Klumme

Chaufførerne hos Nemlig.com er reelt moderne slaver. Jeg skammer mig over at have brugt dem

Jeg troede, at slaveriet var afskaffet – indtil jeg blev bekendt med de groteske arbejdsforhold blandt chaufførerne hos Nemlig.com. Virksomheden begår ulovligheder, overtræder en række menneskerettigheder og er reelt ansvarlig for moderne slaveri, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i denne klumme
For chaufførerne for Nemlig.com står den på syvdagesarbejdsuger, ingen ferier, selvbetalte bøder ved for sen eller fejl i levering, bøder, der langt overstiger daglønnen.

For chaufførerne for Nemlig.com står den på syvdagesarbejdsuger, ingen ferier, selvbetalte bøder ved for sen eller fejl i levering, bøder, der langt overstiger daglønnen.

Christian Lindgren

Debat
29. marts 2021

Æg, agurk, minimælk og bleer. De ser så uskyldige ud, varerne, når jeg har klikket af i det orange velfærdsparadis på Nemlig.com. Ingen anelse havde jeg om, at jeg i virkeligheden handlede ind hos Væmlig.com. Eller rettere: Jeg havde simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at arbejdsvilkårene hos en af Danmarks største dagligvarevirksomheder, som så mange danskere under epidemien har lænet sig op ad som en forsvarlig måde at minimere smitten, dækkede over en så kynisk udnyttelse af andre mennesker.

Afsløringerne, der for nylig kom frem i Politiken, var ikke mindre end chokerende: For chaufførerne, der leverer varerne, står den på syvdagesarbejdsuger, ingen ferier, selvbetalte bøder ved for sen eller fejl i levering, bøder, der langt overstiger daglønnen.

Derudover er der tale om ekstremt stressende ruter, hvor man reelt ikke har mulighed for at overholde tidsplanen og et psykisk nedbrydende arbejdsmiljø. Chauffører beretter om, hvordan de må spise smertestillende piller eller ryge joints for at dulme de fysiske smerter ved de tunge løft.

Hvordan de tvinges ud i hasarderet kørsel for at nå en urealistisk tidsplan, trusler om fyring, hvis man skal til læge eller bare vil holde en dag fri. Som en af chaufførerne konstaterede, så var det reelt moderne slaveri, fordi de, der varetager jobbet, ikke kan få andre job.

Typisk er det flygtninge eller andre udlændinge, der endnu ikke taler godt dansk og har svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked. Og ikke nok med det: Endelig fortæller en chauffør om de nedladende miner og den antipati, som chaufførerne mødes med, når de har slæbt kasse efter kasse op til hr. og fru Danmarks dør. Når de opdager, at chaufføren ikke er dansk eller ikke taler dansk så godt endnu.

Helt ærligt, Danmark, det er sgu da ikke i orden. Er det det samfund, vi vil repræsentere? Er det virkelig sådan, vi er blevet?

Jeg skammer mig

Jeg må sige, at jeg føler mig godt gammeldags snydt. Under pandemien har det lydt fra alle ansvarlige sider, at det at købe dagligvarer online var et udtryk for samfundssind og noget, man aktivt kunne gøre for at minimere smittetrykket. Nu viser det sig så at for at undgå pest, har jeg bidraget til at udbrede kolera blandt de mest udsatte på det danske arbejdsmarked.

Jeg skammer mig dybt og vil gerne sige undskyld til alle de svedende og prustende mænd, der har stået på mit dørtrin, uden at jeg har budt dem på et glas vand eller forstået, hvorfor de så så sure ud. No fucking wonder. Jeg har set på verden med farvede solbriller ud fra min privilegieblinde boble.

Når det er sagt, er jeg også oprigtigt vred over, at Nemlig.com i den grad har ført danskerne bag lyset. De er en virksomhed, der har slået salgsrekord og nydt kolossal fremgang under corona, men denne optur har de ikke formået at veksle til bare tilnærmelsesvis hæderlige arbejdsvilkår for dem, hele virksomheden er dybt afhængige af. Nemlig chaufførerne.

Tværtimod er arbejdsforholdene dybt umenneskelige og ifølge en række eksperter tilmed ulovlige. Nemlig.com forklarer sig med, at selve opgaven med at levere varerne er udliciteret til eksterne vognmænd, så de reelt og juridisk står uden ansvar. De undskylder også i en pressemeddelelse, hvor de suspenderer deres udskældte bødesystem og siger, at de er meget overraskede over arbejdsforholdene.

Et mudret dilemma

Hos fagforeningen 3F lyder det imidlertid, at de længe har kendt til de urimelige arbejdsvilkår og har forsøgt sig med en dialog med Nemlig.com om chaufførernes forhold. En dialog, som Nemlig.com ikke har været interesseret i at tage, før afsløringerne nu er blevet for stort et problem for virksomheden. Det lugter langt væk af en kynisk kultur i Nemlig.com. Og helt ærligt: Er det i orden at udnytte andre mennesker så groft og så bare slippe med en undskyldning?

Som forbruger står jeg tilbage med et mudret dilemma. Hvis jeg boykotter Væmlig.com, og det gør jeg, fordi jeg slet ikke kan gå ind på deres hjemmeside uden at få ondt i maven, straffer jeg så også chaufførerne, der ikke har noget alternativ? Jeg ved det ikke.

Det eneste sikre er, at fagforeningen og politikerne i en fart må tage affære, så denne form for moderne slaveri ikke får grobund i det danske samfund. Det er simpelthen så uværdigt – for alle involverede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, en grim og grov udnyttelse af dem, der tager slæbet.

Gennem det sidste år har det været sådan, at man grundet Corona-smittefare ikke længere måtte åbne døren. Chaufføren har skullet stille varerne udenfor og banke på.

Vel er det et dilemma, om man skal stoppe eller fortsætte med at benytte diverse leveringstjenester

Blandt de supermarkeder, som Politiken i går havde talt med, lød det kun til, at Føtex havde en acceptabel fremgangsmåde.

Men problemet er jo ikke begrænset til udbringning af dagligvarer. Wolt har heller ikke noget at være stolt af.

Pakkelevering af online-køb, avisudbringning osv. Hvordan står det lige til her?

Der er nok en del brancher, som kunne trænge til et grundigt eftersyn.

Steen Sommer, Abdulrahman AlRajab, Alvin Jensen, Katrine Damm, Ole Kristensen, Morten Kjerulf, Per Torbensen, Per Christiansen, Dan D. Jensen, Peter Mikkelsen, Susanne Kaspersen, jørgen djørup, Jens Carstensen, Lillian Larsen, Olaf Tehrani, Susana Ritius, Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Heidi Larsen, Rikke Nielsen, Carsten Wienholtz, Tina Peirano, Malcolm McGugan, Steen K Petersen, Gert Romme, Eigil Hansen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Kirsten Toft Mortensen, Bjarne Bach Madsen, Bjarne Andersen, Richard Strand, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar

Ja, der er dømt selvhenter.

Alvin Jensen, Kaj Emil Koman-Mejer, Morten Balling og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Møldrup-Lakjer

Kan Information ikke undersøge forholdene hos alternativerne, fx Coop.dk?

uffe hellum, Steen Sommer, Søren Christensen, Alvin Jensen, Else Marie Arevad, Katrine Damm, Per Torbensen, Mette Morel, Susanne Kaspersen, Lillian Larsen, Jacob Johansen, Niki Dan Berthelsen, Inge Lehmann, Anders Hejgaard, Lisbeth Jacobsen, Bjarke Christensen, Heidi Larsen, Kim Andersen, Steen K Petersen, Gert Romme, Adam Rump, Mette Johansson, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er rigtig mange brancher, der kunne trænge til noget stram lovgivning og hårdere straffe.

Men det er nok for uvenligt overfor erhvervslivet..?

(Desuden er det meget bedre at bruge straffeloven symbolpolitisk, når man vil tiltrække swingvælgerne..)

Tag nu fx Blackstone:

"Tæt ved Assistens Kirkegården på den skyggefulde side af Nørrebrogade bor udsatte borgere og fattige arbejdsmigranter tæt sammen på små, uhumske værelser hos Rooms DK. 

Samtidig er bygningens reelle ejer en af verdens rigeste og mest magtfulde mennesker. 74-årige Stephen Schwarzman bestyrer kapitalfonden Blackstone, der ejer bygningen gennem et spindelvæv af selskaber, som ender i det berømte skattely Cayman Islands.

