Kronik

Coronaskeptikere er et vigtigt varsel om stigende mistillid til vores institutioner

Kritikere af coronanedlukningen som Men in Black og Frihedsbevægelsens Fællesråd betragtes ofte som irrationelle og misinformerede tumper. Men de afspejler en stigende mistillid til institutionerne, og vi bør lytte til dem og prøve at forstå dem, skriver fem teknoantropologistuderende i denne kronik
Er grupper som Men in Black og Frihedsbevægelsens Fællesråd vores generations modstandsbevægelse? Nej, de er ikke ligefrem nationens helte, men de er heller ikke tossede eller uden værdi, skriver fem teknoantropologistuderende i denne kronik.

Er grupper som Men in Black og Frihedsbevægelsens Fællesråd vores generations modstandsbevægelse? Nej, de er ikke ligefrem nationens helte, men de er heller ikke tossede eller uden værdi, skriver fem teknoantropologistuderende i denne kronik.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Debat
22. marts 2021

De kæmper for demokratiet, individets rettigheder og ytringsfrihed. De accepterer ikke halve forklaringer fra statens side, egenrådig ledelse, ukritisk journalistik eller manglende transparens hos etablerede institutioner.

Med klare fællestræk til modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig kæmper de i egen optik for demokratiet, mens resten af befolkningen nu på 12. måned lever under belejring af en usynlig fjende og en diktatorisk statsminister.

De sortklædte Men in Black tager i dag opmærksomheden med de store demonstrationsoptog, der den seneste tid har fyldt Københavns gader. Men har du lagt mærke til dem, der går bagerst i optoget? Dem med fakler, gryder og pander?

En anden deling ved navn Frihedsbevægelsens Fællesråd har demonstreret siden nedlukningens begyndelse, hvor de har udtrykt en bred skepsis mod alt fra epidemiloven, tvangsvaccination, mundbind og nedlukninger til selve eksistensen af virussen.

De beskyldes ofte for blot at være tossede, misinformerede konspirationsteoretikere, men måske stammer deres mistillid til systemet fra en reel og valid frygt for indblanding af særinteresser i vores institutioner.

I Danmark er der tradition for en grundlæggende tillid til staten, vores institutioner og det politiske system. Denne systemtillid er bygget op over tid, og vores samfunds sammenhængskraft afhænger af den.

Men ifølge en rapport fra Reuters Institute, der udkom i 2020, er danskernes tillid til den etablerede presse faldet drastisk siden 2019. Noget tyder på, at det ikke kun er medieindustrien, der lider af et tillidsforfald. I lyset af den stigende modstand det seneste år ses det, at tilliden til andre væsentlige institutioner som sundheds- og vidensinstitutioner også er udfordret.

Komplotter og korruption?

De seneste syv måneder har vi som teknoantropologistuderende beskæftiget os med Facebook-gruppen Frihedsbevægelsens Fællesråd, hvis medlemstal stiger dag for dag. Ved hjælp af digitalt og traditionelt etnografisk feltarbejde, har vi udforsket, hvad det vil sige at være ’frihedskæmper’, og hvordan deres verden ser ud.

Vi har fulgt en gruppe mennesker, som føler sig fremmedgjort af de tiltag, regeringen har indført. Deres reaktioner kan på mange måder anskues som et symptom på den polarisering, der diskuteres både i Danmark og verden over.

I dag diskuteres det ofte, hvordan sandhed og evidensbaseret information drukner i mængden af misinformation og konspirationsteorier på internettet, og hvordan sociale medier skaber ekkokamre, som vildleder befolkningen.

Det er problematikker, som ikke skal underkendes, men der er også behov for at nuancere debatten. I vores feltarbejde har vi undersøgt, hvordan mistilliden opstår og medfører, at dele af befolkningen godtager konspirationsteoretiske fortællinger om korruption og komplotter.

Tilhører man den del af befolkningen, der har tillid til Folketinget, myndighederne og pressen samt anerkender den information, som disse institutioner faciliterer, kan det virke ulogisk, at nogle mennesker ikke forstår alvoren af coronapandemien eller i yderste tilfælde ikke anerkender, at den overhovedet eksisterer. Derfor er det essentielt at forstå, at denne specifikke del af befolkningen lever efter en radikalt anderledes virkelighedsopfattelse, der indeholder sine egne interne logikker.

