Læserbrev

Vi har brug for en digitaliseringsminister, så lovgivningen kan følge den teknologiske udvikling

Det digitale område har vokset sig så stort, at det ikke længere kan ligge under tilfældige ministres kappe. Det er et samfundsansvar, der bør løftes af en digitaliseringsminister, så vi sikrer, at lovgivningen kan følge med techgiganternes udvikling, skriver studerende Lucas Honoré i dette debatindlæg
Debat
5. marts 2021

Den nylige ministerrokade er blevet kaldt logisk, men efter udenrigsministerens deltagelse i lanceringen af Techambassadens nye strategi for teknologisk diplomati er det blevet tydeligt, at den er ufuldkommen.

Som Danmarks techambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen, pointerede ved lanceringen, var Danmark pioner tilbage i 2017, da vi etablerede en sådan spydspidsposition som techambassadør i udenrigsministeriet. Men siden er vi blevet overhalet af Frankrig, der i 2019 udnævnte en digitaliseringsminister. Det eksempel bør vi følge.

Det var ellers ikke løsningsforslag, der manglede til lanceringen af ambassadens techstrategi, og særligt målsætningen om at etablere et teknologisk vismandsråd er forfriskende – og ikke mindst tiltrængt, efter at S-regeringen tog et skridt tilbage, da de nedlagde ministerposten for offentlig innovation i 2019. Men der er behov for at bringe digitaliseringen ind i kernen af maskinrummet.

2021 startede med nedlukningen af Donald Trumps twitterkonto, hvilket satte internationalt fokus på techgiganternes indflydelse på den offentlige debat og retssikkerheden. Det er heller ikke længe siden, at debatten om 5G rasede, hvor der manglede en ansvarlig minister, og lige om lidt kommer Amazon til Danmark med en masse dilemmaer til følge.

Ministeren kunne desuden sidde for bordenden i det foreslåede teknologiske vismandsråd og sikre realiseringen af ansvarlige politikker og sørge for, at reguleringstempoet kan følge med techgiganternes udvikling.

Digitaliseringen er blevet så stort et selvstændigt emne, at det ikke kan rummes under hverken en justits-, erhvervs, skatte-, finans- eller statsministers kappe. Det er et samfundsansvar, som kræver en spydspids i regeringen.

Vi har ministerier for det meste, men alligevel er vi mere rustne end veludrustede til at håndtere de digitale og teknologiske udfordringer, vi møder både globalt og lokalt. Det håber jeg, at regeringen husker næste gang, der rokeres ministre, så vi igen med stolthed kan iklæde os den digitale førertrøje.

Lucas Honoré er statskundskabsstuderende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Den digitale revolution står fint mål med behærskelsen af ilden, opfindelsen af hjulet og den industrielle revolution og udvikling der har fundet sted de seneste kun halvtreds år er både mindblowing og skræmmende på samme tid. Nu er der så angiveligt brug for en digitaliseringminister til at rette op, før det hele kører af sporet. Spørgsmålet er både om det er nok og om det er for sent

Når talen falder på en muligt digitaliseringsminister, er det selvklart fordi der også er problemer knyttet til fremskridt. Tag fx SKAT som ikke har (haft) ressourcer til at gennemskue de kriminelle transaktioner den digitale arbejdsgang understøtter, fordi man ikke har haft tilstrækkelig politisk fokus på implementering af kontrol. Vil en fremtidig digitaliseringsminister kunne løse problemerne i SKAT eller har vi allerede relevante institutioner, som bare ikke kommer i spil?

Problemet med digitaliseringen er at den allerede har fundet sted. Og set i bagspejlet kunne det have været rart at have haft en digitaliseringsminister allerede dengang vi gik fra analoge til digitale løsninger. Omvendt er det ikke sikkert at han ville kunne gøre noget i dag. Meget taler for at det nok er en postgang for sent at rulle systemerne tilbage end sige stille spøgsmål til dem. Problemerne i SKAT viser tydeligt at det ikke er digitalisering som sådan der er problemet, men den måde den forvaltes på og så er vi tilbage til jura, økonomi og politik og altså i resort af folketing og justitsministeriet. Men vi kan måske mødes på halvvejen til en nyskabelse: justits- og digitaliseringsministeriet.

Thomas Tanghus, Ib Christensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Jeg er så enig med skribenten.

Politikere har ingen forstand på IT.
Hverken konkret eller på hvilke følger evt indsatser, omlægninger har osv mm. indsige økonomi eller tidspespektiv for udvikling af systemer.

Det er bevist med utallige IT skandaler, snart sagt indefor hvilket som helst samfundsområde:
Skat, politi, sundhed, social, bistand, you name it.

Problemet er at alle sagkyndige arbejder som konsulenter, og enhver offentlig IT udvikling og indsigt blev afviklet med salget af Kommune Data, nu KMD og privat.

Lige siden har politikerne været afhængige af konsulenter, der kredser rundt i det private konsulent- og udviklings IT univers.

Alle, såkaldte rationaliserings gevinster, er et blålys. Hænderne fra de offentlige ”besparelser” er flyttet over i en stadig ekspanderende IT konsulent- og udviklingsbranche.

Nu er jeg en af de idioter, der har gemt min skatte papir, lige fra jeg fik nogle.
Fra et enkelt ark er det gået til fire til seks udsendelser om året på adskillige sider fra skattefar.
Og sådan er det hele vejen rundt.

Det på tide at den såkaldte digitaliseringsstyrelse bliver skiftet ud med en sagkundskab, der matcher det private tag selv bord for offentlige IT service, systemer og ydelser.

Men hvilken politiker vil lige står i spidsen for et område, som de ikke fatter en bit af?

Thomas Tanghus, Rikke Nielsen, Carsten Munk og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

" Ja, Jeg ser frem til at Ældre og Sundhedministeriet sender mig en helt ny smartphone, så jeg kan vise mit coronapass ".

Jesper Frimann Ljungberg

Der er ikke brug for et digitaliserings ministerium. Digitalisering er ikke det ministeriet bør/skal beskæftige smig med.
Det lidt fortæskede ord IT, er i dag så stor en del af den offentlige forvaltning, at
der er bruge for et ministerie for Data, Informations Teknologi og Offentlige Arkitektur (EA). Digitalisering altså det at digitalisere 'forretningen', hører til der hvor 'forretningen bor'.

// Jesper

Krister Meyersahm

Tech-giganterne skal indordne sig under samme forfatningsmæssige begrænsninger som alle andre - dét gør de ikke og det må de folkevalgte tage hånd
om - hurtigt som bare pokker.

Eksempelvis ved alle, at man ikke må smugkigge i andres breve og papirer eller aflytte andres telefoner. Det beskytter Grundlovens § 72 os imod og det er ikke kun staten der ikke må lure på os – det må private heller ikke. Menneskerettighedskonventionens art. 8, har samme beskyttelse mod angreb, på bl.a. privatliv, familieliv og korrespondance. Det har i øvrigt, de fleste andre landes forfatninger også.

Google, Facebook og lignende aktører blæser dog højt og flot herpå. De "høster" (kaldes det vist) lystigt oplysninger om borgernes gøren og laden og viderebefordrer det, der skal være hemmeligt, nemlig oplysninger om private forhold, til hvem som helst der vil betale.

Selvom algoritme-akrobaterne indhenter tilladelse fra de borgere de udnytter er de gået for vidt, fordi de får borgere til at frasige sig forfatningsmæssige garantier. Det er ikke tilladt jvnf. Menneskerettighedskonventionens art. 17 der udtrykkeligt bestemmer, at intet i Konventionen må fortolkes som en ret for nogen stat, gruppe eller person til at begrænse eller tilintetgøre de nævnte rettigheder. Man kan med al ret påstå at forfølgelse af algoritmer er et overgreb på privatlivet.

Et personligt eksempel på oplevelse af algoritme-galskaben har jeg oplevet i forbindelse med brug af Informations tilbud om at kommentere indlæg. Her kan man sende et signal til avisen, hvis man opfatter et indlæg som stødende. Den funktion har jeg benyttet overfor indlæg som reelt var "sex-annoncer". Hvad fik man så ud af det? Jo, nu popper der allehånde tilbud op på Google når der søges på mit navn. Det er temmelig intimiderende men som så mange andre, tror jeg, så gider jeg ikke kæmpe en kamp for at få det slettet.

Arne Albatros Olsen, Jørgen Wentzlau og Thomas Hjulmand anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Google, Facebook, Twitter og alle andre ”sociale” medier, skal pålægges samme ansvar for udgivelser som dagblade, tv- og radiostationer. Dette, når de formidler masseudgivelser, forstået som udgivelser - alle og enhver kan læse og kommentere. I disse situationer skal der være en ansvarlig redaktion, på samme vilkår, som det kræves af dagblade, gratis aviser, tv- og radiostationer.

Platformsbrugerne skal begrænses i deres udgivelser så disse kun kan læses af de modtagere som afsender specifikt har bestemt skal være modtagere. Altså, på samme måde som det oprindelige email-system eller fysisk omdelte breve er organiseret.

Maj-Britt Kent Hansen

Der er allerede et større set-up i skikkelse af Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet.

Kan den overhovedet ikke bruges til noget??? https://digst.dk/

Jesper Frimann Ljungberg

@Maj-Britt Kent Hansen
Ja og Nej. Problemet er at digitaliseringsstyrelsen er placeret organisatorisk forkert, og derfor kan deres fokus blive... ja .. for meget Finansministeriets fokus. Og det er IMHO forkert.

Men der produceres nyttige og gode ting i Digst., som fra et IT-arkitektur synspunkt er brugbare og nyttige, f.eks. FDA, som er den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur, som giver et fælles Offentligt IT arkitektur fundament.

// Jesper

Togi Adelvard

Godt set. Enig.

William Mannicke

Hvis digitaliseringsstyrelsen er så fremragende, hvorfor er der så den ene skandale efter den anden i de offentlige IT systemer?

Hvad producerer digitaliserings styrelsen?

Intet; konsulenter varetager alt, og styrer.