Pelle Dragsted: Fagbevægelsen er imod ulighed – bare ikke blandt sine egne medlemmer

Pelle, tak for at gøre debatten offentlig.

Og jeg håber virkelig, du genopstiller til Folketinget :-)

Velkendte, forudsigelige og destruktive klassedynamikker. Det kan ikke være anderledes, når Danmark strukturelt er indrettet, som det er.

Dette indlæg af Pelle Dragsted vil jeg hermed give min anbefaling.

Det må og skal være pligtlæsning hos FH Fagbevægelsens Hovedorganisation

Pensionisterne er åbenbart en ligegyldig gruppe. Her bliver reguleringen mere grotesk!

I et land som Tyskland har de lavestlønnede ikke længere råd til at være medlem af en fagforening. Det havde de før i tiden. I dag er de tyske fagforeninger forbeholdt de lønmodtagere, som har allermest i lønposen. De lavest lønnede har ingen fælles repræsentation. Det har de seneste årtier fået lønniveauet for de lavest lønnede til at styrtdykke. Helt ned til 3-4 euro i timen. Så lavt, at den tyske regering så sig nødsaget til at gribe ind for 7-8 år siden med en lovbefalet minimumsløn på den gang 8,50 euro.

Fagforeninger bliver mere og mere de rige lønmodtageres klub uden solidaritet til resten af fagforeningen, som ellers er de byggesten fagbevægelsen bygger på. I dag går solidariteten ikke længere end til sine egne fordele. Strejker er i dag en by i Langtbortistan.

Det samme gælder efterhånden dele af rød blok, som mere og mere kun består af krav om mere barsel, børnehaver og andre velhavende middelklasse gåder. De lavtlønnende daglejere udnyttet og misbrugt i vikaransættelser, de ledig og de syge stigmatiseres mere og mere som de overflødige uden rettigheder. 25% af befolkningen som de øvrige 75% helst så væk fra jorden overflade.

Ja, Jeppe Lindholm. Din påpegning af, at de lavestlønnede kan have vanskeligt ved at få råd til fagforeningsmedlemsskab er vigtig og relevant. I takt med at fagbevægelsen svækkes og de lavtlønnedes løn bliver stadig mindre værd i forhold til gennemsnittet, kan vi ikke i længden opretholde modstand mod statslig fastsat mindsteløn uden at modarbejde de allersvageste og lavest lønnede grupper.
Med sin fokus på forskellene mellem lønmodtagergrupperne er Pelle Dragsted desværre med til at splitte og svække fagbevægelsen, mens han ser helt bort fra de virkelige uligheder i samfundet.

Nu godter de sig rigtig hos Venstre, de Konservative, i LA, ja, i hele det markedsforherligende borgerlige Danmark. Hos Cepos åbner de sikkert champagneflaskerne og fejrer sammen med banker, vekselerer, skatteunddragere og spekulanter, at en toneangivende påstået venstreorienteret skribent i den grad blamerer sig, og er med til at svække fagforeningerne og sætte splid mellem lønmodtagerne.
Pelle Dragsted kan fortælle, at en kontorchef tjener mere end en kontorassistent. Det er et problem, synes han.
Men i stedet skulle du, Pelle, have fokuseret på de enorme uligheder der er mellem top og bund i samfundet i stedet for mellem top og bund blandt lønmodtagerne. Der er intet venstreorienteret eller solidarisk i at kræve, at den omfordeling, der burde ske i de lavestlønnedes favør, skal tages fra lønmodtagergrupperne lige ovenover eller for den sags skyld fra andre lønmodtagergrupper i det hele taget. Det viser ikke vejen frem mod et mere lige samfund. Forskellen mellem lønmodtagergrupperne er, efter de tal du præsenterer, en faktor 2-3, men forskellen i samfundet som helhed er en faktor 1000 eller mere. Hver en krone, som vi lønmodtagere tjener, bliver beskattet. Der er effektiv ligning for vores gruppe, men ellers har de seneste års mange skandalehistorier med skatter, afgifter og moms vist, at driftige ”forretningsmænd” ikke lignes med samme grundighed og succes, som vi lønmodtagere. Det højt besungne private erhvervsliv anvender enhver lejlighed til med lovlige, grænselovlige og somme tider ulovlige midler at undgå beskatning. På den måde unddrages beskatning af enorme beløb, der er mange gange større end forskellen i lønindkomst på alle kontorchefer sammenlignet med alle kontorassistenter i dette land. Alligevel er det forskellen mellem kontorchefen og kontorassistenten, Pelle fokuserer på og appellerer dermed til den smålige misundelse, fordi vi er tilbøjelige til at betragte de rige som dem, der tjener mere end os selv. Men også kontorchefens løn er beskeden i forhold til de lønninger, man tildeler hinanden i banker, forsikringsselskaber, medicinalfirmaer og andre store virksomheder. Disse kæmpelønninger trækkes fra i skat i virksomhedernes regnskab, så det i virkeligheden er kontorchefen, der sammen med kontorassistenter og andre lønmodtagere betaler for dette overforbrug af lønmidler. Hertil kommer, at de virkelig store formuer vokser og vokser uden særlig beskatning og det samme med de arbejdsfri indkomster. Der er moms på mælk og rugbrød, der er afgifter på spil og lotto, men det spil, der foregår på børsen og som efterhånden er helt afkoblet de økonomiske realiteter, er uden moms og afgifter. Igen: de fine, de rige, de besiddende og de magtfulde går fri, mens Pelle sætter lønmodtagergrupper op mod hinanden og appellerer til den vamle, gule misundelse.