Det er der en fed forretning i for kapitalfonden. For når Blackstone fremlejer bygningen til Adam Bielawski, der driver Rooms DK, skovler Blackstone ifølge hostel-chefen fire millioner kroner ind om året.
Samtidig slipper de for ansvaret over for lejerne, vurderer Claus Højte, der er direktør for Lejernes Landsorganisation i hovedstaden."

https://fagbladet3f.dk/artikel/blackstone-scorer-kassen-uden-forpligtelser

Steen Sommer, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, ingemaje lange, Katrine Damm, Ole Kristensen, Per Christiansen, Dan D. Jensen, Peter Mikkelsen, Ole Henriksen, Martin Rønnow Klarlund, Susanne Kaspersen, Kenneth Krabat, Rasmus Knus, Michael Waterstradt, Inge Lehmann, Marie-Christine Poncelet, Arne Albatros Olsen, Erik Bresler, David Zennaro, Carsten Wienholtz, Mads Berg, Carsten Munk, Steen K Petersen, Eigil Hansen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Bjarne Bach Madsen, Bjarne Andersen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Politiken har undersøgt og skrevet om forholdene hos Føtex, COOP og REMA i lørdags.

Alvin Jensen, Else Marie Arevad, Inge Lehmann, Bjarke Christensen, David Zennaro, Steen K Petersen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Det er ikke et særligt stort problem at få stoppet kædelicitation indenfor transportbranchen. Det er bare at lovgive, og det skal gøres på EU plan. Men jeg tror ærlig talt ikke at EU ønsker at gøre noget ved det, for i sidste ende handler det om at man ønsker at producenterne kan sælge de samme produkter i hele EU til samme pris. Altså en appelsin i Norge til samme pris som i Spanien. Og det er til gavn og glæde for forbrugeren, omend nogle af os synes at det er noget svineri det der foregår.

Alvin Jensen, Danny Hedegaard, Arne Albatros Olsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Her er en artikel fra fagbladet 3F om COOP's lager i Aarhus, hvor de ansatte blev overvåget:

"Der er nok at tage fat på for Coop-ledelsen. En stor undersøgelse viser, at de ansatte på Coop-lageret i Hasselager føler sig systematisk overvåget af den daglige ledelse og udsat for et for højt arbejdspres. De stempler utrygge ind i en stresset atmosfære med forfølgelse og advarsler, der sidder løst. 

84 procent af medarbejderne føler sig overvåget af den daglige ledelse. 84 procent føler et for højt arbejdspres. 74 procent føler sig stresset på ferskvarelageret, der distribuerer varer til blandt andet Superbrugsen, Irma, Kvickly og Fakta."

https://fagbladet3f.dk/artikel/presser-coop-bestyrelse-paa-overvaagning-...

Steen Sommer, Alvin Jensen, Per Christiansen, Peter Mikkelsen, Susanne Kaspersen, Michael Waterstradt, Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, Gert Romme, Rune Stilling, Maj-Britt Kent Hansen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Danskerne er generelt dummere end politiet tillader, når det handler om deres indkøbsvaners konsekvenser for andre mennesker. Det er utroligt, at det kommer som en overraskelse, igen og igen, at 5 kyllinger for en hund, 10 viskestykker for en tier, dejlige tilbud i Netto og Jysk, at forudsætningerne for alle disse tilbud er rovdrift på natur og/eller mennesker. Hver gang stiller folk op med en uskyldig og overrasket mine, og sværger, at de aldrig vil .... Men så kommer der et nyt firma med fristende priser, som Ryanair, Lidl, lavpris dit og lavpris dat. Dybest set er vi ligeglade, ligesom Nemlig.com, vi gider i hvert fald ikke gøre os den minimale anstrengelse det er at tænke os lidt om.

