Kommentar

1970’ernes seksuelle frigørelse skete på mænds præmisser. Det viser #MeTooInceste tydeligt

1970’ernes seksuelle frigørelse var et vigtigt opgør i hele Vesten, men med #MeTooInceste ser vi tydeligt, at den havde enorme skyggesider. Det må vi tage ved lære af, så vi kan beskytte sårbare og gøre plads til forskellige seksualiteter og grænser i samfundet, skriver socialrådgiver Maja Albrechtsen i dette debatindlæg
Der er sket meget siden 1970’erne, men majoriteten af porno bliver fortsat produceret til mænd, og kvinder udsættes stadig for objektivisering, skriver socialrådgiver Maja Albrechtsen. Her optages en film i pornogrossist Leo Madsens atelier i 1970.

Der er sket meget siden 1970’erne, men majoriteten af porno bliver fortsat produceret til mænd, og kvinder udsættes stadig for objektivisering, skriver socialrådgiver Maja Albrechtsen. Her optages en film i pornogrossist Leo Madsens atelier i 1970.

Knud Jacobsen

Debat
10. marts 2021

Fra Frankrig og ud i den virtuelle verden har vi her i 2021 været vidne til en ny runde vidnesbyrd, denne gang om incest. Hashtagget #MeTooInceste udspringer af en bogudgivelse, hvor en kvinde åbner op for sin stedfars misbrug af hendes bror, og hvordan det har påvirket familien, der primært består af anerkendte kunstnere og politiske intellektuelle.

Vidnesbyrdet rammer et ømt punkt i den franske kultur. Den seksuelle frigørelse i 1970’erne havde stor betydning for fransk kunst og kultur, og flere fik i den periode udtalt sig offentligt til forsvar for pædofili. Mange af udtalelserne er siden trukket tilbage, men kulturen – dyrkelsen af Lolita, den unge, uskyldige, men samtidig stærkt seksuelt ladede karakter – findes stadig i mange versioner i nutidig populærkultur.

Men er det så udelukkende et fransk fænomen? Det er tvivlsomt. Den seksuelle frigørelse var i hele den vestlige verden et vigtigt opgør med de formelle og uformelle bånd, der holdt os nede og forhindrede os i at realisere os selv og vores lyster. Skyggesiderne findes også i vores egen lille andedam, Danmark, der på mange måder har været et foregangsland på området.

Mandens seksuelle frigørelse

Når man ser tilbage på perioden, må man nok erkende, at det, vi på det tidspunkt så som en fælles frigørelse, nok primært var frigørelsen af den mandlige seksualitet.

Porno, forventning om seksuel parathed og frigjorthed og bollerum i børnehøjde har næppe været specielt festligt for dem, for hvem en verden som seksuel legeplads ikke var sagen. Kvinder, børn, sårbare mennesker, aseksuelle og personer med traumer fra tidligere overgreb har ikke haft mulighed for at frasige sig den bølge af seksuel eksponering, der var og til dels stadig er overalt i det offentlige rum.

Frigørelsen førte gode ting med sig, og der er ingen tvivl om, at det var nødvendigt at gøre op med både en kollektiv skam over seksualiteten i det hele taget og nogle snævre ideer om familie og kønsroller, der begrænsede os alle. Så langt så godt. Desværre var vi ikke skarpe nok på, hvis præmisser frigørelsesprocessen foregik på.

Danmark var førende på porno og frigørelse, og hvor vi måske ikke kan bryste os af at være ophavsland til historien om Lolita, kan vi det til gengæld, når det kommer til en betragtelig mængde pornofilm i både den bløde og hårde ende. De har det til fælles, at de henvender sig til manden som primær køber – det er mandens blik på kvinden som objekt, der i stort set alle disse produktioner er dominerende.

For kvinden har frigørelsen således ikke så meget bestået i at kunne udleve egne lyster, men i at kunne vælge en smule mere frit, hvor og hvornår hun ønskede at være objekt for mandens begær. Lidt har også ret, men i forhold til kvindens lyster har vi stadig en revolution til gode.

Pointen er ikke, at den seksuelle revolution var en dårlig ting. Pointen er, at vi overvurderer, hvor ligestillet den var, og vi overser, at den også havde nogle skyggesider.

Plads til grænser 

Og så tilbage til 2021 og det nye hashtag. Der er sket meget siden 1970’erne, men majoriteten af porno bliver fortsat produceret til mænd, og kvinder udsættes stadig for objektivisering.

Grunden til, at #MeTooInceste i den sammenhæng er særligt interessant, er, at det i debatten om dette endelig inddrages, hvordan man håndterede den seksuelle frigørelse dengang. Og at den havde en pris – både i Frankrig og resten af Europa.

Man var dengang ganske enkelt ikke opmærksom på, hvor intim, sensitiv og skrøbelig seksualitet er for mange, og at seksualitet ser enormt forskellig ud for forskellige mennesker. Og at nogle, for eksempel børn, ganske enkelt ikke skal inddrages og eksponeres for en voksen seksualitet. Det er en lære, vi bliver nødt til at tage med os.

Så nu står vi med en enestående chance. Vi har i dag en viden om seksualitet, ligestilling, psykologi, overgreb og sociale mekanismer, der faktisk giver os muligheden for at skabe en mere tryg og lige tilgang til det seksuelle og samværet mellem mennesker.

Det betyder ikke, at den menneskelige seksualitet i sin helhed igen bør gemmes væk og indskrænkes, men at vi bør gøre os mere umage for at skabe et rum med plads til forskellige seksualiteter og grænser, både i det offentlige rum og i vores faktiske seksuelle samvær.

