltstænger, der var blevet sat frem i en skål til begge deltagere."

Kunne især godt lide den med saltstængerne :-)

Steffen Gliese, Bent Nørgaard, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal passe lidt på her med at tænke i socialklasser, for det handler ikke om de uddannede, men om de rige. Det er få elitære uddannelser, der indebærer rigdom, det er derimod nogle målrettede professionsuddannelser fremfor de friere livsoplysende.
Det bedste eksempel, jeg kan finde på, er den nye klasse af snyltere, som Anders Fogh Rasmussen opfandt i den offentlige forvaltning til at opsluge midlerne på et mellemlederniveau og til at gøre borgerlige partier størst iblandt de offentligt ansatte.

Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Steen K Petersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese

"Vi skal passe lidt på her med at tænke i socialklasser, for det handler ikke om de uddannede, men om de rige. "

Rart at høre. at der trods alt er grænser for generaliseringerne :-)

Rige mennesker kender gerne sine rettigheder.
Hvis rig føler ret til at køre frem for fodgænger, tændes for en sikkerheds skyld for vinduesviskeren.
Der skal nødigt blod på ruden, man risikerer jo køre ind i noget hårdere. :-)

Rønnebærrene synes at være noget til den sure side i den intellektuelle overklasse!

Dennis Baggers Laursen

Tusind tak for et tiltrængt, fordelingspolitisk indspark til debatten. Det er interessant at se fakta komme på bordet. Højrefløjen, i deres foregivet folkelighed, argumenterer altid imod klimaafgifter med henvisning til at det rammer lavindkomstgrupper. De samme lavindkomstgrupper, de i øvrigt har ramt med nedskæringer i overførelsesindkomster, hospitaler, skoler, infrastruktur, med centralisering osv. Men med deres foregivet folkelighed, dækker de jo bare over, at de ikke selv vil løfte deres (klima)ansvar.
Personligt hælder jeg dog stadig mest til, at man omlægger subsidierne fra skadelig, konventionelt landbrug, til bæredygtige landbrugsformer, så de bæredygtige produkter bliver billigere. Det bliver måske lidt svært, pga. EU?

"I en spørgeskemaundersøgelse blev respondenterne stillet over for udsagnet: »Der bør indføres en klimaafgift på oksekød.« [...] Vi kan her sammenligne den fattigste gruppe (som tjener mellem 0-99.999 kr. om året) med den rigeste gruppe (som tjener over 1.000.000 om året). I førstnævnte gruppe erklærede 39,5 procent sig enten »helt enig« eller »delvist enig« i udsagnet. Blandt de rigeste af respondenterne erklærede 15,5 procent sig »enige« eller »delvist enig«."
Måske medierne i højere grad vil konfrontere de borgerlige debattører med disse tal for efterdags, næste gang de (mis)bruger folkeligheds-argumentet?

Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Det er vel egentlig de røde ræve, som synes at rønnebærrene er sure? Bortset fra at metaforen ikke giver mening, udtrykker den ret fint det liberalistiske menneskesyn, som har udviklet sig til at være en konkret trussel mod menneskeheden. Medmindre man er klimakrise-skeptiker, så er det ret åbenlyst at grådighed er den største forhindring mod at undgå klimaforandringer. Ikke fordi at grådige mennesker i sig selv er en trussel, men fordi at grådige mennesker er blevet samfundets forbilleder. Jeg tror ikke nødvendigvis at rige mennesker er nogle dumme svin. Overhovedet ikke. Men det er på tide at sætte spørgsmålstegn ved om de er bedre end os andre. For det er vel dybest set deres selvopfattelse, og nu også samfundets opfattelse. Hvilket vel er årsagen til at de fleste gerne vil være ligesom dem.

Det bizarre ved ideen om at rige og magtfulde mennesker er bedre end fattige mennesker er at den objektivt set (ofte) er korrekt. Når man laver forsøg på aber og rotter, er det dyrene i toppen af hirakiet som er mindst stressede. Og de mindst stressede dyr er de mest velfungerende. Når man overføre forsøg om stress på mennesker, viser forsøgene det samme. Stressede mennesker har dårligere hukommelse, dårligere indlærings-evne, mindre kognitive evner, dårligere affekt-regulering. Når man er stresset, forhindre stress-hormoner hjernen i at fungerer optimalt, da den vil have individet til at fokuserer på den trussel, som er årsagen til stressen. Om det er et tomt køleskab, truslen om social eksklusion, sygdomme eller stressen i sig selv, er underordnet. Man har ganske enkelt ikke de samme kognitive og mentale redskaber til at begå sig som ikke-stressede individer. Så ja, hvis man tror at "bedre" mennesker er mere neurologisk velfungerende mennesker, så ER rige mennesker bedre end os andre. Men de er dybest set kun bedre end ikke-rige mennesker, fordi at de opvokser under mindre stressende omstændigheder og dermed har kunne skabe sig en tilværelse med mindre stressende omstændigheder.

