Klumme

Kære minoritetskvinder, den seksuelle frigørelseskamp er ikke til forhandling

Kvindekampen i minoritetsmiljøer nægter at konfrontere myten om den dydige, jomfruelige kvinde. Den snor sig uden om den varme grød og vil have kvindekamp uden seksuel frigørelse, selv om alle ved, at det jomfruelige ideal er en løgn, ingen lever op til, skriver direktør og foredragsholder Khaterah Parwani i denne klumme
Minoritetskvinder kunne passende læse nogle historiebøger og lære noget af den brølende rødstrømpebevægelse, der kæmpede for den seksuelle frigørelse, skriver Khaterah Parwani.

Minoritetskvinder kunne passende læse nogle historiebøger og lære noget af den brølende rødstrømpebevægelse, der kæmpede for den seksuelle frigørelse, skriver Khaterah Parwani.

Bent K. Rasmussen

Debat
26. februar 2021

Jeg har de seneste par dage fulgt kampagnen #deldinskam, hvor kvinder bryder tabuer om skam. Efter at have læst mine minoritetssøstres fortællinger sidder jeg tilbage med en stor skuffelse over deres manglende mod sammenlignet med de øvrige kvinders fortællinger.

Jeg tillader mig at kræve – helt skamløst – mere mod fra vores minoritetskvinder, der kalder sig aktivister og rettighedsforkæmpere. I det her tilfælde ressourcestærke og etablerede minoritetskvinder, der på den ene side vil aftabuisere skammen, mens de på den anden side har berøringsangst over for skamkulturens centrale nerve – kvinders seksuelle frigørelse.

Kampagner som #deldinskam er udtryk for beta-aktivisme, der tror, at den seksuelle frigørelse og klassekampen er til forhandling som en del af kvindekampen. Jeg har fået at vide, at det er usolidarisk af mig at kræve, at alle skal være lige modige, men kalder du dig ligestillingsforkæmper, så kræver jeg, at du lever op til titlen og ansvaret. Kvindekampen er ikke en gratis performativ karruseltur, den kræver mod.

En uddøende race

Minoritetskvinder kunne passende læse nogle historiebøger og lære noget af den brølende rødstrømpebevægelse, der kæmpede for den seksuelle frigørelse.

Vær skamløs, vær ærlig, og tag ejerskab over jeres krop, jeres seksualitet, jeres erfaringer og valg. Fortæl ærligt om, hvordan ingen af jer har kunnet leve op til myten om den urørte kvinde, der hverken har haft kærester eller eksperimenteret med sin seksualitet.

Gør det for de utallige sårbare skæbner, der betaler en smertefuld pris, fordi nogen opdagede, at de havde kærester eller sex uden for ægteskab. Vil I gerne bekæmpe skammen, så frigør jer fra de lænker, der reducerer jer til urørte giftemålspokaler.

Det er beskæmmende, at hver gang nogen har slået et modigt slag for ligestillingen, så er slaget kommet fra samfundets bund, og at mine minoritetssøstre tager så let på den pris, jeg og andre har betalt.

Den dag i dag skal jeg stå model til, at mænd tillader sig at anklage mig for at vildlede muslimske kvinder og kalde mig luder. Eller at de spytter efter mig, når jeg passerer dem på gaden. Hvorfor? Fordi jeg går til kamp mod dehumaniseringen af kvindens seksualitet.

Sandheden er, at den muslimske kvinde, der ikke har eksperimenteret med sin seksualitet, er en uddøende race. Majoriteten af muslimske kvinder har kærester, de eksperimenterer og har et sexliv.

Når forestillingen om den urørte muslimske kvinde stadig er dominerende, skyldes det en internaliseret sexisme, hvor minoritetskvinder gentager løgnen om den afholdende kvinde. En internaliseret sexisme, der vægter patriarkens anerkendelse og potentielle giftemål frem for kampen mod den uretfærdighed, der verden over forvolder vores minoritetssøstre så megen smerte og vold, hvis de fanges i at træde ved siden af.

Ingen skam

Kampagner mod jomfrumyten som at oplyse om, at kvinder ikke bløder ved første samleje, er ikke en tilstrækkelig strategi i et land som Danmark. De fleste minoritetsmænd ved godt, at det er de færreste kvinder, der bløder. Når de stadig foretrækker den jomfruelige kvinde efter årtiers kampagner om sex og køn, så skyldes det ikke ’manglende oplysning’, men et forkvaklet kvindesyn, der holder fast på, at familiens ære afhænger af kvindens afholdenhed. Frem for at bekæmpe jomfrumyter, burde vi have travlt med at bekæmpe myten om den urørte og afholdende kvinde.

