Klumme

Landbruget skal optage og ikke udlede drivhusgasser

Landbruget kritiseres ofte for at udgøre et stort problem for klimaet. Men med de rette løsninger kan landbruget komme til at udgøre en af de vigtigste løsninger på klimakrisen med sit enorme potentiale for at suge CO2 ud af atmosfæren og lagre den, skriver sociolog Pil Christensen i denne klumme
Landbruget står for op imod en tredjedel af Danmarks udledning af klimagasser, og en yderligere forhaling af aftaler om reduktioner vil kun gøre det endnu sværere at nå målet om en 70 procents CO2-reduktion.

Landbruget står for op imod en tredjedel af Danmarks udledning af klimagasser, og en yderligere forhaling af aftaler om reduktioner vil kun gøre det endnu sværere at nå målet om en 70 procents CO2-reduktion.

Lars Laursen

Debat
19. februar 2021

Den nye landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn har modtaget højlydt kritik for sin genstart af diskussionen om landbrugets grønne omstilling. Med god grund. Der lå allerede et udspil klar i skuffen, men i stedet for at indlede konkrete forhandlinger om målbare reduktioner påbegyndes nu en »involverende dialog«.

Landbruget står for op imod en tredjedel af Danmarks udledning af klimagasser, og en yderligere forhaling af aftaler om reduktioner vil kun gøre det endnu sværere at nå målet om en 70 procents CO2-reduktion.

Alligevel kan der være en god pointe i at genstarte processen, for vi bliver nødt til helt grundlæggende at ændre vores syn på landbruget.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Vi kan prøve at stille os selv spørgsmålet: Hvem ejer?
Hvem ejer landbruget, transportsektoren, biodiversiteten, fremtiden?

For et par dage siden var der en stor artikel om bæredygtighed. Konklusionen var, at intet stod over bæredygtighed. Ud fra det kan man slutte, at bæredygtigheds-synet ejer det hele, og at alle områder skal underordne sig det.

Da bæredygtighed handler om vores overlevelse er det klart, at ingen særinteresser må snige sig ind foran og blokere for vores overlevelse.
Så er spørgsmålet, om vi er kommet så langt, og det er vi ikke. Det ville kræve, at vi så med helt andre øjne på landbruget, så det som en tjener for fremtiden og ikke som privateje.
Vi har deponeret vores fremtid i private lommer, og der ligger den ikke godt. Desværre vil der straks blive råbt Nordkorea, hvis der bliver rokket ved privatejet.
Brugsret og ejendomsret skal nytænkes ud fra princippet om bæredygtighed.

Brian Nocis Jensen, Grete Bonde og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det kan se ud som store begrænsninger, vi står overfor. Som frit individ har jeg lov at købe en bil og forurene luften, købe aktier i al mulig giftigt og vende ryggen til samfundsproblemerne.
Hvis vi en dag samler os under bæredygtighedens synsvinkel, bliver alt vendt om. Det skal ses som redning og ikke som begrænsning, og det må vi hellere begynde at indstille os på.

Claus Bødtcher-Hansen og Mette Johansson anbefalede denne kommentar

Glimrende klumme, som Pil Christensen har skrevet, men den kan godt trænge til et par kommentarer mere, end de to Niels-Simon Larsen har skrevet.

Niels- Simon argumenterer for, at vi bør nytænke brugsret og ejendomsret til landbrug ud fra princippet om bæredygtighed. I det hele taget bør vi indstille os på at samle os under bæredygtighedens synsvinkel.

Det er i og for sig ganske udmærkes, ar Niels-Simon – og forhåbentlig mange andre – arbejder på, at det kommer til at ske. Så tak for det. I mellemtiden må andre nok hellere arbejde på, at der er noget tilbage at redde, når den stærkt devaluerede 10-øre ”er faldet” for den danske befolkning og verdens befolkning i øvrigt.

Det sidste er så, hvad mine følgende kommentarer handler om

Det er altså på tide at folk lærer at kende forskel på CO2 og Co2-ækvivalenter. Det sidste skrives CO2e, hvor ”e”-et står for det engelske ord ”equivalents”.

Jeg ved ikke, om Pil Christensen ikke kender forskel, eller om det bare er en tanketorsk, nå hun skriver, at Danmark har aftalt en 70 procents reduktion CO2. Det er er reduktion af drivhusgasser under ér, der er lovet, og så er det snarere CO2e, vi taler om.Desværre gør det hende indlæg ret betydningsløst set i forhold til landbruget, som hun skriver om.

Derfor skal man lære forskellen mellem CO2 og CO2e at kende. Ellers bliver man dømt ude af klimadebatten, når den er nået ud over hygge-nakken i på fortovscaféen eller oppe på Østerbro-taghaverne. Så hæng på, hvis I da ikke allerede har læst et af minde tidligere indlæg om dette emne.

Grunden til at man overhovedet bruger de to begrebet er, at de enkelte klimagasser har forskellig effekt for de kommende temperaturstigninger. Derfor omregner man klimagasserne metan og lattergas(NO2) samt øvrige noxider til CO2-ækvivalenter (CO2e)

Det gør man ved at se på, hvor meget CO2 der skal udledes, for at det svarer til at effekten af fx 1 kg. metan. Og hold nu ørerne stive. Effekt måles i tid, og det mest almindelige tidsmål er 100 år. Det lange perspektiv er valgt, fordi CO2 er den længstlevende drivhusgas.

Når man siger, at udledning af metan svarer til at udlede godt 20 kilo CO2 i et 100 års perspektiv, så er det nok det mest korrekte. Men spørgsmålet er, om det er det mest relevante tidsperspektiv. De næste 20-30 år kan jo blive afgørende for klimaets udvikling, og her vil jeg mene, at 20-års perspektivet er det mest relevante. Og hold nu fast. Her svarer udledning af metan til udledning af godt ca. 70 gange så meget CO2.

Og lad os så i næste kommentar komme videre til fejltagelserne i PIL Christenens indslæg.

Christensen skriver, at de to vigtigste opgaver landbruget skal løse, er t producere sund og næringsrig mad og skabe liv og arbejdspladser på landet. Begge dele vil der være rig mulighed for med en klima- og biodiversitetsfokuseret produktion.

Hvad angår den klimabaserede produktion lægger forfatteren meget vægt på, at landbruget bidrager med at fjerne CO2 fra luften ved at lagre kulstoffet i jorden gennem forskellige teknikker.

Først er der de naturlige teknikker som ”etablering af naturlige økosystemer som vådområder, konvertering af dyrket skov til urørt skov, reetablering af vådområder i skovene, etablering af våde økosystemer i det åbne land, marine vådområder, saltmarsk og ålegræsenge”.

Det kan godt være, at det hjælper til med at opnå det danske 70 pct. mål, men vi gør det så for en pæn dels vedkommende ved blot at eksportere udledningerne af drivhusgas til udlandet lidt på samme måde som vi har eksporteret godt en tredjedel af de danske CO2 udledninger til Østasien. Det er desværre for det meste et rent bogholderi-bedrag.

Grunden hertil er, at man for en stor dels vedkommende fjerner jord, der bruges til produktionen af fødevarer. Disse skal så produceres i udlandet, og det hjælper kun på det globale klima i det omfang, det er lavproduktive jorder, der udtages. Man slipper heller ikke for udledningen af lattergas ved at etablere vådområder. Og man får måske endog en lidt større udledning af metan end ellers.

Hertil kommer, at etableringen af urørt skov næppe hjælper på drivhuseffekten. Det gør snarere det modsatte. Men biodiversiteten vil selvfølgelig bedres,

Pyrolyse skulle også være en løsning. Herved opvarmer man biologisk materiale ved en temperatur på 600 grader, og skiller materialet i gasser og kulstof, hvor det sidste så kan deponeres i jorden.

Det er ganske enkelt en energitung løsning, der kun har mening i en situation, hvor vi nærmer os et overskud af vedvarende energi, og her er vi altså ikke.
Alternativet til at det ovenstående er at fjerne CO2 ved forbrændingskilden samt ved cementproduktion. Det vil hjælpe globalt set.

Hvad angår landbruget, så er det udledningen af metan, der skal gøres noget ved. Der er lidt at hente ved tekniske løsninger, men ellers er der kun tilbage, at den danske befolkning spiser væsentligt mindre kød fra den metanudledende produktion.

Og herved er vi tilbage ved befolkningen. Post venligst nogle penge i den industrielle fjernelse af CO2 (Carbon Capture) og spis mindre okse-og lammekød. Resten er mest uvidenhed og hykleri, der tjener til at forbedre Danmarks image.

John Jørgensen

God artikel og goe kommentarer! Nyere forskning, fra USA, Tyskland og Australien, viser at en del landmænd allerede lagrer rå mængder af kulstof i jorden. Det er en lettere nørdet proces, der giver super resultater. Kort fortalt er det plantevækst i en blanding af arter (jo flere jo bedre), og pløjefri dyrket med et minimum af tilført gødning, der er hemmeligheden. Der kan lagres mange gange mere kulstof stabilt i jorden end man har forestillet sig. En række landmænd hargjort det i praksis. Forskerne har svært ved at forklare hvad der sker. Formentlig er det quorum sensing i mikrolivet, der er en del af forklaringen <3 potentialet er enormt, for klima, landbrug, samfund og natur... https://youtu.be/dmj611RfBgs?t=1202

@Mogens Kjær: 'Pyrolyse skulle også være en løsning. Herved opvarmer man biologisk materiale ved en temperatur på 600 grader, og skiller materialet i gasser og kulstof, hvor det sidste så kan deponeres i jorden.
Det er ganske enkelt en energitung løsning, der kun har mening i en situation, hvor vi nærmer os et overskud af vedvarende energi, og her er vi altså ikke'.

Jeg er langtfra ekspert, så måske er min erfaring med min brændeovn ikke relevant.
Men når jeg brænder træ af i den, så afbrændes først de brændende gasser, som jeg mener udgør ca. 80 pct. af energien - og når de er væk, ligger de 20 pct. tilbage i form af trækul (der består overvejende af CO2, har jeg hørt).
Hvis jeg nu stoppede forbrændingen, når gasserne er brændt, og lod trækullet køle ned, og derefter knuste det til pulver og strøede det ud i min køkkenhave, så havde jeg vel deponeret dette biokul de næste et par hundrede år og samtidig gjort min køkkenhave mere frugtbar, så vidt jeg er orienteret.
Altså ville jeg have sparet anden energi til at opvarme min stue og samtidig deponeret CO2.
Hvis jeg har ret i det, så kan jeg ikke se, at det kan være en energitung løsning at med at bruge energien i gasserne til at producere biokul. I princippet kunne jeg også gavne klimaet ved at købe grillkul, knuse kullene og strø det ud som biokulpulver i min køkkenhave.
Jeg antager, at man også kunne anvende en lille del af gasserne til at opvarme træ og biomasse generelt ved pyrolyse. Og da biomasse skabes ved at planter optager CO2 fra luften, har naturen så egentlig ikke udviklet en effektiv metode til at sænke CO2-indholdet i atmosfæren uden at det koster mere energi, end processen selvskaber?
Sådan i princippet i hvert fald?

Lise Lotte Rahbek

Vagn Bro
Hvis du stopper afbrændingen i din brændeovn ved at lukke for ilten, laver du en ufuldstændig forbrænding som skaber et andet problem: Svovldioxid. Det vil du ikke have i den luft, du og dine omgivelser skal indånde.
https://denstoredanske.lex.dk/forbr%C3%A6nding_-_kemisk_proces

Tak Lise Lotte Rahbek
Det var jeg ikke klar over. Så tak for oplysningen. Jeg bruger så heldigvis ikke min brændeovn som beskrevet.
Men principielt viser min beskrivelse vel, at man ved pyrolyse kan adskille træ og anden biomasses indhold af kulstof (CO2), (grøn energi) fra hinanden.
Herefter kan man deponere kulstoffet i jorden. Det udgør omkring 20 pct. energien i biomassen, mens gasserne udgør omkring 80 pct.
Derfor gætter jeg på, at der er rigeligt med energi i gasserne til pyrolysen - og et pænt overskud af energi til andre formål.
Gætter jeg forkert?

Niels Erlinger

Hvis en ufuldstændig forbrænding af træ, skaber SO₂, hvor bliver den svovl, som bliver til SO₂ så af, når træet afbrændes fuldstændigt, ved korrekt ilttilførsel??