Kommentar

Pelle Dragsted: Fagbevægelsen er imod ulighed – bare ikke blandt sine egne medlemmer

Fagbevægelsen siger, at den er imod ulighed. Men i den nye overenskomstaftale har de mere vellønnede fagforeninger igen holdt fast i, at lønstigningerne skal fordeles i procent. Det betyder, at dem med de højeste indkomster, får den største lønstigning, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Hvorfor skal de, der i forvejen har de højeste lønninger, også have de største lønstigninger, spørger Pelle Dragsted. På fotoet fejrer demonstranter sidste års overenskomst.

Hvorfor skal de, der i forvejen har de højeste lønninger, også have de største lønstigninger, spørger Pelle Dragsted. På fotoet fejrer demonstranter sidste års overenskomst.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Debat
11. februar 2021

Til dem, som har, skal mere gives.

Det synes at være udgangspunktet for den overenskomstaftale, som netop er landet på det statslige område. En chef i staten med en månedsløn på 70.000 kroner kan nemlig se frem til en lønstigning på omkring 3.000 kroner om måneden. En sekretær i en statslig styrelse med en månedsløn på 25.000 kroner må til gengæld nøjes med en lønstigning på lige over 1.000 kroner om måneden. Altså en lønstigning, der kun udgør af tredjedel af, hvad chefen får.

Denne skæve fordeling skyldes, at fagbevægelsen igen ved dette års overenskomstforhandlinger har valgt at fordele den lønpulje, der forhandles om, i procent frem for i kroner og øre. Og det siger sig selv, at når man ender med en generel lønfremgang på 4,4 procent, så vil chefen eller konsulenten, der tjener 70.000 om måneden, få en betydelig større lønstigning end sekretæren eller rengøringsassistenten, der tjener 25.000.

Det statslige forlig vil være retningsgivende for de kommende forhandlinger om de kommunalt og regionalt ansattes overenskomster, og derfor er det sandsynligt, at den pilskæve fordeling af lønmidlerne også vil gøre sig gældende der.

Absurd og uretfærdigt

Men hvorfor skal de, der i forvejen har de højeste lønninger, også have de største lønstigninger? Det er jo ikke sådan, at en sosuhjælper eller kontorassistent kan købe deres aftensmad billigere nede i supermarkedet eller betaler mindre for at tage bussen. Hvorfor skal kontorchefens købekraft øges meget mere end deres?

Det virker både absurd og uretfærdigt. Og det er mere end svært at forstå, at netop fagbevægelsen kan forsvare denne permanente forøgelse af uligheden mellem sine lavtlønnede og højtlønnede medlemmer.

Normalt kender vi fagbevægelsen for at kritisere ulighed, og når fagbevægelsens økonomer i AE-rådet regner på konsekvenserne af højrefløjens skattereformer, så måler de den voksende ulighed i kroner og øre. Men når det gælder fordelingen af egne lønmidler, så regnes der i procenter, og man taler ikke højt om, at den tilgang reelt er en ulighedsmaskine, der år efter år gør forskellen i købekraft mellem forskellige lønmodtagergrupper større og større.

De sidste mange år og op til hver eneste overenskomstforhandling har de fagforeninger, der organiserer de mere lavtlønnede grupper, da også arbejdet og argumenteret for, at man skulle gøre helt eller delvist op med procentprincippet og i stedet regne og fordele lønstigninger i kroner og øre. Så chefen og sekretæren fik samme lønfremgang. Og i år har en koalition af fagligt aktive igen ført kampagne for en mere retfærdig fordeling af lønmidlerne.

Ud af busken

Desværre har de fagforeninger, der organiserer nogle af de mere vellønnede grupper, fuldstændig afvist at gå fra procent- til kronestigninger. Det er ikke noget, de ofte skilter med offentligt, men når de konfronteres med deres usolidariske linje, svarer de med tågede argumenter om, at procentvise stigninger sikrer, at »lønrelationen fastholdes«, så det bliver ved med at være attraktivt at uddanne sig.

Men argumentet er skidt. For det første dækker den nuværende lønrelation over nogle historiske uretfærdigheder, hvor de fag, der tidligere blev opfattet som kvindefag, har lavere løn end traditionelle mandefag med samme uddannelseslængde.

For det andet er løngabene så store nu, at der ikke er nogen som helst risiko for, at lønforskellene bliver »for små« – selv hvis man i mange år fordelte lønstigninger ligeligt mellem alle medlemmer.

Indtil videre er debatten om lønstigninger i kroner eller procent mest foregået på de indre linjer i fagbevægelsen. Men det er efterhånden ved at være tid til, at de lavtlønnedes fagforeninger forlader flinkeskolen.

Formænd og -kvinder for de mere vellønnede fagforeninger bør trækkes ud af busken og stå offentligt til ansvar for, at de holder fast i en dybt uretfærdig forhandlingspraksis, der står i grundlæggende modsætning til fagbevægelsens kerneværdier og kamp for et mere lige og retfærdigt samfund.

Bliver debatten offentlig, tror jeg faktisk, at de mere vellønnede medlemmer af fagbevægelsen vil kunne se, at den nuværende praksis ikke er fair over for deres dårligere lønnede kolleger. For hvis man er imod voksende ulighed i samfundet, så må det også gælde uligheden blandt ens egne medlemmer.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Ja det var sørgeligt at musketereden ikke kunne opretholdes fra sidste overenskomst.

Måske skulle de lavtlønnede, der får en mindre %-del kræve billigere moms og billetpriser indtil de får samme lønstigning som de højrelønnede. Det var et våben "rødstrømperne" brugte med at kræve billigere busbilleter til kvinder , sålænge kvinderne fik mindre løn end mænd.

Matilde Walter Fønss, Bjarne Andersen, Søren Dahl, Henrik Røngaard Bentzen, Martin Rønnow Klarlund, Inge Lehmann, Katrine Damm, Jane Jensen, Viggo Okholm, Christian Mondrup, David Zennaro, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, P.G. Olsen, Birte Pedersen, Ruth Sørensen, Peter Beck-Lauritzen, Peter Høivang, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Lindberg, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Pelle, tak for at gøre debatten offentlig.

