Folk

Bryderfavntag og skyer af håndsprit skal få mexicanerne til at huske mundbind

På Mexicos markeder huserer de maskeklædte brydere, klar til at give dig en håndfast lektion i værnemidler, hvis du har glemt at passe på dig selv og dine medmennesker
Her på arkivfotoet er en bryder i kampform. Dog ikke i Mexico, men på Nørrebro i København.

Her på arkivfotoet er en bryder i kampform. Dog ikke i Mexico, men på Nørrebro i København.

Debat
16. marts 2021

Lucha-brydere

Mexicos nye våben imod personer uden mundbind er et korps af barbrystede Lucha-brydere med ikoniske farvestrålende masker. Under højt humør og i skyer af håndsprit holdes formastelige fast i favntag og får påsat påbudt værnemiddel.

Brian May

Der er støv i solsystemet, men hvorfra stammer det? Om det strides nu Queen-stjernen (der har en ph.d. i astrofysik) og de danske forskere, der ud fra nye data hævder, at støvet er fra Mars. May fastholder: Det er fra asteroiderne.

Lea Wermelin

Tyske ulve er løs i Jylland og mæsker sig i et spisekammer af får. På få år har en enkelt fåreavler mistet hundredvis af får. Nu beder Vildtforvaltningen miljøministeren om kompensation: Ulvene må spise på statens regning.

Haifa Awaad

Lægen med syriske rødder, der til Information skrev om krigen i sit hjemland, gør dyster status for ti års svigt. Alverdens regeringer vasker hænder, mens vi vasker lig. Vi vasker ikke vores hukommelse ren, skriver hun på Facebook.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her