Kommentar

Kampen for at tæmme Facebook og Google er kun lige begyndt

Den australske medielov har ikke stækket techgiganternes monopolagtige dominans, men den indvarsler, at den tid, hvor de kunne operere i et ureguleret miljø, er definitivt forbi, skriver konkurrencejurist og forfatter Michelle Meagher i denne klumme
Som eksperiment fik Australiens nye medielov allerede succes, før den trådte i kraft. Facebook reagerede på den nye australske medielov med en boykot af nyhedsmedier, der både eksponerede Facebooks enorme magt som nyhedskilde og udstillede techgigantens tilbøjelighed til at lukke af for væsentlige informationer under en pandemi.

Som eksperiment fik Australiens nye medielov allerede succes, før den trådte i kraft. Facebook reagerede på den nye australske medielov med en boykot af nyhedsmedier, der både eksponerede Facebooks enorme magt som nyhedskilde og udstillede techgigantens tilbøjelighed til at lukke af for væsentlige informationer under en pandemi.

Lionel Bonaventure

Debat
27. februar 2021

Facebook og Google troede, at den åbne informationsverden, hvor de har opbygget deres egne lukkede økosystemer, ville bestå for altid. Nu brister illusionen. Australien har vedtaget en ny medielov, der pålægger techgiganterne at betale for formidlet medieindhold og at indgå aftaler herom med dets udgivere.

Den nye australske medielov har været med til at åbne flere nationale regeringers øjne for, at de har mere at vinde ved at regulere de digitale titaner end ved føje sig efter deres magt.

Skal reguleringerne skabe bedre vilkår for kvalitetsjournalistik, må lovgivere verden over sætte ind imod et todelt rodproblem: Det omfatter ikke bare Facebooks og Googles monopollignende globale dominans, men også den betydelige magt, som stadig er koncentreret i de gamle mediekonglomerater.

Kynisme

Som eksperiment fik Australiens nye medielov allerede succes, før den trådte i kraft. Facebook reagerede med en medieboykot, der viste sig at være et stumpt instrument. ’Nyhedsmedier' omfattede i første omgang også vejrtjenester, sundhedsmyndigheder, støttegrupper for ofre for vold i hjemmet og fagforeninger. Facebook eksponerede dermed sin enorme magt som nyhedskilde og udstillede sin tilbøjelighed til at lukke af for væsentlige informationer under en pandemi.

Alligevel fik Facebook presset den australske regerings forhandlere til justeringer. Den australske regering burde have stået fast. Var medieboykotten blevet ved, ville det have skabt den første åbning for rivaliserende sociale mediefirmaer på det australske marked i to år. Som en politisk kampagnechef, der måtte se sin facebookprofil spærret, halvt i spøg sagde: »Nu må det vist være på tide at reaktivere min gamle konto på MySpace.«

Googles strategi var en anden. Techgiganten indgik skyndsomst aftaler med det globale konglomerat News Corp og over 50 andre australske medieselskaber. Google lærte øjensynligt en lektie i 2020, da det forsøgte at lukke sin nyhedsformidling i Frankrig som reaktion på franske lovgiveres bestræbelser på at afkræve betaling for dets og Facebooks kannibalisering af nyhedsindhold: Det franske konkurrencetilsyn beordrede omgående selskabet tilbage til forhandlingsbordet.

Ved at gå ind på de australske reguleringsvilkår håber Google utvivlsomt at have fundet den mindste modstands vej. Google har rigeligt råd til at betale småafgifter til medieudgivere, og dets partnerskabsfond til 1 milliard dollar til finansiering af indhold på den nye tjeneste News Showcase kan vise sig at være en god investering, hvis det kan få de globale medievirksomheder til at stoppe deres protestklynk og forebygge større strukturforandringer fra myndighederne.

Status quo

Den australske medielov stadfæstede Googles og Facebooks dominans som uomgængeligt faktum. I stedet for at rykke på magtbalancen ved at opbryde techplatformene eller åbne markedet for mindre konkurrenter gav de australske lovgivere dem chancen for at betale sig fra at bevare et minimalt justeret status quo. De begunstigede samtidig mediebaroner som Rupert Murdoch, ejer af News Corp, der nu kan se frem til at få sin bid af kagen fra Google. Hvad de små australske medier uden samme forhandlingsstyrke kan blive spist af med, er uklart. I Frankrig blev Google pålagt at forhandle en rammeaftale med en alliance af 300 medieudgivere.

Det er dog tvivlsomt, om techgiganterne slipper så let i de fortsatte armlægninger med europæiske og de britiske lovgivere. Den britiske regering ventes at læne sig op ad anbefalingerne i den rapport, som det britiske konkurrencetilsyn bestilte i 2019 – herunder en mulig opbrydning af techfirmaernes infrastruktur og onlineannoncemarkedet. I mellemtiden vil EU presse på med sin Retsakt om Digitale Tjenester, som også vil sætte snævre grænser for, hvad der anses for acceptabel adfærd fra de store platformes side.

Hvis folkevalgte lovgivere og reguleringsmyndigheder kan lære noget af det australske forløb, så må det være, at bestræbelser på at tæmme techgiganterne ikke skal udformes under pres fra andre monopolforetagender for at skræddersy reglerne til egen fordel.

Michelle Meagher er forfatter til bogen ’Competition is Killing Us: How Big Business is Harming Our Society and Planet – and What to do About it’
© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Alle ved, at man ikke må smugkigge i andres breve og papirer eller aflytte andres telefoner. Det beskytter Grundlovens § 72 os imod og det er ikke kun staten der ikke må lure på os – det må private heller ikke. Menneskerettighedskonventionens art. 8, har samme
beskyttelse mod angreb, på bl.a. privatliv, familieliv og korrespondance. Det har i øvrigt, de fleste andre landes forfatninger også.