Og jeg håber virkelig, du genopstiller til Folketinget :-)

Matilde Walter Fønss, Lillian Larsen, Vibeke Hansen, jens christian jacobsen, Bjarne Andersen, Henrik Røngaard Bentzen, Martin Rønnow Klarlund, Peter Wulff, Mogens Holme, Katrine Damm, Peter Tagesen, Estermarie Mandelquist, Jeppe Lindholm, Ingrid Olsen, Christian Mondrup, ingemaje lange, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Emil Davidsen, Birte Pedersen, Mette Johansson, Peter Beck-Lauritzen, Peter Høivang, Elise Berg, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Velkendte, forudsigelige og destruktive klassedynamikker. Det kan ikke være anderledes, når Danmark strukturelt er indrettet, som det er.

jens christian jacobsen, Henrik Røngaard Bentzen, Martin Rønnow Klarlund, Peter Wulff, Katrine Damm, Per Selmer, Flemming Berger, ingemaje lange, Alvin Jensen, Birte Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Erik Winberg, Søren Dahl, Elise Berg, Eva Schwanenflügel, Finn Lindberg og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Dette indlæg af Pelle Dragsted vil jeg hermed give min anbefaling.

Det må og skal være pligtlæsning hos FH Fagbevægelsens Hovedorganisation

Matilde Walter Fønss, Lillian Larsen, jens christian jacobsen, Bjarne Andersen, Henrik Røngaard Bentzen, Mogens Holme, Katrine Damm, Egon Stich, Susanne Dea Crammond, Jeppe Lindholm, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Emil Davidsen, Freddie Vindberg, Birte Pedersen, Mette Johansson, Ruth Sørensen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Pensionisterne er åbenbart en ligegyldig gruppe. Her bliver reguleringen mere grotesk!

Lillian Larsen, Bjarne Andersen, Henrik Røngaard Bentzen, Mogens Holme, Per Kortegaard, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I et land som Tyskland har de lavestlønnede ikke længere råd til at være medlem af en fagforening. Det havde de før i tiden. I dag er de tyske fagforeninger forbeholdt de lønmodtagere, som har allermest i lønposen. De lavest lønnede har ingen fælles repræsentation. Det har de seneste årtier fået lønniveauet for de lavest lønnede til at styrtdykke. Helt ned til 3-4 euro i timen. Så lavt, at den tyske regering så sig nødsaget til at gribe ind for 7-8 år siden med en lovbefalet minimumsløn på den gang 8,50 euro.

Fagforeninger bliver mere og mere de rige lønmodtageres klub uden solidaritet til resten af fagforeningen, som ellers er de byggesten fagbevægelsen bygger på. I dag går solidariteten ikke længere end til sine egne fordele. Strejker er i dag en by i Langtbortistan.

Det samme gælder efterhånden dele af rød blok, som mere og mere kun består af krav om mere barsel, børnehaver og andre velhavende middelklasse gåder. De lavtlønnende daglejere udnyttet og misbrugt i vikaransættelser, de ledig og de syge stigmatiseres mere og mere som de overflødige uden rettigheder. 25% af befolkningen som de øvrige 75% helst så væk fra jorden overflade.

Lillian Larsen, jens christian jacobsen, Bjarne Andersen, Henrik Røngaard Bentzen, Peter Wulff, Inge Lehmann, Mogens Holme, Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Viggo Okholm, Carsten Wienholtz, Anne Katrine G. Gelting, Bjørn Pedersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Kai Birk Nielsen, P.G. Olsen, Kim Houmøller, Ruth Sørensen, Peter Beck-Lauritzen, Erik Winberg og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Ja, Jeppe Lindholm. Din påpegning af, at de lavestlønnede kan have vanskeligt ved at få råd til fagforeningsmedlemsskab er vigtig og relevant. I takt med at fagbevægelsen svækkes og de lavtlønnedes løn bliver stadig mindre værd i forhold til gennemsnittet, kan vi ikke i længden opretholde modstand mod statslig fastsat mindsteløn uden at modarbejde de allersvageste og lavest lønnede grupper.
Med sin fokus på forskellene mellem lønmodtagergrupperne er Pelle Dragsted desværre med til at splitte og svække fagbevægelsen, mens han ser helt bort fra de virkelige uligheder i samfundet.

Nu godter de sig rigtig hos Venstre, de Konservative, i LA, ja, i hele det markedsforherligende borgerlige Danmark. Hos Cepos åbner de sikkert champagneflaskerne og fejrer sammen med banker, vekselerer, skatteunddragere og spekulanter, at en toneangivende påstået venstreorienteret skribent i den grad blamerer sig, og er med til at svække fagforeningerne og sætte splid mellem lønmodtagerne.
Pelle Dragsted kan fortælle, at en kontorchef tjener mere end en kontorassistent. Det er et problem, synes han.
Men i stedet skulle du, Pelle, have fokuseret på de enorme uligheder der er mellem top og bund i samfundet i stedet for mellem top og bund blandt lønmodtagerne. Der er intet venstreorienteret eller solidarisk i at kræve, at den omfordeling, der burde ske i de lavestlønnedes favør, skal tages fra lønmodtagergrupperne lige ovenover eller for den sags skyld fra andre lønmodtagergrupper i det hele taget. Det viser ikke vejen frem mod et mere lige samfund. Forskellen mellem lønmodtagergrupperne er, efter de tal du præsenterer, en faktor 2-3, men forskellen i samfundet som helhed er en faktor 1000 eller mere. Hver en krone, som vi lønmodtagere tjener, bliver beskattet. Der er effektiv ligning for vores gruppe, men ellers har de seneste års mange skandalehistorier med skatter, afgifter og moms vist, at driftige ”forretningsmænd” ikke lignes med samme grundighed og succes, som vi lønmodtagere. Det højt besungne private erhvervsliv anvender enhver lejlighed til med lovlige, grænselovlige og somme tider ulovlige midler at undgå beskatning. På den måde unddrages beskatning af enorme beløb, der er mange gange større end forskellen i lønindkomst på alle kontorchefer sammenlignet med alle kontorassistenter i dette land. Alligevel er det forskellen mellem kontorchefen og kontorassistenten, Pelle fokuserer på og appellerer dermed til den smålige misundelse, fordi vi er tilbøjelige til at betragte de rige som dem, der tjener mere end os selv. Men også kontorchefens løn er beskeden i forhold til de lønninger, man tildeler hinanden i banker, forsikringsselskaber, medicinalfirmaer og andre store virksomheder. Disse kæmpelønninger trækkes fra i skat i virksomhedernes regnskab, så det i virkeligheden er kontorchefen, der sammen med kontorassistenter og andre lønmodtagere betaler for dette overforbrug af lønmidler. Hertil kommer, at de virkelig store formuer vokser og vokser uden særlig beskatning og det samme med de arbejdsfri indkomster. Der er moms på mælk og rugbrød, der er afgifter på spil og lotto, men det spil, der foregår på børsen og som efterhånden er helt afkoblet de økonomiske realiteter, er uden moms og afgifter. Igen: de fine, de rige, de besiddende og de magtfulde går fri, mens Pelle sætter lønmodtagergrupper op mod hinanden og appellerer til den vamle, gule misundelse.