Men jeg har jo dybest set ikke nogle problemer med at mennesker har det godt. Og jeg tror egentlig heller ikke at man HAR det bedre fordi at man er rigere. Man bliver ikke mere lykkelig af at være rig, man bliver bare mindre utryg (og dermed mindre stresset). Rigdom og "lykke" har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. Så selvom rige mennesker objektivt er klogere end mig, så er jeg lidt mere fornuftig måske. Og helt sikkert et bedre menneske med sundere værdier. Det er vist det Nietzsche kalder slave-moral; når underklassen føler sig bedre end overklassen fordi at de er mere empatiske, har en bedre moral og sundere værdier. Det er selvfølgelig en psykisk forsvarsmekanisme, en verdensopfattelse der gør mig mere tryg, da den faktisk gør mig "bedre" end andre mennesker (de rige svin) og dermed formindsker muligheden for social eksklusion i mit nærmiljø. Det er også en form for tryghed. Og mon ikke alle andre også føler at de er bedre end andre på hver deres måde, når de tænker efter…

Rige svin… undskyld… overklassen har det på samme måde. De har også et behov for at føle sig trygge i deres nærmiljø. Det indbefatter selvfølgelig en fælles forståelse af at rige mennesker fortjener deres rigdom fordi at de er bedre end fattige mennesker. Og det betyder, at de DEMONSTRERER at de er bedre, ved at tjene flere penge. Måske ikke meget anerledes end når jeg demonstrerer mit overlegne intellekt og værdier i diverse kommentarer på internettet.

Den store forskel er vel at min måde at demonstrerer min bedrehed på ikke ØDELÆGGER JORDKLODEN, er i modstrid med initiativer som ØDELÆGGER JORDKLODEN eller opfordrer pøblen til adfærd som ØDELÆGGER JORDKLODEN.

Når jeg læser endnu en artikel, som påpeger at rige mennesker er mere "egoistiske", så bliver jeg ikke overrasket. Jeg tror ikke at det skyldes rigdommen, men derimod behovet for at opfatte sig selv som bedre end andre, hvilket dybest set er et behov alle mennesker har, hvis de skal føle sig en smule trygge i deres nærmiljø. Så det skal de da have lov til… så længe det ikke sker på bekostning af miljøet.

Så det vigtigste spørgsmål er vel egentligt… Hvordan forklarer man "rige" mennesker, det opfatter sig selv som bedre end andre, at de udgør den største trussel mod menneskeheden siden… nogensinde?

Kan nogen mennesker overhovedet ændre deres selvopfattelse så drastisk?

Når jeg tænker mig rigtig grundigt om, så er jeg pga min fattigdom… øh… sunde moralske værdier lidt bedre end rige mennesker, fordi at jeg er mindre ansvarlig for klimakrisen.

Nej, problemet opstår

Steffen Gliese, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bent Christensen

Konklusionen må så være at lade de rige beholde deres penge, så vi mere jævne mennesker ikke bliver dumme svin.

ups, prøver igen...

Det er vel egentlig de røde ræve, som synes at rønnebærrene er sure? Bortset fra at metaforen ikke giver mening, udtrykker den ret fint det liberalistiske menneskesyn, som har udviklet sig til at være en konkret trussel mod menneskeheden. Medmindre man er klimakrise-skeptiker, så er det ret åbenlyst at grådighed er den største forhindring mod at undgå klimaforandringer. Ikke fordi at grådige mennesker i sig selv er en trussel, men fordi at grådige mennesker er blevet samfundets forbilleder. Jeg tror ikke nødvendigvis at rige mennesker er nogle dumme svin. Overhovedet ikke. Men det er på tide at sætte spørgsmålstegn ved om de er bedre end os andre. For det er vel dybest set deres selvopfattelse, og nu også samfundets opfattelse. Hvilket vel er årsagen til at de fleste gerne vil være ligesom dem.

Det bizarre ved ideen om at rige og magtfulde mennesker er bedre end fattige mennesker er at den objektivt set (ofte) er korrekt. Når man laver forsøg på aber og rotter, er det dyrene i toppen af hirakiet som er mindst stressede. Og de mindst stressede dyr er de mest velfungerende. Når man overføre forsøg om stress på mennesker, viser forsøgene det samme. Stressede mennesker har dårligere hukommelse, dårligere indlærings-evne, mindre kognitive evner, dårligere affekt-regulering. Når man er stresset, forhindre stress-hormoner hjernen i at fungerer optimalt, da den vil have individet til at fokuserer på den trussel, som er årsagen til stressen. Om det er et tomt køleskab, truslen om social eksklusion, sygdomme eller stressen i sig selv, er underordnet. Man har ganske enkelt ikke de samme kognitive og mentale redskaber til at begå sig som ikke-stressede individer. Så ja, hvis man tror at "bedre" mennesker er mere neurologisk velfungerende mennesker, så ER rige mennesker bedre end os andre. Men de er dybest set kun bedre end ikke-rige mennesker, fordi at de opvokser under mindre stressende omstændigheder og dermed har kunne skabe sig en tilværelse med mindre stressende omstændigheder.

Men jeg har jo dybest set ikke nogle problemer med at mennesker har det godt. Og jeg tror egentlig heller ikke at man HAR det bedre fordi at man er rigere. Man bliver ikke mere lykkelig af at være rig, man bliver bare mindre utryg (og dermed mindre stresset). Rigdom og "lykke" har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. Så selvom rige mennesker objektivt er klogere end mig, så er jeg lidt mere fornuftig måske. Og helt sikkert et bedre menneske med sundere værdier. Det er vist det Nietzsche kalder slave-moral; når underklassen føler sig bedre end overklassen fordi at de er mere empatiske, har en bedre moral og sundere værdier. Det er selvfølgelig en psykisk forsvarsmekanisme, en verdensopfattelse der gør mig mere tryg, da den faktisk gør mig "bedre" end andre mennesker (de rige svin) og dermed formindsker muligheden for social eksklusion i mit nærmiljø. Det er også en form for tryghed. Og mon ikke alle andre også føler at de er bedre end andre på hver deres måde, når de tænker efter…

Rige svin… undskyld… overklassen har det på samme måde. De har også et behov for at føle sig trygge i deres nærmiljø. Det indbefatter selvfølgelig en fælles forståelse af at rige mennesker fortjener deres rigdom fordi at de er bedre end fattige mennesker. Og det betyder, at de DEMONSTRERER at de er bedre, ved at tjene flere penge. Måske ikke meget anerledes end når jeg demonstrerer mit overlegne intellekt og værdier i diverse kommentarer på internettet.

Den store forskel er vel at min måde at demonstrerer min bedrehed på ikke ØDELÆGGER JORDKLODEN, er i modstrid med initiativer som ØDELÆGGER JORDKLODEN eller opfordrer pøblen til adfærd som ØDELÆGGER JORDKLODEN.

Når jeg læser endnu en artikel, som påpeger at rige mennesker er mere "egoistiske", så bliver jeg ikke overrasket. Jeg tror ikke at det skyldes rigdommen, men derimod behovet for at opfatte sig selv som bedre end andre, hvilket dybest set er et behov alle mennesker har, hvis de skal føle sig en smule trygge i deres nærmiljø. Så det skal de da have lov til… så længe det ikke sker på bekostning af miljøet.

Så det vigtigste spørgsmål er vel egentligt… Hvordan forklarer man "rige" mennesker, det opfatter sig selv som bedre end andre, at de udgør den største trussel mod menneskeheden siden… nogensinde?

Kan nogen mennesker overhovedet ændre deres selvopfattelse så drastisk?

Steffen Gliese, Steen K Petersen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Måske viser undersøgelsen bare at vi har altfor høje afgifter på biler. Jeg vil da gerne købe en Porsche og jeg vil love at køre venligt mod alle. Vi alle burde have råd til kvalitet.

Steen K Petersen

Klaus Ipsen@ Dejligt at læse om dit store selvbehov og når skidt kommer til ære, så passer det jo med godt med, at overklassen og den øvre middelklasse simpelthen har store menneskelige mangler, etisk og er mere moralsk anløben, end resten af samfundet.