Daniel Joelsen, Steen Sommer, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Carl Chr Søndergård, Eric Philipp, ingemaje lange, Morten Kjerulf, Per Christiansen, Jan August, Issa Chaaban, Peter Mikkelsen, Erik Boye, Susanne Kaspersen, Anne Nielsen, Bilsyn Roskilde, Pernille Nøhr Nielsen, Jesper Olesen, Jeppe Bundgaard, Jacob Johansen, Steen K Petersen, Rasmus Knus, Michael Waterstradt, Christian Gerhardt, Soren Andersen, Anders Hejgaard, Arne Albatros Olsen, Henning Kjær, olivier goulin, Jørgen Larsen, Morten Bo Johansen, thomas jørgensen, Carsten Wienholtz, Mads Berg, Erik Karlsen, Carsten Munk, Maj-Britt Kent Hansen, Gert Romme og Eigil Hansen anbefalede denne kommentar

Desværre har vi her i landet ikke tradition for at betale de reelle omkostninger for varer og slet ikke når det er udført af en underleverandør (især indenfor transport, rengøring og landbrug)
Det er underordnet om der er tale om levering fra Nemlig, 250g friske Spanske asparge til 9,95 eller svinemørbrad til 40kr/kg.
Der savnes i den grad transperans omkring forholdene, også på de enkelte varer på supermarkederens hylder, så forbrugerne får muligehed for et oplyst og reelt valg.

Alvin Jensen, Per Christiansen, Peter Mikkelsen, Steen K Petersen, Rasmus Knus, Michael Waterstradt, Tina Peirano, Eva Schwanenflügel, Inge ambrosius, Annette Barfred, Maj-Britt Kent Hansen, Eigil Hansen og Rune Stilling anbefalede denne kommentar

I Danmark er prisen, den stærkeste parameter. Alt andet - herunder ansattes vilkår er ganske uinteressant.

Og at konsumenterne til og med foretrækker ekstrem lav pris frem for rimelig kvalitet, kan tydeligt ses på fødevarerne i butikkerne. For det meste kød i danske butikker vil ikke have en chance i Sydeuropa, hvor mange ikke engang køber tomater uden at smage på den først.

Steen Sommer, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, ingemaje lange, Per Christiansen, Peter Mikkelsen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Når man køber ”Take Away” eller får varer fra fx Nemilg.com, så betaler man ikke bare for varen, men også for udbringningen.
Man får oplyst hvad det koster og man skal være mere end almindeligt blåøjet hvis man tror at det afspejler den løn som de der leverer får.
Nemlig. Com, Wolt og andre med dem, presser udgiften til levering så hårdt, at den løn de der leverer varerne får, bliver langt under minimumslønnen i Danmark.
Det er mig uforståeligt at nogen vil være bekendt at få varer leveret på den måde, når det står så lysende klart at de der leverer er groft underbetalt.
Får man i andre sammenhænge tilbudt en vare til en pris der er urealistisk lav, vil enhver tænke at det enten er hælervarer, kopivarer eller defekte varer, men her er det mærkværdigt nok en tro på at leveringsprisen er helt O.K.
Ærligt talt lige dumt nok
Desuden lægger disse udbringningsfirmaer sig mellem producenten og kunden og tjener på begge.
Kunden betaler for udbringningen og får oftest en rabat ved at købe ”Take Away”.
Denne rabat giver udbringningsfirmaet fordi de har lovet producenten et større volumen i deres forretning, da udbringningsfirmaets netværk er så udbredt at producenten bliver eksponeret meget kraftigt. Dette betaler producenten for, hvilket sænker deres indtjening og deri gennem deres ansatte, som får lavest mulige løn og bliver presset i dagligdagen, da der bliver ansat et minimum af hænder.
Herved bliver producenten reduceret toil at være underleverandør til udbringningsfirmaet, da de mister kunder hvis de stopper samarbejdet og mister adgangen til udbringningsfirmaets netværk og har man vænnet kunden til en lavere pris, får man aldrig kunden til at betale en højere pris igen.

Så køber man ”Take Away” er man på alle måder med til at presse lønningerne og indtjeningen hos både producenten, deres ansatte og de ansatte i udbringningsfirmaerne.

Skal man købe ”Take Away” skal man hente selv, eller stoppe al snak om socialt ansvar og solidaritet øjeblikkeligt.

Carl Chr Søndergård, Steen Sommer, Alvin Jensen, Per Christiansen, Susanne Kaspersen, Jens Carstensen, Michael Waterstradt og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Det er indlysende klart, at fortjenesten/pengene ryger i de forkerte lommer.

Steen Sommer, Alvin Jensen, Bjørn Pedersen, Per Christiansen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Ib Christensen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

"Helt ærligt, Danmark, det er sgu da ikke i orden. Er det det samfund, vi vil repræsentere? Er det virkelig sådan, vi er blevet?"

