Læserbrev

Vi bør bryde landbruget op i mindre bedrifter, ikke asfaltere til fordel for stordriften

Vi bør ikke prioritere penge til asfaltering af markveje, så de kæmpestore landbrugsmaskiner kan komme rundt. De penge skal i stedet bruges på at gøre landbruget mere bæredygtigt – blandt andet ved igen at dele det op i mindre bedrifter, skriver Elsemarie Brøndum i dette debatindlæg
Debat
29. marts 2021

På et informationsmøde om Norddjurs’ økonomi gjorde Venstre det tydeligt, at de vil prioritere penge til asfaltering i og omkring landbruget, så de nye store landbrugsmaskiner bedre kan komme rundt.

Forslaget blev stillet på baggrund af, at landbrugsbedrifterne bliver større og større. Vi har ophævet bopælspligten på vores landbrug, hvilket har medført mere stordrift. Der er fri adgang for udenlandske kapitalfondes opkøb af dansk landbrugsjord – over to procent er allerede solgt, siden loven blev lempet i 2015.

Og stordrift og store maskiner hører sammen, for der er stort pres på landbrugets bestyrere for at øge effektiviteten. Maskinernes størrelse i dag er et udtryk for, at vi teknologisk kan konstruere dem. Men maskinerne overtager magten. De har brug for store uforstyrrede arealer for at anvende deres kapacitet, så vi indretter naturen til deres kørsel. Vi nedlægger læhegn og småskove. Samtidig udvikles maskinerne, så de kan køre på vådområder. Det betyder, at de kører helt hen til eksisterende vandløb og på vores lavtliggende jorde. Der er ikke en natur, maskinerne ikke kan regulere, hvis bare de har en masse asfalt.

Vi har opfundet maskinerne, bare fordi vi kunne, og nu har det en naturkatastrofe som resultat. Derfor mener jeg, at vi skal bruge jorden bedre. Selvfølgelig skal vi bruge jorden til at brødføde mennesker, men vi bruger vores jord langt ud over dens grænser for at producere foder til alt for mange husdyr, og endda uden den ventede økonomiske gevinst for betalingsbalancen. Hele 80 procent af vores jord bruges til at dyrke husdyrfoder. Vi importere derudover soja, og bidrager til ødelæggelsen af regnskoven.

EU er heldigvis ved at revidere landbrugspolitikken fra 2020. I revisionen er de vigtigste temaer capping, altså omfordeling fra store til mindre landbrug, greening, en generel miljø- og klimaindsats og mere støtte til yngre landmænd. Så i stedet for at bruge penge på asfalt, bør vi bruge dem på at sørge for landbrugets bæredygtige fremtid.

Elsemarie Brøndum er pensionist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er enig med dig i det meste, Elsemarie Brøndum, men én ting faldt mig i øjnene: Du skriver, at vi har opfundet maskinerne, bare fordi vi kunne. Men er maskinerne ikke kommet ind i landbruget for at effektivisere, mindske udgifterne til menneskelig arbejdskraft og øge profitten? Så længe man må vokse eller dø - fordi det er kapitalismens grundlov - vil der være en sådan bevægelse mod industrialisering af landbruget.
Jeg synes, du får det til at lyde, som om maskinerne har vilje og magt. Men det er jo menneskene og det økonomiske system, vi har skabt, som skaber maskinerne og ødelægger naturen.