Der er mange uligheder og mange smuthuller, det stopper aldrig
Afslag på ældrecheck
Derfor fastholder vi afgørelsen.
Vi vurderer, at du ikke er berettiget til ældrecheck for 2021.Du har ret til ældrecheck for 2021, hvis din og din ægtefælles samlede formue pr. 1. januar 2021 ikke overstiger 91.900,00 kr. Ifølge formueopgørelsen i afgørelse om afslag på ældrecheck fra den 13. januar 2021 udgør jeres samlede formue xxxxxxxx kr.
Vi har lagt vægt på, at du den 1. februar 2021 pr. telefon har oplyst, at jeres formue fortsat overstiger den tilladte formuegrænse på 91.900,00 kr.
Oplysninger der ikke ændrer vores afgørelse.
I din klage har du oplyst, at du er utilfreds med, at din meget lille formue medtages, så du ikke kan få ældrecheck og andre tillæg. Spekulanter kan flytte penge i skattely,
andre kan flytte pengene til en aldersopsparing, der ikke modregnes.
Man kan også dele pengene ud til børnene som en gave, man selv kan hæve, så gaven kun er fiktiv.
Du ønsker oplyst, hvorfor ærlige mennesker skal straffes. Staten deler mange penge ud til spekulanter. Du mener, at disse huller skal lukkes. Som skatteborger føler du dig gjort til grin.
Du har pr. telefon den 1. februar 2021 oplyst, at du ønsker din klage fremsendt til Ankestyrelsen, da du vil gøre opmærksom på, at formuereglerne kan omgås, jf. dine synspunkter ovenfor.
Dine oplysninger er indgået i vores vurdering af sagen. Vi finder imidlertid ikke, at oplysningerne kan føre til en anden vurdering. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du den 1. februar 2021 har oplyst, at din og din ægtefælles formue fortsat overstiger formuegrænsen på 91.900,00 kr. den 1. januar 2021.
Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få udbetalt ældrecheck for 2021. Vi henviser i øvrigt til vores afgørelse fra den 13. januar 2021.
Vi bemærker for god ordens skyld, at når man som borger ansøger om ældrecheck, erklærer man med underskrift, at de oplysninger, der afgives, er korrekte. Afgives der urigtige oplysninger, kan det bl.a. føre til, at ydelsen skal tilbagebetales.Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der varetager lov om social pension. Vi har henvist dig til at kontakte dem med dine synspunkter vedrørende formueopgørelse i forbindelse med bevilling af ældrecheck.

Apropos CEPOS. Efter de private erhvervsdrivende har trukket hundrede vis af milliarder af skatte kroner ud af statskassen grundet corona det seneste år har CEPOS forholdt sig totalt tavse efter i årevis at have hærget og tilsvinet samfundsdebatten med krav om skattelettelser til de aller rigeste i samfundet med afskaffelse af topskat og andet. Og det på bekostning af de svageste og lavestlønnede med lønninger på 70 kr. i timen.

Ikke en dag gik der, før corona, uden denne asocial rigmands- og kvindeklub var på banen med deres mantra om skattelettelser. Også her på bladet var de på banen dagligt.

- En bande af manipulerende asociale gangster.

Det er for mig at se, en underlig bagvendt måde at regulere en lønuligehed på . Man skal vel først gøre sig klart, om man mener, at chefredaktøren og rengøringsassistenten skal have det samme i løn, som det engang var på Information, eller om der skal være forskel. Information opgav denne model af en eller anden grund, vel nok fordi journalisterne ikke ville nøjes med en løn under deres fagfæller. Sådan er det vel også i fagbevægelsen. Hvis man indføre PD's model vil lønforskellen med tiden nærme sig asymptotisk til nul. Det er et validt synspunkt, men så skal man da argumentere for, at man går ind for en enhedsløn.