Michael Waterstradt, Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Fuglsang og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kai Birk Nielsen

Der er mange uligheder og mange smuthuller, det stopper aldrig
Afslag på ældrecheck
Derfor fastholder vi afgørelsen.
Vi vurderer, at du ikke er berettiget til ældrecheck for 2021.Du har ret til ældrecheck for 2021, hvis din og din ægtefælles samlede formue pr. 1. januar 2021 ikke overstiger 91.900,00 kr. Ifølge formueopgørelsen i afgørelse om afslag på ældrecheck fra den 13. januar 2021 udgør jeres samlede formue xxxxxxxx kr.
Vi har lagt vægt på, at du den 1. februar 2021 pr. telefon har oplyst, at jeres formue fortsat overstiger den tilladte formuegrænse på 91.900,00 kr.
Oplysninger der ikke ændrer vores afgørelse.
I din klage har du oplyst, at du er utilfreds med, at din meget lille formue medtages, så du ikke kan få ældrecheck og andre tillæg. Spekulanter kan flytte penge i skattely,
andre kan flytte pengene til en aldersopsparing, der ikke modregnes.
Man kan også dele pengene ud til børnene som en gave, man selv kan hæve, så gaven kun er fiktiv.
Du ønsker oplyst, hvorfor ærlige mennesker skal straffes. Staten deler mange penge ud til spekulanter. Du mener, at disse huller skal lukkes. Som skatteborger føler du dig gjort til grin.
Du har pr. telefon den 1. februar 2021 oplyst, at du ønsker din klage fremsendt til Ankestyrelsen, da du vil gøre opmærksom på, at formuereglerne kan omgås, jf. dine synspunkter ovenfor.
Dine oplysninger er indgået i vores vurdering af sagen. Vi finder imidlertid ikke, at oplysningerne kan føre til en anden vurdering. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du den 1. februar 2021 har oplyst, at din og din ægtefælles formue fortsat overstiger formuegrænsen på 91.900,00 kr. den 1. januar 2021.
Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få udbetalt ældrecheck for 2021. Vi henviser i øvrigt til vores afgørelse fra den 13. januar 2021.
Vi bemærker for god ordens skyld, at når man som borger ansøger om ældrecheck, erklærer man med underskrift, at de oplysninger, der afgives, er korrekte. Afgives der urigtige oplysninger, kan det bl.a. føre til, at ydelsen skal tilbagebetales.Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der varetager lov om social pension. Vi har henvist dig til at kontakte dem med dine synspunkter vedrørende formueopgørelse i forbindelse med bevilling af ældrecheck.

Per Kortegaard, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Apropos CEPOS. Efter de private erhvervsdrivende har trukket hundrede vis af milliarder af skatte kroner ud af statskassen grundet corona det seneste år har CEPOS forholdt sig totalt tavse efter i årevis at have hærget og tilsvinet samfundsdebatten med krav om skattelettelser til de aller rigeste i samfundet med afskaffelse af topskat og andet. Og det på bekostning af de svageste og lavestlønnede med lønninger på 70 kr. i timen.

Ikke en dag gik der, før corona, uden denne asocial rigmands- og kvindeklub var på banen med deres mantra om skattelettelser. Også her på bladet var de på banen dagligt.

- En bande af manipulerende asociale gangster.

Lillian Larsen, jens christian jacobsen, Henrik Røngaard Bentzen, Inge Lehmann, Mogens Holme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Det er for mig at se, en underlig bagvendt måde at regulere en lønuligehed på . Man skal vel først gøre sig klart, om man mener, at chefredaktøren og rengøringsassistenten skal have det samme i løn, som det engang var på Information, eller om der skal være forskel. Information opgav denne model af en eller anden grund, vel nok fordi journalisterne ikke ville nøjes med en løn under deres fagfæller. Sådan er det vel også i fagbevægelsen. Hvis man indføre PD's model vil lønforskellen med tiden nærme sig asymptotisk til nul. Det er et validt synspunkt, men så skal man da argumentere for, at man går ind for en enhedsløn.

Claus Nielsen, Niels K. Nielsen, Erik Fuglsang og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

Tak for at tone rent flag, Pelle.

"Men hvorfor skal de, der i forvejen har de højeste lønninger, også have de største lønstigninger? " Fordi nogen job vurderes at være mere værd, skabe mere værdi eller være mere efterspurgt, end andre. Hvis lønstigningen ikke var procentuel, ville denne vurdering, denne prissættelse, undermineres og incitamentet til f.eks at tage mere uddannelse, ville forsvinde. Intet står i vejen, i dette vidunderlige samfund, hvor uddannelse er gratis og mulighederne er lige, for at en i et lavere lønnet job kan opkvalificere sig og derved forøge sin indkomst og blive kvantitativt mere lige med de højere lønnede.