Det har været en glidebane gennem mange år. Men når f.eks. 20% af befolkningen bakker op om indvandrerfjendsk politik. Og når erhvervslivet hellere ser flere døde end at de skal lukke deres erhverv midlertidig med tilskud fra fælleskassen under en pandemi. Ja, så er vi blevet sådan.

Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Ole Kristensen, Per Christiansen, Issa Chaaban, Susanne Kaspersen, Torben Sonne, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Michael Waterstradt, Inge Lehmann, Stine Laursen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Som syg og handicappet der er stort set bundet til hjemmet sidder jeg her med en meget dårlig smag i munden. Jeg har handlet fødevarer (og andet) online fast i over 4 år hos CoopMad og har on/off brugt nemlig.com, er dog ikke fast kunde der.

Jeg sidder nu med et stort dilemma, for hvad filan gør man, når man ikke kan stå inde for den måde chaufførerne bliver behandlet, men samtidig er dybt afhængig af at handle online? Jeg har kontaktet Coop for at høre hvordan de behandler deres chauffører, men kan jeg stole på det de siger? Jeg betaler gladeligt for levering, for jeg er afhængig af at få leveret, men hvor ender pengene?

Jeg så godt artiklen i Politiken, men at Føtex skulle have den mest acceptable fremgangsmåde hjælper et fedt, for det koncept med levering fra Føtex er kun i Storkøbenhavn. Selv bor jeg i Odense.

Så lige nu er jeg - og sikkert også mange andre - i den situation, at jeg er nødt til at sluge den kamel at arbejdsforholdene (nok) ikke er som de skulle være for chaufførerne hvis jeg vil have noget at spise. Og nej, det er jeg sgu ikke stolt af.

Steen Sommer, Alvin Jensen, Ditte Jensen, Bjørn Pedersen, Else Marie Arevad, Per Christiansen, Nicolaj Knudsen, Peter Mikkelsen, Susanne Kaspersen, Jeppe Bundgaard, Jens Carstensen, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Ib Christensen, David Zennaro, thomas jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Heidi, det er under alle omstændigheder ikke din eller andre handicappede, der er skyld i globaliseringens og neoliberalismens onder.

Tværtimod gør kommunerne også alt hvad de kan for at vende og dreje hver en femøre, før handicappede får så meget som en støttestrømpe.

Jeg mener, det er over 30% af sagerne, der hvert år omgøres af Ankestyrelsen.
Alt imens sparer kommunen pengene, uden risiko for at blive sanktioneret, som det til gengæld ofte sker den anden vej.

Nej, det er erhvervslivet og lovgiverne, der skal have nederen dårlig samvittighed.
Du har intet valg, for kommunen køber ikke ind for dig.

Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Per Christiansen, Peter Mikkelsen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Maj-Britt Kent Hansen, Heidi Larsen, Ib Christensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

@Heidi

Jeg sidder nu med et stort dilemma, for hvad filan gør man, når man ikke kan stå inde for den måde chaufførerne bliver behandlet, men samtidig er dybt afhængig af at handle online? Jeg har kontaktet Coop for at høre hvordan de behandler deres chauffører, men kan jeg stole på det de siger?

Du har også muligheden for at spørge chaufføren selv. Han må vel vide, hvordan han bliver behandlet.

@Morten Bo Johansen
Jeg møder ikke chaufføren, så nej, kan ikke spørge ham selv. Men vil da gøre det ved lejlighed når jeg på et tidspunkt igen bestiller med levering face to face. Det gør jeg ikke nu pga Covid-19 :)

@Eva
Uha, nej, man får intet foræret ved kommunen, selv når man søger om hjælp. Lad mig slet ikke starte på hele den snak, for puha, der har jeg haft mine kampe (og tabt). Så jeg klarer mig selv, inkl. indkøb :)

Steen Sommer, Alvin Jensen, Per Christiansen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Morten Bo Johansen, du har vist lige overset, hvad Maj-Britt Kent Hansen skrev 21:44 :

"Gennem det sidste år har det været sådan, at man grundet Corona-smittefare ikke længere måtte åbne døren. Chaufføren har skullet stille varerne udenfor og banke på."

Så det har ikke rigtigt været en mulighed at udspørge chaufføren om hans arbejdsforhold dér.

Mon du egentlig også i fulde alvor mener, at chauffører ville værdsætte en sådan debat midt i en fortravlet varelevering?

