Kommentar

Vi må ikke afkoble diskussionen om vækst fra virkeligheden

Ifølge økonomen Jesper Jespersen kan vi bevare væksten i økonomien, hvis vi formår at afkoble den fra brugen af naturressourcer og udledningen af CO2. Problemet er blot, at verden ikke har vist sig i stand til dette indtil nu, skriver journalist Jørgen Steen Nielsen i dette debatindlæg
'Jeg går ind for al den teknologiske omstilling og afkobling, vi kan præstere. Men jeg kan ikke overgive mig til en teknologioptimisme, der stik mod et halvt århundredes empiri forestiller sig, at en grænseløst ekspanderende økonomi på en begrænset planet er langtidsholdbar,' skriver klimajournalist Jørgen Steen Nielsen. Her ses vindmølleparken mellem Øresund og Malmø i Sverige, samt olietanke på Benzinøen, Amager.

'Jeg går ind for al den teknologiske omstilling og afkobling, vi kan præstere. Men jeg kan ikke overgive mig til en teknologioptimisme, der stik mod et halvt århundredes empiri forestiller sig, at en grænseløst ekspanderende økonomi på en begrænset planet er langtidsholdbar,' skriver klimajournalist Jørgen Steen Nielsen. Her ses vindmølleparken mellem Øresund og Malmø i Sverige, samt olietanke på Benzinøen, Amager.

Christian Lindgren

Debat
13. februar 2021

’Økonomi’ er læren om, hvordan man holder hus med knappe ressourcer.

Man kan derfor sige, at økonomi handler om husholdning, og at en samfundsøkonomi, der evner at holde hus med knappe ressourcer, er en bæredygtig økonomi. Eller omvendt, at en bæredygtig samfundsøkonomi er en husholdningsøkonomi.

Det er min replik til overskriften på Jesper Jespersens kronik den 6. februar: »Nej, heller ikke en bæredygtig samfundsøkonomi er som en husholdningsøkonomi«.

Jespersens diskussion, som er affødt af min kommentar den 27. januar, handler om en sammenblanding af det pengeøkonomiske univers med den biofysiske økonomis univers.

Inden for den abstrakte pengeøkonomis logik og rammer er jeg enig i, at der er situationer, hvor høj statslig gældsætning og pengeskabelse ikke er noget problem. Så længe rente og inflation er lav, kan stater stifte gæld og fremstille penge uden problemer.

Problemet er, at pengeøkonomien ikke eksisterer i sit eget lukkede univers. Penge er til for at blive brugt, og gæld er »en fordring om en fremtidig vækst baseret på biofysiske ressourcer«, som professor Inge Røpke har udtrykt det.

Når pengene bruges, påvirker det den biofysiske økonomi, der handler om produktionen og forbruget af ressourcer, natur og absorptionskapacitet for eksempelvis drivhusgasser i atmosfæren.

I den kontekst er det et problem, hvis vi nu atter begynder at hylde en ny økonomisk fortælling om grænseløshed, om at der ikke er grænser for gældsætning og pengeskabelse som redskaber til mere vækst. Mere end nogensinde har en truet planet behov for fortællingen om en økonomi, der holder hus med de knappe ressourcer, det vil sige en bæredygtig husholdningsøkonomi i planetær forstand.

Ingen afkobling

Jamen, indvender Jesper Jespersen, det handler om at »sikre en absolut afkobling af samfundsøkonomien fra naturens begrænsede ressourcer«. Med en sådan afkobling er fortsat vækst intet problem. »Og her er mit opmuntrende budskab: Det er teknologisk muligt,« skriver Jespersen.

Problemet er, at det kun er teknologisk muligt på nogle områder, mens det på andre områder simpelthen ikke sker.

Afkobling kan ske ved substitution, det vil sige ved at erstatte en sparsom ressource med en mere rigelig. Benzin erstattes med elbilbatterier, oliebaseret plastik med biobaseret plastik, kulkraftværker med vindmøller og så videre. Men ikke alt kan substitueres. Økonomen Herman Daly pointerer, at hvis vi har tømt havet for fisk, så hjælper det ikke at substituere med større fiskekuttere.

Informations egen Ejvind Larsen har mere polemisk sagt, at »man kan altså ikke lave æblegrød af pærer«.

Hvad skal vi substituere rent drikkevand med? Coca-Cola? Hvad skal vi substituere fosfor, en af planternes essentielle byggesten, med?

Den anden vej til afkobling mellem økonomisk vækst og pres på ressourcerne er effektivisering, genanvendelse og lukkede kredsløb. Men det sker enten slet ikke eller i et tempo og omfang, der er helt utilstrækkeligt til at afværge alvorlige klima- og miljøskader. Ser man på graferne, så følger kurverne for globalt materialeforbrug og drivhusgasudledning nøje BNP-vækstkurven opad.

Hvis man optimistisk antager, at verden formår at ’løse energiproblemet’, det vil sige stille om til 100 procent vedvarende energi, før klimaet bryder sammen, så flyttes problemet blot: Med endeløs energi til rådighed for vækst beredes vejen for et voksende råstof- og naturforbrug – i stedet for energibegrænsning løber vi ind i andre typer knaphed og grænser. I stedet for klimaproblemer andre typer miljøproblemer.

I øvrigt oplever vi også ’sociale grænser’ for omstillingen i form af protester fra mennesker, der oplever, at disse teknologier påtvinges dem ovenfra og forringer deres liv. Jo større vores økonomi og energiforbrug er, og jo mere den vedvarende energi fylder i landskabet, desto tydeligere vil vi løbe ind i disse sociale grænser med potentiale for polarisering og åben modstand mod den grønne omstilling.

Måske kan man sige, at en rettidig og global, absolut afkobling på alle kritiske områder, vil fordre en så brutal og forceret statslig styring, at både politikere og befolkning vil vige tilbage for det.

Optimismen

Jeg går ind for al den teknologiske omstilling og afkobling, vi kan præstere. Men jeg kan ikke overgive mig til en teknologioptimisme, der stik mod et halvt århundredes empiri forestiller sig, at en grænseløst ekspanderende økonomi på en begrænset planet er langtidsholdbar.

Hvad min optimisme bygger på, er derimod, at dygtige økonomer i samtale med os andre kan komme op med nye økonomiske fortællinger og politikker, som kan sikre menneskelig trivsel inden for en bæredygtig husholdningsøkonomi. Måske handler det om at dele arbejdet, ansvaret, ejerskabet og velstanden bedre mellem os.

Jørgen Steen Nielsen er uddannet biolog og journalist på Dagbladet Information

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Fint indlæg. Klar fremstilling af back-spin effekter ved øget ressourceforbrug.

Tak for en udredning på hvorfor man ikke bare kan flytte problemerne og fortsætte med uhæmmet vækst og forbrug.

Niels-Simon Larsen

Stort set enig med jsn. Der er lige det med ‘dygtige økonomer’. Det har vi jo, og de har oven i købet papir på det. Det er lidt af et problem. Og ‘økonomiske fortællinger’, nej, dem har jeg ikke behov for, hvad i alverden skulle de kunne fortælle om. Dan og hans rådgivere har lige fortalt en om en hockeystav, og den var da ikke værd at høre på. I torsdags i Clement var der en vismand, der udtalte sig med en masse forbehold. Sludder, pludder.

Stod meget tidligt op forleden morgen for at skrive en nøgtern kommentar til økonomiprofessor Jesper Jespersens kronik om en af naturen afkoblet økonomi. Så læste jeg kommentarerne på Informations hjemmeside og tænkte, at mit svar næppe tilføjede det store, men dog måske nok accentuere menneskets økologiske rolle. I går læste jeg så Jørgen Steen Nielsens replik, glædede mig over niveauet og tvivlede på, at jeg kunne bidrage med noget.
I dag stod jeg lidt senere op og skrev disse ord:
Det er som om assurandøren står for døren: ”Hvis du køber denne – lad os kalde den afkoblingsaktien - så:
1) kan du fortsat forbruge, som du gør. Formentlig kan du endda øge dit forbrug, uden at belaste miljøet yderligere.
Vi fjerner stort set bare lugten af benzin.
2) du skaber mulighed for, at milliarder af mennesker kan øge deres levestandard.
3) du er med til at fremme - ja, DU deltager i – menneskets teknologiske eventyr.
4) på sigt er du – eller dine efterkommere – at regne for primærproducenter i økosystemet. På linje med planterne. Hvis du sætter pris på frihed og uafhængighed er det måske værd at tage med i overvejelserne.
5) Nu går jeg og kommer tilbage om 5 år – men til den tid har du måske ikke noget valg!
Nu er han gået.
Jeg har ellers lyst til at indlede en snak med ham. Filosofisk. Indrømme, hvor meget jeg værdsætter forsigtighed og tvivl. Gøre mig tanker sammen med ham om forholdet mellem økosystem, (plante-)samfund, arter og individ.
Men så husker jeg dengang Jehovas Vidner bankede på min dør – var lige flyttet hjemmefra og det kunne de nok lugte – og meningen var netop, at vi skulle have dén snak, at dén service kunne de tilbyde. Men også at det ville munde ud i, at Dommedag nærmede sig og at der kun var plads til så og så mange…
Nu håber jeg i mit stille sind at møde ham i civil en dag over en kop kaffe.
Jeg ville indlede med:
Jeg ville tilføje, at lad os nu bare gøre bilerne elektriske til en start, lad os se om vi kan lykkes med det. Egentlig så jeg gerne, at privatbilismen blev udfaset. Den skaber en falsk forestilling om individuel frihed. Bilismen og dertilhørende infrastruktur er og bliver afhængig af fællesskabets vilje og bestræbelser og sker på bekostning af miljøet – resten af naturen. Veje er stort set kun økologisk brugbare for ådselsædere.
Hvad med cyklerne? Kunne han måske finde på at spørge. Men det kunne også være, at han ville snakke om en bog, han lige havde læst og havde fået ham til at overveje….

Ole Busck:
Meget fint svar til Jesper, men, Jørgen, er en "bæredygtig husholdningsøkonomi" mon ikke det samme som "modvækst" ?