Læserbrev

Hvor er diversiteten på de danske højskoler?

De danske unge, der tager på højskole, kommer ofte fra den øvre middelklasse. Men hvor er alle de unge, som har minoritetsbaggrund, er økonomisk ringere stillet – eller som ikke har gået i det almene gymnasium, spørger tidligere højskoleelev og medlem af Krogerups Højskoles elevfond Oscar Juul i dette debatindlæg
Debat
22. marts 2021

To gange om året starter omtrent 5.000 unge danskere, oftest i starten af 20’erne, på de danske højskoler.

De individuelle højskolers profiler spænder bredt, men en ting har de til fælles: Eleverne tilhører samfundets mest privilegerede gruppe af unge.

Der er tale om et demokratisk underskud, når unge, som er dårligere stillet økonomisk eller tilhører en minoritetsgruppe, ikke er repræsenteret i tilstrækkelig grad på de danske højskoler.

Den danske folkehøjskole har været en skelsættende kulturinstitution for sammenhængskraften på tværs af samfundslag.

Tidligere var det ikke unormalt, at eleverne blev optaget med henblik på at skabe en bred repræsentation af de strømninger, som tegnede samfundet på det respektive tidspunkt. Det er alt andet lige ikke tilfældet i dag, hvilket kan skabe gunstige betingelser for ekkokamre og dermed øge risikoen for polariseringer, som i sidste ende er den egentlige gift for demokratiets sundhed.

De danske højskoler har undergået en genoplivelse. Blot de sidste ti år er elevfremgangen steget med 35 procent.

Denne fremgang emmer af tendenser, der viser en fornyet nysgerrighed for tilværelsen som modsætning til effektivitetsmentaliteten. I kølvandet på mit eget højskoleophold fornemmer jeg dog en fare for, at vi har gået med skyklapper i vores egen eufori.

Elevsammensætningen er i dag markant mere homogen. Blandt mine over 100 med-elever på Krogerup Højskole var der tre elever uden en studentereksamen og ingen af anden etnisk baggrund end dansk, hvilket på ingen måde repræsenterer virkeligheden.

Det er i dag højskolernes byrde og opgave at tilnærme sig denne svundne diversitet. Løgstrup ville angiveligt se det som en fordring for de grundtvigske institutioner. Med dette afsæt arbejder Krogerup Højskoles Elevfond for at give et bredere udsnit af unge muligheden for et højskoleophold gennem økonomisk støtte.

Fondens midler stammer fra tidligere elever, og den gør det derfor muligt for unge mennesker to gange om året at søge økonomisk støtte til et højskoleophold. Håbet og ambitionen er, at vi på den måde kan få fat i de unge, der enten ikke kan eller vil søge et højskoleophold på eget initiativ.

Kombineret med en øget indsats fra højskolerne er langt flere initiativer som disse nødvendige for at vedligeholde højskolernes samfundsaktualitet i fremtiden.

For hvis ikke højskolerne kan skabe rammerne for mangfoldighed, hvem magter så opgaven?

Oscar Juul, tidligere højskoleelev og medlem af Krogerup Højskoles elevfond.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Godt med denne fond, men begyndte tilbagegangen i elevdiversiteten ikke for en del år siden med den politiske beslutning ikke at ville bevilge højskoleophold som bidrag til løsning på fx sociale problemer? En tankegang i tråd med at kalde plejehjem, eller var det fængsler, husker kun det groteske i udsagnet? for hoteller...
Mht. overvægten af højskoleelever med studentereksamen, er den vel ret nærliggende al den stund en studentereksamen ikke længere er noget videre særligt. Er de øvrige ungdomsuddannelser gearede til et højskoleophold forinden? Jeg ved det ikke, spø’r bare.
Er der i det hele taget plads til et højskoleophold i hovedet på de politikere der har "arbejdsmarked, arbejdsmarked og mere arbejdsmarked - hurtigst muligt" i hovedet? Ligger der ikke en stor hund begravet der?