Google, Facebook og lignende aktører blæser dog højt og flot herpå. De "høster" (kaldes det vist) lystigt oplysninger om borgernes gøren og laden og viderebefordrer det, der skal være hemmeligt, nemlig oplysninger om private forhold, til hvem som helst der vil betale.

Selvom algoritme-akrobaterne indhenter tilladelse fra de borgere de udnytter er de gået for vidt, fordi de får borgere til at frasige sig forfatningsmæssige garantier. Det er ikke tilladt jvnf. Menneskerettighedskonventionens art. 17 der udtrykkeligt bestemmer, at intet i Konventionen må fortolkes som en ret for nogen stat, gruppe eller person til at begrænse eller tilintetgøre de nævnte rettigheder. Man kan med al ret påstå at forfølgelse af algoritmer er et overgreb på privatlivet.

Steen K Petersen, Finn Jakobsen, Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Jørgen Wentzlau og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Spørgsmålet er selvsagt, hvad Facebook skal have for pengene, hvis de tvinges til at betale medier for helt almindelige opslag. Skal Facebook bestemme mere over, hvad danske medier skriver og deler? Og det spørgsmål leder logisk videre til det næste: nemlig hvordan disse potentielle penge fra Facebook skal fordeles?

Skal pengene gå til de medier, der poster flest opslag? Til dem, der henter flest klik? Eller til de medier, der genererer flest kommentarer og delinger?"

Det, og meget mere skriver Jakob Nielsen om i Altinget i en tankevækkende artikel.

"Penge fra Facebook kan føre til polarisering af danske medier"
https://www.altinget.dk/artikel/penge-fra-facebook-kan-foere-til-polaris...

Steen K Petersen, Finn Jakobsen, Bjarne Andersen, Jørgen Wentzlau og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Eva
Det er især for en, som ikke bruger FaceBook og som betaler til en avis uden betalingsmur, noget af en klagesang, Jacob Nielsen leverer.

Det er bl.a. karakteristisk for danske medier, at der begrænset plads til den journalistik, som kræver megen research og som breder sig ud over spalterne.
Den var kulturminister Joy Mogensen heller ikke optaget af, da hun sad i Deadline-studiet, men hvad hun ellers sagde, kan man høre her: https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-det-endelige-opgoer-med-facebook_238777

Det er ikke nogen høj hest, Mogensen rider på, men hun er heller ikke blind for de interesseforskelle, der er mellem medierne - de sociale og de pressenævnsomfattede.

Steen K Petersen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Wentzlau

Efter DR er gået over til streaming tv ligger indholdet ligger indholdet på udenlandske servere. Og det gør rettighederne til indholdet også. Hele vores kulturarv ligger på udenlandske servere. Ganske ”gratis” vi betaler når får ”oplevelser”, men nogen bestemmer hvad og hvornår!, man skal være logget ind med et logget ind til code, også til DR. Man glemmer at bag tech giganterne står spionage org.

Steen K Petersen, Finn Jakobsen, Ib Christensen, Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Ja, Jørgen Wentzlau: Alt for mange offentlige myndigheder, kommuner, institutioner, medier mv. har gjort sig afhængige af Facebook og lignende i kommunikationen med borgere og brugere. Facebook & Co's optræden i Australien må være en øjenåbner for os. Vi kan ikke betragte Facebook som et offentligt samfundsmæssigt gode, vi kan stole på. Myndigheder, kommuner mv. bør derfor kommunikere med borgerne via egne hjemmesider i stedet for at støtte og gøre sig afhængig af store multinationalt selskab, som ikke er til at stole på, ikke er underlagt tilsyn eller kontrol og ikke betaler skat i de lande, hvor de tjener pengene.

Finn Jakobsen, Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Krister Meyersahm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Men det er nok snarere politikerne, der er afhængige af facebook.

Derfor er det ikke sandsynligt, at de vil gøre ret meget for at spænde ben, endsige støtte oprettelsen af et dansk socialt medie.

Jørgen Wentzlau, Steen K Petersen, Finn Jakobsen, Hanne Utoft, Bjarne Andersen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Mens der kæmpes enkelte kampe mellem de private Tech-giganter og vestlige lovgivere/regeringer, er der alligevel en vis politisk konsensus at iagttage, når det kommer til platformenes censurerende aktiviteter. Seneste eksempel er bl.a. Twitters Safety's nedlukning af en række konti, som begrundes med at disse konti har forstærket fortællinger som var i tråd med russisk politik, foruden undermineret troen på NATO. Man har angiveligt identificeret netværk af konti, som viser tegn på at være affilieret med iranske, russiske og armenske propagandister.

Søren Dahl, Jørgen Mathiasen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det seneste påfund fra facebook er briller med indbygget ansigtsgenkendelse, der skal sælges kommercielt til alle.

Her vil der blive anvendt teknologi fra bl.a.
Clearview AI, der har tyvstjålet over 3,5 milliarder billeder fra diverse sociale medier for at udvikle deres algoritmer.

De er i forvejen blevet solgt til efterretningstjenester og politistyrker verden over, hvor denne tech benyttes til overvågning og anholdelser af 'mistænkelige personer'.

Nu skal enhver altså kunne købe sådanne briller, hvor de efter et enkelt kig på andres ansigt kan finde frem til enhver personlig oplysning om dem, som fx navn, adresse, e-mail, telefonnummer, personnummer, etc.

https://www.theguardian.com/commentisfree/2021/feb/27/facebook-facial-re...

Jørgen Wentzlau, Jørgen Mathiasen, Steen K Petersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar