Kommentar

Mogens Lykketoft: Trods risici er de danske energiøer den rigtige beslutning

Beslutningen om at etablere to energiøer i Nordsøen og Østersøen bliver i Informations leder beskyldt for at være et dristigt og højrisikabelt projekt. Men selv om der er risici involveret, må vi handle nu, hvis den grønne omstilling skal lykkes i Europa, skriver formand for Energinet, Mogens Lykketoft, i dette debatindlæg
Det er nu, vi skal i gang med at anlægge de energiøer, hvortil møllernes strøm skal sendes, og hvorfra vi i Energinet skal sende strømmen videre i kabler til lands – både i Danmark, Tyskland, Holland og forhåbentlig Polen, mener Mogens Lykketoft.

Det er nu, vi skal i gang med at anlægge de energiøer, hvortil møllernes strøm skal sendes, og hvorfra vi i Energinet skal sende strømmen videre i kabler til lands – både i Danmark, Tyskland, Holland og forhåbentlig Polen, mener Mogens Lykketoft.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
16. februar 2021

Klimajournalist på Information Jørgen Steen Nielsen er en af landets mest vidende og utrættelige forkæmpere for mere offensiv klimaindsats.

Jeg deler hans synspunkt om, at meget mere kan og skal gøres for at opfylde de nationale danske mål om CO2-reduktion frem til 2030.

Derimod forstår jeg ikke tonen i hans leder i Information den 6. februar under overskriften ’Økuller?’, som handler om den politiske beslutning om at etablere energiøerne i Nordsøen og Østersøen.

Overskriften ’Økuller?’ antyder, at beslutningen om energiøerne er lidt skør, at den træffes på et alt for usikkert grundlag, og at politikerne hellere skulle tage sig sammen til at vise større handlekraft om dét, der skal virke senest i 2030.

Jeg ser dog ingen visdom i at opstille en modsætning mellem krav om handling her og nu for at nå 2030-målene og samtidig at gå i gang med at lægge sporene for fremtiden: Energiøerne er – ligesom de store broforbindelser – projekter, det tager mindst et årti at bygge.

Store beslutninger skal træffes nu, hvis Danmark i mange årtier efter 2030 skal bidrage endnu mere til den globale klimaløsning – og som eksportnation høste gode job og indtjening på at levere billig vedvarende energi i langt større omfang, end det vi selv kan anvende.

Der skal rykkes nu

Selvfølgelig er der megen usikkerhed knyttet til investeringer, der kommer til at strække sig over de næste 30 år.

Men vi ved jo, at Europa får brug for enorme mængder vedvarende energi for at udfase brugen af fossile brændstoffer senest i 2050. Ikke bare lys og opvarmning, men alle biler, maskiner i husstande og virksomheder skal enten drives direkte på grøn strøm fra kontakterne eller – når det er tunge køretøjer, skibe og fly – drives frem af flydende grønne brændstoffer.

Det sidste kræver enorme mængder af billig grøn strøm til elektrolyse, der forvandler vand til brint og videre til andre grønne brændstoffer. Det, der kaldes Power-to-X.

Vi ved også, at Danmark har en global førerposition at værne om i udviklingen af enorme havvindmøller, og at vi har et større havareal end de fleste andre europæiske lande, hvorfra strømforsyning til en overkommelig transmissionspris kan trækkes til de store europæiske energiforbrugere.

Endelig ved vi som sagt, at det tager mere end et årti at investere tilstrækkeligt for at fastholde denne position.

Derfor er de fleste eksperter og sagkyndige enige om, at det er nu, planerne skal lægges for de gigantiske vindmølleparker til havs, og det er nu, vi skal i gang med at anlægge de energiøer, hvortil møllernes strøm skal sendes, og hvorfra vi i Energinet skal sende strømmen videre i kabler til lands – både i Danmark, Tyskland, Holland og forhåbentlig Polen.

En visionær beslutning

Energiøerne kan imidlertid også være steder, hvor en del af strømmen – når der i blæsevejr kommer mere energi, end elnettet kan rumme – umiddelbart kan anvendes til at fremstille grøn flydende brint, der så kan transporteres til forbrugerne.