Det kræver, at vi stiller krav til samfundets formidling af sund seksualitet og til hinanden, når vi glemmer nuancerne. Og det kræver, at nogle af dem, der indtil videre har set deres seksualitet overrepræsenteret i ganske voldsom grad, er villige til at afgive noget af deres magt og rum. Og det starter med, at vi taler om det.

Maja Albrechtsen er kandidat i pædagogisk filosofi og landsdækkende frivilligkoordinator på LivaRehab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marie-Christine Poncelet

Som unge i tresserne og franskekvinde kan jeg kunne være enige med skribent.
Jeg kan huske så tydelig i dette sexistiske samfund som Frankrig var ( er) , den følelse af at være konstant jæget, at skulle beskytte sig selv hele tid og at seksuel frigørelsen gik ikke i tak med synet på kvinder, ligeværdighed og respekt, kvinderne var stadigvæk to slags madonma eller luder.
Mænd fik en legepladse og kunne udleve deres seksualitet, mange af de kvinder der var med på det fandt der ikke deres eget seksualitet men tit fortvivlelsen efter have været et redskab for mænd.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der har været det mest frigørende for mig, det er uden tvivl prevention og ret til abort som fjernede angst for at blive gravid og gav en følelse af at være fri.
Jeg tør gerne påstå at kvinderne har ingen reel kendskab til eget seksualitet, at det er stadigvæk mænd som definere kvinders seksualitet, at kvinderne s stillingen i samfundet som er arven fra tusind års undertrykkelsen har slettet erindring om hvad kvinderne s seksualitet er.

Sus johnsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

På mændenes præmisser?

Så hvorfor må mænd ikke uden at få stigma:

- Se porno?
Selvom det er så udbredt og så almindelig, så oplever jeg sjældent positiv eller i det mindste neutral omtale om mænd, der ser porno (hvorimod x folk hylder kvinder der ser porno). Selv ved helt vanilla pæn porno bliver mænd ofte stadigvæk betragtet som "perverse svin".

- Finde sig en ung kvinde ligesom en kvinde "cougar" må?
hvor mange "skandaler" har der ikke været og shaming af ældre mænd, der finder sig "frisk ungt kød"? hvorimod jeg ser sjældent samme stigma at en kvinde gør det. I hvert fald den ældre kvinde sjældent betragtet pædofil, selvom den ældre mand finder sig en buksemyndig ung kvinde, så er der meget pædofil/pervers stigma over det.

- Stripshows...
Der er rigeligt af beretninger og youtubevideoer, hvordan mandelige strippers med kvindelige tilskuer bliver behandlet kontra ved kvindelige strippers. Kvinderne tillader sig virkeligt at befamle og gå langt over grænsen og seksuel krænke de mandelige strippers, som de lovlige kvindelige stripper steder ikke tillader det mindste af.

- Fetish
igen indenfor de mere "normale rammer" af fetisher, så oplever jeg langt mere "you go girl" og hyldst til kvinder med fetish, hvorimod mændene igen bare betragtes som perverse svin.

- Sexlegetøj.
Kvinder må mere end gerne eje x antal legetøj uden at det nødvendigvis ses unormalt, hvorimod mænd igen betragtes som perverse ved bare det mindste.

- Sexdukker.
Denne har der været utrolig meget feministisk debat om... og lad os sige det sådan, det ses ikke positivt på det.

- At klæde sig udfordrende.
Selv på en normal arbejdsplads, må kvinder gerne have kavalergang og highlighte deres seksuelle potentiale... og de må især udfolde sig meget på kødmarkeder med udfordrende klæder. Men hvis en mand tager speedos på eller whatever tilsvarende, som highlighter hans seksuelle figur og "former".... yeah... så bliver polities sku kaldt for blufærdighedskrænkelse

- Lærerer der er sammen med elever.
Ofte artikler der beskriver lærerinder der har været sammen med studerende, bruges der blødere ord, at der bare var sex etc. Hvorimod de mandelige lærer oftere sidestilles med voldtægtsmænd etc, selv de kvindelige lærerinder der er sammen med mindreårige som ikke kan give samtykke, dertil PER definifition er voldtægt.
Og de får ofte også utrolig lave straffe... i forhold til mændene.

- Biseksuelle.
Der er LANGT flere kvindelige biseksuelle end mandelige.

Er der begrænsninger, stigma og fordomme på begge sider? selvfølgelig! er der nogle ting, hvor det ene køn rammes mere end den anden? Heller ingen tvivl det.
Men at gøre det ensidigt? Nej!
Og slet ikke til den kvindelige side.

Jeg som kvinde føler og observerer LANGT mere frihed af mit køn til min seksualitet end mine mandelige venner gør.

@Marie-Christine Poncelet
"Jeg tør gerne påstå, at kvinderne har ingen reel kendskab til eget seksualitet, at det er stadigvæk mænd som definere kvinders seksualitet"

Som mand kan jeg kun sige nej, mænd kigger og kvinderne viser, og NEJ kvinder er ikke uvidende om, at hun spiller på mandens drifter, meget af hendes påklædning og "udsmykning" er derefter.

For en kvinde må alt, for hun fri til at følge sine lyster og drifter (ellers undertrykker vi hende)..... Manden har bare at styre sig som den gris og undertrykkende person, som han er!!

Jeg er godt klar over, at en del glemmer, at frihed er ikke det samme som, at ens handlinger ikke har konsekvenser... Dette ses tydeligt i artiklen.