Tak for at tone rent flag, Pelle.

"Men hvorfor skal de, der i forvejen har de højeste lønninger, også have de største lønstigninger? " Fordi nogen job vurderes at være mere værd, skabe mere værdi eller være mere efterspurgt, end andre. Hvis lønstigningen ikke var procentuel, ville denne vurdering, denne prissættelse, undermineres og incitamentet til f.eks at tage mere uddannelse, ville forsvinde. Intet står i vejen, i dette vidunderlige samfund, hvor uddannelse er gratis og mulighederne er lige, for at en i et lavere lønnet job kan opkvalificere sig og derved forøge sin indkomst og blive kvantitativt mere lige med de højere lønnede.

"Det virker både absurd og uretfærdigt. Og det er mere end svært at forstå, at netop fagbevægelsen kan forsvare denne permanente forøgelse af uligheden mellem sine lavtlønnede og højtlønnede medlemmer." Det er som det er, uanset om det passer ind i Pelles rationalistiske verdensforståelse eller ej. For mig at se er det absurde, at Pelle og enhedslisten, konkludere at verden er forkert nå den ikke passer ind i deres ideologi. Pelle Dragsted holder stædigt fast i troen på, at kvantitativ enshed er at foretrække frem for ligemulighedder, på trods af at historien så tydeligt har afgjort dette spørgsmål, og vist at hans ideologis menneskeforståelse ikke modsvare virkeligheden.

"Bliver debatten offentlig, tror jeg faktisk, at de mere vellønnede medlemmer af fagbevægelsen vil kunne se, at den nuværende praksis ikke er fair over for deres dårligere lønnede kolleger. For hvis man er imod voksende ulighed i samfundet, så må det også gælde uligheden blandt ens egne medlemmer." Forbered for på at blive skuffet :) Det er her ideologien køre af sporet, Pelle tror fejlagtigt at mennesket er drevet af "rationalitet" og "retfærdighed" og kommer derved til at ønske/drømme sig mennesket "bedre" end det i virkeligheden er.

Ingen tvivl om at det incitaments frie samfund på papiret ser lovende og frit ud, men menneskedyret vil det i praksis ikke, det har vist sig ikke at være en holdbar løsning i praksis, så drop denne skrivebords ide og kom videre.

Skatten burde være den regulator, som for alvor kunne sættes op. Nogen synes skatten er for høj. Men så længe vi er under de 73% i marginalskat er det ikke så slemt. Der er fradrag nok at tage af, og med en 0 skat på boligsalg er det en pseudo diskussion.

@Houmøller
"...så længe vi er under de 73% i marginalskat er det ikke så slemt."

Holy Moses !

Kan du mon få øje på det flertal på Tinge, som vil støtte, at vi kører marginalskatterne (topskatten) HELT op til 73%, som jeg må forstå stadig er under din smertegrænse!

Jeg bringer liiiiiige i frisk erindring, at Enhedslisten ved seneste valg gik 0,9 %-point tilbage og nu blot kan mønstre 6.9 % af stemmerne.

Jeg er rystet eller overaske tove rat så mange her trods alt ikke støtter Pelle Dragsteds budskab. Mener man i dette forum at de højst lønnede fortjene forsat højere lønninger så villaen og bilen stadig kan holdes ajour set i forhold til de mere almindelige slidere ? De skal da være glad for at blive i lejlighederne, der så stiger i husleje fordi de med den større købekraft kan puffe til udviklingen op ad.
Det pjat med at mennesker ikke gider uddanne sig og tage ansvar hvis lønnen ikke er meget højere tror jeg ikke på- eller rettere sagt vi /I skal sgu tvinges til at se bortset fr auddannelses-og titel hysteriet. som om at en pædagog i en daginstitution ikke er mindst lige så værdifuld som områdelederen de rudstikker planer m.v. uden at røre de børn som har brug for planen!
Undskyld min hårde tone her, men jeg synes netop Pelle Dragsted fortjene r virkelig opbakning her.

@Viggo Okholm. Jeg syntes du med dit eksempel sætter fingeren på et centralt problem, der ikke tales nok om - at kvalitet ikke kan måles, vejes og effektiviseres. Hvorfor værdifuldt arbejde ikke værdisættes særlig højt. Men jeg kan ikke se at løsningen på denne standhaftige udfordring er generelt at angribe ulighed og give alle den samme løn. Er det ikke snarere et spørgsmål om en forkert politisk prioritering ?