Summen af offentlige og private investeringer i dette projekt vil, hvis de mest vidtgående planer realiseres, blive mere end 200 milliarder kroner. Det er selvfølgelig også muligt at standse op ved mindre, hvis sol og landvind leverer mere energi end forventet, og der derfor bliver brug for mindre fra havmøllerne.

Det forekommer imidlertid ikke sandsynligt, da der i det tætbefolkede Centraleuropa næppe er plads til eller politisk opbakning til at stille den nødvendige mængde vindmøller og solfangere op på land. Og disse lande har desuden et langt mere begrænset havareal at høste vindenergi fra end Danmark.

Derfor er jeg overbevist om, at det store folketingsflertal bag energiøprojektet har truffet en visionær beslutning – en af de vigtigste beslutninger for at opretholde en række danske erhvervsmæssige førerpositioner i Europas grønne omstilling frem mod 2050.

Energinet går nu straks i gang med forarbejdet til projektet, så øen og kablerne derude er klar senest i 2033. Jeg kommer næppe til at være med selv hele vejen, men jeg glæder mig som formand for Energinet overordentligt meget til at være med til at sætte denne vældige investering rigtigt i gang.

Mogens Lykketoft er formand for bestyrelsen i Energinet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu kan det jo ikke undre, at Mogens Lykketoft bakker fuldt og helt op om Socialdemokratiet/Dan Jørgensen. Og han har vel også en alder, så han næppe når at opleve de mere voldsomme konsekvenser af 'for lidt og for sent'. Men jeg vil dog rose ham for ikke at bruge ordet ambitiøst, hvilket Dan Jørgensen bruger konstant for at dække over den socialdemokratiske regerings u-ambitiøse politik på det grønne område.

Dorte Sørensen

Men ML har da ret i at handlingerne skal begynde nu og ikke afhænge af at det ikke må koste noget for erhvervslivet osv....

PS: Esbjerg er da glade for udsigten til en Energiø, da olieteknikerne osv. så kan forsætte arbejdet her.

Henning Lindberg

Mogens Lykketoft forstår ikke Jørgen Steen Nielsens leder vedr. energiøer der indeholder begrebet ”Ø-kuller”, og forsvarer politikernes beslutning om at afsætte så mange penge til fremtidens grønne energiforsyning at det svarer til 5 storebæltsbroer eller 10 Metro’er.

Nej, Mogens, der bør ikke være nogen modsætning mellem at beslutte en energi-ø som først igangsættes i 2033, og så klimatiltag der kan sættes i gang her og nu, og som ikke behøver at koste noget overhovedet.

Men ikke desto mindre lyder det meget mærkeligt i mine ører, at politikerne hellere vil sætte sig dyre mål i årene 2033 og fremefter end at handle her og nu.

Jeg er selv medejer af en vindmølle der siden opførelsen i 2002 har produceret ca. 2,2 mio. grønne kWh’er hvert eneste år. Men året 2020 bød på de aller-laveste strømpriser i mands minde, og vi står nu over for en meget dyrreparation, der gør spørgsmålet om videre drift af møllen helt aktuel.

Og der er åbenbart ikke politisk vilje her og nu til at ændre på de strukturer, der gør at møller må lukke ned når det blæser. Selv om det blæser fortsætter landets kraft-varme værker med at producere el med naturgas, fordi politisk fastsatte afgifter gør det urentabelt at installere strøm-forbrugende varmepumper i værkerne.

Når der laves elbil-forlig får hybridbiler med benzin motor lige så stor afgiftsnedsættelse som rene elbiler, og man sætter sig et mål for antallet af el-biler der er så lille, at det ikke engang udligner den forøgelse af bil-parken der forudsættes, og som man absolut heller ingen planer har om at begrænse.
Og der investeres mere end 800 mio. kr. i en gasledning til sukkerfabrikation på Lolland, til trods for at der allerede nu er nok grøn strøm til at omstille til klimavenlig produktion.

Jeg må give Jøgen Steen Nielsen fuldstændig ret når han skriver: ”Hvorfor kigger man mod Månen, før man ser på det, der ligger for éns fødder?”

Henning Lindberg
Vindmølleejer og el bilist