Læserbrev

Regeringens børneudspil har nogle gode tiltag, men en bismag af etnisk diskrimination

Det er ærgerligt, at Socialdemokratiets ellers gode udspil, ’Børnene Først’ har hele afsnit, der baseres på misvisende tal og forestillinger om etniske minoriteter i Danmark, skriver socialrådgiver og medlem af Borgerrepræsentationen i København Gyda Heding (EL) i dette debatindlæg
Debat
11. februar 2021

Med udspillet ’Børnene Først’ vil regeringen værne om børnene ved blandt andet at give dem en tydeligere stemme. Der er mange gode tiltag i udspillet, men desværre også en bismag af etnisk diskrimination.

Man kan i udspillet læse, at det står særligt galt til med vold mod børn i indvandrerkredse, hvor 15 procent bliver udsat for grov vold, hvor det samme kun gælder for ni procent af børn med etnisk dansk baggrund.

Hvis man tager sig tid og læser rapporten fra Børnerådet, som leverer tallene, viser Socialministeriet sig at have været meget selektiv og undladt tallene, som står i umiddelbar sammenhæng. Her står, at flere børn med etnisk dansk baggrund udsættes for mindre grov fysisk vold derhjemme end børn med anden etnisk baggrund end dansk – henholdsvis 28 procent og 23 procent. Tallene fra Red Barnet peger altså i flere retninger, og det er uredeligt kun at tage det ene tal med.

Uredeligheden har en årsag: Den skal rette projektørlyset mod den etniske dimension, som i udspillet udgør et selvstændigt afsnit: »Opgør med omsorgssvigt i familier med ikkevestlig baggrund.« Her handler det pludselig om straf, nedsat kontanthjælp og færre rettigheder.

Man kan her læse, at der underrettes markant oftere om børn med ikkevestlig baggrund end om etnisk danske børn, men at der iværksættes færre anbringelser. Dette tolkes i udspillet som berøringsangst over for omsorgssvigt i familier med ikkevestlig baggrund. Men det kunne også tyde på, at klasselæreren er hurtig til at underrette, mens den socialfaglige ekspertise ikke finder årsag til så voldsomt indgreb som anbringelse. Eller det kunne tyde på noget helt tredje.

Socialdemokratiet kunne have været tro mod sin historie og fokuseret på at mindske fattigdom og skabe lige opvækstvilkår. Det kunne have fokuseret på blandt andet misbrug som indikator på omsorgssvigt i stedet for etnicitet.

Der er flere gode og fine ting i regeringens udspil. Flere rettigheder til børn og unge, forbud mod at tjene penge på udsatte børn, bedre efterværn og ressourcer til socialfagligheden. Men at trække på – og skabe – racistiske forestillinger giver hele udspillet en uappetitlig smag af politisk spekulation.

Af Gyda Heding (EL), socialrådgiver og medlem af Borgerrepræsentationen i København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Godt indlæg fra Gyda Heding.

Ja, regeringen lader ikke den mindste mulighed gå fra sig, når det drejer sig om at se strammest ud i den evindelige konkurrence om symbolske love og udskamning af en bestemt del af minoriteterne.

Det skal selvfølgelig fjerne fokus fra, at der reelt gøres meget lidt for at mindske uligheden i det danske samfund.

Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Per Klüver, Marianne Stockmarr og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Socialdemokratiet kunne have været tro mod sin historie og fokuseret på at mindske fattigdom og skabe lige opvækstvilkår. Det kunne have fokuseret på blandt andet misbrug som indikator på omsorgssvigt i stedet for etnicitet."

Lige opvækstvilkår får vi næppe nogensinde, men et opgør med klassesamfundets destruktive dynamikker ville være relevant. De såkaldt fine ting i udspillet kan vitterligt diskuteres, for de fordrer en række andre forudsætninger for at kunne få et positivt udfald (f.eks. vil udvidede rettigheder til at blive hørt også give børn mere ansvar for udfaldet af en børnesag - og til dette har børnene brug for intensiv støtte) - og værst er det vel at man ikke har fokus på støtte og hjælp til børnenes forældre, givet den uomtvistelige viden om at udsatte børns forældres trivsel har voldsom betydning for om børn hjælpes af foranstaltninger (som f.eks. støtte i eget hjem, anbringelse udenfor hjemmet etc.).

Thomas Tanghus, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar