Kommentar

Stop mistænkeliggørelsen af personer med kroniske smerter

1,3 millioner danskere lider af kroniske smerter. Men rigtig mange af os oplever at blive mødt med mistillid fra både familie, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder. Der er både brug for at afstigmatisere emnet og tilføre flere midler, skriver Tobias Pörsti, bestyrelsesmedlem i Foreningen af Kroniske Smertepatienter
1,3 millioner danskere lever med kroniske smerter i en eller anden grad,  og »antallet af kroniske smerteramte stiger, og der gøres fortsat intet ved det. En handlingsplan er nødvendig fra Folketingets side«, skriver Tobias Pörsti i denne kommentar.

1,3 millioner danskere lever med kroniske smerter i en eller anden grad,  og »antallet af kroniske smerteramte stiger, og der gøres fortsat intet ved det. En handlingsplan er nødvendig fra Folketingets side«, skriver Tobias Pörsti i denne kommentar.

Sofie Amalie Klougart

Debat
18. februar 2021

De fleste af os danskere kender til dagen efter en bytur. Ømheden i kroppen, som lænker en til sengen. Det pulserende hoved, der dunker på livet løs med en ustoppelig hovedpine. Man magter hverken det ene eller det andet.

Efter denne pandeminedlukning savner man måske lidt følelsen efter en bytur. For heldigvis plejer det at være i weekenden, hvor man kan sove tømmermændene ud uden at skulle bevæge sig synderligt meget.

For de fleste af os, der fortsat er unge, er tømmermændene og smerten væk dagen efter. Men forestil dig, at tømmermændene var kroniske. Smerten fortsatte, og du havde ingen anelse om, hvornår det ville stoppe. Nogle dage ville smerten være mindre end andre, og du ville have overskud til de daglige aktiviteter. Andre dage ville smerten være så fuldkommen overvældende, at du ikke kunne overskue andet end at ligge stille.

Frygteligt, ikke sandt? Evige tømmermænd. Ethvert rationelt menneske ville få kuldegysninger bare ved tanken.

Ønsker ikke medlidenhed

Dette skrækscenario er hverdag for 1,3 millioner danskere med kroniske smerter. Tyg lige på det tal. 1,3 millioner. Det er danske borgere, som går rundt med smerter hver evig eneste dag. Nogle dage er de ikke så voldsomme som andre dage. Men de er der, og de forsvinder ikke.

En af de første ting, man hører om, når man taler med kronikere, er, at man skal glemme alt om helbredelse. Richard A. Sternbach, en amerikansk smerteforsker, fremlægger eksempelvis 12 skridt til håndteringen af ens smerter.

Det allerførste skridt er at anerkende ens smerter, for man skal kunne lære at leve med dem. Dermed er de fleste behandlingsteknikker også blot lindring og aldrig en kur. Håbet for alle kronikere er at blive smertefri. Også blot for ét enkelt øjeblik.

Det er voldsomt vigtigt at pointere, at kroniske smerteramte danskere ikke ønsker medlidenhed. De ønsker en afstigmatisering af emnet, de ønsker anerkendelse, og de ønsker at blive set på uden mistro.

Stigmaet kan ses rigeligt i samfundet. Det hænder tit, at ens egen familie betvivler smerterne. De nægter at anerkende dem, og alt for ofte hører man, at man blot skal tage sig sammen. For andre kan ikke se ens smerter, og så er der jo en chance for, at man bare lyver.

Smerteramte kan opleve at blive forfulgt af forsikringsselskaber efter en ulykke, for eksempel fordi de betvivler, hvorvidt ens smerter er oprigtige. Der opleves stigma fra ens egen familie og endda også fra det offentlige. Det sker oftest, når der ansøges om førtidspension.

Den 52-årige skraldemand Thomas Brodthagen blev eksempelvis nægtet en førtidspension af Faxe Kommune, da de anså ham som værende i stand til fortsat at arbejde. Dette til trods for, at hans arbejdsevne er nedsat med 65 procent, at han har PTSD og har fået knust sine ben efter en arbejdsulykke.

Han har nu kroniske smerter i benene og i hovedet efter en hjerneblødning. En hjernebødning, som personalet, der undersøgte ham, ikke opfangede. Det er tydeligt, at denne mand bør kunne få sin førtidspension.

Men det er han blevet nægtet. Hvorfor? For mig at se er det tydeligt, at hans smerter ikke bliver taget seriøst af dem, som sidder uden smerter. Det er tydeligvis et problem.

Afsæt flere midler

Det er også tydeligt, at politikerne ikke tager kroniske smerteramte seriøst. Fra 2018 til 2021 blev der afsat 14,3 millioner til afdækning af smerteområdet. Til sammenligning kostede behandlingen af lænderygsmerter i 2015 1,8 milliarder kroner. I hvilken verden kan man så løse udfordringen med kroniske smerter for 14 millioner? Det er ikke muligt. Det er strengt nødvendigt, at politikerne tager denne krise seriøst. For det er en krise.

Antallet af kroniske smerteramte stiger, og der gøres fortsat intet ved det. En handlingsplan er nødvendig fra Folketingets side. Der skal tages ordentlig hånd om vores medborgere, særligt de mange borgere, som mødes med skepsis og stigmatisering.

Det bør være en prioritet, at vi gør noget ved dette problem i Danmark. Vi skal have afsat flere midler til at håndtere denne sundhedsmæssige problemstilling, og det er nødvendigt, at smerteramte i vores kongerige tages seriøst.

En løsning kan være at uddanne flere praktiserende læger i, hvad kroniske smerter indebærer, og investere i hurtigere udredninger af smertepatienter. Vi mangler lederskab fra vores folkevalgte, vi mangler nogle, der siger, at de vil prioritere de mange kroniske smerteramte i Danmark. For kroniske smerter kan ramme alle, og de kan ramme på et hvilket som helst tidspunkt.

Husk på eksemplet fra begyndelsen: Ville du ønske at have tømmermænd hver dag resten af dit liv? Det er der ingen, der ønsker.

Tobias Pörsti er bestyrelsesmedlem i Foreningen af Kroniske Smertepatienter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gertrude Helweg

Godt at dette emne bliver taget op!

Lise Vesterskov

Virkelig et godt emne I har taget op, jeg er selv en af de mange med daglige kroniske smerter, og selvom min erhvervsevne er nedsat med 85 % skal jeg da igennem utallige jobafklaringsforløb i min hjemkommune som er Solrød kommune og det er til trods for at i mine papirer står jeg har komplekse kroniske smerter, så uanset hvor meget smertestillende medicin jeg får tager det kun prikken over i’et, men det er meget svært at forstå som sagsbehandler, for alle mennesker kender til smerter og når de tager smertestillende medicin ja så hjælper det, det gør det så bare ikke på os kroniske smertepatienter