Kommentar

Rufferi og prostitution er rykket online, og loven kan ikke følge med

Lovgivningen skal opdateres, så det er tydeligt, at når man tjener penge på andres prostitution, for eksempel ved at tage betaling for at organisere sugardating på en hjemmeside, så betragtes det som rufferi, skriver retsordfører for SF Karina Lorentzen Dehnhardt i dette debatindlæg
»Det undrer mig ærligt talt, at en forholdsvis simpel opdatering af rufferiparagraffen kan være så svær at få igennem,« skriver Karina Lorentzen Dehnhardt.

»Det undrer mig ærligt talt, at en forholdsvis simpel opdatering af rufferiparagraffen kan være så svær at få igennem,« skriver Karina Lorentzen Dehnhardt.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
25. februar 2021

»Uanset om du er Sugarbaby, Sugardad, Sugarmom eller Toyboy, så finder du lige nu på Sugardating.dk medlemmer, som er på udkig efter en fast sexpartner, forhold, flirts, sexchats, spontane møder, fræk forkælelse, varm voksenleg, dinner dates og spænding i hverdagen.«

Sådan lyder ordene på sugardating.dk, som er et af de utallige sites, der tilbyder at være mellemmand mellem ’sugardad’ og ’sugarbaby’.

På overfladen lyder det måske harmløst. En middag, en ny taske eller et beløb til gengæld for at bruge en aften med en ensom, rig mand kunne de fleste nok godt overtales til. Men sådan er virkeligheden bare langtfra, når det drejer sig om sugardating. Oftest er det med et seksuelt formål for øje, og grænserne er uklare.

I praksis kan den sugardating, der foregår via hjemmesider, betegnes som rufferi. Rufferi forgår ikke længere kun ved, at man lejer værelser ud eller er chauffør for en, der sælger en seksuel ydelse. Det er i høj grad flyttet over på nettet, hvor hjemmesider meget nemt kobler købere og kunder sammen og tjener penge på købernes medlemskab.

Udsatte børn og unge

Selv om nogle af sugardaterne selv mener, de har godt styr på, hvor grænsen går, så viser erfaringerne nogle gange noget andet, og de taler da også deres tydelige sprog. For det er bestemt ikke mælk og honning at sugardate. Vi ved fra fagfolk, at der kan være negative konsekvenser forbundet med det, for eksempel fysiske og psykiske skader såsom angst, lavt selvværd og selvtillid, paranoia. Og så kan det være, at de unge trækker sig fra de fællesskaber, de har rundt omkring sig.

Organisationen Reden Ung i Aalborg har set, hvordan sugardating har ført til prostitution. De peger på to grupper, der sugardater: dem, der synes, det er spændende, men kommer helt derud, hvor de ikke kan bunde. Og dem, der kommer fra dysfunktionelle familier og måske i forvejen har diagnoser, der gør, at de er ekstra sårbare. Ingen af grupperne kan overskue konsekvenserne af, at det kan være spændende at få nogle hurtige og nemme penge. Samme bekymring har Red Barnets psykolog, Kuno Sørensen.

Alligevel vil den ene fløj bare sætte sugardating helt fri. De taler om det moralske i, hvordan man opdrager sine børn. Ender barnet med at sugardate, er det forældrenes ansvar, og hvis vi opdaterer rufferiparagraffen, så den gælder digitalt, vil det bare medføre, at sugardating rykker til udenlandske platforme, lyder argumentet.

Det undrer mig ærligt talt, at en forholdsvis simpel opdatering af rufferiparagraffen kan være så svær at få igennem. For rufferiparagraffen er hverken den første eller den sidste paragraf, vi har i dansk lovgivning, der ikke er digitalt moden.

Digitalt rufferi

I SF mener vi, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at beskytte de unge mennesker. Det kan være svært som ung selv at navigere i og overskue konsekvenserne af at indlede sugardating. Det skal vi tage alvorligt, og derfor er det da også helt oplagt, at rette rufferiparagraffen til, så den også gælder digitalt. De juridiske eksperter peger på det samme.

Jørn Vestergaard har i Berlingske peget på, at vi – under visse omstændigheder – allerede med de eksisterende rufferi- og mellemmandsvirksomhedsregler kan retsforfølge disse hjemmesider. Men det kræver jo, at nogen anmelder dem. Og det sker nok næppe.

I samme artikel udtaler strafferetsprofessor Gorm Toftegaard Nielsen, at han mener, at vi trænger til at forholde os til, at prostitution er rykket over på nettet og tage stilling til en opdatering af de nye digitale muligheder. Han peger på, at man ikke forholdt sig til det, da loven blev lavet for mange år siden.

De to herrer ridser altså på mange måder den tvivl op, som rufferiparagraffen kan forbindes med. Den tvivl vil vi have ryddet af vejen.

Vi foreslår derfor i SF, at vi opdaterer lovgivningen. Det vil betyde, at tjener man penge på andres prostitution, for eksempel ved at tage betaling for at organisere sugardating på en hjemmeside, så skal det betragtes som rufferi på linje med, hvis man som mellemmand tjener penge ved at stille et hotelværelse til rådighed. På den måde rydder vi op i de tvivlsspørgsmål om, hvorvidt rufferi er omfattet, når det sker digitalt. Det er på tide, rufferiparagraffen flytter ind på digitale medier.

Karina Lorentzen Dehnhardt er medlem af Folketinget og retsordfører for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her