Paradokset bliver så totalt, når nu den danske befolkning - "høj" som "lav" - tilhører de 1% rigeste i et globalt perspektiv- Så Danmark består - i den kontekst - kun af uetiske/onde/umoraksle "rige svin"...

Det mest geniale er at tråden bekrafter det oprindelige indlæg på fornemste vis. Dem er argumentere imod det kan ikke se at de selv bekrafter det. Utroligt!

Steffen Gliese, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Christensen

Statistik bruges nu bedst på tal og regneark.
Spørgeskema-undersøgelser eller test som “Bilist forsøget”, har sine problemer rent logikmæssigt.

Jeg ved ikke helt om Jonas Paludans konklusion kan drages på baggrund af den forskning han henviser til.
Konklusionens hensigt er jeg enig i.

Nu har jeg ikke læst hele forsknings artiklen, men
problemerne med F.eks “Bilist forsøget” og spørgeskemaer samt ligende test, er:
Rige mennesker køre ikke altid i dyre biler.
Derimod kunne der konkluderes - folk(rig som fattig) i dyre biler, stopper sjældnere for fodgængere.

Dertil ved vi ikke hvorfor personerne ikke stopper.
Forskerne vælger at sige: det er fordi de er rige.
Tag du ydermere antallet af forsøg/biler i betragtning på 461, er konklusionen blot endnu mere flyvsk.
461 er ikke specielt meget.

Hensigten med artiklen er god nok, men personligt er jeg ikke fan af spørgeskema undersøgelse og test som “Bilist forsøget”.
De beskrives sjældent godt med tal, da de er for subjektive og for svære at gentage.
Dertil kommer de unægtelige sammenhænge, som skal drejes en smule for at virke som en kausalitet.

Et fint eksempel er rating af socialrådgivere.
Borgere i Danmark skal rate deres socialrådgivere.
Du kan ikke bruge folks subjektive holdning i statistik, den er for nuanceret.
Følelser og hold har for mange nuancer til at skulle blive sat på tal.
Så husk: udfra “Bilist forsøget” kan du ikke konkluderer at rige mennesker er uempatiske.
Du kan til nøds konkluderer: folk i flotte biler holder sjæledenere for fodgængere, men hvorfor ved vi ikke.

Mvh, Anders - læser statistik og kemi på uni.

Niels Erlinger

Det kan også være, at der er plads til et citat af Albert Einstein: Compound interest is the greatest force of the universe. He who understand it, earns it, he who dosnt, pays it!! - Ja det var ham med relativitetsteorien!

På dansk lyder det circa sådan her: Renters rente er den største kraft I universet, og den som forstår det, tjener på den, og som ikke forstår det, betaler den.

Jeg plejer at sige, at den som forstår det, lader sine penge arbejde for sig, og den som ikke forstår det, er nødt til selv at arbejde for sine penge.

Eva Schwanenflügel

En omskrivning af Universets forcer Einstein muligvis ville have billiget, Niels Erlinger

Men hvordan fungerer princippet såfremt man har en førtids/folkepension, hvor al investering modregnes i ydelsen?

Man kan ikke investere, thi det modregnes.

Desværre passer hovedbudskabet i artiklen med erfaringer fra min egen omgangskreds, hvor etikken og menneskesynet har ændret sig i takt med voksende rigdom. Det viser sig i synet på flygtninge, dyrevelfærd, økologi og tiltagende nærighed.

Steffen Gliese, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, David Adam og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Så kan jeg bedre forstå hvorfor politikere servicerer mercedes folket, politikere er bange for, at blive kørt ned.

Lene Eriksen
Jeg fortolker dit indlæg som at de rige i din omgangskreds har et negativt syn på flygtninge, dyrevelfærd, økologi. Dit indlæg indeholder dog mange uskrevne konklusioner og ikke mange kilder.
Derfor gemmer der sig et stort arbejde i at modbevise dine påstande. Et arbejde du selv burde lægge i dine påstande.

F.eks. at rige ikke interesserer sig for økologi? Hm.... Danmarks statistik har lavet en profil af den økologiske forbruger (søg på titlen i Google). Her er 2 af deres konklusioner: 1) ,Der er en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og økologisk forbrug, og 2) Husstande med høje indkomster står for en stor del af det samlede økologiske forbrug

Lige et nedslagspunkt i din påstand om negativ holdninger til flygtninge: Hvem stemmer typisk på DF: https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-dansk-folkeparti-her-er...

