International kommentar

I hvidhedsteoretikernes øjne vil jeg altid være racist

Ifølge en række ’hvidhedsteoretikere’ vil hvide mennesker altid være racister. Men selv om de har ret i, at de fleste af os bærer rundt på fordomme, nægter jeg at blive dømt for andre hvide menneskers handlinger eller inddraget i deres sorgarbejde, skriver journalist Åsa Linderborg i denne klumme
»Teorien om hvidhed er bekvem. Uanset om jeg erkender eller fornægter racisten i mig, får teorien ret. Teorien anses også for at være så gennemtænkt, at man ikke længere behøver at sætte spørgsmålstegn ved den. Gør man det alligevel, stemples man som en del af problemet. Ret ind eller hold kæft!« skriver Åsa Linderborg.

»Teorien om hvidhed er bekvem. Uanset om jeg erkender eller fornægter racisten i mig, får teorien ret. Teorien anses også for at være så gennemtænkt, at man ikke længere behøver at sætte spørgsmålstegn ved den. Gør man det alligevel, stemples man som en del af problemet. Ret ind eller hold kæft!« skriver Åsa Linderborg.

Debat
25. februar 2021

Jeg er racist, og det vil jeg altid være – uanset hvad. I al fald hvis jeg skal tro den amerikanske mangfoldighedskonsulent Robin DiAngelo, som er aktuel med bogen White Fragility. Jeg er nemlig født med hvid hud.

Det nytter ikke spor, at jeg gør mit bedste for at behandle alle mennesker lige – mine hvidhedsprivilegier gør mig uvægerligt blind for, hvem jeg i virkeligheden er.

»Ja, jeg prætenderer, at jeg kan vide noget om en anden person, for så vidt at personen er hvid,« skriver DiAngelo.

Samme ret til at generalisere, som det er alle andre strengt forbudt, påberåber hun sig også i et stort interview med Dagens Nyheter (den 1. februar).

DiAngelo påstår, at hvid overhøjhed aldrig helt erkendes, og når hun påpeger om en hvid, at han eller hun opfører sig racistisk, reagerer vedkommende altid med enten »sårede følelser, krænket ego, ængsteligt sind eller frustreret krop«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henrik Petersen

Måske kan jeg, som er en midaldrende hvid mand, ikke helt sætte mig ind i, hvordan det er at være en ung sort kvinde. Fint. Men så må det modsatte vel også være sandt? At en ung sort kvinde kan have svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at være en midaldrende hvid mand.

Men så meget des mere er der grund til, at vi taler sammen på tværs af disse kategorier. Måske vi kan opdage, at vi er andet og mere end vores alder, køn og hudfarve.

Måske vi kan opdage, at vores alder, køn og hudfarve kan bidrage med et perspektiv på tilværelsen, som andre kunne have gavn af - hvis vi ikke på forhånd udelukker samtale.

hannah bro, jens christian jacobsen, Peter Koch Larsen, Christian Mondrup, Kjeld Pedersen, Susanne Kaspersen, Søren Nielsen, Jesper Bak, Christa Dalland, Bjørn Pedersen, Ulla Vilsgaard, Ole Falstoft, Christian de Thurah, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Racialisering af hudfarve er racisme, særligt når man dertil knytter ideen om at der universelt set også knytter sig en implicit magt i selve det at have en lys hudfarve. At racialisere magt, er at placere race i et racehieraki. Uanset om man ser sådan en raciel placering af hvide på toppen af en racepyramide som glorværdig og retfærdig (gamle racister og kolonialister, samt nynazister) eller om ser hvide på toppen af den racepyramide som uretfærdig og skamfuld, er troen den samme: Man anerkender en racistisk præmis om racers eksistens, racialisering og hierarkiske indordning hvor hvide er på toppen og sorte i bunden, og "altid" har været det.

Og det er simpelthen en moralsk og praktisk forkert måde at bekæmpe racisme på. Man kan jo heller ikke bekæmpe sexisme, ved både at tro på at nok er det uretfærdigt at kvinder ikke har samme muligheder som mænd, OG at kvindens plads af "natur" er at holde hjemmet pænt og opvarte manden.

Carsten Hansen

Arvesynd har aldrig bragt noget godt med sig.