@Viggo Okholm
Jeg syntes bestemt, at man kan diskutere, hvordan man værdisætter forskellig typer af arbejde. Der er områder, hvor der er plads til forbedring, så det er en relevant diskussion. Men den helt postmoderne holdning, som det virker du går ind for, kan jeg ikke forstå. Mener du virkelig, at alle menneskers arbejde er lige meget værd, uanset om de er flittige eller dovne i det samme fag, har uddannet sig eller siddet på bagerste række og kastet med papirflyvere, og derfor burde have samme løn?
I øvrigt er det noget vås når PD påstår at de højtlønnedes købekraft øges ved en procentuel stigning. Da PD er kvalificeret økonomisk tænker, vil jeg nærmes kalde det politisk manipulation.

Ja det er en vigtig debat at tage som Viggo Okholm rejser.

Her under Corona-krisen har det ellers lyt, at de mennesker der stod i første "linje" burde have en bedre løn . Når det er/var dem der tog ansvar i sundhedsvæsnet, dagligvarebutikker osv.... - og det er jo netop dem der får en lavere lønstigning end lønmodtagere højere oppe på den gældende rangstige.

@Gert Friis Christiansen

Ad ”I øvrigt er det noget vås når PD påstår at de højtlønnedes købekraft øges ved en procentuel stigning. Da PD er kvalificeret økonomisk tænker, vil jeg nærmes kalde det politisk manipulation. ”:

Det er vel et spørgsmål om perspektiv? Hvis en højtlønnet person får 3% ekstra i lønposen, vil han/hun kun modtage ca. 44% af denne lønstigning, når topskatten er betalt. Hvis en lavtlønnet modtager 3% lønstigning, er der netto (mindst) 58% af lønstigningen, der kommer til udbetaling. Så relativt oplever den lavtlønnede faktisk den højeste stigning.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at hvis den højtlønnede har 100.000 kr. om måneden i løn og får yderligere 3.000 kr., vil vedkommende få ca. 1.320 kr. mere i hånden efter skat, mens en lavere lønnet person med fx 33.000 kr. om måneden og en 3% lønstigning på ca. 1.000 kr. vil stå med ekstra 580 kr. Det kan derfor næppe kaldes manipulation, at den højtlønnedes købekraft i absolutte tal er steget mere end den lavtlønnedes.

Det er blot et spørgsmål om, hvorvidt man taler i absolutte eller relative tal.

Hvad med mennesker udenfor arbejdsmarkedet?
Når nu mange kommentarer her støtter, at nogle funktioner og uddannelser er procentvis mere værd end andre jobs, hvordan værdisætter I så mennesker, som af forskellige årsager ikke er efterspurgte på arbejdsmarkedet?

Er de ikke-arbejdsmarkedsrelevante som kontanthjælpsmodtagere, syge, gamle, dem med ud-dateret uddannelse så minus værd - eller hvordan er det, I gør det regnskab op?
Jeg forstår det oprigtigt ikke.
FOR HVEM er de rigeste arbejdstagere mere værd end andre mennesker?

Det har en afsmittende virkning hvad de lavestlønnede får i løn - da dette smitter af på hvad politikkerne finder for godt at kunne spare på overførselsindkomsterne - Det SKAL JO KUNNE BETALE SIG AT ARBEJDE - er desværre blevet mottoet fra et flertal af politikker.

Alle skal bruge toiletpapir, vand og agurker.
Og det koster det samme for alle.
Fokus på kr og ikke procenter er indlysende helt rigtig og et opgør med procenterne er et afgørende skridt mod et mere homogent samfund. Kulturelt og økonomisk.

@Lise Lotte

Dette her er hverken særligt pænt eller særligt rart at skrive, men i virkelighedens verden har der vist sig et behov for, at det kan betale sig at arbejde/være produktiv, idet det øjensynligt er en fremtrædende del af menneskets natur udelukkende at være aktivt, hvis der er en eller anden belønning (eller undgåelse af negative konsekvenser) forbundet med aktiviteten.

Et lille eksempel: Den lille stat Brunei, som jeg for nogle år siden besøgte i forbindelse med mit arbejde, er usædvanligt veludstyret med olieindtægter, og derfor har den regerende, stenrige sultan besluttet, at alle statsborgere/lokalfødte som minimum skal have stillet en bolig og en hæderlig borgerløn til rådighed. Yderst sympatisk, men resultatet har også vist sig: Brunei havde ved mit besøg ca. 50% af befolkningen, der var gæstearbejdere, hvilket var nødvendigt af hensyn til samfundets funktionalitet, idet der (ifølge både gæstearbejdere og de lokalt fødte) var en usædvanlig stor del af den lokale befolkning, der kunne karakteriseres som luddovne og ikke havde lyst til at arbejde. Det skal være dem vel undt, når nu samfundet har så gode indtægter, men det illustrerer desværre også menneskers natur.