Uddannelse: 2,6% af DF vælgerskare har en lang videregående uddannelse, mens f.eks. 37,3% har folkeskolen som længste uddannelse.
Stilling/sektor: 51,2% af vælgerskaren er uden for arbejdsmarkedet
Indkomst: 79,6% af vælgerskaren har en indtægt på 399.999 og under

Jens Christian Jensen

Det er trist at denne debat er påvirket af så mange fordomme. Denne dem/os argumentation er direkte skadelig for sammenhængskraften i vores samfund. Åben øjnene og kig jer omkring i vores nutid og læs i nogle historie bøger. Der kommer kun en dårligere verden ud af unuanceret dæmonisering og udskamning. USA er ved at gå til grunde på den formel.

Vi ser bla. den samme udskamning i indvandre og flygtninge debatten. Det er sjovt nok ofte dem der harcelerer mest over tonen i indvandre og flygtninge debatten der er de mest kradse til dæmonisering og udskamning borgerlige, ”de rige svin”, folk der bor i Nordsjælland, folk der kører i en Audi/ Mercedes/ BMW mv. Kort sagt – folk der ikke er præcis som dem selv.

Hvem er ”de rige svin” egentlig? Er man et rigt svin bare fordi man kører i et bestemt bilmærke, bor i en bestemt kommune, eller stemmer på et bestemt parti ? Hvor meget skal man tjene og betale i skat for at været ”et rigt dumt svin” ?

Lene Eriksen.
Enten har du bare været meget uheldig med din omgangskreds, eller måske tolker du dem unuanceret (måske endda fordomsfuldt).

Niels Erlinger

Nu kunne det så måske, også være på sin plads, og komme med en ny påstand.

Påstanden lyder, som følgende: ”Kapitalismen er baseret på egoisme”.

Det lyder måske lidt hårdt, men egoismen vil jo sørge for, at den enkelte sørger for sig og sine.

Så hvordan er det nu, det er, - måske er der heller ikke plads til mangfoldighed her??

- Rikke Nielsen

Både venstre og socialdemokratiet har overtaget Dansk Folkepartis negative holdninger til flygtninge. Og størstedelen af Danmarks befolkning stemmer på venstre og socialdemokratiet. Jeg tror ikke om det skyldes at befolkningen er blevet mere velhavende de sidste par årtier. Man hyler ganske enkelt som de ulve, man er blandt. Fascismen og racismen udviklede sig jo ikke fordi at folk var rige i perioden mellem første og anden verdenskrig. Tvært i mod. Tyskland og Italien blev forført at populister, som samlede befolkningen omkring fællesskabets tryghed, og budskabet om at landendes befolkninger var stærkere og bedre end andre grupper. Det gav mennesker en større følelse af tryghed, følelsen af at være beskyttet af en gruppe, som var stærkere end andre grupper. Og for at være en del af den gruppe, måtte man overtage gruppens værdier. Og for at undgå social eksklusion, måtte man praktiserer gruppens værdier.

Jeg anklager hverken rige mennesker eller socialdemokratiet for at være nazister, men det er de samme psykologiske mekanismer, som optræder.

Menneskets overlevelses-instinkt styrer os i retning af at ville være medlemmer af den stærkeste gruppe, og for at føle sig tryg i gruppen, må man overtage og praktisere gruppens værdier. Det handler dybest set om at finde en måde at føle sig tryg på.

Jeg læste om et sjovt fænomen igår; Pepsi-fænomenet. Man lavede blind test-smagning af Coca Cola og Pepsi, og pepsi vandt stort. De fleste syntes at pepsi smagte bedre, når man ikke vidste at det var pepsi. Man smed endda projektets deltagere i MRI-scannere, som viste at hjernens lyst-centre lyste markant mere op, når de drak pepsi fremfor cola. Pepsi smagte ikke bare bedre, det gav også deltagerne en større fysisk nydelse. Men så snart man fortalte deltagerne hvad der var cola og hvad der var pepsi, var alle enige om at cola smagte bedre. Heraf opstod ideen om branding; at man foretrak cola fordi at man forbandt det med produktets værdier.
Jeg tror at man automatisk konkluderer at cola smager bedre fordi at ALLE synes at cola smager bedre. Det er en del af vores kultur, vores historie, vores fælles bevidsthed, at cola er det mest succesfulde brand nogensinde. Hvilket jo må betyde at det selvfølgelig smager bedre end andre sodavand.

