Klumme

For nogle er vintergækker en gratis naturfryd. For andre er de store investeringer

For mange er vintergækkerne i denne tid blot en herlig naturfryd, men andre betaler enorme summer for sjældne arter på nettet. Den første kendte spekulationsboble drejede sig som bekendt om tulipanløg i Holland, men helt så galt står det nu ikke til endnu, skriver Karen Syberg i denne klumme
Vintergækker ’Galanthus nivalis’, der hedder Snowdrop på engelsk.

Vintergækker ’Galanthus nivalis’, der hedder Snowdrop på engelsk.

gerth hansen

Debat
22. februar 2021

Sjap og tø og tåge. Så er det slut med den fine frostsne for denne gang – længe varede det ikke. Det var smukt, nu er det hele skident. Men mens alt var dækket af sne, gik jeg alligevel og bekymrede mig om det, der var under sneen, nærmere bestemt vintergækkerne, der var så langt fremme, før frosten tog fat, at mange af dem næsten var sprunget ud.

Der findes angiveligt mere en 3.000 sorter vintergækker, men selv har jeg kun to slags, de almindelige Galanthus nivalis, og nogle med bredere, lysere grønne blade, som jeg ikke kan finde i mine opslagsbøger. Jeg har fået løgene foræret på et tidspunkt, men lur mig, om jeg kan huske af hvem. Mest ligner de kaukasisk vintergæk, Galanathus woronowii, men de skulle først blomstre i marts-april, og i min have var de i år tidligere på den end nivalis’erne. Det er også dem, der ser ud til at have lidt under frosten og sneen, så måske har de forregnet sig og er spiret for tidligt, fordi det så længe har været mildt. Nu hænger både blade og blomster.

Galanthus nivalis har derimod bare været gået i stå, de fortsætter givetvis, hvor de slap, efter deres lille før-forårslur.

Tulipaner og spekulanterne

Noget har jeg imidlertid fået ud af mine opslag. Jeg har for eksempel opdaget, at der findes en lidelse, galanthomani, der næsten tåler sammenligning med den tulipanfeber, som greb Holland i 1637, og som beskrives som den første veldokumenterede spekulationsboble i historien. Ifølge nogle kilder blev store dele af den hollandske befolkning, helt ned til de underste lag, spekulanter. Så da priserne faldt, betød det økonomisk ruin for så mange af køberne, at landets økonomi var ved at bryde sammen.

Den 3. februar 1637 blev 99 partier tulipanløg solgt for 90.000 gylden. Den gennemsnitlige årsindkomst var 150 gylden. To dage senere begyndte priserne at falde, da tulipanløgene, som jo var købt med henblik på videresalg, ikke kunne afsættes. Systemet fungerede kun, så længe spekulanterne kunne regne med at videresælge tulipanløgene. Men til sidst var løgene så kostbare, at køberne blev væk, og i de følgende dage brød tulipanmarkedet sammen i hele Holland. Tulipanløgenes værdi faldt med 95 procent.

Så galt er det mig bekendt endnu ikke gået med vintergækker, men alligevel: I 2015 var der en englænder, som betalte næsten 12.000 kroner på eBay for en Galanthus plicatus, på engelsk kaldet Golden Fleece.

Den 8. februar i år gik en såkaldt Galanthus Dryad Gold Ingot for næsten 2.300 kroner. Og hør her, hvad en anden britisk elsker af vintergækker skriver på sin hjemmeside:

»Sommetider betaler jeg (shhh, jeg hvisker det kun) 20 pund (170 kroner, red.) eller mere for gækker, som virkelig er anderledes. Jeg siger til mig selv, at jeg vil dele dem og dyrke en masse af dem og tjene en masse ved at sælge dem på eBay, hvor folk jo betaler vilde summer for vintergækker. Men jeg gør det aldrig,« tilføjer den – heldigvis – lidt fornuftige mand, »jeg vil gerne selv have store grupper, og det er også dejligt at have nok til at kunne forære væk«.

Et bevægeligt hvidt rum

Så vi har endnu til gode at se den helt store vintergækboble briste. Men tegnene er der tydeligvis, galanthomanien lurer …

Selv har jeg aldrig købt en vintergæk. Jeg har gravet nogle klumper op, hvor jeg fandt dem, delt dem efter afblomstring nogle år i træk, og så har de selv formeret sig mere og mere med årene.

Der er absolut heller intet manisk ved haven en dag som denne. Alt er stille, træerne drypper lidt, men står ellers tavse, sortvåde og ubevægelige. Ikke en vind rører sig, og tågen dæmper lydene. Den er blød og fugtig, men alligevel så tæt, at jeg ikke kan se fra den ene ende af haven til den anden.

Jeg færdes inde i et hvidt rum, der flytter sig med mig, hvor jeg går. Hele hegnet er ganske vist ét langt kvidder af spurve, men der er ingen støj i deres kvidren, den føjer bare en munter, næsten forårskåd dimension til stilheden. Hele stemningen er så lydløs, at jeg forsigtigt løfter mine slubrende gummistøvler for ikke at forstyrre mig selv for meget. Eller fuglene. Eller vintergækkerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her