Så til kampagnen #deldinskam – jeg har ingen skam at dele. Jeg har været den, der har manglet skam. Jeg har manglet skam utallige gange, hvor andre mente, at der var noget, jeg absolut skulle skamme mig over. Jeg har aldrig skammet mig over at vælge ærligheden og bekæmpe den vanvittige, betændte og kyniske ulighed, der bunder i en dehumanisering af kvindens seksualitet. Min seksualitet!

Vil I gerne begrave skammen, så tag ejerskabet over jeres kroppe, jeres seksualitet, jeres valg. Stop med at lyve og leve skyggeliv, hvor I forhandler med patriarken. Fat, at skammen tilhører dem, der lyver, bagtaler, chikanerer, ydmyger og udøver psykisk og fysisk vold mod menneskets frie valg.

Jeg har en mission, og det er at begrave myten om den urørte muslimske kvinde, og jeg foreslår, at mine ressourcestærke minoritetssøstre griber skovlen og hjælper til.

Khaterah Parwani er direktør og foredragsholder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Alt er til forhandling. Kvinders seksualitet, mænds. Ytringsfrihed, demokrati. Hævdelsen af den absolutte sandhed.

Det eneste, der ikke er til forhandling, er, at man bør lukke ned for alle, der påstår, at noget ikke er til forhandling

Frederikke Nielsen

Jeg tænker, at din hårde kritik af de kvinder, der har bidraget til dit initiativ, måske endda også haft noget personligt på spil, kan virke som en stopklods for yderligere dialog. Og det er ærgerligt.

Personligt fik jeg i hvert fald lidt samme tanke, som tankerne omkring burka-forbud; at der er en bagvedliggende kamp om, hvem der bestemmer over minoritetskvinder, en bagvedliggende dominans; bestemmer du, bestemmer Staten, bestemmer deres mænd eller sønner?

Ligegyldig hvem det tager dominansen på sig, er resultatet det samme; undertrykkelse af minoritetskvinder.

Så en smule ydmyghed overfor projektet og de kvinder, der er en del af det, ville pynte.

Inge Lehmann, Bjørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Jeg tror at det er meget sværtere for kvinder med indvandrer baggrund at bryde tabuerne end det var for dansker kvinder i tresserne.
Jeg tror, at selv om integrationen er godt på vejen for rigtige mange kvinder fra indvandrer miljøer, er det de færreste af dem der føler det tryghed som det at være borger i eget land, giver når det handler om lave oprøre og bryde tabuer.
Indvandrer kvinder er ikke ligestillet med danske kvinder i det danske samfund, de er ikke i eget land, deres tryghed findes i eget miljø så er det svært at bryde tabuerne og tage risiko af at komme i konflikt med sit eget miljø.
Hvis indvandrer kvinder fandt i det danske samfund det tryghed dansker kvinder fandtes i tresserne så ville det ikke være så svært.

Inge Lehmann, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Kære Marie- C-P
“Jeg tror at det er meget sværere for kvinder med indvandrer baggrund at bryde tabuerne end det var for dansker kvinder i tresserne”
Ingen eller ikke mange kvinder i tresserne blev slået ihjel an deres familier i æresdrab.
Så vidt jeg husker.
Vejen til “friheden” må være at lære samfundets sprog, lære at læse og skrive og deltage i arbejdsmarkedet.
Hvad er det for et samfund der tillader religion kultur at undertvinge kvinder til sexslaver og husholder og fødemaskine.
Midlet til undertrykkelse er truslen om vold og død.

Nike Forsander Lorentsen

giftemålspokaler, jeps der sat den.

Frederikke Nielsen
Inge Lehmann, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Rikke du kom mig i forkøbet , da jeg tænkte på det samme - i Danmark hedder det bare jalousidrab.

Helena Larsen, Inge Lehmann og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar

De dræbte kvinder er nok ligeglade med om det er deres partner eller deres familie der har dræbt dem.
Men det er nok de færreste, af de danske mænd der har dræbt deres partner,som har gjort det efter tilskyndelse fra familiemedlemmer, fordi hele familiens ære afhænger af at de kvindelige medlemmer kun spreder ben for deres ægtemænd.

Frederikke Nielsen

Social kontrol i begge tilfælde, Runa Bejstrup. Men med sædvanlig evne til at tabuisere egne problemer, giver vi gerne minoritetsgrupper med grovfilen.... splinter og bjælken... du ved...

Helena Larsen, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Man bestemmer da selv hvordan ens seksualitet er. Hvorfor skal vi presses til en bestemt seksuel frigørelse? Så længe man har sin seksuelle frihed kan man gøre med den som man har lyst.

Carsten Hansen

Rune Bajstrup.

Ja; Det er mig ganske ufatteligt at der stadig findes folk der sidestiller jalousidrab med æresdrab.

