Kronik

Den grønne omstilling har større chance for at lykkes, hvis man inddrager borgerne lokalt

Vil politikere lykkes med at skabe lokal grøn omstilling, må de sikre sig, at de har borgernes opbakning. Dette sker gennem samskabelse, hvor borgere, embedsmænd og politikere sammen finder meningsfuld løsning på sol- og vindenergiprojekter, skriver tre studerende i denne kronik
Da Varde Kommune ville opstille ti store vindmøller nær Ulvemosen førte det lokale protester.

Da Varde Kommune ville opstille ti store vindmøller nær Ulvemosen førte det lokale protester.

Charlotte de la Fuente

Debat
23. februar 2021

Inddragelse er en vigtig faktor i sol- og vindenergiprojekter. Hvis det ikke foregår på en hensigtsmæssig og meningsfuld måde, risikerer projekterne at falde til jorden, og så udfordres løsningerne på klimakrisen endnu mere end nu. Demokratiske inddragelsesprocesser kan skabe rammer for, at indsatsen opleves som meningsfuld for aktørerne.

I 2030 forventes solceller på tværs af landet at bidrage med lige så meget el, som de danske vindmøller gør i dag. Med det enorme boom følger også, at de to meter høje solceller vil komme til at udgøre en større del af landskabet.

I de lokalsamfund, hvor solcellerne vil blive opført, kan ændringen af landskabet føre til stor modstand og udfordringer i forbindelse med de grønne energiprojekter.

Modstanden bygger oftest på, at naboers udsigt bliver forringet, naturen ødelægges og en følelse af at blive kørt over ende, når beslutninger træffes uden borgernes inddragelse.

Det udfordrende samarbejde på Ærø

Et af de steder, hvor et solcelleprojekt er faldet til jorden, er Ærø. Her valgte solcellevirksomheden Better Energy den 30. november sidste år at trække sig fra projektet på grund af lokal modstand og en kommunalbestyrelse, der valgte at udskyde projektet til første kvartal af 2021.

Hvis fremtidige projekter skal lykkes, er der meget læring at hente fra processen på Ærø.

På Ærø har der været enighed blandt borgere, politikere og virksomheder om, at for mange aktører har været en udfordrende faktor for processen.

Borgerne fremhæver især, at de ikke har følt sig inddraget i beslutningen og ikke har fået tilstrækkelig information om projektet. En utydelig rollefordeling og manglende placering af ansvar, har skabt mistillid og mistro mellem aktørerne, hvilket bliver en barriere for inddragelse af borgere.

Vi kan se, at borgere ofte har en anden forventning til kommunens rolle, end kommunen selv mener eller har ressourcer til.

Det er vigtigt, når man designer sociale interventioner og griber ind i folks hverdag, som man gør, når man anlægger solcelleparker, at man nøje overvejer, hvordan man vil orientere og inddrage den lokale befolkning.

Hvis ikke borgerne inddrages, føler de ikke, at projektet er meningsfuldt. Det kan sætte en stopper for projekterne eller skabe splid i lokalsamfundene, og det vil ikke være bæredygtigt og holdbart på lang sigt.

Alle bidrager med viden

Komplekse problemstillinger kræver komplekse løsninger. Derfor må en bred vifte af viden også inddrages i udformningen af løsningerne – fra ekspert- til borgerviden.

Projektet på Ærø viser, at en af de største udfordringer i opsætningen af solcelleparker er, at de involverede ikke har samme vidensgrundlag. Det kan både gælde kendskab til markedsmekanismer, effekt af solenergi samt til lovgivning omkring statsstøtte og hermed muligheden for eventuelle lokale investeringsmuligheder.

Dertil kommer borgernes viden om muligheder og ressourcer i lokalområdet. Det er vigtigt, at der bliver faciliteret rammer for, at de involverede aktører har forudsætning for at bidrage med deres viden på området. Hermed vil man også mindske uoverensstemmelser og opleve en mere gnidningsfri proces, når alle føler et ejerskab over og kan se sig selv i projektet.