"Det virker både absurd og uretfærdigt. Og det er mere end svært at forstå, at netop fagbevægelsen kan forsvare denne permanente forøgelse af uligheden mellem sine lavtlønnede og højtlønnede medlemmer." Det er som det er, uanset om det passer ind i Pelles rationalistiske verdensforståelse eller ej. For mig at se er det absurde, at Pelle og enhedslisten, konkludere at verden er forkert nå den ikke passer ind i deres ideologi. Pelle Dragsted holder stædigt fast i troen på, at kvantitativ enshed er at foretrække frem for ligemulighedder, på trods af at historien så tydeligt har afgjort dette spørgsmål, og vist at hans ideologis menneskeforståelse ikke modsvare virkeligheden.

"Bliver debatten offentlig, tror jeg faktisk, at de mere vellønnede medlemmer af fagbevægelsen vil kunne se, at den nuværende praksis ikke er fair over for deres dårligere lønnede kolleger. For hvis man er imod voksende ulighed i samfundet, så må det også gælde uligheden blandt ens egne medlemmer." Forbered for på at blive skuffet :) Det er her ideologien køre af sporet, Pelle tror fejlagtigt at mennesket er drevet af "rationalitet" og "retfærdighed" og kommer derved til at ønske/drømme sig mennesket "bedre" end det i virkeligheden er.

Ingen tvivl om at det incitaments frie samfund på papiret ser lovende og frit ud, men menneskedyret vil det i praksis ikke, det har vist sig ikke at være en holdbar løsning i praksis, så drop denne skrivebords ide og kom videre.

Kim Houmøller

Skatten burde være den regulator, som for alvor kunne sættes op. Nogen synes skatten er for høj. Men så længe vi er under de 73% i marginalskat er det ikke så slemt. Der er fradrag nok at tage af, og med en 0 skat på boligsalg er det en pseudo diskussion.

Inge Lehmann, Mogens Holme, Carsten Munk, Carsten Wienholtz og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@Houmøller
"...så længe vi er under de 73% i marginalskat er det ikke så slemt."

Holy Moses !

Kan du mon få øje på det flertal på Tinge, som vil støtte, at vi kører marginalskatterne (topskatten) HELT op til 73%, som jeg må forstå stadig er under din smertegrænse!

Jeg bringer liiiiiige i frisk erindring, at Enhedslisten ved seneste valg gik 0,9 %-point tilbage og nu blot kan mønstre 6.9 % af stemmerne.

Jeg er rystet eller overaske tove rat så mange her trods alt ikke støtter Pelle Dragsteds budskab. Mener man i dette forum at de højst lønnede fortjene forsat højere lønninger så villaen og bilen stadig kan holdes ajour set i forhold til de mere almindelige slidere ? De skal da være glad for at blive i lejlighederne, der så stiger i husleje fordi de med den større købekraft kan puffe til udviklingen op ad.
Det pjat med at mennesker ikke gider uddanne sig og tage ansvar hvis lønnen ikke er meget højere tror jeg ikke på- eller rettere sagt vi /I skal sgu tvinges til at se bortset fr auddannelses-og titel hysteriet. som om at en pædagog i en daginstitution ikke er mindst lige så værdifuld som områdelederen de rudstikker planer m.v. uden at røre de børn som har brug for planen!
Undskyld min hårde tone her, men jeg synes netop Pelle Dragsted fortjene r virkelig opbakning her.

Lillian Larsen, Henrik Røngaard Bentzen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Susanne Dea Crammond, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Nicolaj Ottsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

@Viggo Okholm. Jeg syntes du med dit eksempel sætter fingeren på et centralt problem, der ikke tales nok om - at kvalitet ikke kan måles, vejes og effektiviseres. Hvorfor værdifuldt arbejde ikke værdisættes særlig højt. Men jeg kan ikke se at løsningen på denne standhaftige udfordring er generelt at angribe ulighed og give alle den samme løn. Er det ikke snarere et spørgsmål om en forkert politisk prioritering ?

Gert Friis Christiansen

@Viggo Okholm
Jeg syntes bestemt, at man kan diskutere, hvordan man værdisætter forskellig typer af arbejde. Der er områder, hvor der er plads til forbedring, så det er en relevant diskussion. Men den helt postmoderne holdning, som det virker du går ind for, kan jeg ikke forstå. Mener du virkelig, at alle menneskers arbejde er lige meget værd, uanset om de er flittige eller dovne i det samme fag, har uddannet sig eller siddet på bagerste række og kastet med papirflyvere, og derfor burde have samme løn?
I øvrigt er det noget vås når PD påstår at de højtlønnedes købekraft øges ved en procentuel stigning. Da PD er kvalificeret økonomisk tænker, vil jeg nærmes kalde det politisk manipulation.

Dorte Sørensen

Ja det er en vigtig debat at tage som Viggo Okholm rejser.

Her under Corona-krisen har det ellers lyt, at de mennesker der stod i første "linje" burde have en bedre løn . Når det er/var dem der tog ansvar i sundhedsvæsnet, dagligvarebutikker osv.... - og det er jo netop dem der får en lavere lønstigning end lønmodtagere højere oppe på den gældende rangstige.

Lillian Larsen, Henrik Røngaard Bentzen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

@Gert Friis Christiansen

Ad ”I øvrigt er det noget vås når PD påstår at de højtlønnedes købekraft øges ved en procentuel stigning. Da PD er kvalificeret økonomisk tænker, vil jeg nærmes kalde det politisk manipulation. ”:

Det er vel et spørgsmål om perspektiv? Hvis en højtlønnet person får 3% ekstra i lønposen, vil han/hun kun modtage ca. 44% af denne lønstigning, når topskatten er betalt. Hvis en lavtlønnet modtager 3% lønstigning, er der netto (mindst) 58% af lønstigningen, der kommer til udbetaling. Så relativt oplever den lavtlønnede faktisk den højeste stigning.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at hvis den højtlønnede har 100.000 kr. om måneden i løn og får yderligere 3.000 kr., vil vedkommende få ca. 1.320 kr. mere i hånden efter skat, mens en lavere lønnet person med fx 33.000 kr. om måneden og en 3% lønstigning på ca. 1.000 kr. vil stå med ekstra 580 kr. Det kan derfor næppe kaldes manipulation, at den højtlønnedes købekraft i absolutte tal er steget mere end den lavtlønnedes.

Det er blot et spørgsmål om, hvorvidt man taler i absolutte eller relative tal.

Flemming Berger, Inge Lehmann, Mogens Holme, Anders Reinholdt og thomas jørgensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad med mennesker udenfor arbejdsmarkedet?
Når nu mange kommentarer her støtter, at nogle funktioner og uddannelser er procentvis mere værd end andre jobs, hvordan værdisætter I så mennesker, som af forskellige årsager ikke er efterspurgte på arbejdsmarkedet?

Er de ikke-arbejdsmarkedsrelevante som kontanthjælpsmodtagere, syge, gamle, dem med ud-dateret uddannelse så minus værd - eller hvordan er det, I gør det regnskab op?
Jeg forstår det oprigtigt ikke.
FOR HVEM er de rigeste arbejdstagere mere værd end andre mennesker?

Lillian Larsen, Henrik Røngaard Bentzen, Flemming Berger, Inge Lehmann, Mogens Holme, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Viggo Okholm og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det har en afsmittende virkning hvad de lavestlønnede får i løn - da dette smitter af på hvad politikkerne finder for godt at kunne spare på overførselsindkomsterne - Det SKAL JO KUNNE BETALE SIG AT ARBEJDE - er desværre blevet mottoet fra et flertal af politikker.

Lillian Larsen, Henrik Røngaard Bentzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Alle skal bruge toiletpapir, vand og agurker.
Og det koster det samme for alle.
Fokus på kr og ikke procenter er indlysende helt rigtig og et opgør med procenterne er et afgørende skridt mod et mere homogent samfund. Kulturelt og økonomisk.

Lillian Larsen, Henrik Røngaard Bentzen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte

Dette her er hverken særligt pænt eller særligt rart at skrive, men i virkelighedens verden har der vist sig et behov for, at det kan betale sig at arbejde/være produktiv, idet det øjensynligt er en fremtrædende del af menneskets natur udelukkende at være aktivt, hvis der er en eller anden belønning (eller undgåelse af negative konsekvenser) forbundet med aktiviteten.

Et lille eksempel: Den lille stat Brunei, som jeg for nogle år siden besøgte i forbindelse med mit arbejde, er usædvanligt veludstyret med olieindtægter, og derfor har den regerende, stenrige sultan besluttet, at alle statsborgere/lokalfødte som minimum skal have stillet en bolig og en hæderlig borgerløn til rådighed. Yderst sympatisk, men resultatet har også vist sig: Brunei havde ved mit besøg ca. 50% af befolkningen, der var gæstearbejdere, hvilket var nødvendigt af hensyn til samfundets funktionalitet, idet der (ifølge både gæstearbejdere og de lokalt fødte) var en usædvanlig stor del af den lokale befolkning, der kunne karakteriseres som luddovne og ikke havde lyst til at arbejde. Det skal være dem vel undt, når nu samfundet har så gode indtægter, men det illustrerer desværre også menneskers natur.

Man kan selvfølgelig diskutere, hvordan afvejningen i belønningen for arbejdet skal være, men det ændrer desværre nok ikke ved, at vores samfund er afhængig af værdiskabelse – og at det på grund af menneskers adfærdsmønstre er nødvendigt med form for belønning til de, der tager slæbet.

John Kierens:
Tja menneskets natur? Er det begær fulgt af lidelse? Reelt skriver du at menneskets natur kan vi ikke gøre noget ved, vi vil bare nyde og undgå at arbejde, hvis det er muligt.
Vi vil ikke nyde for at yde, hvis vi kan blive fri.
Så er spørgsmålet om det er vores eget ansvar eller vi bare er sådan og nu har vores systemer klart vist at det er det vi satser på, og det er lige fra arbejdstagere og givere til de mennesker vi har valgt til at styre os.
Så tillader en tænker sig bare at pille en smule ved den opfattelse og engang havde vi en bevægelse: Oprør fra midten via en bog, som egentlige pegede på det samme.
Pelle Dragsted leverer vel indirekte problematikken omkring dyrtidsregulering ind i oplægget her. Dengang i 70 erne kunne jeg som pædagog se frem til ca 9% om året ekstra, fordi dyrtiden også dengang baserede sig på procenter. Det system mener jeg nu er fjernet?
Lige nu står vi i en udfordring omkring corona og klima og det ser næsten ud som om det ikke kommer os ved, vi vil stadig have mere og belønninger for ekstra slid.
Reelt har vi kun et sted at tage pengene fra og det e ros selv!
Lige løn som sådan er der jo ikke tale om vel, men bare en form for rimelighed i forhold til livsbetingelser.
For at komme tilbage til mit buddhistiske udsagn om begær og lidelse: De der får meget kommer også til at lide fordi deres forbrug kræver mere o.s.v. begær kan kortvarig give en kort lykke/tilfredshed, men bare vent der kommer en form for utilfredshed ind. Er det natur eller vane og er vi ikke selv ansvarlige for at ændre det, hvis vi bare engang imellem ser medmennesket på denne klode før os selv?

Forskellen mellem de enkelte løntrin øges over årtier. Dette er en bevidst strategi, og fagforeningerne samt Socialdemokratiet har været aktive medspillere. Beregningerne omkring lønninger for de forskellige grupper er nøje overvejet, og lønulighederne gennem årtier tilkæmpet. Men så længe der er mennesker som må tigge ude på Facebook om mad eller penge til medicin, så er vi nødt til at få diskussionen om ulighed og fattigdom ud i det åbne, ellers er det som altid alles kamp mod alle og ingen vil give sig. Dem uden interesseorganisationer taber. Det er ikke værdigt for et land der er så rigt som Danmark er.

Fordele tilkæmpede over mange generationer rykker man ikke bare på sådan uden videre. De fleste er fangede i det system som findes, selv folketingsmedlemmerne er bundet af alle de fattigskabende love de selv har indført. Spørgsmålet er så hvor mange af dem der oprigtigt vil arbejde for at fjerne fattigdommen og at mindske uligheden. Ud fra hvad de stemmer på i Folketingssalen er det tydeligt at meget få politikere reelt vil gå den vej. Derfor står vi her i dag.

