Kommentar

De etablerede medier må følge med tiden frem for at lege offer og bebrejde Facebook

Mens de sociale medier har rystet dagspressens fundament, reagerer pressen ved at opstille betalingsmure, der skaber ekkokamre i samfundet. Medierne bør i stedet gå sammen og skabe én fælles platform med et enkelt basisabonnement, så alle borgere kan være med, skriver Nicolaj Ottsen i dette debatindlæg
»Borgerne tvinges som i gamle dage til at vælge avis, og det fastholder den ellers nysgerrige samfundsborger i et snævert perspektiv,« skriver Nicolaj Ottsen.

»Borgerne tvinges som i gamle dage til at vælge avis, og det fastholder den ellers nysgerrige samfundsborger i et snævert perspektiv,« skriver Nicolaj Ottsen.

Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Debat
13. marts 2021

Den daglige, trykte avis har i århundreder defineret dagspressens muligheder. Navnet ’pressen’ afslører den dybe relation til den oprindelige teknologi, som har formet og skabt den struktur og kultur, vi kender som de hæderkronede mediehuse Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Information.

Teknologi stiller en ramme til rådighed, som vi kan organisere os inden for. Og når teknologien udvikler sig eller revolutioneres, udvides rammerne for vores udfoldelse – det umulige bliver muligt. Vanetænkningen udfordres, og vi tvinges til fundamentalt at gentænke og omorganisere os eller langsomt se vores kræfter blive opslugt af kampen imod forandring.

Mødet med de nye digitale teknologier, som de sociale medier er et eksempel på, har rystet dagpressens fundament, men indtil videre har pressen kun overfladisk taget den nye teknologi til sig.

Der findes onlineudgaver af aviser med videoer, oplæsning, kommentarspor og æstetiske effekter, men branchens fundamentale struktur er den samme, som den altid har været.

Dagspressen har ikke fundamentalt absorberet den teknologiske udvikling og gentænkt sig selv. Man søger at genskabe eller bevare papiravisens eksklusivitet i den digitale verden med betalingsmure, så verden kan forblive, som den var. Og de strukturelle forandringer, som presser sig på, bekæmper man ved at skyde på afsendere som DR, Google og Facebook.

Det er åbenbart de andres skyld, det er uretfærdigt, det er antidemokratisk. Den nye teknologis pres på de eksisterende strukturer ses som en virus, og den angribes verbalt i et desperat forsøg på at forsvare det lukkede rum, som den gamle struktur hviler på.

I stedet bør mediebranchen omfavne de teknologiske muligheder, åbne det lukkede rum op og give danskerne mulighed for at få adgang til alle medier via en fælles platform.

Omstillingsresistens

Dagspressens forretningsmodel er afhængig af, at den kan forsvare papiravisens eksklusivitet i den digitale verden, og det skaber en antagonistisk relation til tidens nye teknologier, specielt sociale medier, hvor udbredelse nærmest er omkostningsfri sammenlignet med udbredelsen af en fysisk avis.

På lang sigt er dette forsvar for eksklusiviteten nyttesløst og ikke særligt visionært. Det forstærker utilsigtet tidens ekkokammertendenser, efterhånden som mediehusene murer sig mere og mere inde med deres egne abonnenter. Borgerne tvinges som i gamle dage til at vælge avis, og det fastholder den ellers nysgerrige samfundsborger i et snævert perspektiv, på trods af at det i den digitale verden ikke koster noget at dele.

Dagspressens omstillingsresistens er udtryk for, at medierne som private forretninger på den ene side og som den fjerde statsmagt på den anden side er i konflikt med sig selv. Og indtil videre har det været den forretningsorienterede ’build the wall’-mentalitet, der har sejret.

For at løsne op for denne konflikt er et opgør med dagspressens eksklusivitet nødvendigt, så dagspressen som den fjerde statsmagt mere frit kan udvikle sig og udnytte de muligheder, den digitale revolution har skabt. På den måde kan samfundsborgerne nyde godt af den lette og billige adgang til andre perspektiver end det, den foretrukne redaktion har udset sig.

En fælles platform

En måde at fostre en forandring af dagspressen på kunne være skabelsen af en uafhængig, fælles, digital udgivelsesplatform for samfundsrelevant journalistik, som alle fællesskabets mediekroner og et basisabonnement a la licens fordeles igennem. En platform, som ikke i sig selv er et medie, men noget medierne kan stå på, og som kan muliggøre, at muren omkring det enkelte medie i stedet kommer til at omkranse medierne som helhed.

Denne løsning vil ikke fostre ekkokamre, og den vil arbejde med og ikke imod de nye teknologiske muligheder. Den erstatter eksklusivitet med inklusivitet, så nye tanker og ideer kan blomstre og skabe det 21. århundredes journalistik.

På en sådan platform vil borgerne kunne krydse klinger på tværs af politisk observans uden for algoritmernes rækkevidde. Det vil være en troværdig, mangfoldig, fælles platform for den fjerde statsmagts, for borgerne og for uafhængige journalister, redaktører og mediehuse, som Google og Facebook kan linke til, lige så meget som det passer dem.

Mediebranchen må træde i karakter og begynde at tænke og handle mere selvstændigt frem for passivt at vente på, at politikerne skal løse dens udfordringer.

Tiden er inde til at tænke og handle progressivt frem for reaktionært at skyde Facebook i skoene, at de er antidemokratiske, fordi de ikke vil agere krykke for en tilbageskuende forretningsmodel. Alt imens man murer sig selv mere og mere inde bag betalingsmure – det er antidemokratisk hykleri.

Drop offerrollen, og grib mulighederne. Hver for sig kan mediebranchen ikke forme fremtiden. Men sammen har I en chance. Løft blikket, frigør jer fra fortidens lænker, og tænk nyt.

Nicolaj Ottsen er selvstændig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Det er virkelig en god og interesant ide. Jeg er med. Som abbonent

Henning Kjær

Nocolaj Ottsen.
Dit forslag kan lyde fint, men det hele står og falder med abonenters betaling, for folk vil ikke betale mere (basisabonnement), selvom de betaler meget mere end et avisabonnement for internetforbindelse og adgang til ren underholdning.
Jeg har det fint med ikke at have fri adgang til alle andre medier, og savner ikke mulighed for flere debatfora.

Krister Meyersahm

Uden en ansvarlig redaktion, regeres medieverdenen af jungleloven.

Alle der stiller spalteplads, gratis eller mod betaling, til rådighed for skribenter og annoncører, skal pålægges samme ansvar for udgivelser som dagblade, tv- og radiostationer. Platformsfirmaer skal ikke kunne frasige sig dette ansvar. De skal tvinges til at ændre deres forretningsmodel og indordne sig under samme lovgivning som alle andre.

Platformsbrugerne (vi almindelige mennesker) skal begrænses i vores udgivelser så disse kun kan læses af de modtagere som afsender specifikt har bestemt skal være modtagere. Altså, på samme måde som det oprindelige email-system eller fysisk omdelte breve er organiseret.

Vil den enkelte mere end det, skal det ske på samme betingelser som gælder for alle andre publicister - altså udgiveransvar.