Klumme

Alle brokker sig over woke-kulturen. Men antiwoke-bevægelsen er langt stærkere

Woke-fænomenet synes at være allestedsnærværende i vores tid. Men i virkeligheden er modbevægelsen mod woke-bevægelsen langt stærkere og mere præsent. Årsagen er formentlig, at den udspringer af elitens forsvar af egne privilegier, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
Black Lives Matter-tilhængere og Trump-støtter i sammenstød på Long Island i New York. Det er især Black Lives Matter fortjeneste, at woke-begrebet i nutiden, siden 2017 præcis, er kommet på alles læber.

Black Lives Matter-tilhængere og Trump-støtter i sammenstød på Long Island i New York. Det er især Black Lives Matter fortjeneste, at woke-begrebet i nutiden, siden 2017 præcis, er kommet på alles læber.

AA/ABACA

Debat
17. marts 2021

’Woke’-begrebet synes at være her, der og alle vegne, som en sproglig vækst, ukrudt ville nogle mene, der hurtigere og frodigere end alle andre vækster, sår nye frø og mutationer i tiden.

Begrebet er dog ikke som sådan nyt. Allerede i 1960’ernes sorte borgerrettighedsbevægelse i Amerika ansås idealet ’to stay woke’ for at være nøglen til opgøret med den institutionaliserede racisme, social diskrimination og uretfærdighed.

At ’forblive woke’, altså vedvarende at have blik for racismens manifestationer og undertrykkelse, de politiske, økonomiske, sociale, juridiske og kulturelle systemers skævheder og diskrimination, var og er nødvendigt, fordi ’vækketheden’ altid risikerer at vende tilbage til den slumrende tilstand, der overlader magten til netop de undertrykkende strukturer og instanser. Magten i systemerne lader sig nemlig ikke uden videre forandre og forskyde, ej heller er vanetænkningen og kulturens normer nemme at gøre op med.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Noget af det mest slående ved woke-revolutionen, hvis jeg må gå så vidt som til at omtale den som sådan, er imidlertid den modbevægelse, den afstedkommer. Antiwoke-bevægelsen er mindst lige så højtråbende og diskurserobrende mange steder, og faktisk endnu mere magtfuld. I Danmark synes magtforholdet og tilhørsforholdet til de to ’stammer’ – de woke og de antiwoke – helt klart at være i antiwokes favør i noget, der synes at være i forholdet 1:20."

Og du har fuldstændig ret, Sofie Jama.

Højrefløjen benytter sig af den europæiske venstrefløjs 'blødhed', nu der ikke længere er en trussel fra den kæmpe Sovjetunion.

Alt bliver tillagt venstrefløjen:

- Manglende gode arbejdsforhold

- Me too, når kvinder efter mange år siger fra

- Klimakampen, som lægges over på de, der har mindst

- Manglende immunitet i forhold til corona

- Økonomiske problemer

Men hvor er den europæiske venstrefløj egentlig?

Godt spørgsmål.

Jeg tror forøvrigt ikke, vi på nogen måde nærmer os 'woke' i Danmark foreløbigt.

Inge Lehmann, Troels Ken Pedersen, Michael Waterstradt, Søren Dahl og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Leanette Nathalia Chresta Jensen

Godt med dit indlæg Sofie Jama
Jeg forstod nu begrebet Woke og blev lidt mere vækket.
Vigtigt vores samfund bliver mere moralsk og retfærdigt funderet og det er en forandring der er så stor og omvæltende at det let kan få ellers gode mennesker til st falde i søvn eller holde sig for ørene ( la la la )
Så det godt flere og flere larmer. Med grydelåg, ord, vidensdeling og andet inspiration. Dont give op ...

Julius Gotthardt Møller, Michael Waterstradt og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

Måske er anti-woke bevægelsen i DK stærk, fordi præmissen ikke holder i dansk kontekst. Woke bevægelsen er opstået i den amerikanske virkelighed, og kan ikke bare overføres til DK uden at fremstå komisk og privilegieblind. Vi har jo alle de ting der kæmpes for, gratis uddannelse, sundhed, omfordeling, understøttelse, lighed for loven etc, som gør de lige muligheder reelle.

Drop de cirkulære argumenter, de selvopfyldende profetier, fra woke ideologien: »Det er den etablerede, hvide magt- og kulturelite, ofte konservativ og højredrejet i sin orientering, der gennem sine allerede etablerede magtinstitutioner og kanaler udraderer den nye trussel.« Se dig lidt omkring, drop youtube og amerikanske medier.

Er det virkelig rigtigt, har du ikke representation, bliver du udraderet af patriarkatet ?

Er du fanget i et intersektionelt spindelvæv af køn, sexualitet og hudfarve, som forhindre dig i at udfolde dig. Er du offer for et system, der har besluttet sig for at du skal fejle ? Tror du dybt inde i dig selv på præmissen om, at alle kvantitative forskelle er et resultat af uretfærdighedder ?

Dine indlæg plejer at ose af styrke, mod, og selvstændighed, hvor er de kvaliteter blevet af. Hvor er den person som skrev : »Det spraglede, lidende, lyvende, bedrageriske, overlevende, flygtige, hele menneske forvandles til en endimensionel offerkarakter, som publikum kan forstå. Et symbol i en politisk sag. Men autenticiteten ryger, og pludselig er man offer for sine egne fortællinger og den endimensionelle offerrolle, som branchen har lullet én ind i. Den rolle er nærmest umulig at bryde med og flygte fra.« (information 30. dec 2020)

Henning Vinther Rasmusen, Kenneth Graakjær, ulrik mortensen, Claus Nielsen, Søren Dahl og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Hvis det ikke skulle være den "hvide magt og kulturelite" der skulle have dannet dette samfunds struktur, hvem skulle det så være. Det er vel altid selvdefinerende, at de der sidder i toppen af et samfund tilhører magt og kultureliten. At de for det meste er hvide, skyldes at der, her i danmark, stort set ikke var andre hudfarver for 60 år siden, så tag lige og klap hesten så dit indlæg ikke får en endimensionel offerkarakter.

Og at den hvide magt og kulturelite bestod af hvide, hetero-seksuelle mænd fra den øverste del af samfundet, skyldes at der den danske befolkning faktisk stort set ikke bestod af andet end hvide heteroseksuelle mænd fra den øverste del af samfundet for 60 år siden, så slap lige af, ik? Slap af!

Andreas Lykke Jensen

Denne tekst fremfører en lrække påstande, som ikke bliver dokumenteret.

Useriøst.

Gert Friis Christiansen

@ David Adam
Nu var der ingen der omtalte "de hvides sexualitet", så jeg slapper helt af, men jeg kan som en bonus information oplyste, at det f. eks var Eva Gredal (en kvinde), der som socialminister fik indført bistandsloven i 1974. en lov der gav såvel sorte som hvide nogle rettigheder, de ikke havde tidligere

"Bistandsloven, også kendt som Lov om social bistand, var et samlet lovkompleks om social forsorg og støtte, som blev vedtaget i 1974 med Socialdemokratiets og Venstres stemmer. Loven var udtryk for en ændret opfattelse af bistand, hvor man gik fra retsbaseret hjælp til behovsstyret hjælp"

Søren Peter Langkjær Bojsen

hvordan måler forfatteren styrken af hhv. det hun kalder woke og anti-woke bevægelse? Hvor kommer tallet 1:20 fra? Er det her andet end en retorisk øvelse, der skal retfærdiggøre wokeismens magt og indflydelse ved at negligere denne magt og indflydelse?

Som hvid privilegeret heteroseksuel mand kan jeg godt se behovet for et opgør med seksisme og racisme også i det danske samfund, paradoksalt nok.
Men jeg kan ikke acceptere den form for gruppetænkning, jeg møder hos Woke og identitetsbevægelserne, som på forhånd tildeler bestemte gruppe bestemte holdninger. Det er paradoksalt, at de selv havner i den samme gruppetænkning, som de anklager deres modstandere for at udøve.
For dem er racisme kun noget hvide udviser overfor sorte, selvom historien fortæller os, at racisme findes alle vegne og kan opstå mellem alle etniske grupper. F.eks. var de amerikanske ’Sorte Muslimer’ i 70'erne klart racistiske i deres holdning til hvide. Konflikten mellem de buddhistiske Ceylonesere og de hinduistiske Tamiler i 80’erne var racistisk motiveret. Aktuelt kan man pege på den buddhistiske majoritetsbefolknings forfølgelse af de muslimske Rohingyaer i Myanmar. I et seneste år er der kommet historier frem om kineseres racistiske holdninger til afrikanere.
Eksemplerne er desværre talrige. Så selvom de hvides racisme har haft særlig stor betydning pga. den europæiske kulturs dominans, er den altså ikke enestående.
Kun ved at erkende, at disse problemer er alment menneskelige og ikke kan begrænses til bestemte grupper; er det muligt at komme i en frugtbar dialog om, hvordan man bekæmper dem.
Som det så rigtigt står i Matthæus evangeliet:
'Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?'

Henning Vinther Rasmusen, Ninna Maria Slott Andersen, Gert Friis Christiansen, Mette Eskelund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Det er spændende at læse alle de mentale krumspring som korrekthedskulturens urbane elite er nød til at gøre sig for at bibeholde en diskurs om magtesløshed. Man er vel i underbevidstheden velvidende, at selve bevægelsens magt består i dens påstand om at være magtesløs, kuet, hadet eller tilhørende en udskældt minoritet. Indrømmer man at woke-kulturen faktisk er det dominante, postpolitiske udtryk i vestlige samfund, så må man nemlig også gøre sig den erkendelse, at der ikke er en modsætning mellem kapitalismen og 'progressiv' identitær 'politik'. Det er en erkendelse man for alt i verden vil undgå, for så falder de progressive eller samfundskritiske påstande, som bevægelsen bygger på, til jorden.

Sofie Jama forstår næppe samfundets magtstrukturer, hvis hun tror at Kapital eller klassesamfund har en interesse i at perpetuere et hvidt overherredømme, underkende transpersoner og lign.

Lad os huske Marx, som de moderne "progressive" typer sjældent skænker en tanke, medmindre forfatterskabet kan trivialiseres til en eller anden søgt identitær pointe.

"The bourgeoisie, wherever it has got the upper hand, has put an end to all feudal, patriarchal, idyllic relations. It has pitilessly torn asunder the motley feudal ties that bound man to his “natural superiors”, and has left remaining no other nexus between man and man than naked self-interest, than callous “cash payment”. It has drowned the most heavenly ecstasies of religious fervour, of chivalrous enthusiasm, of philistine sentimentalism, in the icy water of egotistical calculation. It has resolved personal worth into exchange value, and in place of the numberless indefeasible chartered freedoms, has set up that single, unconscionable freedom — Free Trade. In one word, for exploitation, veiled by religious and political illusions, it has substituted naked, shameless, direct, brutal exploitation.

The bourgeoisie has stripped of its halo every occupation hitherto honoured and looked up to with reverent awe. It has converted the physician, the lawyer, the priest, the poet, the man of science, into its paid wage labourers.

The bourgeoisie has torn away from the family its sentimental veil, and has reduced the family relation to a mere money relation." - Marx, Det Kommunistiske Manifest

Det er som sagt ikke i storkapitalens interesse at opretholde social fordumsfuldhed, da det står i vejen for penge relationen, der i det nuværende system definerer mennesket til fulde.

Forfatteren taler meget om amerikansk politik, men præsterer ikke at finde nogen relevans i en dansk kontekst. Det antages blot at den hensynende, postpolitiske besættelse af identitet på højre og 'venstre'fløjen i USA, 1:1 kan overføres til en dansk kontekst. Jeg synes det lugter af et useriøst politisk engagement domineret af twitter, facebook og andre let fordøjelige amerikaniserede medier.

Henning Vinther Rasmusen

Meget af det der siges af woke-bevægelsens proselytter er ganske enkelt noget ureflekteret vås. Derfor er modstanden herhjemme så stærk som den er. Ikke fordi den udtrykker magthavernes angst for at miste magten. Det er fx noget ureflekteret vås at påstå at det er udtryk for racisme at spørge en herboende asiatisk udseende kvinde hvor hun kommer fra. Hun kan jo eksempelvis bare svare: "Hvis det er mit udseende du hentyder til, så er det fordi jeg er adopteret fra Sydkorea." Der er trods alt ikke så mange der ser asiatiske ud i Danmark. Derfor er nysgerrigheden og den venligt mente interesse jo ikke så overraskende. Racisme er det i hvert fald ikke. Bliver den asiatiske kvinde derimod krænket, er det en villet krænkethed. Man kunne kalde det ideologisk krænkethed. En krænkethed der alene har til formål at markere et tilhørsforhold til wokeness-ideologien.