Det er uhyre svært at mindske uligheden igen pga. styrkeforholdet i samfundet. Fagforeningerne er svækkede fordi de for tyve år siden gik med Socialdemokraterne for at øge lønforskellen mellem de enkelte løntrin. Derefter kunne det ikke længere betale sig at arbejde for dem i bunden af samfundet og de reagerede helt naturligt med at nedsætte arbejdsindsatsen og fraværet op. Arbejdsgiverne slog tilbage ved at importere billigere arbejdskraft udefra, og højrefløjen blev løftet op til at være det største politiske parti i den borgerlige fløj. Dette smadrede det politiske landskab.

I dag går størstedelen af overskuddet til arbejdsgiverne og en mindre og mindre andel til arbejderne. Penge er lig med magt, derfor er det sværere at arrangere en større strejke, hvilket har været den bedste mulighed for at mindske uligheden. Tilkendegivelser er godt men solidaritet er bedre. Det er fint at så og så mange skriver under på at fattigdommen skal afskaffes, men når det kommer til stykket skal arbejdet rent faktisk gøres. Der skal resultater på bordet. Her skal der et tættere samarbejde til, mellem de dele af fagforeningerne som er tættere på underklassen, og mellem de folkelige bevægelser som har vokset sig store i disse årtier, samt mellem den del af journaliststanden som kan se at der skal rettes op på samfundet, at vi er nødt til at diskutere problemerne uden fordomme.

Der er ingen som tror på et totalt lige samfund, det kommer ikke til at ske, men her er hvad der skal gøres for en mere solidarisk og menneskeværdig vej. Det er blevet bevist gennem eksperimenter om det modsatte, at samfundet som helhed bliver rigere af at velfærden styrkes for alle. Man skal først fjerne fattigdommen i samfundet og derefter løfte underklassen op til arbejderklassen, derefter skal begge klasser løftes op til middelklassen. Det er statens opgave fordi "det private" aldrig vil gå den vej. Hvordan det gøres er økonomisk ligegyldigt. Tages pengene fra de rigeste og derefter mindskes uligheden mellem løntrinene - det er en mere værdig måde end den nuværende med omfordeling bagefter - de formuende siger at det er deres penge, men sandheden er at uligheden er blevet tilkæmpet i over fyrre år, deraf kommer formuerne, samt fra de sidste tyve års sociale nedskæringer.

Forskellen mellem de enkelte løntrin viser tydeligt hvad det er som der foregår; banker, vekselerer, skatteunddragere og spekulanter, Venstre, de Konservative, LA, Cepos, DI og DA, alle spekulerer de i ulighed lige som i alt andet; bolig sundhed, levealder, sygdom osv. Dette er muligt på grund af uligheden i løn og uligheden i formuer, 60 % af alle formuer er arvede. Det politiske landskab købes af de rige. BT skriver: Topchefs løn afsløret. 17,4 millioner kr. om året hvilket er 1,5 millioner pr. måned. Samtidigt skriver samme avis: Syltet igen: Kontanthjælpsloftet lever videre. Lad os få en rimelig skat på de store techfirmaer og få fjernet skatteunddragernes undergravende svindel.

Lillian Larsen, Henrik Røngaard Bentzen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

@John Kierans
Jeg giver dig ret, et stykke hen ad vejen. Det er rigtigt, at ved den del af den højtlønnedes forbrug, der består af basisvare, mælk, sukker osv. har den højtlønnede en fordel. Men hvis han/hun skal købe sig en ny BMW, fordi den gamle har fået en plet på sædet, skal han/hun jo op med flere penge end den, der står for at købe en ny KIA. Som jeg forstår begrebet "uændret købekraft" er det "evnen til at erhverve sig de samme ting, man kunne tidligere", og det kan både den højtlønnede og den mindrelønnede med %-stigninger. Jeg mener ikke, at PD bruger ordet på den måde.

Lise Lotte Rahbek

John Kierans
Du skriver i virkelighedens verden har der vist sig et behov for, at det kan betale sig at arbejde/være produktiv, idet det øjensynligt er en fremtrædende del af menneskets natur udelukkende at være aktivt, hvis der er en eller anden belønning (eller undgåelse af negative konsekvenser) forbundet med aktiviteten.

Emn.. antyder du at jeg lever et andet sted end i 'virkelighedens verden' ? I så fald kan du ikke lige fortælle mig hvilken verden jeg så lever i ?

Dernæst: Du svarer ikke på mit spørgsmål om værdisætningen af mennesker udenfor arbejdsmarkedet i den virkelighed, du lever i. ;-)

Det 3. Måske er det fordi vi lever i en verden af en hel del formålsløshed, at det er svært at få mennesker til at gøre en ekstra indsats, som det hedder. Og ganske rigtigt har det aldrig rigtigt været til at få folk til at rydde op efter andre, fjerne deres affald, tage opvasken, hakke roerne, fodre industrigrisene, slagte kyllingerne og yde omsorg overfor gamle og syge, uden at de får en belønning for deres indsats. Til gengæld er der åbenbart mere værdi i at reklamere for forbrugsprodukter.

Årsagen til det er ikke så svær at forstå - i virkeligheden. Hvis det nu var dig, som skal tage opvasken HVER gang og du hele dit liv har fået at vide, at opvask er lavstatusbeskæftigelse og at dem, som sidder i direktørstole og træffer beslutninger sammen med andre direktørstolebesiddere er meget mere værd end du og skal have en større belønning, for deres arbejde er vigtigt og af værdi, mens dit arbejde med at vaske op ikke er en skid værd og at prestige, anerkendelse og opmærksomhed - faktisk de værdier som mennesker også stræber efter - bare ikke er tilkommer dig og din indsats.
Kan du i din virkelighed forestille dig, at det er svært at få folk til at 'yde en indsats' når de på forhånd ved, at deres indsats er lavt værdsat af dem, som besidder direktørstole - eller er det for uvirkeligt? (sorry, skal prøve at bremse migselv igen)

Jeg har mødt mennesker, hvis personlige og deltager-mæssige værdi bliver nedvurderet hver eneste dag. Det har ikke rigtig motiveret til at 'yde indsats' på arbejdsmarkedet, men inaktive, det er der faktisk ikke ret mange, som er. De flyver bare under radaren. Årsagen til det skal findes i trangen til kontrol fra samfundsadministrationen.

