Klumme

Politikerne må stoppe deres verdensfjerne vækstkonkurrence. Klima og vækst kan ikke harmonere

Selv om fortsat økonomisk vækst står i modsætning til reelle løsninger på klimakrisen, fortsætter politikerne med at fortælle os om, hvordan vi skal blive rigere af ressourcer, vi reelt ikke har råd til at bruge. Der er brug for nye svar hinsides væksten, skriver sociolog Pil Christensen i denne klumme
Skal den cirkulære økonomi virke efter hensigten og markant nedsætte vores forbrug af jomfruelige råmaterialer, samt vores produktion af affald, så er selve kernen af problemet, at vi skal forbruge mindre.

Skal den cirkulære økonomi virke efter hensigten og markant nedsætte vores forbrug af jomfruelige råmaterialer, samt vores produktion af affald, så er selve kernen af problemet, at vi skal forbruge mindre.

Mikkel Østergaard/BAM/Ritzau Scanpix

Debat
2. februar 2021

Mens de fleste af os tumler med at klare de næste tre ugers forlængede restriktionerne, har de forgangne uger budt på en mere langsigtet debat om Danmark efter corona.

Statsministeren annoncerede forleden i Børsen, at regeringen efter coronakrisen gennem en række reformer vil gøre Danmark rigere. Men det var ikke nok for den borgerlige opposition, der ønsker endnu flere tiltag for at få gang i væksten. Og Danmark står ikke alene. Overalt i verden sendes milliard efter milliard ud i samfundene, i et forsøg på at få økonomierne til igen at vokse.

Problemet er bare, at en række af de helt centrale grønne løsninger, vi sætter vores lid til, når klima- og biodiversitetskrisen skal løses, står i modsætning til en samfundsøkonomi, der bygger på fortsat økonomisk vækst.

Et eksempel er ideen om cirkulær økonomi, som støttes bredt fra højre til venstre, fra erhvervsorganisationer til fagforeninger. Forbruget af naturressourcer bidrager massivt til de globale CO2-udledninger og tabet af biodiversitet, og derfor er det klogt at satse på genbrug af ressourcerne. Men det hænger ikke sammen med en voksende økonomi understøttet af et stigende forbrug.

For skal den cirkulære økonomi virke efter hensigten og markant nedsætte vores forbrug af jomfruelige råmaterialer, samt vores produktion af affald, så er selve kernen af problemet, at vi skal forbruge mindre.

Det allermest ressourcebesparende, vi kan gøre, er at genbruge. Egne eller hinandens ting. Det betyder, at vores produkter skal holde længst muligt, og at de skal kunne skilles ad og repareres. Det udelukker billige hurtigforbrugsprodukter, som for eksempel indeholder plastik smeltet sammen med metal. Jo færre nye produkter på markedet, jo bedre.

Mere år for år

Det næstbedste, vi kan gøre, er at genanvende materialerne i udtjente produkter. Det slider på de fleste materialer, når de skilles ad, for eksempel når de smeltes om og bruges igen. Derfor skal materialer befinde sig i forbrugskredsløbet, så længe som overhovedet muligt, før de genanvendes. Igen bliver det essentielle, at vi skal forbruge færre produkter – også selv om der er tale om produkter lavet af genanvendelige materialer.

Den eksponentielle økonomiske vækst, som politikerne hylder og stræber efter, baserer sig på et år for år større materielt forbrug. Det står i direkte modsætning til, at de samme ting skal have et så langt liv som muligt. At de samme materialer skal cirkuleres så få gange som muligt. At produktionen af nye varer skal være så lille så mulig.

En cirkulær økonomi kan sagtens understøtte et vist materielt behov og skabe økonomisk aktivitet. Men Finansministeriet skønner, at vi i 2021 samlet set vil producere varer og tjenester for en værdi af 2.375 milliarder kroner. Med en vækst på to procent om året fremover vil vores samlede produktion være fordoblet, når vi rammer 2050erne – altså omtrent på det tidspunkt hvor verdenssamfundet senest skal være helt emissionsfrit.

Det er stort set umuligt, at forestille sig en fordobling af vores produktion, samtidig med at vi realiserer et markant mindre forbrug af produkter, råmaterialer og ressourcer. Hvilket er essentielt, hvis Danmark skal blive en cirkulær økonomi.

Brug for nye svar

Cirkulær økonomi er dermed et væsenligt eksempel på modsætningen mellem grønne løsninger og det politiske krav om økonomisk vækst, men langt fra det eneste.

Som en analyse, refereret her i avisen fra EU’s miljøagentur, beskriver, så indebærer også »vedvarende energi, elektrificering, teknologier til CO2-fangst og endog serviceaktiviteter alle (…) ressourcekrav, overvejende i form af metaller, cement og landjord«. Kort sagt: vækst via grønne løsninger, kræver også flere ressourcer.

Også her punkteres altså ideen om, at økonomien kan vokse år efter år uden et større ressourceforbrug. Ressourcer, vi vel og mærke ikke har, hvis vi skal undgå en eskalerende klimakrise og et fatalt biodiversitetstab.

Så i stedet for en verdensfjern vækstkonkurrence burde både Mette Frederiksen og Jakob Elleman-Jensen give os deres bud på, hvordan velfærd, arbejdspladser, uddannelse mv. skabes i en grøn omstilling, hvor vi ikke har sikkerhed for vedvarende økonomisk vækst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Klar tale. Tak for ordene. Mindre forbrug, mindre vækst.
Det får man ingen partier med på, for befolkningen vil ikke. Den vil ikke indse, at den ødelægger børnenes fremtid. Den kan ikke bære det. Folk kan ikke holde ud at tænke på temperaturstigninger, havvandstigning og sammenbrud. Danmark har vundet i håndbold, hurra!

Hvad skal vi gøre for at redde børnenes fremtid? Da vi har demokrati, skal der stemmes om det. Børnenes statsminister kæmper ikke for børnenes fremtid, tværtimod. Ida Auken er lige krøbet til S. Rasmus Prehn skal lige se, hvilken vej vinden blæser. Det går den forkerte vej.

Hvad skal der gøres? Der må snart være nogle, der er der, hvor skoen trykker mest...

erik pedersen, Ron Levy og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Da klima og vækst ikke harmonerer, kan klima og befolkningstilvækst heller ikke harmonere. Om 30 år er der små 2 mia. flere mennesker på kloden.