Brede borgergrupper

For at undgå ovennævnte problematikker bør man arbejde mere samskabende med borgerne, når der skal udvikles nye initiativer i omstillingen til vedvarende energi og andre grønne projekter.

Vi slår et slag for, at politikere fokuserer mere på samskabelse, så flere aktører bliver medskabere og dermed i højere grad sikrer et fælles vidensgrundlag.

Samskabelsesprocesser kalder på godt lederskab, og det er en essentiel del af omstillingsprojekter. Lederen bør skabe platforme for samarbejde, mediere magtforskelle og motivere folk til at deltage i forandringerne. Det er en leders opgave at fremme de forskellige aktørers ressourcer, og heri ligger der er et stort potentiale, hvis det kan lykkes.

Samskabelse er selvfølgelig ikke problemfrit og garanterer ikke nødvendigvis en mere demokratisk proces.

En af grundene til, at samskabelsesprocesser ikke altid inkorporeres i kommunale beslutninger, er, at det er tids- og ressourcekrævende. Der bør gøres klare overvejelser om, hvordan man bedst får repræsenteret en bred borgergruppe, samt hvorvidt borgerne har de samme forudsætninger for at deltage. Det er også en nødvendighed, at borgerne selv ønsker at lade sig inddrage.

Dette er reelle udfordringer, men udfordringer der er nødvendige at håndtere for at sikre en bæredygtig grøn omstilling. Bliver der faciliteret en meningsfuld og succesfuld samskabelsesproces for alle aktører, vil det styrke den politiske legitimitet til at foretage de nødvendige beslutninger.

Samskabelse løser problemerne

Vi advokerer for, at samskabelse indtænkes i udviklingen af vedvarende energiprojekter. Det gør vi af to grunde:

For det første kan samskabelsesprocesser på sigt være mere bæredygtige, da projektet på baggrund af den fælles udviklingsproces vil være bedre forankret i lokalsamfundet. Det kan også blive en positiv fortælling for lokalområdet, at de i fællesskab arbejder for den grønne omstilling, hvilket kan promovere kommunen som en grøn foregangskommune, der viser vejen mod et CO2-neutralt samfund.

For det andet kan man med fordel overveje, om demokratibegrebet i disse projekter bør gentænkes.

Det er ikke nok at regne med, at den repræsentative demokratiform alene kan løfte opgaven. Selv om borgerne har givet beslutningsmandat til politikerne, kan det ske, at de modsætter sig de politiske beslutninger i en sådan grad, at de ikke gennemføres.

En meningsfuld grøn omstilling

Modsat kan beslutningsprocesser trække i langdrag og udfordre nødvendigheden af hurtig handling i forhold til klimakrisen, hvis de baserer sig på en demokratisk proces, hvor der søges konsensus omkring alle beslutninger.

Organiseringen for disse beslutningsprocesser må derfor gentænkes i nye demokratiske former. Deltagelsesmuligheder, vidensdeling og samarbejde har gode vilkår i mindre kommuner, hvor borgere, politikere og kommune er tæt på hinanden.

I en samskabelsesproces må embedsmænd, politikere og borgere i fællesskab finde frem til, hvordan de bedst bidrager til løsningen af klimakrisen.

Samskabelse er én måde at arbejde meningsfuldt med omstilling til grøn energi, hvilket er en nødvendighed, da omstillingen ellers kan blive problemfyldt og uproduktiv.

Men ved at arbejde med samskabelsesprocesser bliver det muligt at designe energiprojekter, som både har øje for borgernes levede liv og for klimakrisens udfordringer og den nødvendige indgriben. Hermed vil politikerne også opleve større opbakning til deres forslag og projekter.

De nødvendige vedvarende energiprojekter har dårlige forudsætninger og trange kår for at få luft under vingerne, hvis ikke politikerne indtænker borgerne i processen. Vil vi den grønne omstilling, må vi derfor sikre os, at alle føler sig inddraget.

Jeppe Bay Lynggaard, Matthias Grandjean og Isabella Madsen studerer Sociale Interventionsstudier på RUC.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her