Alvin Jensen, Bjørn Pedersen, Danny Hedegaard, Nicolaj Knudsen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Heidi Larsen, Inge Lehmann og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Voldborg

Danmark kunne også ophøje overenskomsterne mellem arbejdsgiver og fagforeninger til lov.

Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Rikke Nielsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Bjarke Christensen

I Politiken kan jeg kun finde en rundspørge hvor Coop Mad fremstår som eneste egentlige alternativ udenfor Storkøbenhavn, og hvor de påstår at have ordnede forhold. Jeg synes det er et kæmpehul i dækningen af nemlig.com at det ikke klart fremgår om det er et sektorproblem eller et problem med dette ene firma.

Alvin Jensen, Per Christiansen, Nicolaj Knudsen, Susanne Kaspersen, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Nanna Goul.
Du er begavet nok til at skrive en klumme, men meget uvidende om virkeligheden udenfor din egen lille boble. Som så mange andre tror du åbenbart, at det du ikke kender til, det må være som du forestiller dig.
Fagforeninger kan ikke noget uden medlemmernes opbakning, det er kunderne der bestemmer med deres ønsker om (meget) lave priser.
Nu vil du have andre tager affære, men der er ikke noget mudret dilemma, det er dit behov for lave priser incl. fragtpriser, der bestemmer udviklingen.

Alvin Jensen, Danny Hedegaard, Torben Sonne og Soren Andersen anbefalede denne kommentar
Tonny Helleskov

COOP er medlemsejet.
Der skal altså ikke udbetales profit til aktieejerne - det er forskellen ift de andre indkøbssteder, som alle er privat ejede.
Har været kunde i coopmad.dk ( før irma.dk ) i mange år. Har man spørgsmål eller klager er der en meget effektiv og kompetent kundeservice, der hurtigt besvarer eller retter.
Skeln venligst mellem COOP og de andre, det er du i mere end hundrede år som kunde kommet længst med.

ingemaje lange, Torben Sonne, Carsten Munk og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Oh huske på at bagved nemlig.com s bekvemt anonymitet findes der mennesker som har besluttet at benytte sig af dette system, som har skabt deres formue ved netop at nærmest slavegøre et sårbare arbejdskraft.
Ejer er Anderd Holch Povlsen, milliarder som benytter sig af samme systeme i Asien med 25000 underleverandør, ven af kongehuset, Stefan Plenge, disse to ejer i fælleskabet nemlig.com. Jesper Højer, Lars Fløe Nielsen, Henrik Brandt medlemmer af bestyrelsen.
Disse 5 herrer har forbindelser med hinanden via mellem 2 og 5 firmaer.
De fratager sig ansvar og gemme sig bagved et selskabs navn s anonymitet.
I mine øjner er disse mænd nogle predatør og deres navn burde komme frem i lyset!

Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, ingemaje lange, Steen Sommer, Per Christiansen, Kim Houmøller, Inge Lehmann, Torben Arendal, Kjeld Pedersen, Susanne Kaspersen, Rune Stilling, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Carsten Munk og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Jeg kom lidt rundt i 3F's fagblad via Evas link kl. 7:57 - tak for det Eva. Kan anbefale, at man læser det.

Der er meget råddenskab i vort samfund. Småt som stort.

13 mia. DKK blev der over en årrække udbetalt til skattesnydere, som hævdede at være blevet pålagt skat til DK for aktieavancer, de ikke skulle betale. Man udbetalte, før man havde tjekket, om dette andragende var korrekt. Medarbejdere i SKAT gjorde opmærksom på problemet, men man ville ikke høre på dem. Mantraet var dengang, at det var vigtigere, at der blev investeret i DK. Men man sikrede sig ikke, at der virkelig var ejere til aktierne - og det var der gennemgående slet ikke. Jesper Tynell har afdækket dette cirkus i en P1-programrække.

Tilbage til 3F's fagblad, hvor jeg også stødte på noget, der betegnes Ghost Kitchens. Der er ingen restauranter bagved, men der laves forskellig mad, som forestiller at komme fra forskellige restauranter. Kunder bestiller i den tro, og Wolt leverer.