Man kan selvfølgelig diskutere, hvordan afvejningen i belønningen for arbejdet skal være, men det ændrer desværre nok ikke ved, at vores samfund er afhængig af værdiskabelse – og at det på grund af menneskers adfærdsmønstre er nødvendigt med form for belønning til de, der tager slæbet.

John Kierens:
Tja menneskets natur? Er det begær fulgt af lidelse? Reelt skriver du at menneskets natur kan vi ikke gøre noget ved, vi vil bare nyde og undgå at arbejde, hvis det er muligt.
Vi vil ikke nyde for at yde, hvis vi kan blive fri.
Så er spørgsmålet om det er vores eget ansvar eller vi bare er sådan og nu har vores systemer klart vist at det er det vi satser på, og det er lige fra arbejdstagere og givere til de mennesker vi har valgt til at styre os.
Så tillader en tænker sig bare at pille en smule ved den opfattelse og engang havde vi en bevægelse: Oprør fra midten via en bog, som egentlige pegede på det samme.
Pelle Dragsted leverer vel indirekte problematikken omkring dyrtidsregulering ind i oplægget her. Dengang i 70 erne kunne jeg som pædagog se frem til ca 9% om året ekstra, fordi dyrtiden også dengang baserede sig på procenter. Det system mener jeg nu er fjernet?
Lige nu står vi i en udfordring omkring corona og klima og det ser næsten ud som om det ikke kommer os ved, vi vil stadig have mere og belønninger for ekstra slid.
Reelt har vi kun et sted at tage pengene fra og det e ros selv!
Lige løn som sådan er der jo ikke tale om vel, men bare en form for rimelighed i forhold til livsbetingelser.
For at komme tilbage til mit buddhistiske udsagn om begær og lidelse: De der får meget kommer også til at lide fordi deres forbrug kræver mere o.s.v. begær kan kortvarig give en kort lykke/tilfredshed, men bare vent der kommer en form for utilfredshed ind. Er det natur eller vane og er vi ikke selv ansvarlige for at ændre det, hvis vi bare engang imellem ser medmennesket på denne klode før os selv?

@John Kierans
Jeg giver dig ret, et stykke hen ad vejen. Det er rigtigt, at ved den del af den højtlønnedes forbrug, der består af basisvare, mælk, sukker osv. har den højtlønnede en fordel. Men hvis han/hun skal købe sig en ny BMW, fordi den gamle har fået en plet på sædet, skal han/hun jo op med flere penge end den, der står for at købe en ny KIA. Som jeg forstår begrebet "uændret købekraft" er det "evnen til at erhverve sig de samme ting, man kunne tidligere", og det kan både den højtlønnede og den mindrelønnede med %-stigninger. Jeg mener ikke, at PD bruger ordet på den måde.

John Kierans
Du skriver i virkelighedens verden har der vist sig et behov for, at det kan betale sig at arbejde/være produktiv, idet det øjensynligt er en fremtrædende del af menneskets natur udelukkende at være aktivt, hvis der er en eller anden belønning (eller undgåelse af negative konsekvenser) forbundet med aktiviteten.

Emn.. antyder du at jeg lever et andet sted end i 'virkelighedens verden' ? I så fald kan du ikke lige fortælle mig hvilken verden jeg så lever i ?

Dernæst: Du svarer ikke på mit spørgsmål om værdisætningen af mennesker udenfor arbejdsmarkedet i den virkelighed, du lever i. ;-)

Det 3. Måske er det fordi vi lever i en verden af en hel del formålsløshed, at det er svært at få mennesker til at gøre en ekstra indsats, som det hedder. Og ganske rigtigt har det aldrig rigtigt været til at få folk til at rydde op efter andre, fjerne deres affald, tage opvasken, hakke roerne, fodre industrigrisene, slagte kyllingerne og yde omsorg overfor gamle og syge, uden at de får en belønning for deres indsats. Til gengæld er der åbenbart mere værdi i at reklamere for forbrugsprodukter.

Årsagen til det er ikke så svær at forstå - i virkeligheden. Hvis det nu var dig, som skal tage opvasken HVER gang og du hele dit liv har fået at vide, at opvask er lavstatusbeskæftigelse og at dem, som sidder i direktørstole og træffer beslutninger sammen med andre direktørstolebesiddere er meget mere værd end du og skal have en større belønning, for deres arbejde er vigtigt og af værdi, mens dit arbejde med at vaske op ikke er en skid værd og at prestige, anerkendelse og opmærksomhed - faktisk de værdier som mennesker også stræber efter - bare ikke er tilkommer dig og din indsats.
Kan du i din virkelighed forestille dig, at det er svært at få folk til at 'yde en indsats' når de på forhånd ved, at deres indsats er lavt værdsat af dem, som besidder direktørstole - eller er det for uvirkeligt? (sorry, skal prøve at bremse migselv igen)

Jeg har mødt mennesker, hvis personlige og deltager-mæssige værdi bliver nedvurderet hver eneste dag. Det har ikke rigtig motiveret til at 'yde indsats' på arbejdsmarkedet, men inaktive, det er der faktisk ikke ret mange, som er. De flyver bare under radaren. Årsagen til det skal findes i trangen til kontrol fra samfundsadministrationen.

Viggo Okholm
11. februar, 2021 - 22:45
Jeg er rystet og overrasket over at så mange støtter Pelle Dragsteds budskab og ikke kan se at hans retorik sætter lønmodtagergrupper op mod hinanden, mens de rige og magtfulde godter sig fordi vi indbyrdes misunder hinanden.
Hvorfor skal udligningen af lønninger ske på bekostning af andre lønmodtagere, når andre samfundsgrupper tjener uendeligt meget mere, og ofte med helt eller delvist ufine eller samfundsskadelige metoder. Lønforskellene mellem forskellige lønmodtagergrupper er uendelig langt mindre i kroner og ører end den samfundsmæssige ulighed og dermed langt mindre væsentlig.
Hvis der var mere effektiv ligning af de velhavende og virksomhederne, hvis også de rige betalte deres andel af skatten og vi beskattede formuer og arbejdsfri indkomster som børsspekulation m.v. så var der rigelig plads til lønstigninger til alle og også udligning af lønforskelle på et højere niveau for alle. Det er den vej et venstreorienteret parti bude gå, Viggo Okholm.

Søren Dahl du peger på mange rigtige ting - som bør være regeringens politik i stedet for forringelser for svage borgere.

Men derfor er der da noget rigtigt i ,at lønstigninger bør udregnes i kr. og øre og ikke i procentdel af den gældende lønnen. Det er da rigtigt at denne måde gør lønforskellen større og større.
Ved sidste overenskomst forhandling holdt alle forbundene sammen og opnåede herved bedre resultater - og det skete under en borgerlig regering med Sophie Løhde ( som hovedforhandler og med Tåstrups konservative borgmester som med forhandler for arbejdsgiverne).

Men forråder enhedslisten ikke os få arbejdere i den private sektor? Der skal være så mange offentlige som muligt; overførselses indkomster skal op; skatten skal op; ophold til alle der vil have det osv.

Dorte Sørensen, jeg har slet ikke noget imod, at der reguleres i kroner i stedet for i procent. For det er stort set uden betydning i forhold til den radikale omfordeling, der kunne finde sted, hvis vi havde et mere lige samfund, som vi kunne få, hvis dem, der har råd. kom til at betale udligningen.

Så vidt det umiddelbart syner, gør både Lindholm og Dahl her i kommentariatet opmærksom på Marx' klassiske klasseskelnen; der er den besiddende og den ubesiddende klasse. Ikke flere. Og én af de mest udprægede og kapitalismeforcerende klassedynamikker er at de ubesiddende sættes op mod hinanden i vikarierende konflikter, hvormed den besiddende klasse kan ekspropriere på krigene, på konflikterne, på utrygheden og risikoudsættelsen. Der er forretning så langt øjnene rækker (og kapitalen stikker).

En anden klassedynamik er velbeskrevet i bl.a. snylterstatsteorien, som beskriver at arbejdstagere i Vestens dobbeltsituation; på den ene side udbyttes den og skaber merværdi for den besiddende klasse - og på den anden side bestikkes den med relativt høj levestandard og en såkaldt civiliseret kultur, som bygger på imperialisme; (neo)kolonialistisk rovdrift i global skala.

at arbejdstagere i Vesten stilles i en dobbeltsituation, skulle der stå.

Løn ser jeg som betaling for tid arbejdsgiver bestemmer over. Så jeg deler Pelles forundring fuldt ud.

