Kommentar

Studerende: Drop de digitale distraktioner, der spærrer for fordybelsen

Telefonen fylder for meget i vores liv. Den forhindrer os i at være nærværende og spærrer for, at vi kan finde ro til at lære. Lad os tage stilling til, hvilken magt den skal have over fremtidige generationer, skriver studerende Kasper Andersson og Kasper Stentoft i dette debatindlæg
Debat
9. februar 2021

Forestil dig, at du en søndag aften er inviteret til middag hos en veninde, du ikke har set længe. Du befinder dig efter ganske kort tid midt i en nærværende samtale med hende om noget, der berører jer begge.

Din mobiltelefon, der ligger på bordet foran dig, brummer pludseligt, siger en plinglyd og lyser op.

Hvad gør du?

Holder du da øjenkontakten? Eller lader du hurtigt blikket flakke ned mod mobilen for at se, om det mon var en Messenger-besked, en Snapchat-notifikation eller en e-mail fra din chef om morgendagens mødeagenda? Vi er alle sammen godt bekendt med svaret. Vi lader blikket flakke.

Det kan lyde voldsomt, men jeg vil påstå, at vores evige hang til små, digitale belønninger antageligt er det største problem, min og fremtidige generationer står overfor. Det handler om at forstå den psykologi, der ligger bag vores afhængighed af de digitale fix.

Her tegner der sig et skræmmende billede, som vi lader til ikke at ville indse alvoren af. Vi kan godt italesætte alvoren, lade os forarge og blive skræmt af en Netflix-dokumentar som The Social Dilemma, hvor de mennesker, der har været med til at skabe de digitale platforme, som vi alle benytter, kortlægger deres skræmmende konsekvenser og manipulerende natur.

Men lige så snart rulleteksterne kører over lærredet, sidder vi igen tilbage med vores tilstedeværelse solidt plantet i Instagrams uendelige news feed.

Siden foråret 2020 har en hel gymnasiegeneration siddet hjemme på teenageværelset med matematiklæreren figurerende på Zoom og den sociale omgangskreds på den lille skærm, der konstant er klistret til deres højre hånd.

Denne lille skærm spærrer for den ro og fordybelse, der må være til stede, førend vi som mennesker kan blive i stand til at opnå en dybere forståelse af det stof, vi bliver præsenteret for.

Den spærrer for, at vi kan være fuldt til stede i det ene øjeblik, i den ene tid, vi er sammen med de mennesker, vi holder af. Vi er nødt til at reflektere over – og stille skarpt på – de værdier, vi lader herske i den verden, vores yngre generationer vokser op i. Og dette gerne uden digitale distraktioner.

Kasper Andersson og Kasper Stentoft er studerende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svend-Erik Runberg

Tak for jeres indlæg.
I peger på et meget vigtigt problem!
- Løsningsforslag?