Klumme

Er du bange for ikke at præstere? Brug coronakrisen til at feje forventningerne af banen

Det er svært at ignorere det forventningspres, der kommer med at fylde 30. Heldigvis kan man give corona skylden for alt det, man ikke nåede, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
Mathilde Moestrup fylder 30, og det har udløst en mindre krise: »Hvor 20’erne var årtiet for fuckups (og der kan jeg i hvert fald sætte flueben), er 30’erne præstationernes årti,« skriver hun.

Mathilde Moestrup fylder 30, og det har udløst en mindre krise: »Hvor 20’erne var årtiet for fuckups (og der kan jeg i hvert fald sætte flueben), er 30’erne præstationernes årti,« skriver hun.

Sille Veilmark

Debat
9. marts 2021

Frygten for at blive ældre har været en langvarig følgesvend for mig. Faktisk har jeg følt mig gammel, siden jeg fyldte 21 år.

Jeg husker tydeligt fødselsdagen på en restaurant i Argentina: Snøftende sad jeg foran en cupcake med lys i og begræd tabet af at være det, jeg kaldte »purung«.

Min 23-årsfødselsdag var værre. Jeg stod sejlende beruset en sen nattetime på en københavnsk bar og skrålede »TREOGTYVE, TREOGTYVE« hen over alle sangtekster, som om den nye alder var en forbandelse, der var blevet kastet over mig.

Da jeg fyldte 25, kunne jeg knap nok være i mig selv af ærgrelse over min fremskredne alder.

I denne måned fylder jeg 30, og set fra min høje, 29-årige hest virker disse tidligere fødselsdagsanfald fjollede, for ikke at sige latterlige. Men i solidaritet med mit yngre jeg må jeg indvende, at det virkelig var sådan, det føltes: Som om jeg var oldgammel og havde mine bedste år bag mig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her