Kommentar

En lav indslusningsløn hjælper ikke folk ud af fattigdom – tværtimod

En såkaldt indslusningsløn vil ifølge højrefløjen hjælpe uproduktive folk ind på arbejdsmarkedet og give dem adgang til bedre job. Men alle erfaringer viser, at det i stedet skaber et lavtlønnet B-hold af ’working poor’ og gør samfundet fattigere, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg
En tømrerlærling er i gang med at bygge et hus. I Danmark har vi satset massivt på kompetenceløft gennem uddannelse, og det er en model, der har virket, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg som kommentar til, at forslaget om indslusningsløn bragt op igen i sidste uge. Vores ’indslusningsløn’ kalder vi ganske enkelt lærlingeløn, elevløn og SU.

En tømrerlærling er i gang med at bygge et hus. I Danmark har vi satset massivt på kompetenceløft gennem uddannelse, og det er en model, der har virket, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg som kommentar til, at forslaget om indslusningsløn bragt op igen i sidste uge. Vores ’indslusningsløn’ kalder vi ganske enkelt lærlingeløn, elevløn og SU.

Johnér Images/Johner/Ritzau Scanpix

Debat
25. februar 2021

I sidste uge blev én af højrefløjens ældste krikker trukket af stalden igen, da den tidligere overvismand Michael Svarer slog til lyd for at indføre indslusningsløn – en særlig lav løn under det aftalte overenskomstniveau.

Forslaget om indslusningslønnen er gennem årene bragt op igen og igen og bygger på den antagelse, at den ’høje’ overenskomstsikrede løn presser nogle grupper – som udlændinge – ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke er produktive nok til at kunne retfærdiggøre en overenskomstmæssig løn.

En lav indslusningsløn på for eksempel 80 kroner i timen ville ifølge tilhængerne gøre det attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte de ’lavproduktive’ arbejdere. Efterhånden vil de indslusningslønnede så – ifølge teorien – opnå erfaringer og kompetencer, der ville kunne sikre dem en overenskomstmæssig løn.

Virkeligheden er bare oftest en anden. Frem for at fungere som en social stige ender indslusningsløn og lignende lavtlønsordninger som et hængedynd, der skaber et permanent B-hold på arbejdsmarkedet.

Et ’rummeligt’ arbejdsmarked

Hvis man er i tvivl, kan man se til Tyskland. Her fulgte man mainstreamøkonomernes anbefalinger og indførte såkaldte mini- og midi-job – en ny slags lavtlønsjob. I dag kender vi konsekvenserne: Frem for at løfte arbejderne ind i bedre job, er der skabt en voksende gruppe af såkaldt working poor, der hænger fast i dårlige job med lønninger, der ikke er til at leve af.

Det skader ikke kun dem, som spises af med de lave lønninger. Det rammer hele arbejderklassen – fordi eksistensen af en lavtlønssektor er med til at presse de øvrige lønninger ned.

Men, kan jeg høre Cepos og måske også velmenende radikale indvende, er det ikke en pris, vi må betale for at skabe et rummeligt arbejdsmarked? Er det ikke egoistisk, at kampen for mere velnærede lønmodtageres vilkår skal stå i vejen for mere udsatte og marginaliserede grupper? Og er det ikke bedre, at folk er i arbejde til en lidt lavere løn end slet ikke er i arbejde?

Indvendingen bygger på en udbredt antagelse inden for neoklassisk økonomi. Nemlig at mindstelønninger og kollektive lønaftaler skaber øget arbejdsløshed, fordi de forvrider markedsmekanismerne og dermed står i vejen for, at markedet selv kan søge mod fuld beskæftigelse ved at lade udbud og efterspørgsel bestemme den korrekte markedskonforme pris på arbejdskraften.

Vores egen indslusningsløn

Over de seneste årtier har empirisk økonomisk forskning dog sat stadig større spørgsmålstegn ved denne opfattelse. Det store gennembrud kom fra to de to Princeton-økonomer David Card og Alan Krueger. I et studie fra 1994 undersøgte de udviklingen i beskæftigelsen i fastfood-restauranter i henholdsvis Pennsylvania og New Jersey, efter at sidstnævnte havde hævet delstatens mindsteløn. De konstaterede, at højere lønninger – stik imod den teoretiske antagelse – ikke havde ført til lavere beskæftigelse.

Siden fulgte studie efter studie, som kom frem til lignende resultater, og det har grundlæggende ændret økonomernes opfattelse af sammenhængen mellem lønniveau og ledighed. En amerikansk undersøgelse viser, at mens 90 procent af USA’s fremtrædende økonomer i 1978 mente, at højere mindsteløn ville føre til faldende beskæftigelse, så blev denne opfattelse i 2015 kun delt af 26 procent af økonomerne.

På vores breddegrader burde den konklusion ikke være kontroversiel. Vi har i de nordiske lande relativt høje lønninger, men kan samtidig prale af, at vi har en større andel af befolkningen i beskæftigelse end de fleste andre lande i verden.

Det skyldes, at vi tidligt – allerede i den socialdemokratiske guldalder – valgte en anden vej mod fuld beskæftigelse. I stedet for at acceptere et nulsumsspil, hvor arbejdere med lav produktivitet må tage til takke med lave lønninger, har vi satset massivt på at give mennesker uddannelse og kompetencer, der øger deres produktivitet og dermed løfter dem op i en overenskomstmæssig løn. Vores ’indslusningsløn’ kalder vi ganske enkelt lærlingeløn, elevløn og SU.

Det er ikke bare godt for de arbejdere, som løftes op på et anstændigt lønniveau. Det er også godt for samfundsøkonomien. Det koster nemlig rigtig meget velstand at fastholde job med lav produktivitet frem for at løfte dem ind i mere produktive job.

Så lad os holde fast i vinderstrategien og sætte massivt ind med uddannelse og kompetenceløft af de medborgere, der i dag har svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Og så sende den gamle lavtlønskrikke på permanent pension.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

24/feb/2021

Hej Pelle,
tak for et godt indlæg og
fortsat relevant perspektiv :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Steen K Petersen, Søren Dahl, Mette Johansson, Per Klüver, David Zennaro, Kurt Nielsen, Søren Andersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvad skal vi nu med indslusningsløn?

I forvejen har man jo fået indført både nyttejob, gratis (skattebetalt) virksomhedspraktik, samt arbejdsudredninger og ressourceforløb uden slutdato.

Alt sammen noget, der klares uden at betale løn, give opsparing til dagpenge, feriepenge, sygeforsikring, fradrag på skattebiletten, fagforening eller lignende overflødige goder, når det drejer sig om ledige og syge.

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Per Klüver, David Zennaro, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye, Søren Andersen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er jo ikke job nok til en overenskomstmæssig løn og på konkurrencedygtige arbejdsforhold.
At forsøge at skjule det under et låg af endnu flere fattigdomsskabende påfund er ikke særligt klogt.

Vibeke Olsen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Herdis Weins, David Zennaro, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tak for godt indlæg.
Og
Jeg ville ønske at alle holdt om med at bruge betegnelserne "vismænd" og "overvismand". På Det økonomiske Råds egen hjemmeside hedder det formænd for det økonomiske råd, og når man her skriver vismænd, hedder det " .... såkaldte "vismænd"..... ". Betegnelsen "vismænd" stammer fra rådet oprettelse og var dengang ment som en morsomhed - "de fire vise mænd" og vismænd blev i starten altid sat i anførselstegn. Med tiden er anførselstegnene faldet væk og de økonomiske rådgivere er psykologisk set steget i rang - hævet over almindelig økonomi - som kaldt fra himlen.
Kan vi ikke blive enige om at holde op med at bruge "vismænd" og "overvismand". Dette er også en opfordring til Information som medie.

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Herdis Weins, Søren Dahl, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, David Zennaro og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Faktum er, at beskæftigelsesfrekvensen er alt, alt for lav blandt flygtninge og indvandrere. Professor ved AU, Nina Smith, har ved flere lejligheder gjort gældende, at de høje overenskomstmæssige mindstelønninger er en af de væsentligste barrierer mod integration af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det skal vi have gjort noget ved. Det kan ikke være rigtigt, at vi have så høje uforholdsmæssigt overførselsudgifter til denne gruppe (og deraf afledte højere skatter på indkomster for at finansiere disse). Medmindre det er klart dokumenteret, at man ikke er i stand til at arbejde, skal man skal naturligvis også bidrage, som alle andre raske i den erhvervsaktive alder. Det turde være aldeles indlysende.

Den tidligere overvismand og nuværende professor ved AU, Michael Svarer, skal have derfor - i mine øjne - have stor ros for sit forslag om indslusningsløn for de grupper, der notorisk har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er et helt relevant bud på, hvordan bemeldte grupper kan blive attraktive for arbejdsgiverne.

Og perspektivet for selvsamme grupper skal naturligvis være, at de fra dette udgangspunkt skal have mulighed for kvalificere sig til på sigt også at blive aflønnet efter de ordinære overenskomstmæssigt fastsatte lønninger.

Eva Schwanenflügel

Det er godt med dig, Erik Fuglsang.
De velhavende og erhvervslivet gør ikke just deres borgerpligt, når det gælder skattebetaling, på trods af at den ene regering efter den anden har givet skattelettelser til dem:

"Nu skyldes der 135 milliarder i skat"
https://www.berlingske.dk/oekonomi/danskerne-skylder-nu-135-mia-kroner-t...

Inddrivelsen er effektivt nedbrudt efter Anders Fogh Rasmussen og Kristian Jensen nedsmeltede væsenet.

Det er muligt at beskæftigelsesfrekvensen stadig er lav blandt flygtninge og indvandrere, men den er stigende, ikke faldende:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32295#

Det på trods af alle de benspænd, man har lavet for at fadtholde 'de fremmede' i limbo, blandt andet ved at fordyre danskundervisning, fjerne gratis tolkehjælp og fratage opholdstilladelsen fra folk, der uddanner sig.

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Carsten Munk, Freddie Vindberg, Søren Dahl og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel

Det overrasker dig næppe, at jeg er lodret uenig i din fremstilling, Eva.
Borgerlige regeringer har ganske rigtigt klart ansvar i forhold til de problemer, der er i SKAT, det erkender jeg blankt, MEN nedsmeltningen fortsatte fra 2011-2015, hvor der både var S og SF skatteministre, der uomtvisteligt har et medansvar. Det undlader du at omtale. Hvorfor?

Med hensyn til skyldnerne så er det ingenlunde kun velhavere og erhvervsvirksomheder, for hvilke der er u-inddrevet skattegæld og øvrig gæld til det offentlige. Gældsstyrelsens inddriver gæld til det offentlige hos borgere
og virksomheder på vegne af flere hundrede offentlige kreditorer. Det omfatter
både store kreditorer som Skattestyrelsen, men OGSÅ Udbetaling Danmark, der har milliarder til gode hos skyldnere. Dertil kommer gæld, der inddrives for mindre offentlige kreditorer som fx uddannelsesinstitutioner og forsyningsselskaber.
Det omtaler du heller ikke. Og hvorfor ikke det, kunne jeg spørge?

Ligesom Helle Wisbech kunne jeg godt tænke mig, at vismændene blev hevet ned fra piedestalerne. Så vidt jeg husker, var det en ide opstået hos de Radikale, som troede at økonomi var en videnskab på samme måde som fysik og kemi. og at vi ved at lytte til økonomerne kunne få objektive samfundsøkonomiske råd. Siden har alle økonomer i "økonomisk råd" prædiket borgerlig tankegang. Nu viser der sig, at der i stigende grad ikke er belæg for de ideologisk prægede råd om tilbageholdenhed med offentlige udgifter, gældssætning, ekspansiv økonomisk politik mv., lave lønninger, "en vis arbejdsløshed for at hindre overophedning af økonomien", tilbageholdenhed i lønforhandlinger, og alt det andet disse råd i tidens løb har præket. Det var alt sammen ideologisk baserede udsagn, meninger, synspunkter om at skabe et andet samfund, hvor vækst og konkurrence var i højsædet og afskaffelse af velfærdssamfundet en pris man var villig til at betale. I stedet for at lade borgerlige økonomer afskaffe velfærdssamfundet burde vi afskaffe "det økonomiske råd". Det er ideologiske partsindlæg. Lad Venstre, Radikale og Liberal Alliance selv betale for deres borgerlige økonomisk rådgivning.

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

En indslusningsløn, er en skændsel, og alle ved det.

Også arbejdsgiverne.

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Søren Dahl, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Erik Fuglsang, da man i forbindelse med den store, teknologiske åbenbaring EFI fyrede i tusindvis af erfarne skattemedarbejdere landet over, kunne denne bortsmidte erfaring ikke genvindes.

Desuden centraliseredes al indrivelse, hvor den før i tiden foregik en hel del bedre ude i kommunerne.

En del af ansvaret kan muligvis også tilskrives organiseringen af det offentlige, hvor mellemledere uden faglig viden fylder mere og mere, alt imens deres chefer belønner de bureaukratiske hak i forhold til måltallene, uden at have den mindste lyst til at høre om problemer.
(Udbytteskatte-skandalen er et godt eksempel)
NPM, med andre ord.

Jeg er enig med dig i, at Thornings regeringer kunne have gjort mere for at ansætte nye medarbejdere, men tsk, tsk, hendes regeringer førte jo også borgerlig politik, det havde de Radikale sørget for.
- Her hjalp nedsmeltningen af SF og deres udtræden af regeringen på grund af salget af en del af DONG til Goldman-Sachs heller ikke på stabiliteten..

De borgerlige sad stort set på magten i samlet tyve år.

Grunden til at SKAT ikke kan inddrive gæld hos borgere, der får penge fra Udbetaling Danmark, skyldes ganske enkelt at de ikke har dem.
Derfor er det billigere at eftergive gælden, end at lade den vokse.
Iøvrigt falder meget gæld også for forældelsesfristen.

Som eksempel på, hvor galt det står til hos borgere på overførselsindkomst efter de mange nedskæringer som benævnes 'reformer' i vanlig newspeak-stil, (kontanthjælpsloft, 225-timers regel og integrationsydelse- nu 'hjemsendelsesydelse')
kan man for eksempel læse dette:

"Coronakrisen virker som et forstørrelsesglas på den sociale ulighed. Mange familier har ikke råd til at købe en flyverdragt og varmt fodtøj til deres børn.

Øget hygiejne, mindre børnegrupper og mere udeliv.

Det er et par af de sundhedsfaglige retningslinjer, som landets daginstitutioner skal følge for at begrænse smitten af coronavirus, covid-19.

Men mange steder i landet oplever pædagoger og private organisationer børn, der kommer i daginstitution i al for lidt tøj efter årstiden og fryser på legepladsen, fordi deres forældre ikke har råd til at købe en flyverdragt eller et par varme vinterstøvler til dem. Det skriver Fagbladet 3F.

- Kolde og våde børn knuser nærmest pædagogernes hjerter, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL – børne- og ungdomspædagogernes landsforbund."

"Børn fra fattige familier fryser i daginstitutionerne"
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/boern-fra-fattige-familier-fryser-i-...

Med hensyn til skattelettelser, er det kun de velhavende, der har fået noget ud af det.
Uligheden er steget markant, og vedbliver at stige:

"Ved at lægge gevinsten ved skattelettelserne sammen med tabet ved velfærdsbesparelser, har AE regnet ud, at de ti procent fattigste danskere har fire procent mindre at forbruge for i dag sammenlignet med 2001. Samtidig har de rigeste ti procent fået øgede forbrugsmuligheder for, hvad der svarer til mere end seks procent af deres lønindkomst.

- Der er sket en markant udvikling i uligheden, og derfor er Danmark heller ikke længere så godt placeret i internationale sammenligninger, som vi har været tidligere, siger Bent Greve, der er professor på Roskilde Universitet og forsker i velfærdsstatens udvikling."

"De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser"
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/de-fattigste-betaler-prisen-for-to-a...

Så nej, vi bliver nok aldrig enige, men her er i det mindste lidt læsestof, der forklarer mine synspunkter.

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, David Adam, Carsten Munk, Søren Dahl, Erik Fuglsang og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel

Jeg anerkender fuldt, at der er givet - i mine øjne tiltrængte - skattelettelser til alle beskæftigede i alle indkomstgrupper de seneste årtier.
Jeg anerkender også din ihærdighed i forhold til at kæmpe vedholdende for de svagest stillede medborgere i dette her samfund. Ikke mange - i dine øjne - sociale uretfærdigheder passerer ubemærket forbi dit vagtsomme blik, og det har jeg respekt for !

Min anke gik på det faktuelle i forhold til SKATs nedsmeltning, og hvem der bærer ansvaret herfor. Desuden opponerede jeg imod, at det alene er velhavere og virksomheder, der optræder som skyldnere i de 135 mia. kr, som SKAT skal vurdere, hvordan (og om) de skal inddrive.

Med hensyn til uligheden, så er denne vokset marginalt i de seneste årtier, hvor danskernes indkomster bliver stadig mere ulige. Det bestrider jeg heller ikke.

"Dette skyldes dog i højere grad ændringer i befolkningens sammensætning, end at de, der tjener mest, også får de største indkomststigninger..

Flere årsager til ulighed
Når uligheden i borgernes indkomster stiger over tid, er der grundlæggende to mulige forklaringer: Enten kan den stigende ulighed tilskrives ændringer i befolkningens sammensætning, eller også skyldes den ændringer i indkomsten for borgerne inden for forskellige befolkningsgrupper. Begge forklaringer kan naturligvis også eksistere side om side....
I VIVEs rapport Udviklingen i borgernes indkomst, der netop er udkommet, har vi undersøgt, hvordan uligheden i borgernes indkomst i Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg Kommuner har udviklet sig over det seneste årti. Vi har også set på årsagerne til udviklingen og sammenlignet med, hvordan udviklingen er på landsplan. I tråd med tidligere studier finder vi, at uligheden i Danmark er steget.

Målt ved den såkaldte gini-koefficient er uligheden i indkomster i Danmark i det sidste ti år steget med 1,4 procentpoint som afspejling af, at indkomsterne er steget relativt mere for borgere i den øvre ende af indkomstspektret end for borgere i den nedre ende af indkomstspektret. Nok så væsentligt finder vi også, at årsagen til den stigende ulighed i højere grad skal tilskrives ændringer i befolkningens sammensætning end forskelle i indkomstudviklingen for de forskellige befolkningsgrupper."
https://www.vive.dk/da/udgivelser/danmark-er-blevet-mere-ulige-men-det-e...

Til uligheds- og skatte-diskussionen hører også - i min optik - at uanset spredningen i formue og indkomst, så er de skandinaviske velfærdssamfund blandt de mest lige på kloden.
Hvad angår det samlede skatte- og afgiftstryk, så er DK - selv efter skattereformerne (hvor topskatten jo ikke forsvandt) de seneste årtier- stadig verdens højeste.
Det er - efter min mening - en meget kedelig 1.plads at indtage, og selvom jeg er tilhænger af velfærdsstaten (og en vis omfordeling), så er der (efter min mening) trods alt nogle smertegrænser for, hvor dybt staten skal rage borgerne dybt nede i lommerne, og hvor kraftig omfordelingen skal være.

Vi bliver aldrig helt enige om SKAT, skattetryk, indslusningsløn, fordelingspolitik, NPM, hvor problematisk uligheden i DK er mm, men det er alligevel interessant at debattere med dig og dine mange meningsfæller i kommentarsporet :-)

God aften :-)

Eva Schwanenflügel

Tak for svar, Erik Fuglsang.

Ja, jeg brænder ganske rigtigt for at samfundet skal indrettes retfærdigt, og mener at vi i lang tid har bevæget os væk fra velfærdssamfundet og idag lever i en konkurrencestat.

Så Anders Fogh Rasmussen lykkedes med at nedbryde solidariteten, alt imens han gjorde alt i sin magt for at mindske statens skattebetalinger - fra middelklassen og opefter.

Da Finanskrisen ramte, stod Danmark et temmelig dårligt sted, og bankerne ville have kollapset på stribe, hvis ikke den selvsamme stat var trådt til med den ene bankpakke efter den anden.

Samtidig blev sparepolitikken (austerity) et mantra i EU, og Helle Thorning Schmidt indskrev os gladeligt i Finanspagten med al den ulykke, der siden fulgte for de fattigste i landet, som fik den ene 'reform' efter den anden smidt i hovedet i mere end en dekade.

I en tid hvor arbejdsløsheden steg med raketfart, valgte man at halvere dagpengeperioden.

Man indførte reformen af førtidspension og fleksjob, og opfandt de såkaldte ressourceforløb - endnu et newspeak-ord, der omskrev, hvad det egentlig drejede sig om, nemlig besparelser (måltal) for hvem der måtte få førtidspension, og en decideret forringelse af fleksjob-ordningen, der lige var begyndt at fungere efter hensigten, nemlig at få sårbare mennesker i beskæftigelse på rimelige vilkår.

Men samtidig lavede man den ene skattelettelse efter den anden, der tilgodeså de velhavende og erhvervslivet.
De lavtlønnede, not so much.
De blev desuden trynet af Moderniseringsstyrelsen, der af al magt forsøgte at trykke lønnen i det offentlige, (lærerlockouten med efterfølgende indblanding fra staten er et godt eksempel)

Og de fattigste fik mindre og mindre.
Desuden udhuledes deres overførsler af Satspuljen, så udviklingen i indkomst, og dermed købekraft, langsomt men sikkert svandt ind.
(Folkepensionister burde fx have haft mindst 4000 kr mere udbetalt årligt, men istedet er pensionen stagneret)

Resultatet er den voksende ulighed, der mindre skyldes befolkningssammensætningen end de nedskæringer, skiftende regeringers blå politiske prioriteringer har medført.

Og sidst men ikke mindst; når man er på overførselsindkomst, kan man kun have en meget begrænset opsparing.
Det er værst for kontanthjælpsmodtagerne, men rammer også pensionister.
Derfor kan de ikke øge deres indkomst ved at spekulere i aktier.

Og det er her, de største indtægter kommer fra, ligesom fra ejendomme.
Altså noget, man ikke behøver at arbejde for at opnå, eller som øger velstanden i samfundet.

At de rige beskattes på deres lønindkomst er en dråbe i havet. Især når de har adgang til de bedste revisorer og skatteadvokater, der kan finde fradrag for dem.

Så nu er det min tur til at spørge, om du kan redegøre for retfærdigheden i uligheden?

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Freddie Vindberg, David Adam, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

" det

Ifølge AE-Rådets analyse har de ti procent rigeste danskere siden 2001 fået syv eller otte gange mere end de ti procent fattigste som følge af ændringer i skatten. Konkret betød det en skattelettelse på 41.000 kroner sidste år i forhold til, hvis der ikke var lavet skattereformer. Til sammenligning har reformerne givet de ti procent danskere, som tjener mindst, en skattelettelse på 900 kroner sidste år."

"Direktøren får de største skattelettelser- og det har han gjort i de seneste 15 år"
https://www.information.dk/indland/2017/08/direktoeren-faar-stoerste-ska...

"sidste 15 år er der allerede delt 52 mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært er gået til de rigeste og har øget uligheden i Danmark. Den rigeste procent har fået 80.000 kr. mere til sig selv. Modsat har de fattigste 10 pct. fået 1.000 kr."

"52 milliarder kroner i skattelettelser er primært gået til de rigeste"
https://www.ae.dk/analyser/52-mia-kr-i-skattelettelser-er-primaert-gaaet...

"Skattepolitikken siden årtudsindeskiftet har sænket indkomstskatterne mest i toppen og kostet 35-40 milliarder kroner i provenu, der kunne have været brugt på velfærd."

"To årtiers skattepolitik har øget uligheden"
https://www.ae.dk/analyser/to-aartiers-skattepolitik-har-oeget-uligheden

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Søren Dahl og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tak Eva, fordi du bliver ved. :-)

Vibeke Olsen, Steen K Petersen, Freddie Vindberg, Jørgen Mathiasen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Velbekomme, Lise Lotte, jeg er glad for at være til gavn :-)

(Desuden kan jeg slet ikke lade være..!!)

Eva Schwanenflügel

De sidste 15 års skattereformer har gavnet de rigeste mest - og det fortsætter:

V og K har stemt for samtlige otte skattereformer, der siden 2001 reducerer den økonomiske omfordeling mellem rig og fattig.
Derefter kommer DF, der har stemt for fem.

Her er listen for skattereformer de seneste 15 år, der har bidraget til en reduceret økonomisk omfordeling:

SKATTESTOP 2001

- Anders Fogh Rasmussen indfører skattestoppet, der bl.a. indfører en lang række ændringer, fx at boligers værdistigning ikke beskattes.

Stemte for: V og K

LAVERE SKAT PÅ ARBEJDSINDKOMST 2003

- Der indføres beskæftigelsesfradrag, og grænsen for mellemskat hæves.

Stemte for: V, K, DF

FORÅRSPAKKEN 2004

- Lavere skat på arbejde, hvilket øger skellet mellem arbejdsløse og beskæftigede.

Stemte for: V, K, DF

LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 2007

- Person- og beskæftigelsesfradraget, samt grænsen for mellemskat hæves.
Der indføres en maks-grænse for topskattebetalere.

Stemte for: V, K, DF, og Ny Alliance

FORÅRSPAKKE 2.0, 2009

- Stor skattepakke, der bl.a. fjerner mellemskatten, hæver topskattegrænsen, og sænker skatten på aktieindkomst.

Stemte for: V, K, DF

SKATTEREFORM 2012

- Regulering af sociale ydelser sænkes.
Højere beskæftigelsesfradrag.
Topskattegrænsen hæves.

Stemte for: SF, S, R, V og K

VÆKSTPLAN 2013

- Vækstplan DK indeholdt skatte- og afgiftslettelser samt offentlige investeringer for 10 milliarder kroner i 2014.
Selskabsskatten sænkes fra 25% til 22%.
Desuden sænkes virksomheders produktionsrelaterede afgifter på energi med videre.

Stemte for: SF, S, R, V, K og Liberal Alliance

REGISTRERINGSAFGIFT SÆNKES 2016 og 2017

- I forbindelse med finansloven for 2016 nedsættes registreringsafgiften for dyre biler og motorcykler fra 180% af køretøjets værdi til 150%.
Fra 2017 slipper man med at betale 105% I registreringsafgift af de første 106.600 kroner af bilens pris.

Stemte for: V, K, DF og Liberal Alliance

Kilde: Listen er udarbejdet af professor Bent Greve, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, professor Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, bl.a. på baggrund af en opgørelse fra Dansk Magisterblad.

https://www.information.dk/indland/2017/08/direktoeren-faar-stoerste-ska...

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Søren Dahl, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Bent Christensen

Det er altså bedre at mennesker bliver fastholdt på passiv forsørgelse hele livet? Evt. suppleret med lidt sort arbejde.

Eva Schwanenflügel

Ja, Bent Christensen, jeg synes også de rigeste på passiv forsørgelse skulle bidrage mere.

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Søren Dahl, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Indslusningsløn dur ikke.

Vi vil ikke have "Working poor" i Danmark.
Vil arbejdsgivere kun give 80 kr.t. så må staten supplere op.
Det kunne måske give mening.

Folk skal derimod kvalificeres til at kunne deltage på arbejdsmarkedet. Dette sker allerede før skolestart. Et rimeligt sprogkendskab , så relevant uddannelse kan erhverves og villighed fra arbejdsgivere til at ansætte folk af fremmed herkomst, er den eneste reelle vej ud af problemerne.
Men det kræver en indsat fra alle parter.