Mærkeligt at de, der kritiserer Dragsted for at så misundelse og splid blandt lønmodtagerne, åbenbart ikke har overvejet, om en mere solidarisk fordeling af lønstigningerne måske kunne fremme solidariteten i arbejderklassen mere end de højerelønnedes insisteren på at opretholde afstanden til de laverelønnede gør det? Dragsted har da vist i øvrigt flere gange gjort opmærksom på den voksende ulighed mellem kapitalejere og lønmodtagere i Information og andetsteds.

Enhedslisten er i dag kun interesseret i udlændiges frie adgang til den danske velfærdsstats ydelser, samt pædagognomineringen i børnehaverne.

- Der er gået total kvinde fnidder i venstrefløjen.

Ja, Hanne Utoft: Når de ubesiddende sættes op mod hinanden i interne konflikter, gavner det kun de besiddende. Hvis Marx allerede havde beskrevet det, hvorfor gik Pelle så i denne velbeskrevne fælde?

Vi kan diskutere om der skal være hierarkiske lønforskelle. Det er en gammel diskussion, som vi nok ikke bliver færdige med hér.

Men.

Kan vi ikke give Pelle Dragsted ret i at fagbevægelsen understøtter det lønhierarkiske system i Danmark når de forhandler løn, og at deres egene organisationer er fuldstændigt lønhierarkiske? Det må vel være tilladt for en socialist at påpege at fagbevægelsen er betydeligt mere systembevarende end systemomstyrtende, og at den taler meget om solidaritet, men at det vist ikke er en kærneværdi når det kommer til stykket.

Ib Gram-Jensen. 12. februar, 2021 - 16:44: Er det overhovedet relevant at tale om "solidarisk fordeling af lønstigningerne" i et kapitalistisk samfund, hvor de rige og besiddende til stadighed raner til sig? Pelle Dragsted sammenligner lønforskelle mellem lønmodtagere, som er dem, der som gruppe betragtet tjener mindst, og som betaler skat af hver en øre de tjener. Hvorfor inddrager han ikke lønforskelle i samfundet som helhed? Her er forskellene jo meget, meget, meget større end mellem de forskellige lønmodtagergrupper. Der var rigeligt med penge til at reducere lønforskelle mellem lønmodtagergrupperne, hvis vi beskattede de multinationale gigantselskaber. Hvis de besiddende, de rige med store formuer, beskattedes, så formuerne i det mindst ikke voksede og var med til at øge ulighederne i samfundet. Hvis direktører og aktieselskabsbestyrelsesmedlemmer der tjener millioner og får aftrædelsesverderlag svarende til en livsløn for samfundets mindre heldigt stillede. Hvis der blev lagt afgift eller moms på børsspekulantioner. Hvis vi bremsede ”driftige forretningsmænd” der kører på kanten af loven og lukrerer på, at skatteligningen, kontrol med moms, afgifter mm. er udsultet gennem de bevidste forringelser af Skat, som de borgerlige regeringer har gennemført. Erhvervslivet verden over har endda beriget sig på coronakrisen og skaffet sig 73.000 milliarder kroner fra staterne ved de generøse hjælpepakker. Senest 19 mia. kr. til 1.000 danske virksomhedsejere der således blev millionærer. Der er nok af andre samfundsgrupper at tage fra, end de lidt bedrestillede lønmodtagere, hvis vi skal stile mod en mere "solidarisk fordeling af lønstigningerne".

Mads Jakobsen 12. februar, 2021 - 20:17: "Kan vi ikke give Pelle Dragsted ret i at fagbevægelsen understøtter det lønhierarkiske system i Danmark når de forhandler løn, og at deres egene organisationer er fuldstændigt lønhierarkiske". Jo, det er jo et faktum, men ikke en undskyldning for at Pelle D hidser forskellige lønmodtagere op mod hinanden. Uligheden i samfundet er af en helt anden størrelsesorden end forskellene mellem lønklasserne. Pelle D puster til den smålige misundelse i stedet for at bekæmpe uligheden. Det er proportionsforvrængning at tage lønforskelle mellem en kontorchef og en kontorassistent som udtryk for samfundets grundlæggende ulighed. Denne forskel er en konsekvens af den indbyggede ulighed i det neoliberale samfund - ikke årsagen hertil.

Søren Dahl, det kan du jo så mene. Men for det første er de fleste af de ting du nævner helt uden for fagforeningernes indflydelsessfære. Og for det andet, hvis fagforeningerne ikke engang kan skabe lighed på deres egen områder, ja end ikke i deres egne organisationer, så er der ikke nogen grund til at tro at de kan (og vil) skabe lighed på de andre områder du nævner.