Selv når man drikker sodavand, er man påvirket af "gruppens" værdier, så meget at man ubevidst undertrykker ens egen smag og fysiske nydelse.

Om man er rig eller racist, fattig eller halalhippie, så er ens hjerne designet til at dyrke de værdier, der gør dig mest tryg. Det er ikke velstand eller fattigdom som gør folk mindre etiske, det er værdierne i deres (nær-)miljøer, de bliver nød til at overtage for at føle sig trygge.

Problemet er vel dybest set at rige mennesker ikke er integrerede i det danske samfund, men lever i deres egne små ghettoer med deres egne mærkelige værdier...

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Jens Christian Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sig Jolly til din Cola.
Den smagte bare bedst ;-)

Eva Schwanenflügel

Læs Herman Bang for at forstå småligheden versus rigdommen.

Og ej at forglemme Christian Kampmann, der om nogen formåede at udstille det rige borgerskabs uforståenhed overfor underklassen.

"Ens forhold til andre mennesker er det vigtigste. Kærlighed mellem mennesker er det eneste, der er vigtigt" erklærer Christian Kampmann (1939-1988) i et interview i 1985. Udsagnet kan ses som et resume af forfatterskabets mange fortællinger om de moderne menneskers forviklinger, men bøgerne viser også, hvordan kærlighedens former er underlagt historiens gang.

Om noget er Christian Kampmanns forfatterskab et vidnesbyrd om den mentale danmarkshistorie fra efterkrigstiden til 1980erne, og AIDSens frembrud. Fra den gang den borgerlige familie herskede tilsyneladende uantastet til etableringen af andre måder med kollektiver og venne-miljøer til erstatning for den skrantende familie.

Selv om forfatteren skrev med bund i egne erfaringer, formåede han at løfte den psykologisk nuancerede beskrivelse ud af det velkonsoliderede borgerskab og gøre udviklings- og forviklingshistorierne generationstypiske og almene. Salgstallene på omkring 600.000 til firebindsværket om familien Gregersen med de bemærkelsesværdige titler Visse hensyn, Faste forhold, Rene linjer og Andre måder beviser kunststykket.

Serien udkom i årene 1973 til 1975 og blev det fornemste kunstneriske udtryk for 1970ernes kønspolitiske og socialpsykologiske opbrud. I sin dramatik og evne til at fange tidsånden, med sit føljetonpræg er det lige før en sammenligning med en af anden af 70ernes store publikumssucces’er, nemlig Matador, melder sig.

Vi er ganske vist socialt langt fra Korsbæk men rammende historieskrivning om følelsernes vildveje er sagaen om familien Gregersen immervæk. Meget blev kritiseret og afviklet i 1970erne, og tonen er tilstræbt optimistisk. Værket vil gerne være opbyggelig, men en formulering i det sidste bind angiver, at der ikke er grund til jubeloptimisme: "Hvis man bare kan snakke sammen om det, ikke? Sådan troede jeg også det var engang, men nu er jeg bange for, at jeg er ved at finde ud af noget andet".

https://forfatterweb.dk/oversigt/zkampmann00

Mikael Velschow-Rasmussen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

At folk fra forskellige socialklasser måske har svært ved at forstå hinanden er vel ikke noget nyt. Det gælder jo begge veje. Dem der har hang til at nedgøre og pådutte ”de andre” med negative mærkater er vel også ens på begge sider.

Dit indlæg, Eva, er da interessant, men det løfter ikke bevisbyrden på det som tråden handler om.

Gymnasielæreren skal vist på logik-kursus. Artiklens budskab: Man bliver egoist af rigdom. Hvad med den modsatte: Man bliver rig af at være egoist. Ingen af de nævnte undersøgelser peger på hvilken af de 2 ovennævnte årsag-sammenhænge der er den rigtige. Men hvis man vil gøre noget ved "problemet", at de rige er egoistiske, er det altafgørende først at afklare hvilken af de 2 sammenhænge der er tale om.

Niels Erlinger

Mon ikke der lige er plads til en servicemeddelelse her.

Hvis man vil forsøge at investere lidt selv, så opret en aktiesparekonto.

Her bliver afkastet ikke modregnet i offentlige ydelser, og der kan indsættes i alt, i øjeblikket, 102500 kr. og skatten er på kun 17%.

Sider