Steen Sommer, Alvin Jensen, Per Christiansen, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

@Eva Schwanenflügel

Det er alt sammen rigtigt, hvad du skriver. Man skal nok lempe sig lidt smidigt ind på chaufføren for at få et ærligt svar - eller noget svar i det hele taget. På et tidspunkt bliver personlig kontakt mulig igen. Men hvis man er oprigtigt interesseret, så er det vel en trods alt en bedre mulighed for at blive oplyst end at bede arbejdsgiveren om at give sig selv karakter? Jeg tror ikke at der var kommet så meget ud af at spørge nemlig.com

Hvorfor er regeringen handlingslammet, når det drejer sig om at indføre lovgivning om kædeansvar?

"Vi foreslår konkret markant større bøder, flere razziaer, kædeansvar for virksomhederne og krav om arbejdstilladelse i Danmark fra første dag."

https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/social-dumping/

Alvin Jensen, Torben Arendal, Per Christiansen, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

Hvis man er typen, der kan lide at give drikkepenge, kan man jo starte dér. Så har chaufførerne noget at betale de urimelige bøder med.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Minder lidt om dagligdagen i hjemmeplejen. Mange besøg, hårde løft, dårlige arbejdsstillinger og urealistiske køreplaner.

Alvin Jensen, Inge Lehmann, Per Christiansen, Kim Houmøller, Carsten Munk, Mette Morel, Susanne Kaspersen, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Fødevarepriserne i Danmark er ml. 15 og 40% højere end de burde være - som proportional andel af lønnen. Det samme gælder boligudgifterne, afgifterne på strøm, vand, gas, varme, sanitet.

Ansvaret ligger hos staten.

Det er en "velfærdsprioritering" - der så end ikke kommer de svageste og fattigste til gode i form af bedre sundhed, skole, uddannelse, muligheder, efteruddannelse og så videre.

Eller hvad siger du?

Per Christiansen, Inge Lehmann, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

@Thomas Rasmussen, dit svar er enten vanvittigt, eller ment vittigt, for det rummer ingen løsning på noget somhelst, tværtimod.

Det er lovgivning der skal til. De øvrige kommentarer der skal få os allesammen eller ihvertfald dem der køber hos Nemlig er enten latterlige, eller ment som en vittighed. Mig bekendt er det eneste kendte eksempel hvor det for alvor er lykkedes at flytte forbrugeren, er fra buræg til fritgående/økologiske æg. Jeg kender ikke andre. Så glem alt om at udskamme forbrugeren. Det er at skovle vand ud af Titanic.

uffe hellum, Alvin Jensen og Nicolaj Knudsen anbefalede denne kommentar

Det er den samme kynisme som Amazon. Og måske også den samme ideologi der giver dem lov til - i egne cirkler. Men Nemlig.com kan nok slet ikke konkurrere uden disse ynkelige vilkår. Så de har været en del af forretningsideen.

Nicolaj Knudsen

Tak @Jacob Nielsen.!

Langt de fleste af kommentarerne skyder kun én vej: mod forbrugerne. Og det er helt forfejlet. Forbrugerne kan intet gøre mod gigantiske virksomheder. Intet!

Der er kun en vej at gå, og det er politisk. Vi må og skal forlange at kyniske forretningsmetoder der udnytter mennesker bliver stoppet og de ansvarlige fængslet.

Jeg skal som forbruger kunne forvente at det jeg køber i Danmark ikke bidrager til slaveri - så enkelt er det. Når det nu ikke er sådan, så skal vi skyde opad, ikke nedad!

Nogle af kommentarerne efterlyser transparens, så man kan tage et aktivt valg. Hvad skal vi vælge imellem? Få 50kr rabat hvis du vælger at dine varer skal leveres af slaver? Nej, det lort skal være FORBUDT og de ansvarlige der forbryder sig imod det skal i FÆNGSEL.

Drikkepenge til chaufføren? Er I da vanvittige, de skal have en ordentlig, overenskomstforhandlet løn!