Lillian Larsen, Henrik Røngaard Bentzen, Martin Rønnow Klarlund, Flemming Berger, Inge Lehmann, Mogens Holme, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Viggo Okholm
11. februar, 2021 - 22:45
Jeg er rystet og overrasket over at så mange støtter Pelle Dragsteds budskab og ikke kan se at hans retorik sætter lønmodtagergrupper op mod hinanden, mens de rige og magtfulde godter sig fordi vi indbyrdes misunder hinanden.
Hvorfor skal udligningen af lønninger ske på bekostning af andre lønmodtagere, når andre samfundsgrupper tjener uendeligt meget mere, og ofte med helt eller delvist ufine eller samfundsskadelige metoder. Lønforskellene mellem forskellige lønmodtagergrupper er uendelig langt mindre i kroner og ører end den samfundsmæssige ulighed og dermed langt mindre væsentlig.
Hvis der var mere effektiv ligning af de velhavende og virksomhederne, hvis også de rige betalte deres andel af skatten og vi beskattede formuer og arbejdsfri indkomster som børsspekulation m.v. så var der rigelig plads til lønstigninger til alle og også udligning af lønforskelle på et højere niveau for alle. Det er den vej et venstreorienteret parti bude gå, Viggo Okholm.

Dorte Sørensen

Søren Dahl du peger på mange rigtige ting - som bør være regeringens politik i stedet for forringelser for svage borgere.

Men derfor er der da noget rigtigt i ,at lønstigninger bør udregnes i kr. og øre og ikke i procentdel af den gældende lønnen. Det er da rigtigt at denne måde gør lønforskellen større og større.
Ved sidste overenskomst forhandling holdt alle forbundene sammen og opnåede herved bedre resultater - og det skete under en borgerlig regering med Sophie Løhde ( som hovedforhandler og med Tåstrups konservative borgmester som med forhandler for arbejdsgiverne).

Bent Christensen

Men forråder enhedslisten ikke os få arbejdere i den private sektor? Der skal være så mange offentlige som muligt; overførselses indkomster skal op; skatten skal op; ophold til alle der vil have det osv.

Dorte Sørensen, jeg har slet ikke noget imod, at der reguleres i kroner i stedet for i procent. For det er stort set uden betydning i forhold til den radikale omfordeling, der kunne finde sted, hvis vi havde et mere lige samfund, som vi kunne få, hvis dem, der har råd. kom til at betale udligningen.

Så vidt det umiddelbart syner, gør både Lindholm og Dahl her i kommentariatet opmærksom på Marx' klassiske klasseskelnen; der er den besiddende og den ubesiddende klasse. Ikke flere. Og én af de mest udprægede og kapitalismeforcerende klassedynamikker er at de ubesiddende sættes op mod hinanden i vikarierende konflikter, hvormed den besiddende klasse kan ekspropriere på krigene, på konflikterne, på utrygheden og risikoudsættelsen. Der er forretning så langt øjnene rækker (og kapitalen stikker).

En anden klassedynamik er velbeskrevet i bl.a. snylterstatsteorien, som beskriver at arbejdstagere i Vestens dobbeltsituation; på den ene side udbyttes den og skaber merværdi for den besiddende klasse - og på den anden side bestikkes den med relativt høj levestandard og en såkaldt civiliseret kultur, som bygger på imperialisme; (neo)kolonialistisk rovdrift i global skala.

Henrik Røngaard Bentzen, Ruth Sørensen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

at arbejdstagere i Vesten stilles i en dobbeltsituation, skulle der stå.

Jens H. Pedersen

Løn ser jeg som betaling for tid arbejdsgiver bestemmer over. Så jeg deler Pelles forundring fuldt ud.

Henrik Røngaard Bentzen og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Mærkeligt at de, der kritiserer Dragsted for at så misundelse og splid blandt lønmodtagerne, åbenbart ikke har overvejet, om en mere solidarisk fordeling af lønstigningerne måske kunne fremme solidariteten i arbejderklassen mere end de højerelønnedes insisteren på at opretholde afstanden til de laverelønnede gør det? Dragsted har da vist i øvrigt flere gange gjort opmærksom på den voksende ulighed mellem kapitalejere og lønmodtagere i Information og andetsteds.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Henrik Røngaard Bentzen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Enhedslisten er i dag kun interesseret i udlændiges frie adgang til den danske velfærdsstats ydelser, samt pædagognomineringen i børnehaverne.

- Der er gået total kvinde fnidder i venstrefløjen.

Ja, Hanne Utoft: Når de ubesiddende sættes op mod hinanden i interne konflikter, gavner det kun de besiddende. Hvis Marx allerede havde beskrevet det, hvorfor gik Pelle så i denne velbeskrevne fælde?

Vi kan diskutere om der skal være hierarkiske lønforskelle. Det er en gammel diskussion, som vi nok ikke bliver færdige med hér.

Men.

Kan vi ikke give Pelle Dragsted ret i at fagbevægelsen understøtter det lønhierarkiske system i Danmark når de forhandler løn, og at deres egene organisationer er fuldstændigt lønhierarkiske? Det må vel være tilladt for en socialist at påpege at fagbevægelsen er betydeligt mere systembevarende end systemomstyrtende, og at den taler meget om solidaritet, men at det vist ikke er en kærneværdi når det kommer til stykket.

