Klumme

Man kan ikke nøjes med Martin Luther Kings drøm, man skal tage hans radikale vision

Martin Luther King havde ikke bare en drøm, som alle kendte. Han havde også en vild vision for, hvordan drømmen skulle realiseres, og en teori om et praktisk demokrati, som fordrer det højeste af os selv og hinanden
Man bliver ikke fri til at realisere sin kapacitet som menneske, hvis man bare vinder rettigheder og fjerner undertrykkelse, mente Martin Luther King.

Man bliver ikke fri til at realisere sin kapacitet som menneske, hvis man bare vinder rettigheder og fjerner undertrykkelse, mente Martin Luther King.

Ritzau Scanpix

Debat
13. februar 2021

Vi kender alle sammen Martin Luther King Jr’s drøm om, at hans fire børn en dag ville leve i et land, hvor de ikke blev bedømt på deres hudfarve, men på deres personlighed. Den dag, hvor sorte og hvide, jøder og hedninger, protestanter og katolikker ikke længere ville være adskilte grupper, men tage hinanden i hånden og synge: »Free at last, free at last«.

Den drøm, der i 1963  blev foldet ud af en radikal prædikant foran 200.000 mennesker til en protestmarch i Washington, er således i dag blevet anerkendt som en fælles himmel over vores politiske hoveder.

I USA fejrer de drømmen på den årlige Martin Luther King-dag, som er blevet en national helligdag, og herhjemme henviser såvel borgerlige som venstreorienterede til den som en moralsk autoritet. Efterhånden kan den drøm, der engang var en protest, forekomme lige så lækker og ligegyldig som John Lennons sang »Imagine«. Et kulturprodukt uden forpligtende konsekvenser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jørgen Christian Wind Nielsen

John Lennons sang "Imagine" rammer spot on. Man kan ikke arbejde for noget eller på noget, man ikke kan forestille. John Lennon viser os en vision.

Hvordan en sang, der har betydet så meget for så mange mennesker kan være ligegyldig, kræver nok en helt særegen opfattelse af hvad der er ligegyldigt.