Bo Jacobsen skriver: "Skal man købe ”Take Away” skal man hente selv, eller stoppe al snak om socialt ansvar og solidaritet øjeblikkeligt.". Det er en ekstrem falliterklæring. Det skal givet nok være rigtigt lige nu, men i så fald er der tale om et systemisk svigt. Hvis vi vil ændre det, så er vi nødt til at forlange politiske løsninger

Forbyd det der 'vær din egen chef'-pis som Wolt og andre kører. Indfør minimumskrav til lønninger og arbejdsforhold. Indfør obligatoriske og officielle whisleblowerordninger. Indfør bødestørrelser relativt til virksomhedernes omsætning, og mindst 200% af profitten for svindlen. Indfør krav om fængselsstraf til direktion og bestyrelsesmedlemmer hvis reglerne brydes. Indfør 10-1 regler eller lignende, der sikrer at der ikke må være mere end en faktor 10 i lønforskel på den dårligst betalte arbejder og den bedst betalte i et firma etc etc.

Der er sikkert langt flere (og sikkert bedre) løsninger, men det er der vi skal hen. Det er der slaget skal stå. For en simpel boykot på forbrugerniveau har absolut ingen effekt (se: BP, Nestlé, Amazon, Comcast for nogle ekstremt forhadte selskaber der stadig skovler penge ind til deres imperier).

Egon Stich, Daniel Joelsen, Carl Chr Søndergård, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Issa Chaaban, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Torben Arendal, Bjørn Pedersen, ingemaje lange, Steen Sommer, Jacob Nielsen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar

Kig på ejerkredsen - der er pænt meget vi så skal skamme os over, hvis vi tager den på os

Danmark har en slavebestand... og det er både den ene og den anden hudfarve. De fleste går under navnet "vikarer".
Der er bestemt ikke noget galt med jobbene der skal løses. Men vikarerne er bare dumme slaver set med vikarbureauerne og arbejdsgivernes øjne.
Eksempel... pauser bliver ikke respekteret. Det bliver råbt "videre, videre"hvis en slave strækker en øm ryg. Sikkerheds procedurer bliver ikke overholdt ved feks fyrværkeri håndtering. Selv når en alarm lyder bliver der tabt "arbejd videre!"
Lønnen er så lav at 9-10 timer hvor arbejderen smadrer ryggen knap kan dække omkostninger ved at køre på jobbet der ofte er natarbejde eller skæve tider.
Vikarbureauerne scorer ligeså meget eller mere i timen som arbejderen. Og kan være op til 1,5 månede om at udbetale lønnen efter vagten.
Gør man opmærksom på ovennævnte får man lige pludselig ikke flere af de sms med vagter som ellers tikkede lystigt ind.

Jo ... Danmark har stadig slaver... inden længe også working poor

Steen Sommer, Tina Peirano, Egon Stich, Carl Chr Søndergård, Lise Lotte Rahbek, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Kim Houmøller, Inge Lehmann, Torben Arendal, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er ikke eu regler for chaufførere medmindre det er store køretøjer, flex chaufførere arbejder 12 timer om dagen 6 dagen om ugen.
Hvis økonomi skal fungerer er der nogen som skal betale regningen.

Lars Kjeldsen

Chaufførernes hele arbejdsliv beskrives ikke bedre (chokerende) end i Ken Loach filmen “Sorry we missed you” fra 2019.

Daniel Joelsen

Transport uanset om det er Nemlig, UPS eller andre er dårlig arbejdsforhold, slaveløn, ingen feriepenge ikke usædvanligt.

Man afskaffede Post Danmark, og nu leverer det ene fragtselskab efter det andet varer til de samme kunder. I firmaet får vi besøg af 4-5 post/transport selskaber dagligt. Hvorfor? Det kan umuligt være af hensyn til klimaet.

Det vi ser her, er jo blot konsekvensen af den målrettede kamp, de "finere klasser" siden Schlüters dage, og godt støttet af Fogh og Lykke, har kæmpet for. At skabe en underklasse, der er lagt for had, og derfor kunne behandles efter godtbefindende af skræmte borgere, der selv frygter at blive "prækariserede". (Prækaritatet: Et andet, og finere, ord for vore unge dages havnearbejdere). Er der noget parti i Dk. i dag, der accepterer existensen af ordet: Arbejderklassen? Nej vel? I tror alle fuldt og fast på, at I tilhører "den finere middelklasse". Åbner I øjnene, vil I se, at i blot er slavegjorte stakler. Tænk på det, næste gang I afleverer jeres bidrag i banken. Og spørg jer selv: Hvad er det egentlig, jeg får for mine penge? Og næste gang, nogen beder jer om jeres cpr. nr, om det egentlig ikke burde kalder jeres slavenummer?