Lillian Larsen, Henrik Røngaard Bentzen, Ib Gram-Jensen, Erik Fuglsang og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Ib Gram-Jensen. 12. februar, 2021 - 16:44: Er det overhovedet relevant at tale om "solidarisk fordeling af lønstigningerne" i et kapitalistisk samfund, hvor de rige og besiddende til stadighed raner til sig? Pelle Dragsted sammenligner lønforskelle mellem lønmodtagere, som er dem, der som gruppe betragtet tjener mindst, og som betaler skat af hver en øre de tjener. Hvorfor inddrager han ikke lønforskelle i samfundet som helhed? Her er forskellene jo meget, meget, meget større end mellem de forskellige lønmodtagergrupper. Der var rigeligt med penge til at reducere lønforskelle mellem lønmodtagergrupperne, hvis vi beskattede de multinationale gigantselskaber. Hvis de besiddende, de rige med store formuer, beskattedes, så formuerne i det mindst ikke voksede og var med til at øge ulighederne i samfundet. Hvis direktører og aktieselskabsbestyrelsesmedlemmer der tjener millioner og får aftrædelsesverderlag svarende til en livsløn for samfundets mindre heldigt stillede. Hvis der blev lagt afgift eller moms på børsspekulantioner. Hvis vi bremsede ”driftige forretningsmænd” der kører på kanten af loven og lukrerer på, at skatteligningen, kontrol med moms, afgifter mm. er udsultet gennem de bevidste forringelser af Skat, som de borgerlige regeringer har gennemført. Erhvervslivet verden over har endda beriget sig på coronakrisen og skaffet sig 73.000 milliarder kroner fra staterne ved de generøse hjælpepakker. Senest 19 mia. kr. til 1.000 danske virksomhedsejere der således blev millionærer. Der er nok af andre samfundsgrupper at tage fra, end de lidt bedrestillede lønmodtagere, hvis vi skal stile mod en mere "solidarisk fordeling af lønstigningerne".

Mads Jakobsen 12. februar, 2021 - 20:17: "Kan vi ikke give Pelle Dragsted ret i at fagbevægelsen understøtter det lønhierarkiske system i Danmark når de forhandler løn, og at deres egene organisationer er fuldstændigt lønhierarkiske". Jo, det er jo et faktum, men ikke en undskyldning for at Pelle D hidser forskellige lønmodtagere op mod hinanden. Uligheden i samfundet er af en helt anden størrelsesorden end forskellene mellem lønklasserne. Pelle D puster til den smålige misundelse i stedet for at bekæmpe uligheden. Det er proportionsforvrængning at tage lønforskelle mellem en kontorchef og en kontorassistent som udtryk for samfundets grundlæggende ulighed. Denne forskel er en konsekvens af den indbyggede ulighed i det neoliberale samfund - ikke årsagen hertil.

Søren Dahl, det kan du jo så mene. Men for det første er de fleste af de ting du nævner helt uden for fagforeningernes indflydelsessfære. Og for det andet, hvis fagforeningerne ikke engang kan skabe lighed på deres egen områder, ja end ikke i deres egne organisationer, så er der ikke nogen grund til at tro at de kan (og vil) skabe lighed på de andre områder du nævner.

Det er proportionsforvrængning at tage lønforskelle mellem en kontorchef og en kontorassistent som udtryk for samfundets grundlæggende ulighed. Denne forskel er en konsekvens af den indbyggede ulighed i det neoliberale samfund - ikke årsagen hertil.

Søren Dahl, den "indbyggede ulighed i det neoliberale samfund" er nøjagtig den samme som uligheden i kommunistiske diktaturer, teokratier, gude-kongedømmer, feudalstater, oligarkier eller en hvilken som helst anden styreform vi har afprøvet. Den er med andre ord overhoved ikke specifik for "neoliberalisme," hvad det så end måtte være.

Og igen. Hvis fagforeningen ikke engang kan forandre lønuligheder i deres egen organisation, hvor de har fuldt kontrol, så kan de det jo heller ikke nogen andre steder. Og de ved det. For fagforeningschefer kan godt lide deres høje løn og pension, og de har ikke travlt med at dele den med rengøringspersonalet.

Dorte Sørensen

Jamen så må der indføres samme løn for hele organisationen Mener at Information prøvede det i nogen tid. Hvorfor holdt I op og hvordan var erfaringerne - kan "vi" læsere ikke få et indblik i den udvikling og afvikling.

Mads Jakobsen, hvem er 'vi', som har afprøvet alle disse styreformer? Du manglede i øvrigt at nævne kommunisme uden diktatur; den statskapitalistiske styreform som praktiseredes i det hedengangne sovjetunionen havde ikke ret meget med Marx' kommunisme - endsige socialisme (under proletariatets diktatur (som altså blot er en betegnelse for folkestyre)). Det er lidt uheldigt for vort oplysningsniveau at der løber kloge mennesker omkring og hævder at vi har prøvet alle styreformer - og at uligheden er den samme under dem alle (du opregner i øvrigt styreformer, som fortrinsvist har været prøvet i en kapitalistisk samfundsøkonomisk ramme).

Inge Lehmann og Henrik Røngaard Bentzen anbefalede denne kommentar

havde ikke ret meget at gøre med Marx’ kommunisme, skulle der stå.

Søren Dah, 12/2 1946: Jeg tror ikke at Pelle går i en fælde, jeg tror det er et valg mellem reformisme og revolution - og dermed en fortsættelse af det kursskifte i Enhedslisten, som udviklede sig op gennem 00'erne og konsolideredes op gennem 10'erne..

Hanne Utoft, de styreformer som jeg nævnte er nogle vi, MENNESKEHEDEN, har, HAR, afprøvet. I virkeligheden.

Hvis du føler at "Den Ægte Socialisme" ikke har fået en fair chance, så står det dig, dine ligesindede, og/eller fagforeningerne til hver en tid frit for at lave et proof of concept. Indtil I gør det, må I finde jer I at rationelle mennesker bare går ud fra at jeres drømme vil ende med nøjagtigt det samme som altid: hierarkier hvor ressourcerne tilflyder toppen.

" Det må vel være tilladt for en socialist at påpege at fagbevægelsen er betydeligt mere systembevarende end systemomstyrtende, og at den taler meget om solidaritet, men at det vist ikke er en kærneværdi når det kommer til stykket."

Fagforeninger blev af Adam Smith antydningsvist beskrevet som nødvendige for det kapitalistiske systems overlevelse; uden en organisering af de udbyttede ville den besiddende klasse risikere ragnarok og pøbeloprør - så på visse måder er det helt korrekt at fagforeningerne strukturelt og politisk uundgåeligt bliver systembevarende og dermed også potentielt revolutionsdæmpende.

Vi ser næsten samme type optiske bedrag i den historiske udlægning af Roosevelts New Deal; af rigtigt mange betegnes denne som et opgør med kapitalismen, men i virkeligheden, så reddede Roosevelt kapitalismen.

Sider