Klumme

Som tidligere flygtningebarn er barndomsbilleder et sorgfuldt blik ind i en svunden tid

For mange udgør billeder fra barndommen varme og nostalgiske minder om fortiden. For os med flygtningebaggrund er de et sorgfuldt blik ind i en verden, der ikke eksisterer længere, og på et frygtsomt barn, der er uendelig langt væk, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
Sofie Jama.

Sofie Jama.

Debat
23. februar 2021

I en støvet reol et sted på den anden side af jorden, i en skuffe, ingen har kigget i i årevis, presset sammen mellem to ark papir ved siden af et par fedtede briller og en bedekæde. Dér ligger billedet af min barndom og stirrer og venter, mens jeg går rundt her som voksen i et fjernt og fremmet land, og hverken kan finde hoved eller hale på mig selv.

»Nogle gange glemmer jeg, at du har et helt andet liv end alle os andre,« sagde min eksmand, da jeg ringede til ham for at fortælle ham om fotografiet. Han var aldeles uimponeret, mens jeg selv var i en blanding af ekstase og gråd, da jeg fik nyheden.

Min søster, som var taget på familierejse i ophavslandet, havde fundet et gulnet billede af mig, i bunden af vores mormors skuffe et sted i Somalia. På billedet er jeg 11 år. Jeg har tørklæde på og stirrer lige ind i kameraet. Det er taget, fortalte min mormor, i forbindelse med, at vi skulle søge om familiesammenføring som del af en asylproces. Det var endnu et par år, inden vi kom til Danmark.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her