De lever med en fortælling om, at demokratiet er under pres fra en magtelite, der handler egenrådigt, hvor en propagandistisk medieindustri spreder fake news, og hvor befolkningen er ført bag lyset. Disse fortællinger vidner om en manglende tillid til de instanser, som danner rammen for vores samfund.

Medlemmerne af Frihedsbevægelsens Fællesråd betragter verden ud fra et system af forskellige forbundne fortællinger, som anerkender nogle informationskilder, institutioner og autoriteter, samtidig med at de udelukker andre fortællinger.

Ikke informationsunderskud

Medlemmerne af Frihedsbevægelsens Fællesråd er ikke misinformerede – de læser smittetallene, læser op på undersøgelser og følger med i nyhederne og pressemøderne. De følger mindst lige så meget med som resten af befolkningen.

Antagelsen om, at coronaskeptikerne er i informationsunderskud er simpelthen forkert og endda farlig. En sådan antagelse fordrer nemlig en strategi, hvor man forsøger at belære via informationskampagner, samtidig med at fake news kontrolleres på sociale medier via censurering eller flagging.

Det er en strategi, som i virkeligheden er kontraproduktiv. For når myndighederne forsøger at oplyse dem, når journalister udstiller dem, og når sociale medier ekskluderer og censurerer dem, spiller dette ind i deres fortællinger om utroværdige og endda løgnagtige magthavere. Dermed legitimeres og forstærkes mistilliden, og i sidste ende er resultatet øget polarisering.

Det er fejlagtigt at tro, at frihedskæmpernes utilfredshed er uberettiget og udelukkende er et resultat af uvidenhed og forvirring. Vi behøver ikke acceptere hvert et led i deres farverige fortællinger for at anerkende, at deres skepsis på sin vis kan have sin berettigelse.

Vi behøver for eksempel ikke tro på, at Bill Gates og medicinalindustrien står bag pandemien, men måske er det relevant at diskutere, hvor meget magt medicinalindustrien og de store techvirksomheder reelt har og bør have i samfundet?

På samme måde kan det også med rimelighed diskuteres, om regeringen har inddraget resten af Folketinget eller befolkningen tilstrækkeligt i beslutninger om vidt indgribende tiltag, uden at vi behøver drage den konklusion, at Mette Frederiksen er en diktator.

Erodering af tillid

Med jævne mellemrum opstår der forskellige skandaler, som er med til at svække tilliden til samfundet og dets institutioner. Eksempelvis da Danish Crowns og Landbrug & Fødevarer blandede sig i udarbejdelsen af Aarhus Universitets forskningsrapport om svinekød, da der pludselig forsvandt mails i SSI, da Medical Nordics blev afsløret i lemfældig omgang med patientoplysninger, for ikke at nævne Danske Banks hvidvaskningsskandale.

Alle er skandaler, som mere end antyder, at der kan være skjulte dagsordner og bagvedliggende interesser, som ikke altid er forenelige med det omkringliggende samfunds interesser. Der forekommer at ske en gradvis erodering af tilliden til de centrale institutioner, som mister troværdighed.

De klassiske institutioner baserer sig på grundlæggende idealer som upartisk vidensproduktion, dannelse, frihed og oplysning. Det er i virkeligheden disse idealer, ’frihedskæmperne’ demonstrerer for, og det er også de idealer, som bliver udfordret, når særinteresser indblandes og samfundskritiske institutioner gradvist markedsliggøres.

Kombinationen af en allerede eksisterende skepsis mod regeringen og med uheldige episoder, hvor vores institutioner træder forkert, ender med at blive en farlig cocktail, da nogle personer, som konsekvens heraf mister tilliden til samfundet og dets institutioner.

Så er Frihedsbevægelsens Fællesråd vores generations modstandsbevægelse? Nej. De er ikke ligefrem nationens helte, men de er heller ikke tossede eller uden værdi. Grupper som disse kan ses som en varsel om en dysfunktionalitet, en voksende mistillid i samfundet og en afsløring af systemets blinde vinkler. Blinde vinkler, som vi kan blive klogere på ved at lytte til dem, tage dem alvorligt og reelt forsøge at forstå de problematikker, deres fortællinger afspejler.