Det er rendyrket relativisme.

Og endnu en gang oplever vi en indvandrer blive modsagt .
Al hjælp til indvandrere der fordrer at disse tager afstand fra anakronistiske og eller chauvinistiske normer indenfor deres oprindelige kultur/religion ,er og bliver ildeset i visse "gammeldanske" kredse.

Estermarie Mandelquist og Runa Bejstrup anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Carsten Hansen - ja det er ganske ufatteligt at der stadig findes folk der bliver ved og ved at håne og spotte indvandre og anderledes tænkende. Hvad med en ordenlig samtale og handlinger derefter. Mon det ikke ville være en bedre vej at få løst problemerne på.
mvh.

Inge Lehmann, Steffen Gliese og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Al ære og respekt for dit arbejde.

Man skulle mene at alle demokratisk sindede mennesker, der går ind for ligeværd mellem kønnene og specielt kvinder der har oplevet kvindefrigørelsen i Danmark, burde bakke helhjertet op omkring dit arbejde.
Alle kvinder i hele verden fortjener at udleve deres seksualitet på de premisser den enkelte sætter.
At det er en sej kamp og at det ikkelykkes lige om hjørnet er evident. Men lad dig ikke slå ud af mystiks modstand fra uventede kanter. Der er rigeligt med modstand fra patriarkater og kulturel/religiøs indoktrinering.

Og Ja; Der er ganske givet danske mænd der ligeledes opfører sig som om de ejer kvinden. Lad os i fællesskab tage afstand fra disse individer også og håbe at de ramte kvinder formår , med hjælp eller ved egen hjælp , at komme væk fra sådanne mænd.

Dorte Sørensen

Carsten Hansen det var ret sjovt - først læste jeg (man kan kalde det en slags selvoptagenhed) dit sidste indlæg som det var var et svar til mig. Tænk jeg blev glad og tænkte at så var vi ikke så langt fra hinanden - det mente jeg også passede bedre til din politiske holdning , når du reklamerer med at du er SF'er.

Tænk din beskrivelse passede ret godt på en gl. ligestillingskæmper som mig.
mvh.

Carsten Hansen

Hov glemte at adressere mit indlæg til Khaterah Parwani

Og lige en lille tilføjelse.

Jeg håber du vil koncentrerer dit vigtige arbejde med at aftabuisere den kvindelige seksualitet blandt indvandrere, ved at henvende dig til indvandrekvinder og deres mænd.
Brug ikke kræfter på kulturrelativister der laver mærkværkdige sammenligninger og f.eks. sidestiller jalousidrab med æresdrab.
Disse mennesker vil hellere forsvare religion og kultur frem for kvinders frigørelse.
Dette sker så ved afsporinger af debatten.

Spild ikke din tid på dem.

Dorte Sørensen

Carsten Hansen - jeg opgiver at få dig til at nuancerer debatten. Men du vil altså holde på at du alene har ret og andre nuancer end dine kan have mening og være vigtige for en bedre samfundsudvikling.

Du må undskylde forsøget - men vil du så ikke selv holde op med at nedgøre andres indlæg, når du ser dig for "hellig"til ikke ikke at nedlade dig på at svare.

MVH og ha' en god dag.

Bjørn Pedersen

Der er forskellige måder at vinde en krig på. Som i 1. verdenskrig hvor mennesker blev brugt som kanonføde i hundredetusindvis. Dette var, ifølge lederskabet, den hæderlige og modigste måde at føre krig på: At storme mod fjenden, uanset at den fjende havde maskingeværer, lå beskyttede nede i deres skyttegrave, og de blev mødt af koncentreret artilleri-nedslagtning.

Og så kan man gå mere taktisk til værks. Sende en gruppe på nogle specialstyrker ud for at dræbe og/eller sabotere mål, der drastisk reducerer fjendens evne til at bekæmpe dig eller forsvare sig mod dig.

Det er let at være modig, når man er general. Er man en soldat, der står til at miste livet ved at stille sig frit til skue for fjenden... tja. Det er naturligvis ikke alle minoritetskvinder der risikerer vold, død og hetz fra familiemedlemmer. Men dem der gør? Hellere give dem nogle klogere, mere effektive, og frem for alt konkrete redskaber end mere at skamme sig over.

Carsten Hansen

Skulle nogen være interesseret i en lødig gennemgang af begrebet "Æresdrab" så er der her et link til "Faktalink Bibliotek og undervisning"

https://faktalink.dk/titelliste/aedb/aedbbagg

En smule of topic, men læseværdigt.

Carsten Hansen

Lige som en sidste bemærkning-

Det er ikke at nuancere debatten at komme med kontra-fakta påstande.