Det er proportionsforvrængning at tage lønforskelle mellem en kontorchef og en kontorassistent som udtryk for samfundets grundlæggende ulighed. Denne forskel er en konsekvens af den indbyggede ulighed i det neoliberale samfund - ikke årsagen hertil.

Søren Dahl, den "indbyggede ulighed i det neoliberale samfund" er nøjagtig den samme som uligheden i kommunistiske diktaturer, teokratier, gude-kongedømmer, feudalstater, oligarkier eller en hvilken som helst anden styreform vi har afprøvet. Den er med andre ord overhoved ikke specifik for "neoliberalisme," hvad det så end måtte være.

Og igen. Hvis fagforeningen ikke engang kan forandre lønuligheder i deres egen organisation, hvor de har fuldt kontrol, så kan de det jo heller ikke nogen andre steder. Og de ved det. For fagforeningschefer kan godt lide deres høje løn og pension, og de har ikke travlt med at dele den med rengøringspersonalet.

Jamen så må der indføres samme løn for hele organisationen Mener at Information prøvede det i nogen tid. Hvorfor holdt I op og hvordan var erfaringerne - kan "vi" læsere ikke få et indblik i den udvikling og afvikling.

Mads Jakobsen, hvem er 'vi', som har afprøvet alle disse styreformer? Du manglede i øvrigt at nævne kommunisme uden diktatur; den statskapitalistiske styreform som praktiseredes i det hedengangne sovjetunionen havde ikke ret meget med Marx' kommunisme - endsige socialisme (under proletariatets diktatur (som altså blot er en betegnelse for folkestyre)). Det er lidt uheldigt for vort oplysningsniveau at der løber kloge mennesker omkring og hævder at vi har prøvet alle styreformer - og at uligheden er den samme under dem alle (du opregner i øvrigt styreformer, som fortrinsvist har været prøvet i en kapitalistisk samfundsøkonomisk ramme).

havde ikke ret meget at gøre med Marx’ kommunisme, skulle der stå.

Søren Dah, 12/2 1946: Jeg tror ikke at Pelle går i en fælde, jeg tror det er et valg mellem reformisme og revolution - og dermed en fortsættelse af det kursskifte i Enhedslisten, som udviklede sig op gennem 00'erne og konsolideredes op gennem 10'erne..

Hanne Utoft, de styreformer som jeg nævnte er nogle vi, MENNESKEHEDEN, har, HAR, afprøvet. I virkeligheden.

Hvis du føler at "Den Ægte Socialisme" ikke har fået en fair chance, så står det dig, dine ligesindede, og/eller fagforeningerne til hver en tid frit for at lave et proof of concept. Indtil I gør det, må I finde jer I at rationelle mennesker bare går ud fra at jeres drømme vil ende med nøjagtigt det samme som altid: hierarkier hvor ressourcerne tilflyder toppen.

" Det må vel være tilladt for en socialist at påpege at fagbevægelsen er betydeligt mere systembevarende end systemomstyrtende, og at den taler meget om solidaritet, men at det vist ikke er en kærneværdi når det kommer til stykket."

Fagforeninger blev af Adam Smith antydningsvist beskrevet som nødvendige for det kapitalistiske systems overlevelse; uden en organisering af de udbyttede ville den besiddende klasse risikere ragnarok og pøbeloprør - så på visse måder er det helt korrekt at fagforeningerne strukturelt og politisk uundgåeligt bliver systembevarende og dermed også potentielt revolutionsdæmpende.

Vi ser næsten samme type optiske bedrag i den historiske udlægning af Roosevelts New Deal; af rigtigt mange betegnes denne som et opgør med kapitalismen, men i virkeligheden, så reddede Roosevelt kapitalismen.

Søren Dahl, der er for det første ikke tale om at tage noget fra "de lidt bedrestillede lønmodtagere", men om (fremover) at fordele de lønstigninger, det ved overenskomstforhandlingerne lykkes at få ud af arbejdsgiverne, så de dårligere stillede lønmodtagere får mest, og ulighederne lønmodtagerne imellem bliver reduceret.
For det andet er uligheden lønmodtagerne imellem ganske rigtigt ikke det største eller primære ulighedsproblem i de kapitalistiske samfund. Men når det gælder kampen mod den grundlæggende ulighed, som følger af kapitalismen, hvad skader så arbejderklassens sammenhold mest og giver mest tendens til "smålig misundelse" og splittelse, og hvad gør parolerne om lighed og solidaritet mest utroværdige - den skæve fordeling lønmodtagergrupperne imellem eller Dragsteds opfordring til at modarbejde den?