Ask Lindquist Ejlerskov, Frederik Bay-Jørgensen, Mette Brøgger-Hansen, Sophie Walker og Troels Dreesen er teknoantropologistuderende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Fint, hvis disse skribenter kan få samfundsrelevant lærdom ud af folk, der svarer spørgsmål om dokumentation for fremsatte påstande med "dovne svin", "naive løgner" o.l.
Drejer det sig om at acceptere større kulturforskelle end dem en tur til Nørrebro viser? og hvad stiller vi hverdagsmennesker "på gulvet" op med dem?

Lise Lotte Rahbek

Tak for info og forsøg på at nuancere

Michael Waterstradt, Morten Larsen, Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Christian Mondrup og Annette Chronstedt anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Indlægget bliver reelt ensidigt, fordi forfatterne underbetoner den ene side af den problematik, de selv opstiller.

Deres ganske fornuftige budskab synes jo at være, at der er, og skal være, en mellemposition mellem blind tillid til etablerede institutioner og medier på den ene side og blind mistillid til samme kombineret med blind tillid til konspirationsteoretiske kilder på den anden.

Det væsentlige ved Frihedsbevægelsens Fællesråd er i det perspektiv ikke selve deres mistillid til institutioner og medier. At frygten for "indblanding af særinteresser i vores institutioner", egenrådig ledelse og manglende transparens er reel og valid, og at medicinalindustriens og de store techvirksomheders magt er relevant at diskutere, er ikke nogen nyhed eller noget, Frihedsbevægelsens Fællesråd er de første, endsige de eneste, til at opdage. Men det er i høj grad et problem, hvis erkendelsen heraf ledsages af ukritisk accept af ligegyldigt hvor himmelråbende usandsynlige og uunderbyggede konspirationsteorier/påstande og de kilder, der udspreder dem.

Derfor er det væsentlige - og dybt problematiske - ved grupper som Men in Black og Frihedsbevægelsens Fællesråd det, som forfatterne kalder deres "radikalt anderledes virkelighedsopfattelse". Skepsis er kun sund, hvis den er rationel, og det er blind mistillid til én side og lige så blind tillid til en anden ikke, fordi begge dele udelukker viljen eller evnen til at skelne imellem, hvad der er og hvad der ikke er troværdig evidens for. Fornægtelsen af coronaepidemiens alvor eller realitet er lige så irrationel som fornægtelsen af klimaforandringernes. Og det er ikke paranoia og myter, der er brug for, hvis de problemer, vi står med, skal håndteres effektivt.

Karen Grue, Jan Fritsbøger, Inge Lehmann, Adrian Liechti, Ove Junne, Søren Veje, Mogens Holme, Poul Erik Pedersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Ib Gram-Jensen, artiklen afrundes med (som jeg forstår det) essensen - nemlig at den irrationelle skepsis kan ses som en dysfunktionalitet (hvilket du påpeger), men en dysfunktionalitet som aflejrer væsentlige fortællinger til vore offentlige samtaler, hvorfor vi bør lytte og inddrage (hvilket ikke er det samme som at anerkende irrationelle idéer og forestillinger), således at vi får udsyn til underliggende udfordringer/problematikker - og måske (min tilføjelse) potentialer.

Hér (drøftes) i øvrigt en anden Corona-klassesamfundsproblematik, som på mange måder er aktuel i USA - men må formodes at have større rækkevidde: https://www.youtube.com/watch?v=sHknIMNaHB0

Jørgen Winther

Undskyld er det mig, der har misforstået noget.

Har de ukrænkelige frihedsrettigheder, der er så essentielle for demokratiet, ikke været suspenderet i snart et år (hvilket er mere voldsomt end under begge verdenskrige) pga. en influenza med en dødelighedsrate på omkring 1 %, der kun er farlig for mennesker over 70?

Jeg forstår ikke helt, hvor proportionalitetssansen er blevet af? Men denne forsvinder måske, hvis man lader sin "virkelighedsopfattelse" definere af regeringen. Det er btw også herfra, at årsagen til den politiske hygiejne (dvs. den stigende racisme og fremmedfjendskhed) kan findes.

Med tanke på alle de mennesker med en anderledes hudfarve eller etnicitet, er jeg da utroligt glad for, at danskerne endelig er begyndt at forholde sig en smule kritisk til autoriteterne!

Peter Engelbrecht

@ Jørgen Winther

Du kan passende gå sammen med Lars Hansen og andre fra MIB på lørdag.

I kan sammen komme af med jeres vrede.

Det er resten af verden der er gal på den og lader sig snyde. I er dem der har gennemskuet det hele. Not

Jan Fritsbøger, Inge Lehmann, Jørgen Larsen og Søren Veje anbefalede denne kommentar

Mens stort set hele Danmark overholder myndighedernes regler i forhold til at undgå smitte med Corona virus, og beskytter de syge og sårbare og lever med de trufne restriktioner....eksisterer der nogen, der kalder sig : Frihedsbevægelsens Fællesråd, Mod epidemilov (tosser rundt foran Christiansborg med pander og grydelåg) og MIB, som er det største sammenrend af SUPER EGOISTER med hovedet fyldt med fordummende konspirationsteorier om at, "eliten", der udnytter osv, osv, osv....det er ærgerligt, at de her folk har voldtaget begrebet "frihed"....og "frihedskæmpere" er de næppe....det er fint nok, at prøve at nuancerer debatten, men kald den her gruppering af fakta benægtere, hvad de er.....idioter...."Stay awake...."For freedom rights", "Nej til tvangs vacciner", "Jeg er Nannafri" osv....nej...de er ikke folket, men en lille del af folket....jeg har fået mere end nok af Flemming Blicher, Mads Palsvig og andre der spammer internettet med latterlige konspirations teorier..........så held og lykke med projektet, der nok mere bliver et studie af de her "bevægelser" og deres mange dårlige undskyldninger.....jeg har ogå fulgt de her bevægelser og føler mig ikke draget eller inspireret...tværtimod....jeg føler afsky....

Karen Grue, Inge Lehmann, Nike Forsander Lorentsen og Peter Engelbrecht anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

En forudsætning for tiltro til regeringen er åbenhed omkring beslutningsprocessen og her har Mette Frederiksen fejlet stort. Socialdemokratiets og Venstres modvillighed mod en ny offentlighedslov er gift for demokratiet. Mette Frederiksens håndtering af pandemien er fyldt med hele og halve usandheder, fx skulle der gå mere end ni måneder, før det viste sig, at de restriktioner, der blev vedtaget i marts sidste år, ikke var baseret på myndigheders anbefaling, men var en ren politisk beslutning. Uærlighed og røgslør er den bedste grobund for konspirationsteorier.

"@ Søren Veje
Lige så vi alle husker rigtigt. Den epidemilov som folk tossede rund foran Christiansborg for at gøre opmærksom på, havde ingen opbakning udenfor regeringen. Samtlige andre partier i Folketinget samt alle relevante interesseorganisationer var imod. Så der var åbenbart rigtig mange "tosser" på det tidspunkt.
Dermed ikke sagt, at alt hvad der kommer fra den front har relevans, men du fremmer ikke sagligheden ved at fordreje tingenes rette tilstand. Det er vel hele pointen med artiklen, at der skal være en vis nuancering, hvis vi skal komme fornuftigt igennem det her.

Peter Engelbrecht

@ Claus Aaen

Det var dele af epidemiloven der var modstand mod.

Magthaverne har ageret og styret landet med de bedste værktøjer de havde til rådighed, uden erfaring i krisestyring i så stor målestoksforhold.

Jeg ser det som godt arbejde, med de fejl der er opstået gennem krisen og som ALLE andre også ville begå,

Lige nu virker det som om der findes tre “typer” dem der synes vi skal åbne alt op uden at skele til USA, Sverige og Frankring hvor de må åbne og lukke konstant. De vil bare på ferie og gene i Sydeuropa og alt skal tilbage til det der var før

Så er ser alle dem som bagklogere den og begynder alle sætninger med, “hvad sagde jeg”.

Og så de fornuftige som har lært behovudsættelse og kan se ideen med at afvente ift vaccination af alle og de har accepteret at en krise kan være langvarig og livet ikke altid kan styres og kontrolleres.

Livet er en lang lort der skal tages en bid af hver dag

Man kan håbe, at de, som er blevet betaget af "frihedsbevægelsens" demagoger, selv vågner op og ser, at det måske er dem, der er blevet manipuleret. Og ikke os andre stakler.
Måske nogle af dem så går videre og går ind i konstruktivt politisk arbejde.
Det kunne man da håbe.
Men det er nok ikke "frihedsbevægelsen" der får gjort op med medicinalindustrien, finansverdenen, skattely, magtmonopoler, klimaforandringer og og og