Kronik

Der er brug for en ny landbrugsreform, der demokratiserer adgangen til jord i Danmark

Mange landbrug står til at skifte ejer de næste ti år, og udenlandske kapitalfonde står på spring. Der er brug for en omfattende landbrugsreform, som både kan sikre bæredygtigt landbrug, demokratisk kontrol over jorden og fornyet liv til landområderne, skriver landmand og miljøordfører for Enhedslisten Rasmus Vestergaard Madsen
Hvis vi ikke igen laver regler om, hvor meget jord, der må ejes – og af hvem – så er sandsynligheden for, at kapitalfonde opkøber hele Vendsyssel eller Fyn og omdanner det til en stor majsmark, ikke længere blot en teoretisk risiko, men et realistisk skrækscenarie.

Hvis vi ikke igen laver regler om, hvor meget jord, der må ejes – og af hvem – så er sandsynligheden for, at kapitalfonde opkøber hele Vendsyssel eller Fyn og omdanner det til en stor majsmark, ikke længere blot en teoretisk risiko, men et realistisk skrækscenarie.

Mikkel Østergaard

Debat
24. marts 2021

De fleste danske landbrug er i dag så store, at kun bugnende kapitalfonde har råd til at opkøbe dem. Og de står på spring med pengepungen fremme, når halvdelen af de danske landmænd over de næste ti år går på pension.

Med den udsigt risikerer vi, at udenlandske investorer og kapitalfonde ikke kun overtager ejerskabet, men også magten over vores natur, klimaet, fødevarerne, drikkevandet og livet i landdistrikterne. Og vi risikerer, at kapitalfondenes sætter deres enøjede fokus på profit over en hurtig grøn omstilling.

Med de kommende landbrugsforhandlinger har vi en unik chance for at gentænke landbrugssektoren og gennem en jordreform sikre, at jorden kommer på fællesskabets hænder, at vi når i mål med den grønne omstilling og genskaber livet på landet.

De usikre globale finansmarkeder og den lave rente gør landbruget til et interessant investeringsobjekt for kapitalfonde. Kinesiske, engelske, tyske og hollandske rigmænd nyder godt af, at skiftende regeringer gentagne gange har åbnet for godteposen og liberaliseret landbrugsloven. Kapitalfondene har allerede taget for sig af retterne og opkøbt 66.500 hektar eller 93.000 fodboldbaner dansk jord. Et område større end Bornholm.

FarmCompany A/S, som primært ejes af den engelsk rigmand David J. Hughes, ejer allerede otte gårde og 1.700 hektarjord i Sydvestjylland. Og den store internationale kapitalfond JBI Equity har udtalt, at de ser store muligheder i generationsskiftet i landbruget. De forventer at investere et trecifret euromillionbeløb i dansk landbrug.

Brug for en ambitiøs jordreform

Liberaliseringerne af landbrugsloven blev lavet på et bagtæppe af galoperende jordpriser og dårlige investeringer fra landmænd før finanskrisen. Her blev kapitalfondene udset til at redde landbruget. Længe havde det nemlig været svært at tiltrække kapital, da afkastet var højere på obligationer end på landbrugsdrift.

Konsekvensen er, som man fra skiftende regeringers side har ønsket, at landbruget skulle ende som investeringsobjekt på lige fod med anden storindustri. Men udviklingen, vi har set med stordrift og kapitalindsprøjtninger i stort omfang, har samtidig gjort det stort set umuligt for unge landmænd, som jeg selv, at overtage et landbrug på grund af gårdenes størrelse, høje jordpriser og store kapitalkrav fra bankerne.

I forståelsespapiret er det aftalt mellem støttepartierne og regeringen, at regeringen skal tage initiativ til en jordreform. Det er samtidig aftalt, at der skal laves bindende reduktionsmål for landbrugets udledning af drivhusgasser, og at landbrugsstøtten skal bidrage til en mere bæredygtig produktion.

En jordreform har potentiale til at løse den alenlange række af problemer, som ligger i slipstrømmen af industrilandbruget. Problemerne i industrilandbruget handler nemlig ikke kun om kapital og ejerskifte. Årtiers ensidigt fokus på vækst, effektivisering og en overudnyttelse af naturressourcer har resulteret i, at jorden er udpint, at havene belastes af alt for mange næringsstoffer, at vores drikkevand bliver fyldt med pesticider, en massiv klimabelastning og alt for lidt plads til naturen.

Samtidig har områderne oplevet en befolkningsflugt – væk fra landet ind mod byerne. Væk fra gyllestanken og politikernes konsekvente nedprioritering af landdistrikterne.

Danmark har før lavet store jordreformer, der har ændret ejerskab og forvaltning af vores jord til tidens behov. Det er derfor oplagt at gøre brug af erfaringerne fra tidligere jordreformer til at løse landbrugets demokratiske udfordringer, dele jorden på flere hænder og samtidig tegne stregerne til fremtidens grønne Danmark.

Grøn jordreform skal tegne et nyt danmarkskort

De store jordreformer i 1800- og 1900-tallet blev formet af folkelige krav om ejerskab og mulighed for at skabe et godt liv for den brede befolkning på landet. I dag er det et stærkt folkeligt krav om at afværge klima- og biodiversitetskrisen. Det kalder på en bæredygtig jordreform.

Ejerskabet over de danske jorde minder i dag uhyrligt meget om ejerskabet over jorden i den feudale middelalder. 0,6 procent af befolkningen ejer 60 procent af jorden. Og når vi kigger på danmarkskortet, er der altovervejende marker med foder til den enorme animalske produktion.

Tiden er inde. For i disse år er pensionsmodne landmænd klar til at sælge deres landbrug for at komme ud af erhvervet og ind i pensionisttilværelsen. Ofte er pensionen bundet i gården. Hvis vi ikke igen laver regler om, hvor meget jord der må ejes – og af hvem – så er sandsynligheden for, at kapitalfonde opkøber hele Vendsyssel eller Fyn og omdanner det til en stor majsmark, ikke længere blot en teoretisk risiko, men et realistisk skrækscenarie.

Et første skridt i en jordreform er en genindførsel af tidligere regler i landbrugsloven om, at der er en grænse for, hvor stort et landbrug må være. Samtidig bør der oprettes en statslig jordbrugsfond, som tilbyder at overtage de pensionsmodne landmænds jord. Det bakker nu også De Radikale op om.

Brugsret over jorden

Hvis jorden har stor naturværdi eller er lavbundsjorde, skal de tages ud af drift og gøres til naturområder på ny. Ligesom jorde i jordbrugsfonden også kan bruges til jordfordeling ved udtagning af natur- og lavbundsjorde hos andre landmænd.

De resterende jorde kan udstykkes til unge landmænd efter jordrenteprincippet, hvor landmanden ikke ejer jorden, men årligt betaler en afgift til staten for jordens værdi og derved får brugsret over jorden. Det vil give unge landmænd, som jeg selv, en chance for at få jord under neglene. Der skal selvfølgelig samtidig stilles krav om, at jorden dyrkes på en bæredygtig måde, hvor der bindes kulstof i jorden, og hvor vores vandløb ikke forurenes.

I mange landsbyer vil det betyde, at der ikke længere blot vil være en eller to store svinefabrikker, men at jorden kan fordeles på flere hænder og en mere bæredygtig produktion. Det vil kunne lokke flere familier ud af byerne og tilbage til frisk luft og åbne vidder. Det vil give mulighed for flere arbejdspladser i landbruget og for mere lokalforarbejdning af fødevarer. Herved vil livet i landsbyerne igen kunne blive attraktivt, så der kan holdes liv i den lokale skole og købmand, og det vil samtidig sikre flere skattekroner i landkommunerne.

Med en ambitiøs jordreform kan vi demokratisere adgangen til jorden i Danmark. Vi kan skabe arbejdspladser, liv i landdistrikterne og i fællesskab afværge klima- og biodiversitetskrisen. Nu mangler vi blot den politiske vilje hos regeringen til at lave århundredets jordreform og skabe fremtidens grønne Danmark.

Rasmus Vestergaard Madsen er miljøordfører for Enhedslisten og økologisk landmand

information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Jeg bliver helt glad og optimistisk, du påpeger et stort problem Rasmus Vestergaard Madsen og fortæller konkret og sagligt hvordan det kan løse sig. Håber du har sendt disse gode tanker og ideer til alle der har magt og evne til at skubbe på for at forhindre kapitalfonde der er ligeglade med bæredygtighed at købe og lave majsmarker overalt ( meget ubehageligt billede ) og give landmænd som dig med interesse for at drive nutidig økologisk, næringsrig og bæredygtigt landbrug. Jeg hepper på dig

John Hansen, Anders Brandt, Peter Mikkelsen, Pietro Cini, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, Mogens Holme, Claus Bødtcher-Hansen, Bjarne Jørgensen, Christian Mondrup, Kim Andersen, nanna Brendstrup, Annette Chronstedt, Mette Johansson, jens christian jacobsen, Knud Anker Iversen, Per Bøggild, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Tak! Det er i sandhed et skrækscenarie og vil efter al sandsynlighed kun kunne skade.
Jeg hepper også på dig!

John Hansen, Peter Mikkelsen, Estermarie Mandelquist, Mogens Holme, Claus Bødtcher-Hansen, Mette Johansson og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

En kronik med gode forslag.
Jeg undrer mig til stadighed over, at det er Gud, konge og fædrelandssegmentet, der sælger Danmark i småbidder, og at det er det gamle bondeparti, Venstre, der har ført kniven ud fra det simple synspunkt, hvad der kunne betale sig. Det familieejede landbrug er heller ikke blevet beskyttet af familiepartiet, De konservative. Her var pengene også det afgørende.
De partier, der elsker det kristne Danmark, har slået en landbrugskultur i stykker. Religion og landbrug er hinandens forudsætninger.

Det skal handle om brugsret til jorden og ikke om ejendomsret, og så kan man leje et stykke jord af staten, hvis man ellers lover at behandle den godt og ikke forurene den.

Og så skal det nuværende landbrug omdannes til fødevareproduktion - for mennesker.

John Hansen, Peter Mikkelsen, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, Mogens Holme, Lars Myrthu-Nielsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Rasmus VM: Her er et link, øtopi.dk til en mesterlig, ny bog af Jens Kofoed, der også handler om et bæredygtigt og mangfoldigt Danmark.

jens peter hansen

En statslig jordbrugsfond. Jo da, men hvad med om pensionkasserne som for manges vedkommende ejes af progressive grønne lønmodtagere investerede i landbrugsjord og lavede regler for til hvem man lejede ud og hvad og hvordan man måtte udnytte jorden.
Så kunne djøfferne, magistrene og lærerne måske få ret til at plukke jordbærrene og malke køerne, når de havde ferie.

Niels-Simon Larsen

Hvem ejer Danmark?
I stigende grad er det andre end borgerne. Fortsætter den tendens kan man snart føle sig som fremmed i sit eget land, hvor de unge ikke har råd til at etablere sig, med mindre de har forældre, der hjælper dem.
Det er mærkeligt, at en svinefarm har lov at sprede stank over en hel egn. Nogle siger, at det lugter på ude på landet, men det gør det kun, hvis der er en økonomisk fordel i at det lugter.
Jorden skal dyrkes af de mennesker, der kan lide at dyrke jorden, og det skal ikke have noget med investeringsforeninger at gøre, hvor hovedinteressen er profit.

Evald Mehlsen

Landmodsvin.dk

ELs ideer er ikke nye men stadig mere relevante. Man kan støtte op lokalt og nationalt. Selv gør jeg det som bybo der færdes meget på landet, fordi Fyn er blandt de hårdest ramte områder med svinedrift.

EL fremsatte i 2020 beslutningsforslag i Folketinget sammen med foreningen for at få kommunernes ret til medbestemmelse ved udvidelse af svinefarme genindført. Det lykkedes dog ikke, men trækker vi på samme hammel, vil noget måske.

Anders Brandt

Opkøb ved generationsskifte med lokale penge fra naboerne og andre i lokalsamfundet, sammen med statslige penge og måske pensionsfonde. Det er vigtigt at tænke det nære fællesskab ind i disse løsninger. Ikke, at vi alle skal køre traktoren på skift, men at vi køber lokale varer og derved understøtte den lokale produktion og skaber arbejdspladser til hinanden. Vi ser mange fællesskaber i landsbyerne der køber den lokal købmandsbutik, så hvorfor ikke også tage et ejeransvar i fællesskab, når det gælder den lokale bonde der går på pension. Vi har også fælles ejeransvar til det lokale vandværk, forsamlingshus friskole og meget mere. Sønderborg Fællesfond er skabt til at investere i lokalsamfundet og den kan kombineres ud i landet. I udlandet er der mange eksempler på dette. En af dem er Mondragon i Spanien.