Oplysning, udvikling, refleksion samt mennesker/politikere/ledere der arbejder for samme, må være vejen frem.
Genetisk er vi alle ens og hudfarven har ingen betydning for hverken intelligens, empati eller for godt og ondt i det hele taget.
Men selvfølgelig er vi ikke ens i sindet; Vi udvikler os forskelligt om vi er er født i Tokio, Riyadh, Kinshasa eller Houston. Og også der er vi forskellige.
Kunne vi reducere vores forskelle til at handle om holdninger , samfundssyn og værdier, så er vi der hvor vi skal være.

hannah bro, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bent Christensen

Måske hvis vi kom i genopdragelses lejre kunne vi blive helbredt.

Søren Nielsen

Vi er jo alle racistiske på en eller anden måde.
Det er umuligt ikke at sætte andre folk i bås.

Bjørn Pedersen

Hvis "racisme" bare var anerkendelsen af forskelle og fordomme om disse forskelle, ville du have ret Søren Nielsen. Men da det ikke er det racisme er, så er alle heller ikke racister. At sætte nogen i bås er rigtig nok noget mennesker altid har gjort, men det har fordomme om folks andre kulturer, værdier og vaner der har været "båsen". Ikke at de pga. hudfarve var et helt andet slags menneske, eller "race" af menneske.

Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Søren Nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Racisme defineres bredere i dag, end for bare et par år siden.
Det er racisme når Pia Kjærsgaard om ’Aysha’ udtaler :
”Tænk, hvis hun nu kom anstigende med tørklæde.” og,
”Tænk, hvis hun skal bede fem gange om dagen.”
Det er selvfølgelig også en fordom baseret på det muslimske navn.

Bjørn Pedersen

@Søren Nielsen
Selv hvis man skulle acceptere en bredere definition på racisme, som i f.eks at inkludere trosretninger, så handler artiklen heller ikke om den slags racisme
Selv hvis man har en ultrabred racisme-definition, så er man også indenfor den brede definition nødt til at kunne identificere specifikke typer af racisme, kan vi i det mindste blive enige om dette? Altså at der er en forskel i racisme på f.eks at tro på at alle vestafrikanske ansigtstræk er biologisk set nordeuropæere underlegne, og så mene at en særlig religion er "udansk"?

Hvis vi accepterer det kompromis, altså at alle er racister men der er forskel på racisme, tager dem der placerer hvide i toppen og sorte i bunden af et imaginært universelt racehieraki stadig fejl.

hannah bro, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen, Søren Nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Man skal være varsom med at betegne andre som racister.
Og jo mere simple definitionen bliver på hvad racisme er jo lettere har man med at kalde andre for racister.

Jeg har f.eks. ikke meget tilovers for de værdier der ligger i Islam.
Men det gør mig da ikke til racist.
Det er jo heller ikke racisme at tage afstand til værdierne i katolicismen, jødedommen eller hinduismen.
Præcis som det ikke er racisme ikke at bryde sig om højrenationalisme eller kommunisme.
Når det kommer til forskelle i opfattelse af værdier, holdninger, eller hvordan man i det hele taget skruer et velfungerende samfund sammen, så har det intet med racisme at gøre.
Faktisk er det langt mere racistisk at sige at hvide mennesker er racister.

I dag kan man så også betegnes som racist hvis man kalder alle muslimer et eller andet ubehageligt eller alle jøder ditto. (Udvanding af ordet) Jeg ville foretrække diskriminering eller nedgørelse af folk med en bestemt tro over én kam.

Slemt er det alle dage at slå alle over én kam, men derfor bryder jeg mig stadig ikke om Islam, som jeg mener er den værste af alle slemme religioner.

Søren Nielsen

@Bjørn Pedersen.
Du har ret.
Det er vigtigt at skelne mellem racisme og diskrimination på baggrund af andet end hudfarve.

'Ja, jeg prætenderer, at jeg kan vide noget om en anden person, for så vidt at personen er hvid'
Det er jo præcis en racistisk tænkemåde der her formuleres:.
'Alene din hudfarve definerer hvad du er og det er os/mig der har magten til at definerer det og du har ingen mulighed for at benægte det'.
Måske komme den slags tanker ud fra den misforståelse at racisme kun er noget hvide udøver over 'ikke hvide'. Men racisme er desværre universel og kan findes alle steder. Sorte kan også være racister i forhold til hvide, som det her er vist.