Læserbrev

Indfødsret skal ikke afgøres af politikeres tilfældige overbevisning

Retssikkerheden halter i indfødsretsudvalget, når der behandles dispensationssager. Derfor skal der laves retfærdige generelle regler på indfødsretsområdet, ikke stramninger, der undskyldes med muligheden for dispensation, skriver indfødsretsordfører for De Radikale Susan Kronborg i dette debatindlæg
Debat
4. februar 2021

Står det til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), skal udlændinge med en tidligere betinget eller ubetinget fængselsdom ikke kunne få dansk statsborgerskab, medmindre Folketingets indfødsretsudvalg giver dispensation. Ikke alene strider det imod værdier om resocialisering, forslaget vil også forværre den i forvejen dårlige retssikkerhed på indfødsretsområdet.

Retssikkerheden halter i indfødsretsudvalget, når der behandles dispensationssager. Ansøgningerne bliver behandlet af os politikere, der kun er bundet af vores egen overbevisning. Faktum er, at afgørelserne bliver truffet som vinden blæser. Det strider imod retsstatsprincippet om at beskytte borgerne mod vilkårlighed. Borgerne skal kunne forudse og forstå deres afgørelser. Men de afviste ansøgere får ikke nogen begrundelse, og de har ingen klageadgang.

Der er derfor ikke behov for, at flere sager skal tilføres udvalget. Tværtimod. Der er behov for at lave generelle regler, der er ens for alle.

Siden 2014 er andelen, der opnår dispensation, faldet. I 2014 fik 97 procent af ansøgerne dispensation. I 2019 var dette tal nede på 43 procent ifølge Udlændingeministeriet. Mattias Tesfaye lægger heller ikke skjul på, at formålet er, at man slet ikke skal kunne få statsborgerskab, hvis man tidligere har haft en fængselsdom.

Selvfølgelig skal der være krav for at opnå statsborgerskab. Men allerede i dag kan man ikke få statsborgerskab, hvis man har haft en ubetinget fængselsdom på mere end et år eller tre måneders ubetinget fængsel, hvis der er tale om personfarlig kriminalitet. Det samme gælder, hvis man er dømt for bandekriminalitet, terrorisme, vold mod børn eller seksualforbrydelser.

Dog kan man blive dansk statsborger ved mildere domme efter en karensperiode på mellem 4,5 til 18 år efter afsoningen. Det, mener vi, er en fair balance. Man skal ikke være brændemærket resten af sit liv, fordi man stjal en cykel i sin ungdom.

Vi skal ikke lade flere menneskers skæbne afgøres af tilfældigheder eller politikernes ønske om at forskelsbehandle. I stedet skal vi arbejde for gennemsigtighed og ligebehandling. Og vi skal ikke glemme vores værdier om resocialisering, og at man efter endt straf kan indgå i samfundet igen.

Af Susan Kronborg, stedfortrædende folketingsmedlem og indfødsretsordfører for De Radikale

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Politikerne kan ikke finde ud af at formulere generelle regler for opnåelse af indfødsret. Gang på gang har sagsbehandlingen afsløret afgørelser som politikerne ikke kan/vil forsvare. Nu tyder meget på at deres løsning er, at de selv vil sagsbehandle efter eget forgodtbefindende og dermed uden retssikkerhed.