Kampen for at tæmme Facebook og Google er kun lige begyndt

Facebook og Google troede, at den åbne informationsverden, hvor de har opbygget deres egne lukkede økosystemer, ville bestå for altid. Nu brister illusionen. Australien har vedtaget en ny medielov, der pålægger techgiganterne at betale for formidlet medieindhold og at indgå aftaler herom med dets udgivere.

Den nye australske medielov har været med til at åbne flere nationale regeringers øjne for, at de har mere at vinde ved at regulere de digitale titaner end ved føje sig efter deres magt.

Skal reguleringerne skabe bedre vilkår for kvalitetsjournalistik, må lovgivere verden over sætte ind imod et todelt rodproblem: Det omfatter ikke bare Facebooks og Googles monopollignende globale dominans, men også den betydelige magt, som stadig er koncentreret i de gamle mediekonglomerater.

Kynisme

Som eksperiment fik Australiens nye medielov allerede succes, før den trådte i kraft. Facebook reagerede med en medieboykot, der viste sig at være et stumpt instrument. ’Nyhedsmedier' omfattede i første omgang også vejrtjenester, sundhedsmyndigheder, støttegrupper for ofre for vold i hjemmet og fagforeninger. Facebook eksponerede dermed sin enorme magt som nyhedskilde og udstillede sin tilbøjelighed til at lukke af for væsentlige informationer under en pandemi.

Alligevel fik Facebook presset den australske regerings forhandlere til justeringer. Den australske regering burde have stået fast. Var medieboykotten blevet ved, ville det have skabt den første åbning for rivaliserende sociale mediefirmaer på det australske marked i to år. Som en politisk kampagnechef, der måtte se sin facebookprofil spærret, halvt i spøg sagde: »Nu må det vist være på tide at reaktivere min gamle konto på MySpace.«

Googles strategi var en anden. Techgiganten indgik skyndsomst aftaler med det globale konglomerat News Corp og over 50 andre australske medieselskaber. Google lærte øjensynligt en lektie i 2020, da det forsøgte at lukke sin nyhedsformidling i Frankrig som reaktion på franske lovgiveres bestræbelser på at afkræve betaling for dets og Facebooks kannibalisering af nyhedsindhold: Det franske konkurrencetilsyn beordrede omgående selskabet tilbage til forhandlingsbordet.

Ved at gå ind på de australske reguleringsvilkår håber Google utvivlsomt at have fundet den mindste modstands vej. Google har rigeligt råd til at betale småafgifter til medieudgivere, og dets partnerskabsfond til 1 milliard dollar til finansiering af indhold på den nye tjeneste News Showcase kan vise sig at være en god investering, hvis det kan få de globale medievirksomheder til at stoppe deres protestklynk og forebygge større strukturforandringer fra myndighederne.

Status quo

Den australske medielov stadfæstede Googles og Facebooks dominans som uomgængeligt faktum. I stedet for at rykke på magtbalancen ved at opbryde techplatformene eller åbne markedet for mindre konkurrenter gav de australske lovgivere dem chancen for at betale sig fra at bevare et minimalt justeret status quo. De begunstigede samtidig mediebaroner som Rupert Murdoch, ejer af News Corp, der nu kan se frem til at få sin bid af kagen fra Google. Hvad de små australske medier uden samme forhandlingsstyrke kan blive spist af med, er uklart. I Frankrig blev Google pålagt at forhandle en rammeaftale med en alliance af 300 medieudgivere.

Det er dog tvivlsomt, om techgiganterne slipper så let i de fortsatte armlægninger med europæiske og de britiske lovgivere. Den britiske regering ventes at læne sig op ad anbefalingerne i den rapport, som det britiske konkurrencetilsyn bestilte i 2019 – herunder en mulig opbrydning af techfirmaernes infrastruktur og onlineannoncemarkedet. I mellemtiden vil EU presse på med sin Retsakt om Digitale Tjenester, som også vil sætte snævre grænser for, hvad der anses for acceptabel adfærd fra de store platformes side.

Hvis folkevalgte lovgivere og reguleringsmyndigheder kan lære noget af det australske forløb, så må det være, at bestræbelser på at tæmme techgiganterne ikke skal udformes under pres fra andre monopolforetagender for at skræddersy reglerne til egen fordel.

Michelle Meagher er forfatter til bogen ’Competition is Killing Us: How Big Business is Harming Our Society and Planet – and What to do About it’
© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen